Arbejde og Produktionsomkostninger i Amerika og Evropa.

Januar-Heftet 1893, af »Johns Hopkins University Studies in Historical and Political Science«, bestaar af en Afhandling, betitlet »The Social Condition of Labor«, forfattet af Prof. Dr. E. R. L. Gould, ved Johns HopkinsUniversity. der samtidigt offenliggøresi i England (Contemporary Review), i Tyskland (»Jahrbücher für Nationalök. u. Statistik«) og i Frankrig (»Académie des Sciences morales et politiques«'Forhandlinger, »La Reforme Sociale«), indeholderen af en Del af Stoffet i det Washington'ske arbejdsstatistiske Departements Offentliggørelserangaaende og Produktionsomkostningeri Jern- og Staal-Industrien i Amerikas Forenede Stater og i visse evropæiske Stater, navnlig Storbritannien, Frankrig, Belgien, Tyskland, Luxemburg,foruden

burg,forudennogle mindre vigtige Stater. Et senere
Værk vil behandle de textile Industrier.

Oplysninger angaaende Produktionsomkostningerne var leverede af 454 amerikanske og 164 evropæiske Kul-, Jern- og Staalforretninger. Husholdningsregnskaber 2490 amerikanske og" 770 evropæiske Arbejdere i disse Industrigrene leveret, medens der for adskillige Tusinde Arbejdere (deraf mindst en Tredjedel forelaa Oplysninger om Arbejdslønnen. Disse saavel som Oplysningerne om Produktionsomkostningerne øste af selve Forretningens Bøger, og overhovedet betragtedes det tilvejebragte Materiale som fyldestgørende.

Dr. Gould dvæler særlig ved Arbejdernes Indtægts og Udgiftsforhold, oplyser i hvilken Grad Familiefaderenog hvilken Grad Familiens øvrige Medlemmerbidrog den aarlige Indkomst, anfører hvorvidtArbejderen sit eget Hus, hvormange Værelser Lejligheden bestod af, hvilken Procent af den samlede Udgift der medgik til Føde, hvilken til Beklædning,til til Tobak, Brændevin, Aviser og Bøger etc. etc. Oplysningerne meddeles baade for de forskellige Industrigrene og komparativt for de forskelligeStater de forskellige Nationaliteter i Amerika.Det at naar de fra Evropa udvandrede Arbejderekomme de Forenede Stater, opnaa de ikke blot en betydelig højere Løn end den, de fik i deres Hjemland, men meget ofte opnaa britiske og tyske Arbejdere i Amerika en højere Løn end den, de i selve de Forenede Stater fødte Arbejdere faa. Amerikanerneskulle — fremhæver Dr. Gould — ikke foragte Indvandrerne: deter ikke gennemgaaende

daarlige Personer, der indvandre; deter tværtimod for en stor Del dygtige Folk, der ville tage fat og som ofte ere i Besiddelse af en betydeligt større fysisk Kraft end de i Amerika fødte og opdragede Arbejdere.

Paa disse interessante Oplysninger skulle vi dog ikke nu gaa ind. Derimod skulle vi anføre nogle Data vedrørende Forholdet mellem de samlede Produktionsomkostninger Udgiften til Arbejdsløn i Jern- og Staalindustrien.

Arbejdslønnen er høj i de Forenede Stater og de
samlede Produktionsomkostninger ere da ogsaa høje —
men i Almindelighed ikke i nogen tilsvarende Grad.

For Raajern stiller Forholdet sig tilsyneladende noget anderledes. For femten amerikanske, fire engelske to belgiske ensartet indrettede Anlæg i »Bessemer pig-iron« stillede Gennemsnits-Forholdene sig saaledes:

Grunden til at Udgiften til Arbejdsløn i denne Industrigrenspiiler
forholdsvis større Rolle i Amerika,

er den, at Arbejderne i denne Industrigren overvejende lønnes med Dagløn, ikke i Forhold til det præsterede Arbejde; men Minimums-Daglønnen er altid i Amerika langt højere end i Evropa, næsten det dobbelte af hvad den er i Storbritannien, næsten det tredobbelte af hvad den er i Belgien, Frankrig og Tyskland. Naar derimod Arbejderne lønnes efter Akkord, ikke efter Arbejdstiden, bliver Forholdet et ganske andet.

Kor Stangjern anfører Forf. følgende Tabel:

Arbejdslønnen er, som man ser, langt højere i de Forenede Stater end i de evropæiske — og dog koster Arbejdet pr. produceret Ton i Amerika kun meget lidt mere end i Frankrig og heller ikke meget mere end i Storbritannien. Den relative Udgift til Arbejdet er i Amerika adskilligt lavere end i Frankrig og Storbritannien.

I Staalskinneindustrien ser man det samme Fænomen:Lønnen
i Amerika 40 pCt. større end i England,og
koster Arbejdet kun 10 pCt. mere. I

Sammenligning med det evropæiske Kontinent var Arbejdslønneni endog 90 pCt. højere, Udgiften til Arbejdet dog kun 50 pCt. Nedenstaaende Tabel udviser dette:

Forf. søger ikke Forklaringen til det Faktum, at Arbejdsudgiften — skønt Lønnen er saa høj — dog til syvende og sidst ikke tynger saa stærkt paa den amerikanske deri, at de amerikanske Arbejdere arbejde med saa udmærkede Maskiner; thi Tallene til de ovenfor anførte Tabeller ere blevne leverede af Forretninger, der i det væsenlige var ens udstyrede. Det maa selvfølgeligt erkendes, at Redskaber og Maskiner Amerika ere af allerbedste Beskaffenhed, — men Forf. mener dog, at en langt større Rolle spiller det, at selve Arbejderne i Amerika præstere et langt bedre Arbejde end de evropæiske Arbejdere. De amerikanske Arbejdere ere kraftigere, mere intelligente

og dygtige. Og dette ere de, fordi de spise bedre, bo bedre, klæde sig bedre og oplæres bedre end de evropæiske. De hævde en høj standard of life. Dette er først til Fordel for dem selv, og bliver derefter ogsaa Fordel for Industrien.

Det industrielle Supremati tilhører det Folk, hvis
Arbejdere tjene bedst og leve bedst A. P.-St.