Skolebørns Haar- og Øjenfarve

Ved Kirke- og Undervisningsministeriets Velvilje er Universitetets statistiske Laboratorium kommet i Besiddelse af et omfattende Materiale til Oplysning om danske Skolebørns Haar- og Øjenfarve. Tilsvarende Undersøgelser have været anstillede i Udlandet*), men ingen af de tildels meget omfattende Materialsamlinger, der hidtil ere blevne bragte tilveje, ville i Fuldstændighed maale sig med den her foreliggende, og det vil derfor ikke være uden Interesse at meddele nogle foreløbige Resultater af Laboratoriets Bearbejdelse dette Materiale, som omfatter lagttagelser af Haarets og Øjnenes Farve hos alle Landets Børn i skolepligtig Alder (6 til 14 Aar), med Angivelse af Alder, Køn og Fødested for hvert enkelt Barn.

Spørgsmaalet om Skolebørns Haar og Øjenfarve
kan stilles med et dobbelt Hensyn for Øje. Dels kan

---

*) En Oversigt over de vigtigste herhenhørende Arbejder er givet af Topinard i Revue d'Anthropologie. 3 Ser. I. Paris 1886 P. 577.

man gaa ud paa at faa et Overblik over de Ejendommeligheder,der i de forskellige Dele af Landet, dels kan man undersøge Forskellen mellem de to Køn og Alderens Indflydelse. Det er navnlig med Hensyn til dette sidste Punkt, at det foreliggende Materiale har Betydning, idet man hidtil kun har haft meget ufuldstændigeOplysninger Alderens Indflydelse.

Ved Valget af Farvebetegnelserne har Laboratoriet paa de udsendte Skemaer i Hovedsagen fulgt det af Bed doe angivne Princip, som hviler paa det Faktum, at saavel Haarets som Øjnenes forskellige Farve skyldes samme Farvestof, der er tilstede i forskellig Mængde. Ved denne Methode ere Laboratoriets Undersøgelser bragte i Overensstemmelse saavel med de talrige af Bed doe rundt om i Evropa foretagne, som med Topinards Undersøgelser i Frankrig, Arbos i Norge o. fl. a., hvorimod de afvige fra de tyske Undersøgelser, ved hvilke man for Haarets Vedkommende skelnet mellem rødt, blondt, brunt og sort, for Øjnenes Vedkommende mellem blaa, graa og brune*).

De Betænkeligheder, som man afHensyn til FarvensForandring Alderen har haft ved at lægge Undersøgelser af Børn til Grund for Studiet af Raceforskellighederne,have ment at kunne se bort fra, fordi det maa antages, at disse Forskelligheder afspejle sig med al fornøden Klarhed i hver enkelt Aldersklasse, ligesom man ogsaa ved en gennemført Deling af Materialetefter og Køn faar Midler i Hænde til en

---

*) Gesammtbericht über die Erhebung . . . über die Farbe etc. Arch. f. Anthrop. 1886.

Kontrol med Hensyn til hele dette vanskelige Spørgsmaaljhvis
man hidtil har overset.

Man kunde indvende mod et Materiale som dette, der er udfyldt af Lærerne ved de enkelte Skoler i Landdistrikterne og Købstæderne, at Bestemmelsen af Farvenuancerne i høj Grad beror paa et Skøn, og at Materialet derfor ikke bliver homogent, undtagen naar det er den samme Person, der udfylder alle Skemaer. Det er ganske vist, at dette er en Mangel, som vilde have været mindre, hvis der som ved de franske Undersøgelsermed udsendte Skemaer havde fulgt Farveaftryktil ved Inddelingen, noget Laboratoriet af Hensyn til Bekostningen ikke har turdet indlade sig paa. Der vil uden Tvivl være adskillige Børn, hvis Haarfarve af en vil blive regnet for »mørk,« af en anden for »middel« o. s. v., og det Billede, man faar af Tilstanden, bliver derved let noget udvisket. Men hvor det gælder Køn og Alder, kommer dette aabenbartikke at spille nogen fremtrædende Rolle, idet en og samme Person som oftest har Børn af begge Køn og alle Aldre at bedømme. Er en Lærer derfor tilbøjelig til at sætte forholdsvis mange Børn i en Gruppe, saa er dette en Fejl, som vil gøre sig gældende omtrentmed Styrke i alle Aldersklasser og begge Køn, og Sammenligninger ere derfor ikke udelukkede. Noget større Betydning faar denne Fejlkilde, hvor det gælder om at undersøge de enkelte Dele af Landet, navnlig naar man gaar stærkt i det enkelte. Er der tilfældigvis i en Egn af Landet Lærere, der bedømme Farven paa en vis Maade, saa paavirke deres Lister hele Egnens Gennemsnit, saa at man fristes til at søge ethniske Ejendommeligheder, hvor saadanne ikke findes

Noget vil der vel kunne bødes derpaa ved selve Anvisningentil af Skemaet*), men Fejlkilden vil dog ikke derved bringes til at forsvinde. Om dens Omfang vil man dog kunne faa en Forestilling ved at anstille en Række Forsøg med, hvorledes Folk ville rubricere forskellige Farvenuancer, og inden Laboratorietforelægger endelige Resultater, vil dette forhaabentligogsaa sket, men ogsaa ad en anden Vej kan Fejlkilden belyses, idet man nemlig særskilt undersøger de Børns Haar- og Øjenfarve, der gaa i Skole i et andet Amt end det, hvori de ere fødte. Ved saadanne Kontrolundersøgelser kan man bringe lagttagernes forskellige Farveopfattelse ind i Rækken af de Tilfældigheder, som man altid maa tage Hensyn til, og bestemme Spillerummet for den, men iøvrigt tør det vistnok antages, at Usikkerheden heller ikke for denne Fejlkildes Vedkommende er af væsenlig Betydning,naar Dele af Landet sammenfattes.

Ved Bearbejdelsen udskreves Listerne fra de enkelte
Skoler paa smaa Sedler, som derefter ordnedes herredsvis.Ved

---

*) Den af Laboratoriet givne Vejledning er saalydende: »Det anbefales at stille den, der undersøges, med Ansigtet vendt imod Dagslyset og at betragte Øjnene forfra i saa lang Afstand, at de enkelte Farveelementer netop smelte sammen Haaret bør betragtes fra Siden og Farven angives efter Partiet; bagved og over Øret. Med Hensyn til Øjnene skælnes der mellem mørke, middel og lyse; som »mørke« betegnes alle mørkebrune, som »lyse« alle rent blaa, lysegraa eller lystgrønlige, alle lysebrune, graabrune eller grønligt-brune Øjne opføres som ;>middel«. For Haarets Vedkommende skal der skælnes mellem fuldkommen »sort«, »mørkt« eller mørkebrunt, »middel,« hvortil regnes mørkeblond* og lysbrunt, »lyst«, der foruden lysblondt omfatter rødlig blondt, medens »rødt« omfatter alle utvivlsomt røde Nuancer. I Anmærkningsrubriken saadanne andre nærmere Bestemmelser af Farven, som Undersøgeren maatte finde Anledning til«.

vis.Vedat indrette Arbejdet paa denne Maade opnaarman et saa stort Materiale større Sikkerhed, end ved strax at overføre de enkelte Data paa et Tællingsskema, og Sammendragningen af Materialet sker med større Lethed. Hidtil ere kun Landsogne bearbejdede, og Børn fødte i Byer eller i andre Amter ere udeladte, for at den Samling af Børn, der undersøgtes,kunde saa ensartet som muligt. Selvfølgeligkan ikke helt opnaas. Et Barn kan være født i Sognet og dog have fremmed Oprindelse, idet Forældrene eller en af dem er kommen andetstedsfra,men væsentlig Del af de fremmede Elementer bliver dog elimineret paa denne Maade.

Efterat Listerne fra de 5 hidtil bearbejdede Amter (Thisted, Viborg, Ringkøbing, Ribe og Vejle) ere blevne behandlede paa denne Maade, bliver der tilbage 51606 Børn mellem 6 og 14 Aar. Hovedresultaterne fremgaa af følgende Sammenstillinger:

Af denne Oversigt viser det sig, at Haaret bliver mørkere med Alderen. I 6—B6^—8 Aars Alderen er næsten Halvdelen af Drengene lyshaarede, i 12^—14 Aars Alderenkun over en Tredjedel. I 6—B6^—8 Aars Alderen

have kun il Procent af Drengene mørkt eller sort Haar, i 12^—14 Aars Alderen derimod 17 —18 Procent. Ganske tilsvarende Forhold vise sig blandt Pigerne, men forøvrigt er det mærkeligt, at Pigerne gennemgaaendeere end Drengene, hvad der maaske hænger noget sammen med Pigernes tidligere Udvikling,men næppe helt kan forklares heraf. Alt i Alt have 14^—15 Procent af Drengene i alle Aldre mørkt eller sort Haar, af Pigerne derimod henved 18 Procent. Denne Kønsforskel viser sig, som det fremgaaraf Tavle, ogsaa med Hensyn til Øjnenes Farve.

Øjenfarven er altsaa langt mere konstant end Haarfarven,hvortil skal bemærkes, at der ikke foreliggerOplysninger Forholdet hos mindre Børn. Antalletaf synker aarligt med omtrent Ij% Procent af det samlede Antal i hver Aldersklasse, og hermed forøges altsaa Antallet i de andre Grupper. Blandt Drengene holder Antallet af de mørkøjede sig meget mer konstant, medens det voxer noget blandt Pigerne, og blandt de yngste af disse er det større end det overhovedet er blandt Drengene, hvilket dog iøvrigt

paa Grund af Tallenes Begrænsning kan bero paa Tilfældighed,medens ikke kan være nogen Tvivl om, at der er en Forskel mellem de to Køn i denne Henseende.Det imidlertid ret mærkeligt, at der findes omtrent ligemange lysøjede Piger og Drenge; det er i den mellemste Gruppe at Forskellen viser sig, idet de ældre Drenge hyppigere have middelfarvede Øjne, end de jævnaldrende Piger. Modsætningen er altsaa paa en Maade skarpere blandt Pigerne, end blandt Drengene,hvad ogsaa synes at fremgaa af Oplysningerne om Haarfarven.

Til nærmere Oplysning om Haarfarvens Udvikling med Alderen hidsættes følgende Tabel, der viser hvormange af hver Alder og hvert Køn, der havde henholdsvis sort og mørkt eller lyst Haar.

Forskydningerne synes altsaa at fortsætte sig gennem hele den skolepligtige Alder, og det turde være rimeligt,at fortsætte sig endnu en Stund efter, ligesom ogsaa at de begynde før denne, sandsynligvis umiddelbartefter

bartefterFødselen. Det vilde derfor være meget interessantat
et tilsvarende Materiale fra et noget
senere Tidsafsnit f. Ex. gennem Højskolerne.

Sædvanligvis følger Haarets og Øjnenes Farve nogenlunde ad, saaledes at det mørke Haar hyppigt kombineres med mørke Øjne o. s. v. For ikke at lægge for stærkt Beslag paa Pladsen, skal her blot gengives et Sammendrag, der for alle Aldre under et viser, hvorledes iooo Børn af hvert Køn fordele sig.

Af denne Tabel fremgaar det f. Ex., at Børn med rødt Haar, hvoraf der ialt er ca. 3 %, hyppigst have lyse Øjne. Det samme er i endnu højere Grad Tilfældetmed lyshaarede, af hvilke kun 1{₆ have middelfarveteller Haar, mindre klar er Fordelingen af Børn med middelfarvet Haar, idet Pluraliteten af disse have lyse og omtrent 2/₅ have middelfarvede Øjne; af disse sidste er der saaledes forholdsvis langt flere end blandt de lyshaarede. De mørkhaarede dele sig nogenlundeligeligt

lundeligeligtefter Øjenfarven, medens atter de sorthaaredehyppigst mørke Øjne. Tydeligst viser Forskydningen sig dog, naar man deler Børnene i 5 Grupper efter Haarfarven og derefter udregner hvormangeProcent hver Gruppe, der have lyse Øjne.

Fordelingen blandt Pigerne svarer saaledes temmelig til Fordelingen blandt Drengene, og tilsvarende Forhold finder man, naar man undersøger de enkelte Dele af Landet.

Med Hensyn til de lokale Forskelligheder er Bearbejdelsenaf foreliggende Materiale endnu ikke saa vidt fremskreden, at det er muligt at udtale noget herom, og vi skulle derfor indskrænke os til at bemærke,at Forskelligheder synes at være tilstrækkeligtydeligt til at et indgaaende Studium af dem vil kunne lønne sig. Det kan ganske vist ikke ventes, at de hos os skulle tegne sig saa skarpt som f. Ex. i Norge*), men alene den Omstændighed, at Legemshøjdeni

---

*) Seherom: Arbo, Bidrag til Nordmændenes fysiske antropologie, Biologiske Meddelelser. Kristiania 1884; Fortsatte Bidrag til o. s. v. Norsk Mag. f. Lægev. 1891; Rev. d'Anthrop. IV. 1889 p. 297.

gemshøjdenide forskellige Egne af Landet frembyder endogsaa forholdsvis store Forskelligheder, berettiger til den Formodning, at der ogsaa med Hensyn til Haarets og Øjnenes Farve vil kunne paavises bestemte lokale Typer. I denne Henseende vil det imidlertid være nødvendigt at gaa frem med stor Varsomhed, da Landetsringe og den livlige Kommunikation mellem dets forskellige Dele og med Nabolandene i høj Grad vanskeliggøre en rigtig Bedømmelse af Forholdene.