|
Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 1 (1893)Small Holdings Act, 1892. (Loven om de smaa Ejendomme).Af H. Hertel Uet for England saa karakteristiske Forpagtningssystem, blev inaugureret i det 16. Aarhundrede ved Husindustriens Fremkomst, har ogsaa i Nutiden Aar for Aar vundet stigende Udbredelse, samtidig med at de smaa Ejeres Tal er aftaget. Der findes nu i England og Forpagtere, men ingen Bønder, kun sjældent drive Grundejerne selv deres Jord, de bortforpagte i Storbritannien drives nu c. 28 Millioner Acres*) som Forpagtning, kun 5 Millioner Acres af Ejeren selv. De store Ejendomsbesiddere udvide stadig deres Jorder uden at tage Hensyn til Rentabilitetsspørgsmaalet,og erhverve Grundejendom i England er nu ble ven til »en dyr Luxus«. Lovgivningen begunstiger de store Ejendomme paa flere Maader, f. Ex. derved, at den tillader Oprettelsen af Fideikommisser og bestemmer,at ikke maa deles, naar Ejeren dør *) 1 Acre = 3/4 Tønde Land. Side 173
uden Testament. I den nyeste Tid har ogsaa et andet Forhold*): Vanskeligheden ved at skaffe fornøden Arbejdskraft,bidraget at Landbrugene ere voxede. Paa Grund af denne Vanskelighed lægges der stadig Arealer ud til permanent Græs, man maa hjælpe sig med et lille Udbytte pr. Acre, men søger at bøde herpaaved samle store Arealer paa én Haand. Den Jord i England, der er udlagt til Græs, er nu større end Agerjorden, Driften er saaledes overvejende extensiv, hvad der maa betegnes som et økonomisk Tab for det engelske Samfund i sin Helhed; thi for Samfundet kommer det i økonomisk Henseende an paa Bruttoudbyttet, men dette bliver størst ved den mest intensive Jorddyrkning. Ceteris paribus give de smaa Ejendomme et større Bruttoudbytte end de store, og derfor har der i Storbritannien rejst sig en Bevægelse for at faa Smaaejendommenes Antal forøget. Denne Bevægelse har samme Aarsag som Bestræbelsernefor fremme Selv ejendom. Der har rejst sig en ret stærk Kritik mod det tidligere saa lovpristeForpagtningssystem, af mange nu beskyldes for at være Aarsagen til, at de store Fremskridt, som den landøkonomiske Videnskab har gjort i den sidste Menneskealder, mindre have præget det engelske Landbrugend fleste andre Kulturstaters. Vel have et Par Love af nyere Dato (Agricultural Holdings Act 1883 og Allotments Act 1887) givet ret detailerede Regler for den Erstatning, der tilkommer Forpagteren for udførte Forbedringer, men en selv nok *) Jvnfr. Veterinærkonsulent Ar up s Beretning i Tidsskr. f. Landøk. XI. 8., 7.-8. H. Side 174
saa fortrinlig Lovgivning vil vanskelig kunne ordne Erstatningsforholdetpaa fuldt tilfredsstillende Maade*), og Farmeren vil og maa anvende stor Forsigtighed med Hensyn til at indføre Forbedringer. Skal derfor — saaledes ræsoneres der — den Stillestaaen brydes, der har karakteriseret Englands Landbrug i den sidste Snes Aar, maa det ske ved, at man letter og befordrer Jordens Overgang til Selveje. Det var Englands første Landbrugsminister, den bekendte Mr. Chaplin, hvis Indførselsforbud mod dansk Kvæg var et Udslag af de Beskyttelsestendenser, som han nærer, det var denne Agrar i stor Stil, der kort før Kabinettet Salisburys Fald fik givet de her nævnte Bestræbelser Lovform ved Vedtagelsen af small holdings act, der traadte i Kraft den iste Oktober De væsentlige
Bestemmelser i denne vigtige Lov Loven bestemmer i sin § i, at saa fremt et Grevskabsraad at der er Trang til Oprettelsen af smaa Ejendomme, maa Raadet i Henhold til denne Lovs Bestemmelser anskaffe passende Land til Oprettelsen af Smaaejendomme for Personer, der ønske at købe og selv at dyrke slige Ejendomme. Ved smaa Ejendomme Ejendomme fra i—so Acre (c. 3/44 — 37 d. Tønde Land) eller Ejendomme, der vel ere større end 50 Acre, men hvis aarlige Indtægt dog ikke kan anslaas højere end til 50 Lst. *) Den gældende Ret er stærkt kritiseret, og paa Landbrugskonferencen London den 8. Decbr. 1892 vedtoges en Resolution, bl. A. fordrede fuld Erstatning for Forpagteren for den Værdiforøgelse, han har tilført Jorden og ikke faaet udnyttet sin Fratrædelse. Side 175
Af ethvert Grevskabsraad nedsættes der en Komité at undersøge, om Forholdene i Grevskabet berettiger til at bringe Loven i Anvendelse. Er dette Tilfældet, kan Raadet erholde Laan af Statsmidler Erhvervelse af Smaaejendomme; Laanene forrentes 3^ pCt. Hvis Raadet finder det hensigtsmæssigt, det før Salg (eller undtagelsesvis Udlejning, nedenfor) finder Sted, lade Jorderne inddele indhegne, afstikke Veje, dræne og opføre eller forandre alt existerende Bygninger, Udgifterne hertil fordeles mellem de forskellige Ejendomme. Finder Grevskabsraadet det formaalstjenligt, kan det altsaa bringe Smaaejendomme paa Markedet, men hermed ophører ogsaa dets Forpligtelse. Er det nødvendige i Orden, bliver det Borgernes Sag at sørge for, at det fungerer. Dette stemmer jo med engelsk Tankesæt, med den engelske Lovgivnings Aand, Borgerne skulle opdrages til Selvstyre, det er dem der skal sørge for, at Loven bliver ført ud i Livet. Man sammenligne her den karakteristiske Forskel mellem den afventende Holdning, som det engelske Grevskabsraad eller rettere sagt dets Komité — indtager, og det Initiativ, de Pligter, der udtrykkelig er paalagt de preussiske Generalkommissioner, der skulle føre Lovene om »Rentengüter« ud i Livet. Det hedder i Lovens § 5 (2), at naar en eller flere af Grevskabets Vælgere indsender en Erklæring til Raadet om, at der i Grevskabet er Trang til Oprettelsen af Smaaejendomme, af en Anmodning om, at Loven maa blive bragt i Anvendelse, da skal Komitéen undersøge og befmdes den at være begrundet, indberettes det til Raadet og skrides der til Køb af Jord. Side 176
Om de Betingelser,
paa hvilke en lille Ejendom Omkostningerne ved Adkomstdokumenternes Indregistrering indbefattes i Købesummen, men derimod Udgifter, der følge af legal eller anden Assistance. Ejendommens retmæssige Overdragelse til den nye Ejer skal denne betale mindst en Femtedel af Købesummen kontant, medens en Del af den, dog ikke mere end en Fjerdedel, kan blive staaende som Prioritet i Ejendommen, saafremt Grevskabsraadet indvilger hvad endelig den resterende Del af Købesummen bliver den sikret Raadet ved Pant i Ejendommen og skal den betales tilbage senest i Løbet af 50 Aar ved halvaarlige Afbetalinger, som enten kunne være Afdrag af Kapitalen -f- Renter, eller — hvis Køberen ønsker det — ligestore Afbetalinger (Annuitet). Raadet, at der er paaført Køberen Omkostninger, have forøget Ejendommens Værdi, kan det udsætte Betalingstiden for Afdragene, dog ikke mere end i 5 Aar. — Den Del af Købesummen, der indprioriteres i Ejendommen, indfries paa den Maade, som bestemmes i § 45 i »Ejendomsloven« af 1881, det vil sige: den er uopsigelig fra Grevskabsraadets Side, men kan indløses af Ejeren paa den Maade, som bestemmes Agerdyrkningsministeriet. Naar Salget er gaaet i Orden, skal — efter § 9 — Ejendommen for en Tid af 20 Aar fra Salgsdagen at regne og derefter saa længe som endnu ikke hele Købesummen betalt være underkastet følgende Bestemmelser a) Saa snart et
Afdrag af Købesummen er forfaldet Side 177
b) Ejendommen maa
ikke deles, sælges, udlejes c) Ejendommen skal drives af Ejeren og maa kun benyttes til Agerdyrkning (i Følge § 20 indbefattes herunder Havebrug, Produktion af Frugter, Grøntsager etc., Kreatur-, Fjerkræ- og Biavl); d) der maa kun
indrettes ét Beboelseshus paa Ejendommen; e) for at sikre
Sundheden og modvirke Overbefolkning f) Salg af
berusende Drikke maa ikke finde Sted g) Grevskabsraadet
kan, hvis det finder det nødvendigt, Bliver en af disse
Bestemmelser ikke overholdt, Dør Ejeren, medens de her nævnte Bestemmelser endnu gælde for Ejendommen, og denne formedelst Arv, Testamente, Legat eller af anden Grund skulde deles mellem flere, har Raadet i det første Aar efter Dødsfaldet Ret til at fordre Ejendommen solgt til en enkelt Mand eller, hvis dette ikke sker, selv foranstalte den solgt — en Bestemmelse, der selvfølgelig sigter til at bevare Ejendommens Karakter af »Smaaejendom« og forhindre, at den udstykkes i smaa Jordlodder. Hvis Grevskabsraadet af de her nævnte Grunde skrider til Salg af en Smaaejendom, kan det sælge den fri eller delvis fri for de Forpligtelser, som Loven paalægger,dog der i ethvert Tilfælde gives den nye Side 178
Køber den i
Loven hjemlede Lettelse med Hensyn til Selv naar Alt er betalt, og de i § 9 nævnte indskrænke Bestemmelser ikke mere ere knyttede til Ejendommen, hæfter der endnu visse Pligter ved Jorden, der ere paalagte for at sikre den Karakteren af en lille Landejendom. Hvis nemlig Ejeren ønsker at bruge Jorden i andet Øjemed end til Agerdyrkning, bestemmer § 11 at han, selv om Ejendommen er beliggende en By, først skal udbyde den til Salg til det Grevskabsraad, af hvilket Ejendommen er købt, dernæst til den eller de Personer, der eje den Landejendom, Smaaejendommen oprindelig hørte, og endelig til Ejeren af de Jorder, der støde umiddelbart op til Smaaejendommen. I den her nævnte Orden have enhver af disse Forkøbsretten, enten som de nu kunne komme overens med Ejeren om, eller til en Pris, der fastsættes efter Reglerne for Salg af overflødigt (§§ 127 og 130 i Lands Clauses Consolidation 1845.) Denne Bestemmelse har sikkert ikke blot til Formaal mulig at sikre Ejendommen Karakteren af Landejendom, men den sigter formentlig ogsaa til at overvinde den Betænkelighed, som maaske mangen en Godsejer, der i og for sig sympathiserede med Lovens og gærne vilde sælge Jord til smaa Ejendomme, kunde nære mod at sælge efter denne Lov af Frygt for, at naar Bestemmelserne i § 9 bortfaldt, da kunde blive opført t. Ex. en Fabriksbygning ved hans Ejendom. Paragraf 11 sikrer ham altsaa herimod ved at give ham Forkøbsretten Smaaejendommen. Side 179
Lovens Hovedopgave er at fremme Selvejendom af Smaaejendomme, det hedder jo strax i § i, at Grevskabsraadet kan »anskaffe passende Land til Oprettelse smaa Ejendomme for Personer, der ønske at købe og der selv ville dyrke saadanne Ejendomme.« Dog kunne Ejendommene undtagelsesvis ogsaa udlejes. 2 bestemmer nemlig: »Hvor et Jordstykke sit Naboskab til en By, ved særlig at egne sig for Bebyggelse eller af en anden Grund har en Værdi, som efter Grevskabsraadets Mening er for høj til at gøre dets Salg til Landbrug ønskelig, kan Raadet udleje eller bortforpagte det som »en lille Ejendom« i Overensstemmelse med denne Lovs Bestemmelser.« Efter § 4 kan Grevskabsraadet endvidere udleje Smaaejendomme Personer, der ønske selv at dyrke dem, men ere ude af Stand til at købe paa de Betingelser, som Loven foreskriver. Men ved saadant Udleje maa Lodderne ikke være over 15 Acres eller, hvis de ere større, have en højere Skatteværdi end 15 Pd. Strl. aarlig (or if exceeding fifteen acres is of the annual value for the purpose of the income tax not exceeding fifteen pounds). De 2 før nævnte Love af 1883 og 1887, der indeholdeRegler den Erstatning, der tilkommer Forpagternefor der ere udførte af dem, men ikke ere fuldt udnyttede ved Fratrædelsen, gælde ligeledesfor efter nærværende Lov udlejede Smaaejendomme.Forbedringerne i 2 Klasser: 1) de Forbedringer,for der kun gives Erstatning, naar Ejeren har givet sin skriftlige Tilladelse til deres Udførelse(t. Opførelsen af Bygninger, Engvandingsanlægosv.), 2) Forbedringer, til hvis Udførelse Side 180
Ejerens skriftlige Tilladelse ikke behøves (som Mergling,Gødning kunstig Gødning osv.)*). Hovedreglener, Erstatningen beregnes efter den Værdi, som Forbedringerne have for den nye Forpagter. Loven af 1892 bestemmer dog nu, at Lejeren af en lille Ejendomkan, Lejemaalets Udløb, borttage Frugttræer, andre Træer og Buske, der ere plantede eller anskaffede af ham, og for hvilke han ikke har Ret til Godtgørelse, samt fjærne Værktøjshus, Skur, Væxthus, Fuglehus eller Svinesti, byggede eller anskaffede af ham, og for hvilke han ikke har Ret til nogen Erstatning. — Undtagelsesvis kan Grevskabsraadet endelig sælge eller udleje Smaaejendomme helt fri for de Forpligtelser, Loven (jvnfr. §9) ellers paalægger. Paragraf bestemmer nemlig, at selv om Raadet har anskaffet efter denne Lov, men senere kommer til den Mening, at denne Jord ikke er nødvendig eller passende for Smaaejendomme, ikke kan sælges eller udlejes efter Lovens foranførte Regler, eller Raadet endelig kan faa Jord, der egner sig bedre til Formaalet, saa kan det enten sælge eller udleje Jorden paa anden Maade end efter denne Lovs Regler, eller det kan bytte den mod anden Jord, der bedre egner sig for Smaaejendomme, eller det kan endelig lade opføre Bygninger udføre andre Arbejder, som efter Raadets Mening ville bevirke, at Jorden kan sælges uden Tab. Efter § 4 har »Grevskabsraadet Ret til at sælge eller, hvor smaa Ejendomme udlejes, til at udleje en eller flere Ejendomme til et Antal Personer, der arbejde efter et cooperativt System, saafremt dette System *) For Dræningsarbejder findes særlige Regler. Side 181
vinder Raadets Billigelse,« — en Paragraf der selvfølgeliger ind i Loven af Hensyn til den store Betydning",som cooperative Bevægelse har faaet i England. Small Holdings Act gælder for England og Skotland, ikke for Irland. Ved specielle irske Love har man imidlertid ogsaa søgt at skabe en irsk Selvejerstand, man truffet Foranstaltninger for at lette Forpagterne af Gaarde. Disse Bestræbelser ere nu udstrakte til at gælde ogsaa for England og Skotland ved Bestemmelserne i nærværende Lovs § 17: »Naar en Forpagter af en lille Ejendom er bleven enig med Godsejeren om Købet af Ejendommen, kan Raadet i det Grevskab, hvori Ejendommen eller en Del af den ligger, hvis det finder det ønskeligt, give Forpagteren som Laan mod Sikkerhed i Ejendommen et Beløb, der ikke overskrider 4/5 af Købesummen.« De Betingelser, med hvilke Raadet efter denne Lov kan sælge en Ejendom, da ogsaa Anvendelse i dette Tilfælde. Raadet maa dog ikke yde et sligt Laan, naar der ikke ved Købet sikres Forpagteren fuld Ejendomsret, naar Salget ikke er sket i god Tro eller Købesummen ikke er rimelig (reasonable). — Endelig indeholder Loven Regler for de før nævnte Komiteers Sammensætning, for Ejendommenes Indregistrering, for hvad der skal forstaas ved et Grevskabsraad enkelte andre Forhold, der formentlig have liden Interesse for Læserne. Som før sagt er
det store Maal, man stræber henimodmed Side 182
blive af den største Betydning for Riget i social og økonomisk Henseende — det er saaledes paastaaet, at Jordens Udbytte vil blive 1/s større, end det er nu. Men selv om Maalet ikke naas i første Omgang, og der maa slaas ind paa nye Veje og gives andre Love, er den rejste Bevægelse i sig selv saa betydningsfuld, at den fortjener Opmærksomhed. |