Statistik over Arbejdsløse i tyske Byer.

I en hel Del tyske Byer har man i sidste Vinter
forsøgt at optage en Statistik over arbejdsløse Arbejdere.
i Socialpolit. Centralblatt, 1893, Nr.
indført Tabel nævner 31 saadanne Byer, i hvilke der
taltes 41,615 arbejdsløse Arbejdere (efter en Kalkule
ca. 7 pCt af de paagældende Byers samtlige Arbejdere).
havde tilsammen ca. 2*/2 Million Indbyggere,
den gennemsnitlige Varighed af Arbejdsløsheden
i de fleste Byer 9 å 11 Uger, i
enkelte 13, 15 å 17 Uger, i andre til Gengæld 8, 7,
6, 5 Uger, ien endog kun i3i3/7 Uge. De største
blandt disse Byer var de følgende:

De fleste øvrige Byer havde hver kun nogle faa Hundrede Arbejdsløse; dog taltes der i Wandsbeck (21,000 Indb.) 511 Arbejdsløse gennemsnitlig i 8 Uger og i Rixdorf (36,000 Indb.) endog 2,500.

For at fremskaffe denne Statistik, der jo — hvis den er nogenlunde korrekt — er af stor Betydning, have Arbejderne sat et temmeligt stort Apparat i Bevægelse (kun i nogle faa Tilfælde var det kommunale som optog Statistiken); men Spørgsmaalet er nu, om Statistiken er korrekt. Privatdocent, Dr. Karl Oldenberg har i en Artikel i Socialpol. Centralbl. — et udpræget arbejdervenligt Blad — søgt at belyse dette Spørgsmaal, og det vil have sin Interesse at se lidt herpaa.

Dr. Oldenberg kommer ikke til noget gunstigt
Resultat. Den hele Statistik — siger han — maa
forstaas med saamange „grana salis", at den bliver

„forsaltet". Har man f. Ex. talt de syge Arbejdere med, saa maa man spørge, hvad Mening der er i at tælle de mange Syge, der oppebære deres lovbestemte Sygepenge, som Arbejdsløse. Da Statistiken blev sat i Scene, blev det ogsaa fra forskellige Sider anbefalet at indføre paa Spørgeskemaet Spørgsmaalet: „Er Arbejdsløsheden foraarsaget ved Sygdom?" Oldenbergmenerdog, Spørgsmaalet snarere skulde formuleres saaledes: „Hvorlænge var De, efter at have mistet Deres sidste Plads, fuldstændig arbejdsdygtig?"Iethvert har man. hvor man helt har set bort herfra, med Urette lagt Arbejdsmanglen talrige Sygeuger til Last. Ligeledes har man sandsynligvisregneten Mængde Invalider og Halvinvalidermedblandt Arbejdsløse. Man har for Exempel noteret som arbejdsløse: i Mannheim Folk, der i ioo Uger ikke havde haft noget Arbejde, i Halle Folk, der i 156 Uger havde været uden Arbejde,iBrandenburg 77aarig Olding, der i 313 Uger ikke havde arbejdet, i Lübeck en 73aarig Olding,somi Aar havde været ude af Arbejde, og i Leipzig 266 Personer, der i et Aar havde været uden Arbejde. Regner man saadanne Personer med blandt de Arbejdsløse, saa maa man dog spørge: hvormange af dem var arbejdsdygtige og arbejdsvillige,oghvormange dem var henvist til udelukkendeatleve lønnet Arbejde? Endvidere maa der tages Hensyn til det saakaldte „Saisonarbejde". Bygningshaandværkerne pleje at motivere den høje Arbejdsløn, de oppebære i Sommermaanederne, med at henvise til, at Sommerlønnen maa være saa høj, ae den ogsaa kan dække den Tid i Vintermaanederne,

da Byggeriet plejer at hvile; men det er illoyalt først om Sommeren at forlange et Extratillæg, der skal lægges tilside til Vinteren, og saa bagefter uden videre at anmelde den døde Saison som „arbejdsløs". Men det er givet, at blandt de talte „Arbejdsløse" findes der et forholdsvis meget stort Antal af Bygningshaandværkere.

Dr. Oldenberg kender ikke nogen tysk eller preussisk officiel Statistik, der er gennemført blot tilnærmelsesvis saa sjusket („loddrig") som denne Arbejdsløsheds-Statistik. Men dette nævner han ikke som nogen Bebrejdelse mod de Arbejdere, der have givet deres Bidrag til Statistiken: man kunde ikke vente mere af dem; de kunde ikke gøre det bedre; man man skulde da ikke have forlangt det Umulige af dem. Selv de bedst kvalificerede Arbejdere, som Handelskommis'erne for Exempel, kunde trods en intelligent og dygtig Organisation ikke levere nogen dadelfri Arbejdsløsheds-Statistik; for Arbejdernes lavere, uorganiserede Lag maatte dette da være saa meget vanskeligere.

„41,615« Arbejdsløse er for lidt. Arbejderne lod i Reglen „Tillidsmænd" gaa fra Hus til Hus for at finde de Arbejdsløse. Men mange vægrede sig ved at udfylde Spørgeskemaet. Frygt, falsk Undseelse, holdt mange tilbage. Den Omstændighed, at det var Socialdemokraterne, der havde sat Undersøgelse i Gang, kan ogsaa have skræmmet endel. „Den herværende (leipzigske) borgerlige har gjort sit bedste for at bevæge de Arbejdsløse til ikke at udfylde Tællingskortene", skrev „Vorwärts" i Marts.

Men „41,615" Arbejdsløse er ogsaa for meget. Exempler er ovenfor anført. Ogsaa kan det nævnes, at det for Undersøgelsen valgte Moment, en usædvanlig Frostperiode, naturnødvendigt maatte give exceptionelt store Tal. En Masse Vagabonder og Personer, der ikke ville arbejde, ere sikkert blevne talte med blandt de Arbejdsløse. De socialdemokratiske der have foretaget Tællingen, maaske ikke i nogen udpræget Grad bestræbt for at faa Klinten udsondret fra Hveden; man havde jo fortalt dem, at Arbejdsløsheds-Statistiken blive „et udmærket Agitationsmiddel !•' Hvad vilde man sige om en Statistik, som Arbejdsherrerne sat i Gang til Belysning af et eller andet Interesse-Spørgsmaal med det udtrykkelige Formaal at benytte Resultatet agitatorisk!

Et Par Exempler: I Mannheim taltes den 7de Decbr. 1072 Arbejdsløse; men den 7de og Bde Dcbr. meldte kun 321, og senere, i de allerkoldeste, mest arbejdsfattige Uger kun 1 ä 200 sig paa det kommunaleArbejdsanvisningskontor. I Strassburg søgte Magistraten, trods foregiven stor Arbejdsløshed, forgæves 500 Mand til Snearbejde. — I Karlsruhe fortalte en Deputation af Arbejdsløse Overborgmesterenom Arbejdsløse. Paa Listen over dem blev der dog kun opført 216. En af de socialistiske Førere indrømmede, at der paa denne Liste fandtes Personer, med hvem han ingen Medfølelse kunde have, og at han havde overvurderet Arbejdsløsheden. 42 af de 216 kunde overhovedet ikke findes (sandsynligvisGennemrejsende), modtog Fattighjælp, 64 var ugifte, unge Personer, 16 var straffede som

Løsgængere, g var ikke fuldt arbejdsdygtige. — I Stuttgart — med et Par Tusind Arbejdsløse — fik 235 „Nothstandsarbeit" hos Kommunen; flere Pladser tilbødes, — men ingen meldte sig.

Nogle af de Fejl, der klæbe ved den tyske Arbejdsløsheds-Statistik, kunne vel ved fremtidige Undersøgelser undgaas. Men Dr. Oldenberg tror, at de værste ikke kunne undgaas. En almindelig Statistik af Arbejderne, vil aldrig blive brugbar; for enkelte, snævert begrænsede Omraader ville Arbejderne kunne skaffe brugbare Tal. Langt mere kan Kommunen udrette enten ved en ligefrem Tælling eller ved omfattende Tilbud af „Nothstandsarbeit". sidst nævnte Maade er den eneste sikre Vej til at faa dem, der ikke ville arbejde, udsondrede; vist vil man blandt de Arbejdsvillige Hovedsagen kun komme til at tælle dem, der lide Nød. En anden Vej viser de tyske „Berufsgenossenschaften" deres Statistik. I den opføres de Dagværk, der præsteres af Medlemmerne i disse „Berufsgenossenschaften". Statistiken bliver saaledes en Arbejds-Statistik, — et negativt Billede af Arbejdsløsheden.