Uet er overmaade vigtige Tildragelser, der nu fuldbyrdes Verdensmarkedet. Sølvets Demonetisering har gjort et nyt, uhyre Skridt fremad, og hvilken Betydning har, forstaas let alene af den Omstændighed, Størstedelen af Jordens Befolkning bruger dette Metal som Værdimaaler. Det er jo imidlertid ikke Sølvfodslandene og Sølvproduktionslandene alene, der rammes af Sølvprisens Fald, nej, ogsaa Guldfodslandene deres Del af Skaden, omend mere indirekte, saavist som det økonomiske Liv i Tidernes Løb og ved Forholdenes Udvikling har formet sig til en samlet, endda fintmærkende, Organisme, der øjeblikkelig reagerer, dens Celler paa en eller anden Maade læderes.

Det, som er sket, og det, som endnu er i sin Vorden, er imidlertid hverken noget Nyt eller Uventet; det er tvertimod kun den logiske Konsekvens af mange Aars økonomiske Udvikling. Begyndelsen ligger godt 20 Aar tilbage i Tiden, dengang da det klart gik op for flere og flere Stater, at Guldet var en paalideligere Basis for deres Møntvæsen end Sølvet, og at de som

Følge deraf bestemte sig til at antage Guldmøntfoden og anviste Sølvet den beskednere Rolle som Skillemøntmetal.Dettegav til en sukcessiv ForringelseafSølvets som i mange Lande føltes meget generende, og som efterhaanden førte til, at den frie Sølvudmøntning standsedes i Europas Lande. De sølvproducerende Forenede-Stater følte sig imidlertid mægtige nok til at stemme imod Strømmen og besluttedesigtil den Tro, at de alene formaaede at holde Sølvprisen oppe, at vedtage Bland-Billen i 1878, der forpligtede Regeringen til efter et Værdiforholu mellemGuldog af 1 til 16 at gøre maanedlige Sølvopkøb for fra 2 til 4 Mill. Doll. Denne Lov afløstesafden Bill af 1890, der bestemte, at Finansministeriet maanedlig skulde opkøbe 4x4^x/₂ Mill. Unser Sølv, altsaa omtrent det Dobbelte. Denne Lov, der forpligtede den amerikanske Statskasse til at opkøbeoveren af hele Verdens aarlige Sølvproduktion,erendnu Kraft, og den skyldes det navnlig, at Forholdene paa Sølvmarkedet have tilspidsetsigi Grad, som nu er Tilfældet. Under dens Ægide er de Forenede-Staters Guldbeholdning i de sidste 3 Aar formindsket med godt 150 Mill. Doll., medens Landets Sølvbeholdning er svulmet op efter en ganske overordentlig Maalestok-, den amerikanske Statskasse alene laa den iste Juli med 156.66 Mill. Unser fint Sølv til en Indkøbspris af 147.14 Mill. Doll., hvorpaa der, som Sølvprisen stod den nævnte Dag, var et Tab af henved 50 Mill. Doll. Denne Bevægelse har fuldbyrdet sig i Henhold til Greshams bekendte Lov, at det ringere Møntmetal fortrænger det bedre. Langt værre end det direkte Tab, som denne Lov

har paaført de Forenede Stater, ere Lovens indirekte Følger: den opstaaede Tvivl om Muligheden af i Længden at kunne opretholde Dollar'ens Guldværdi og den stimulerede Sølvproduktion. Den første avlede Mistillid i og til Handelsverdenen i de Forenede- Stater, og den anden gjorde Stillingen paa Sølvmarkedetendnumere Et Par Tal om de ædle Metallers Produktionsforhold vil oplyse dette. I 1861 beløb Verdens Guldproduktion sig til 185.000 Kilo, og den holdt sig nogenlunde konstant i de følgende 30 Aar; først i de sidste Aar er der en kendelig Stigning; ifjor var den saaledes nær oppe ved 200.000 Kilo. Sølvproduktionen er derimod samtidig stegen til det Firedobbelte, idet den i rask stigende Progression er gaaet op fra 1.10 Mill. Kilo i 1861 til 4.70 Mill. Kilo i 1892.

Det, der imidlertid bragte Bægeret til at flyde over, var Indiens pludselige Standsning af den private Sølvudmøntning og Fixering af Rupiens Værdi til 1 sh. 4 d., hvorved dette Land har brudt med det bimetallistiske Princip uden dog at gaa over til Guldmøntfoden.Den Regering har nemlig kun erklæret,at fremtidig er villig til at give 1 Rupie for 1 sh. 4 d., men ikke omvendt. Derved er altsaa Rupiens Værdi fixeret opadtil; thi den vil ikke i længere Tid kunne overstige 1 sh. 4 d. (med Tillæg af de forsvindende Forsendelsesomkostninger for Guldet), da man selvfølgelig ellers vil foretrække at betale i Guld fremfor i Rupier eller betjene sig af Omvexlingsrettenhos offentlige Kasser i Indien, som Loven giver Anvisning paa. Indien har næst efter de ForenedeStater det Land, der konsumerede det

største Kvantum Sølv; omtrent Vs a^ Verdens aarlige Sølvproduktion fandt Anvendelse hos Inderne dels som Mønter og dels i Industriens Tjeneste. Det vakte derfor en overordentlig Bestyrtelse paa Sølvmarkedet, da det blev bekendt, at Indien resolut havde taget Standpunkt i Møntsagen og handlet i Overensstemmelsedermed. der just samtidig indløb Meddelelserfra som gik ud paa, at Kongressen vilde blive indkaldt først i August, og at Stemningen mod Sherman-Billen nu var saa kraftig, at man med nogenlunde Sikkerhed kunde spaa Sølvopkøbslovens snart forestaaende Ophævelse, opstod der en saadan Panik paa Sølvmarkedet, at Verden vist aldrig har kendt Mage dertil. I Løbet af 8 Dage (fra 22de til 29de Juni) gik Sølvprisen i New-York ned fra 82 til 62 Cents, og i London faldt den fra 38 til 29 d., altsaa omtrent 25 %•

Længe varede det imidlertid ikke, før Tilbageslagetkom omtrent den halve Nedgang indhentedes.Meddelelse Meddelelse indløb om, at Sølvminer i Hundredvis standsede deres Drift, da Produktionenikke lønnende til de nuværende Priser, og Sølvvennerne i Amerika, der i politisk Henseende er et meget indflydelsesrigt Parti, samlede sig til kraftig Modstand mod Regeringens og den offentlige Menings Fordring om at faa Sherman-Billen afskaffet. Samtidig rejste der sig ogsaa i Indien nogen Opposition mod den foretagne Valutaregulering, der vil besværliggøreIndiens til Guldfodslandene og Samhandelenmed østligere liggende Sølvfodslande, hvis Beholdning af indiske Rupier vil strømme tilbage til Hjemlandet, hvor de ere tillagte en større Værdi, end deres Sølvindhold angiver. Under Indtrykket heraf gik Sølvprisen rask op for igen at dale langsomt til

c. 15% under det Niveau, den havde, inden Baissen
rigtig tog fat og aldeles derangerede Sølvmarkedet.

At Sølvproduktionslandene lide et direkte Tab ved Sølvets Værdiforringelse, er jo en selvfølgelig Sag; men indirekte lide de ogsaa derved, forsaavidt de have kontraheret Laan i Udlandet, hvis Renter skulle betales Guld. Der er nu f. Ex. Mexiko. Dette Land har i 1891^— ₉₂ haft en Sølvudførsel paa 36 Mill. Doll, og en Udførsel af Sølvertser og sølvholdige Blyertser til en Værdi af 12 Mill. Doll.; en lignende Udførsel vil nu give en betydelig mindre Nettoindtægt end dengang. dertil kommer, at de i Guld kontraherede udenlandske Laan til deres aarlige Forrentning og Amortisation kræver et Beløb af 5.96 Mill. Doll, til hvis Tilvejebringelse der fordres det dobbelte Antal Sølvdollars, naar Sølvet staar i 30 d. og en mexikansk Dollar altsaa kun er 2 sh. værd. Indadtil vil Sølvets Værdiforringelse ikke føles saa haardt, fordi Arbejdslønnen andre Driftsomkostninger, der ere ansatte i Sølvdollars, ikke stige saa hurtig eller i samme Omfang, Sølvdollar'en forringes i Forhold til Gulddollar'en, dertil kommer, at Tilbagegangen i Sølvdollar'ens overfor Udlandet vil vanskeliggøre Vareindførselen udefra og altsaa virke som en forøget Beskyttelse af den indenlandske Industri.

Virkningen af Sølvets Værdiforringelse paa Guldfodslandeneer indirekte. Selvfølgelig lide alle Ejere af Sølv og paa Sølv lydende Værdipapirer et direkte Tab, naar Sølvprisen gaar ned. Ogsaa Ejere af de paa Guld lydende Obligationer ville lide et Kurstab, hvis vedkommende obligatiönsudstedende Lands Betalingsevne væsentlig svækkes ved den stedfundneNedgang

fundneNedgangi Sølvprisen. Desuden ville saadanne Guldfodslande, som eje flere Sølvmønter, end der er nødvendigt for at besørge Omsætningen, rammes af Værdiforringelsen paa de overskydende Sølvmønter, men de kurserende. Sølv-Skillemønter, hvis Værdi fastsættesaf Stat og bestemmes af dennes Evne til at indløse dem, ville selvfølgelig blive überørteaf i Sølvet uden Hensyn til, hvor stor denne er. Endelig kunde det tænkes, at Stater, der bleve betænkelige ved at se Sølvets fortsatte Dernonetisering,bestemte til i højere Grad end hidtil at gaa over til den rene Guldmøntfod. Betænkelighedenmaatte saa stærk og vedkommende Land saa velfunderet, at det kunde sætte sig ud over det forøgede Tab, som Salget af dets overflødigblevne Sølv vilde forvolde det, samtidig med at det saa sig istand til at forøge sin Guldbeholdning. I saa Fald maatte altsaa den nu givne Guldbeholdning fordeles over et større Fladerum end det nuværende, hvad der vilde give sig Udtryk i et gennemgaaende lavere Prisniveau for Varerne. Netop den sidstnævnte indirekte Virkningaf i Sølvprisen vilde være overmaade følelig, og den er tilmed ret sandsynlig, eftersom Betingelsernefor latinske Møntunions fortsatte Bestaaennu alvorlig truede.

Det latinske Møntforbund dannedes 1865; de møntforbundne Stater paatog sig temmelig let og übekymretde Lænker, der imidlertid meget hurtig begyndte at tynge og nu efter 25 Aars Jubilæet true med at knuse Forbundet. Allerede efter 20 Aars Forløb, altsaa i 1885, var man kommen til den Erkendelse,at hverken kunde leve eller dø, og i

denne Erkendelse gik Kontrahenterne ind paa at forny- Forbundet indtil iste Januar 1891 og at lade det bestaaogsaa dette Tidspunkt, forsaavidt det ikke inden Udgangen af Kalenderaaret opsagdes af nogen af Kontrahenterne med et Aars Varsel; men tillige vedtoges en Likvidationsklausul, der skulde finde Anvendelseved eventuel Opløsning af Forbundet. Istedetfor at gengive de vidtløftige Regler i Likvidationsklausulenville hellere illustrere Forholdet ved et praktisk Exempel. Lad os tænke os, at Forbundet opsagdes ved dette Aars Udgang til Ophør fra iste Januar 1895, og lad os saa se nærmere paa, hvorledes f. Ex. Italien havde at forholde sig. I Løbet af 1895 maatte Italien udvexle sin Beholdning af Femfrancsstykkermed møntforbundne Staters Præg mod disse Landes Beholdning af italienske Femfrancsstykker. Forsaavidt denne Udvexling gav til Resultat, at Italien havde flere af disse Mønter at modtage end at give, maatte dette Land i Tidsrummet fra 1896 til Udgangenaf betale de overskydende Femfrancsstykkerenten Guld eller med 3 Mdrs. Tratter, dog at der af det skyldige Beløb i de 3 første Aar svares en Rentegodtgørelse af 1 °/0/₀ og i det sidste af 111¹/₂ %•

Angaaende Femfrancsstykkernes og Skillemønternes Fordeling mellem de møntforbundne Lande har Ottomar Haupt nylig opstillet en Kalkulation, der er meget interessantogmeget for den latinske Møntunions fortsatte Bestaaen. Han fremhæver, at Belgiens Omsætning er fuldt mættet med Femfrancsstykker,ogdog der i Frankrigs Bank for 204 Mill. Frcs. af disse Mønter med belgisk Præg. I Italien blev der fra 1869^— ₇₉ udmøntet for c. 350 Mill.

Lire i Femfrancsstykker, hvoraf der nu efter de seneste Optællinger knapt er 50 Mill. tilbage i Italien. Af de 300 Mill. ere de 50 Mill. vandrede til Schweiz, medens Resten er gaaet til Frankrig, hvor der endvidere cirkulerefor75 90 Mill. Frcs. i italienske Skillemønter. Grækenland har forlængst udført sine 15.40 Mill. Drakmer i Femfrancsstykker og sine 10.80 Mill. DrakmeriSkillemønter, disse Mønter ere hovedsagelig gaaede til Frankrig. I Schweiz kurserer der formentligfor90V2 Frcs. i Sølv- og Skillemønter, men deraf bære kun 3®~!-z Mill. det indenlandske Præg. Efter en nylig foretagen Optælling fandtes der i FrankrigsBanksc. Mill. Frcs. store Sølvbeholdning 204 Mill. Frcs. i belgiske, 132 Mill. i italienske, 4 Mill. i schweiziske og 2 Mill. i græske Femfrancsstykker foruden 10 Mill. Frcs. i fremmede Skillemønter, altsaa tilsammen for 352 Mill. Frcs. Haupt opgiver den nominelleVærdiaf i Frankrig cirkulerende belgiske, italienske, schweiziske og græske Sølv- og Skillemønter til 620 Mill. Frcs_v hvoraf godt 500 Mill. falder paa Sølvmønterne og Resten paa Skillemønterne; Andre anslaa Værdien til c. 800 Mill. Frcs., overfor hvilke der kun skal cirkulere for 100 Mill. Frcs. lignende Mønter med fransk Præg i de andre møntforbundne Lande. De exakte Tal ere jo egentlig temmelig ligegyldige,dadet det Anførte fremgaar med tilstrækkeligTydelighed,at hele Byrden ved Forbundethvilerpaa Skuldre, og at de øvrige Kontrahenter ved en eventuel Opløsning af Unionen ville være i en saa betydelig Gæld til Frankrig, at det er overmaade tvivlsomt, om de ere pekuniært stærke nok til at opfylde deres Indløsningspligt og bære det

med Realisationen af det overflødige Sølv følgende
Tab, der efter Sølvprisens nuværende Standpunkt omtrentnaarop
Halvdelen af dets oprindelige Værdi.

Shermanloven og det latinske Møntforbunds Skæbne ere de to mægtige Faktorer, der for en nærmere Fremtid være bestemmende for Udviklingen af det økonomiske Liv over hele Verden.

Pengemarkederne.

De ovenfor berørte Forhold paa Sølvmarkedet have ogsaa sat deres dybe Spor paa Pengemarkederne, ja vel egentlig været den dybere Grund til de hidsige Svingninger, disse Markeder have gennemgaaet, skønt naturligvis mange andre, ogsaa mere lokale Momenter have spillet ind med.

Hele Aaret ifjor kendetegnedes ved overordentlig lave Rentesatser og stor Ophobning af ledige Kapitaler især i de ledende Banker, og saaledes giede vi ind i 1893. Denne Situation gav Østrig-Ungarn Mod til at tage fat paa de længe forberedte, men bestandig udsatteFinansoperationer, nødvendiggjordes af KejserrigetsValutaregulering. omfattende Operationer,hvoraf dog var Konverteringer, gennemførtes tilsyneladende med Held, men dog ikke uden at fremkalde en farlig Forskydning af Kapitalen til Skade for det konverterende Land. Tyskland vilde ligeledes benytte sig af den gunstige Situation paa Pengemarkedet og udbød et Laan paa 300 Mill. Mark, som fandt en villig, omend ikke begejstret Modtagelse. Og Tysklands Exempel fulgtes efterhaanden af en Mængde mindre Stater, Kommuner, Hypothekbanker o. s. v., saa Alt i Alt stilledes der hverken faa eller

smaa Krav til Pengemarkedet, og dette gav sig Udtryk i, at Rentesatsernes Niveau højnedes lidt efter lidt. Midt i April kom de første foruroligende Meddelelser fra Avstralien, og i Løbet af nogle Uger brød den avstralske Bankkrise rigtig løs og rev den ene store Bank om efter den anden. Denne Krise gjorde det europæiske Pengemarked noget nervøst, og man blev i denne Tid Vidne til, at Privatdiskontoen paa de ledendeMarkeder kunde springe */₄, 1/_;J, ja en hel Procent i Vejret. Omtrent samtidig havde den fortsatte Guldexport fra New-York til Europa bragt den amerikanske Statskasses frie Guldbeholdning ned under ioo Mill. Doll.; Finansministeren blev bestyrtet og gjorde store Forberedelser til ad administrativ Vej at sætte en Stopper for Bortstrømningen af StatskassensGuld remplacere det allerede bortstrømmede. Det blev imidlertid ved Forberedelserne, der kun yderligere tjente, til at henlede Verdens Opmærksomhedpaa ved, at Guldet ustandselig strømmede bort fra de Forenede-Stater, samtidig med at Sølvcertifikaterneindtog Plads i Omsætningen. I Begyndelsenaf ramlede de første store Handelshuse sammen i New-York og dannede Indledningen til den Krise, som endnu daglig kræver sine Ofre, og som har bragt den største Forstyrrelse ind i det amerikanske Omsætningsliv. Denne Situation virkede tilbage paa Pengemarkedet i Europa, og de ledende Banker med Undtagelse af Frankrigs Bank, der hele Tiden har holdt sig mærkelig udenfor Bevægelsen, forhøjede deres officielleDiskontoer 4%, medens Privatdiskontoen til Tider viste langt højere Satser og bevægede sig nervøstog i lange Spring.

Efterat den vanskelige Ultimoregulering i Maj Maaned var nogenlunde godt overstaaet, faldt der noget større Ro over Pengemarkederne, og Pengeudbudetbegyndte at vise sig saa rigeligt i Forholdtil at ikke blot Privatdiskontoen gik væsentlig tilbage, men det toges ogsaa under Overvejelse, om den officielle Diskonto i London og Berlin ikke burde nedsættes. Grunden til denne Bedringaf maatte dels søges i, at den avstralskeBankkrises paa det engelske Pengemarkednu med større Ro, og at der i den stærkt bevægede Maj Maaned havde fundet en grundig Udrensning af de pekuniært svagere stillede Elementer Sted, dels i, at Bank of Englands Kontantforraad i de sidste Uger havde haft en kraftig Væxt, navnlig ved Guldimport fra de Forenede-Stater, medens Guldefterspørgselenfra paa det aabne Marked i London samtidig var tagen betydelig af. I de to sidste U^er af Maj og de to første Uger af Juni modtog Bank of England en Overskudsindførsel af Guld ira Udlandet paa over 4 Mill. £, hvorved Bankens Metalforraadvoxede 27^x/₂ Mill. £, og Totalreserven, der i Midten af Maj havde udgjort 13.32 Mill. £ eller 36.09% af Forpligtelserne, svulmede i Midten af Juni op til 19.60 Mill. £, der udgjorde 49.79% af Forpligtelserne.Bankens Status i Forening med det villigere Pengemarked medførte en sukcessiv Diskonto nedsættelse i Løbet af første Halvdel af Juni fra 4% til 212¹/₂°/o- Den tyske Rigsbank fulgte ikke Exemplet, fordi det tyske Pengemarked paa denne Aarstid erfaringsmæssigstiller store Fordringer til de disponible Beholdninger, og fordi Bankens Status opfordredetil

fordredetilat operere med Forsigtighed, idet dens Metalbeholdning i Løbet af det sidste Aar er gaaet c. 100 Mill. Mark tilbage, medens Udlaanet er voxet med c. 125 Mill. Mark. Ved Juni Maaneds Slutning strammedes Pengeraterne igen noget, saaledes som det gerne er Tilfældet, specielt naar Maaneden tillige afslutteret og et Halvaar. Spændingen viste sig da ogsaa i Bankopgørelserne i Form af et forøget Udlaan og en Formindskelse af Regeringernes Tilgodehavenderhos men mindre i Form af en forøgetUdtagning de private Deposita, da de store Beløb, der indsattes i Bankerne for indkasserede Kuponerog forfaldne pr. iste Juli, neutraliserededen Bevægelse.

Efter de sidste Bankopgørelser af 13de Juli havde Spændingen igen udlignet sig, og Pengemarkedet var rigeligt, omend med lidt fastere Tendens, nærmest fremkaldt ved, at der paa det aabne Marked i London opkøbtes 350.000 £ i Guld til Afskibning til de Forenede-Stater.Denne og for sig vigtige Begivenhed tillagdes der dog ikke synderlig Betydning, fordi man ikke ret troede, at den vilde være af Varighed, og tilmeder of Englands Guldbeholdning nu af saa solide Dimensioner, at den vil kunne taale et godt Stød i Retning af Guldexport. I London diskonteredes bedste 3 Mdrs. Handelsvexler til I5I⁵/₁₆ ä i3i³ls°/₀, og for ganske korte Laan var Diskontoen 1/₂ ä 3/₄0/₀. Bank of Englands Kontantforraad forringedes i Ugens Løb med 160.000 £ til 29.59 Mill. £, men selv dette Beløb er næsten 3 Mill. £ større end ved samme Tid forrige Aar. Udlaanet gik 3.81 Mill. £ tilbage, og det private Indlaan formindskedes med 2.52 Mill. £, medens Regeringenforøgede

geringenforøgedesit Tilgodehavende hos Banken med 287.000 £. Da Seddelomløbet samtidig aftog med 561.000 £, kunde Totalreserven ialt voxe med 401.000 £ til 19.11 Mill. £ (mod 16.60 Mill. £ i 1892), der dækker47.62 af Forpligtelserne mod 43.46% for 8 Dage siden og 44.96°/₀ for et Aar siden.

Frankrigs Bank formindskede i Ugens Løb sin Guldbeholdning med 2.66 Mill, til 1716.05 Mill. Frcs. og sin Sølvbeholdning med 5.72 Mill, til 1271.66 Mill. Frcs. Vexelportefeuillen voxede med 24.06 Mill. Frcs., medens Lombardkontoen gik 3.23 Mill. Frcs. tilbage. Det private Indlaan formindskedes med 10.31 Mill., medens Regeringen forøgede sit Tilgodehavende med 6.88 Mill. Frcs. Da Seddelomløbet samtidig voxede med 23.65 Mill. Frcs,, gik Seddeldækningen ned fra 86.13% til 85.31% mod 90.68% for et Aar siden.

Herhjemme havde Bankerne rustet sig godt til at tage imod det forøgede Pengebegær, som Terminen endnu bestandig fører med sig, og Terminen afvikledes derforogsaa uden nogensomhelst Forstyrrelse af Betydning.Af Tabeller fremgaar det, at det Karakteristiske for Bankmidlernes Forskydning { Juni Maaned har været det, at Forpligtelserne ere voxede med 1 Mill, og de disponible Beholdninger aftagenmed Mill., medens Seddelgælden er forøget med 4 Mill. Kr., tilsammen altsaa io^x/₂ Mill. Kr., der ere anvendte til en Forøgelse af Udlaanene. Ved en Sammenligning med den tilsvarende Opgørelse forrige Aar viser det sig, at Udlaanet dengang kun steg c. 5 Mill., medens det iaar er voxet over det Dobbelte; det gik ifjor i Løbet af Juli Maaned c. 8 Mill, tilbage, og noget Lignende vil ogsaa nok ske

iaar, da de i Terminen udlaante Penge pleje at vende forholdsvis hurtig tilbage til Bankerne igen. Den disponibleBeholdning Seddelgælden) var ifjor c. 54 Mill. Kr., men er iaar voxet til c. 66V2 Mill. Kr., hvad der giver Bankerne en ønskelig og betydelig forøget Aktionskraft. Obligationsbeholdningen er i Aarets Løb forøget med henved 3 Mill. Kr., hvad der staar i naturlig Forbindelse med, at Indlaanene ere voxede over 10 Mill. Kr.

Ifølge en Sammendragning af de 4 ledende Bankers
Opgørelser vare:

De enkelte Lande.

En for Størstedelen af Europa fælles Fare ligger ikke blot i de daarlige Høstudsigter, som den lange Tørke har fremkaldt, men ogsaa i den stærkt trykkede Tilstand, hvori Landbruget befinder sig. Hvad Høstudsigterne have de vel bedret sig endel, navnlig Brødkornets Vedkommende, i den sidste Maanedstid; der er allerede sket stor og uoprettelig Skade ved Fejlslagningen af Kreaturfoderhøsten. I England, Frankrig, Tyskland og Østrig klages der i de højeste Toner over Mangel paa Kreaturfoder, og der gribes rundtomkring til extraordinære Foranstaltninger for at komme de betrængte Landmænd til Hjælp. I Frankrig har Regeringen suspenderet Indførselstolden paa Foderstoffer og nedsat Jærnbanefragterne med 25% f°r Befordring af de nævnte Varer i hele Vognladninger; Tyskland har man grebet til et saa drastisk som Udførselsforbud, og i Østrig omgaas man med den samme Tanke. Den det europæiske Landbrug af Tørken tilføjede direkte og indirekte (f. Ex. Nedgang i Kreaturpriserne) Skade maa allerede regnes i Milliarder.

Landbrugets trykkede Stilling i det Hele taget skyldes selvfølgelig andre, mere konstant virkende Aarsager som oversøisk Konkurrence, stigende Driftsomkostninger,voxende o. s. v., som vi her ikke ville gaa nærmere ind paa. Trykket føles imidlertidnu kraftigt, at Landmændene begynde at organisere sig politisk med udelukkende agrariske Formaalfor Det er i det Hele taget karakteristisk for den trykkede økonomiske Situation, hvori hele Verdens Handel og Vandel befinde sig, at de enkelte

Samfundsklasser i langt højere Grad end hidtil betone
deres Særinteresser og kræve dem tilfredsstillede uden
at tage tilbørligt Hensyn til det Heles Vel og Trivsel.

Herhjemme have vi jo ogsaa i den sidste Tid gjort Bekendtskab med disse partikularistiske Interesser i Form af Agrarpolitiken og 5/w^bevægelsen. Den sidste hvirvlede en saadan Sky af Vrede, Insinuationer og andet Lignende op om sig, at man uvilkaarlig maatte mindes, at disse Storeanere og Antistoreanere vare Ætlinge af de gamle Bersærker, som vare flinkere til at bruge Næverne end Aandens finere Vaaben. Agrarerne gaa sindigt og roligt tilværks, foreløbig famlende sig frem mellem de politiske Partier-, deres »Program«, hvis man kan kalde det saaledes, siger Meget, maaske meget Mere end de, der have opstillet det, ane. De berettigede Hensyn, som Agrarernes elv sige, de ønske at tage til andre Samfundsklasser, træde ialfald ikke særlig stærkt frem i Programmet.

I Sverig-Norge har der fundet nogle mindre Emissioner Sted. Ved en Storthingsbeslutning af Maj Maaned forhøjedes »Norges Hypothekbanks« Grundfondfra tJI 11V2 Mill. Kr. Efter Bankens Statutermaa ikke overstige det Ottedobbelteaf og da Obligationsomløbet omtrent havde naaet sin statutmæssige Højde, uden at Publikums Laanetrang derfor var tilfredsstillet, fremkom Forslaget, hvis Vedtagelse tillod Banken at forøge sit Obligationsomløb med 8.70 Mill. Kr. eller næsten 10 Mill. Mark. De nye 4 pCts. Obligationer overtoges af et dansk-tysk Konsortium og udbødes baade i Københavnog Hamborg til en Kurs af 10072 °/o- Den almindelige Hypothekskasse for Sverigs Stæder afsluttedei

tedeiApril Maaned Kontrakt med nogle berlinske Firmaer om Konvertering af Kassens 4^2 pCts. Laan af 18S3, hvis oprindelige Beløb var 10 Mill. Kr. eller lidt over 11 Millioner Mark. Der cirkulerede endnu Obligationer til et Beløb af godt io^{1/^1} _/^ Mill. Mark, og det viste sig ved Konverteringsfristens Udløb, at Ihændehavere af Obligationer til et Beløb af 8 Mill. Mark tiltraadte Konverteringen til 4°/₀ fra iste Novbr. Ejerne af de øvrige Obligationer ville da faa disse udbetaltetil til iste Januar næste Aar. Endelig har den svenske Regering givet Theater-ByggekonsortietBemyndigelse at udstede et nyt Theaterpræmielaanpaa Mill. Kr., fordelt i 300.000 Lodder å 10 Kr. Stockholm Kommune har ligesom ved det tidligere Laan af samme Art overtaget Garantien for Laanet, efterat Konsortiet har deponeret den fornødne Sikkerhed derfor. Der finder 4 Trækninger Sted om Aaret, første Gang den iste Aug. iaar.

I det forløbne første Halvaar har Sverig haft en Indtægt af Tolden paa 16.43 Mill., af Brændevinsskatten 6.13 Mill., af Sukkerroeskatten paa 0.46 Mill, og af Statens Jernbaner paa 3.30 Mill., ialt 26.31 Mill. Kr. mod 27.99 Mill. Kr. for samme Tidsrum forrige Tilbagegangen falder med c. 21/*2¹/* Mill. Kr. paa Tolden, medens Brændevinsskatten viser en Fremgang c. 3/₄ Mill. Kr.

I England har der i de senere Aar været ualmindeligstærkeRørelser i det økonomiske Liv, særlig paa Arbejderforholdenes Omraade. Sidst mindes man den heftige og langvarige Arbejdsstrid i LancashiresSpinderidistrikter,der for nogle Maanedersiden,og staar allerede en ny, langt større

og betydningsfuldere Arbejdsstrid for Døren, nemlig i Kularbejdsfaget. Og denne Strid vinder i Interesse derved, at baade Arbejdsgiverne og Arbejderne høre til de bedst organiserede i hele Storbritannien. ArbejdsgivernesOrganisationhedder Association of Great Britain og Arbejdernes Miners Federation of Great Britain, der omfatter næsten alle Englands organiserede Kulgrubearbejdere og mere end HalvdelenafSkotlands en Tredjedel af Wales' herhenhørendeFagforeninger.Kulgrubeejerne en Lønreduktion paa 25% P^aa Grund af Kulmarkedernes trykkede Tilstand; men denne Fordring modsætte Kulgrubearbejdernesigpaa Kraftigste, idet de gøre gældende, at Miseren paa Kulmarkederne væsentlig skriver sig fra Arbejdsgivernes overdrevne indbyrdes Konkurrence. Arbejdsgiverne have holdt et Møde, hvorpaa det besluttedes at fastholde Fordringen om en 25 pCts. Lønafkortning; hvis Arbejderne ikke gik ind derpaa, skulde Gruberne lukkes senest den 28de Juli. Exekutivkomiteen fik iøvrigt fuldstændig frie Hænder til at forhandle med Arbejdernes Repræsentanter.MinersFederation paa sin Side sammenkaldtFagforeningernesRepræsentanter et Møde i Birmingham den 19de Juli, hvor det definitivt skal afgøres,hvilkenHoldning skulle indtage i Lønspørgsmaalet. Fagforeningerne i NorthumberlandogDurhamdistriktethave staaet udenfor Fællesorganisationenoghave ogsaa gentagne Gange maattet akceptere Lønnedsættelser, der ikke bleve gennemførteideøvrige men i den sidste Tid have de delvis sluttet sig til Miners Federation. For Øjeblikket underhandle Fagforeningerne i Syd-Wales,

der ogsaa hidtil have staaet udenfor Fællesorganisationen, om at følge Northumberlands og Durhams Exempel. Lykkes det at samle alle Fagforeningerne i Miners Federation, er det meget muligt, at Arbejderne ikke alene modsætte sig enhver Lønreduktion, men ogsaa kræve Arbejdslønnen forhøjet til det samme Niveau over hele Landet. I saa Fald bliver Verden formodentligVidnetil, alle Kulgruber i England og Wales lukkes, og en Arbejdsstrid mange Gange større i Omfangogfrygteligere sine direkte og indirekte Virkningerendnogen vil da bryde løs.

I Frankrig, hvor man har været forholdsvis forskaanet de bratte Svingninger paa Pengemarkedet, har man til Gengæld haft andre Sorger. Man har først og fremmest brudt Hovedet med, hvorledes man skulde faa Budgettet for 1894, der regner med en Udgift c. 3439 Mill. Frcs., til at balancere. Hvorledes man end har vendt og drejet det, har man dog ikke kunnet skjule for sig selv, at der var og blev et Deficit, meget vanskelig vilde kunne dækkes. Det løbende Budget giver sandsynligvis ogsaa et stort Underskud, nærmest foranlediget ved, at Tolden indbringer mindre end budgetteret. Den foreslaaede af Alkoholskatten og af Skatten paa Døre og Vinduer har man atter maattet opgive. Men endnu er Haabet om Konverteringen af de 6.79 Milliarder ¹/₂ pCts. Rentes tilbage; det er kun Skade, at Forholdene paa Pengemarkedet for Tiden opfordre saa lidt til at forsøge en saa uhyre Finansoperation gennemført.

Den iste Juni traadte den nye Børsskat i Kraft,
og den har sin korte Levetid forstaaet at gøre sig

sjældent forhadt. Den opkræves med 5 Centimer af enhver Omsætning paa 1000 Frcs. hos den Mellemmand,der foretaget Omsætningen, og som i den Anledning er forpligtet til at føre en meget vidtløftig Fortegnelse over alle de Forretninger, han afslutter, En Extrakt af denne Liste, hvori dog Kundernes Navne ikke skulle anføres, skal med visse Mellemrum indsendes til Skattekontrollen, som ogsaa, hvis den forlanger det, har Adgang til at gøre sig bekendt med den udførlige Fortegnelse. Forretningshemmeligheden udsættes derved for Fare, og navnlig dette Punkt har givet stærk Anledning til Klage. Desuden ere Lovens Bestemmelser saa vanskelige at anvende paa dette indvikledeog Felt, at Forretningsmanden ofte ikke ved, naar Skatten skal erlægges og naar ikke. Den værste Anke mod Skatten er dog den, at Arbitrageforretningeni gode solide Papirer, der som oftest nøjedes med en Fortjeneste, som paa ingen Maade var større end den nuværende Skat, er vanskeliggjort,for at sige umuliggjort. Det var navnlig den legitime og fintmærkende Arbitrageforretning, der gav Pariserbørsen sit Verdenspræg, og hvori de store parisiske Bankierhuse vare sande Mestre.

I Tyskland trykkedes man først af Valgkampen og, da den var overstaaet, af Tanken om, hvor Pengeneskulle fra til de forøgede Udgifter, som Gennemførelsen af Militærlovforslaget vil medføre. Det tyske Riges Gæld voxer med rivende Fart. I 1873 beløb den sig til knapt 2 Mill. Mark; 10 Aar efter var den voxet op til 350 Mill.-, i 1888 beløb den sig til 720 Mill., og nu er den paa det Nærmeste 1640 Mill. Mark. Selve Gældens Størrelse er maaske endda

ikke det Værste; men den Omstændighed er übetinget betænkeligere, at en stadig større Del af det aarlige Udgiftsbudget dækkes ved Laan; i Tiaaret 1876—86 var det saaledes 7.7 °'/₀, og i Femaaret 1887^— ₉₂ steg Procenten til over 18, ja i 1887^—88 og i 1891—92 endog til nær opad 25 °/₀. Det er aabenbart en Finanspolitik,der uden Fare kan fortsættes i Fremtiden.Skatterne derhos nu allerede saa haardt, at de vanskelig ville kunne forhøjes med Udsigt til noget synderlig forøget Udbytte deraf. En af de Skattekilder, man først bliver enig om at gaa til, bliver vistnok Børsen, som de fleste Politikere have et skævt Øje til nutildags, og dog er det meget tvivlsomt, om man gør klogt i at besværliggøre den store Omsætning.Erfaringerne Frankrig tale absolut ikke til Gunst for en yderligere Børsbeskatning.

Et andet overordentlig vigtigt Punkt for Tyskland er dets handelspolitiske Forhold til den store østlige Nabo, Rusland. Der har som bekendt mange Maanederigennem ført Forhandlinger imellem de to Lande om Afslutningen af en Handelstraktat, uden at denne dog endnu har set Dagens Lys. Derimod har Rusland nylig indført en Maximaltarif, der er 15 til 30% højere end den almindelige Toldtarif, og som det forbeholder sig at anvende overfor enhver Magt, der ikke tilstaar Rusland Rettigheden som mestbegunstigetNation. Kamptold kan ganske vist ikke siges at være rettet specielt imod Tyskland; men den kan dog eventuelt, hvis Traktatforhandlingerne definitivt strande, anvendes paa Tyskland, og da dette Land i Toldloven af 1879 § 6 ligeledes har en Kamptold i Beredskab, bryder Krigen ud med det

samme til stor Skade for begge de kæmpende Magter, saaledes som Erfaringerne fra Toldkrigen mellem Frankrig og Italien og mellem Østrig og Rumænien tilstrækkelig have vist. Rusland udfører iøvrigt for en dobbelt saa stor Værdi til Tyskland som omvendt.

I Østrig-Ungarn har man sin Nød med Valutareguleringen, vanskeliggøres af den opdukkede Guldagio, som tilmed viser en stigende Tendens. Værdiforringelsen af den østrigske Valuta har sin naturlige i den formindskede Vare- og Effektudførsel i den forøgede Guld- og Effektindførsel, hvorved udenlandske Tilgodehavende er formindsket, samtidig med at Udlandets Krav paa Østrig ere voxede. Guldagioen modarbejder Fortsættelsen af Østrig-Ungarns og udskyder derved det Tidspunkt, Guldmøntfoden faktisk indføres i Kejserriget. Det er ikke Nok, at Lovgivningsmagten dekreterer Overgang til Guldmøntfoden, ja, det er end ikke tilstrækkeligt, det til Reformernes Gennemførelse nødvendige Guld er skaffet tilveje, naar ikke tillige Handelsbalance er en saadan, at Guldets Forbliven i Landet derved er sikret. Den Fejl, Regeringen da den ved Valutaens Fixering forfordelte de udenlandske Kreditorer, hævner sig nu mangefold.

I Italien er Guldagioen ogsaa stegen, og den er nu oppe paa 51/2°/o»5¹/2°/o» hvad der naturligvis hænger sammen med Sølvets Prisfald og den deraf opstaaede Frygt for den latinske Møntunions Sprængning. Af vigtigere Begivenhederpaadet Omraade kan nævnes Gennemførelsen af Pensionsloven og Bankloven. Pensionslovengaari ud paa, at Cassa di DepositiePrestiti overtage Statens Pensionsbyrde,

der den 30te Juni ifjor udgjorde 72 Mill. Lire og kapitaliseredestil966 Lire, mod en fast aarlig Ydelse af Statskassen paa 38.78 Mill. Lire i et Tidsrum af 30 Aar. Derved lettes altsaa Statskassen ide første 15 Aar for Byrder, som ville komme igen i den næste paarige Periode, og det gør hele Transaktionens Nytte temmelig tvivlsom, da der vel neppe er Udsigt til, at Statskassen kommer bedre ud af det om 15 Aar end nu. Banklovens Hovedbestemmelser ere følgende: Der oprettes ved Sammensmeltning af Nationalbanken og de to toskanske Seddelbanker en ny Bank, kaldet Italiens Bank, som der i Forening med Neapels Bank og Siciliens Bank tildeles et Seddelprivilegium for et Tidsrum af 20 Aar. Bankens Aktiekapital er 300 Mill. Lire, hvoraf 210 Mill, skulle være indbetalte. Seddeludstedelsens Maximalgrænse fixeres i de første 4 Aar for Italiens Bank til 800 Mill., for Neapels Bank til 242 Mill, og for Siciliens Bank til 55 Mill. Lire med den Forpligtelse for Bankerne, at de efterhaanden reducere deres Seddelomløbsaaledes,at efter 14 Aars Forløb i det Højeste udgør det Tredobbelte af hver Banks Aktiekapital.Sedlerneskulle Anfordring være indløseligemedMetal. skal udgøre 40% af Seddelomløbet; 33% s^al være Metal og deraf mindst 3/₄ i Guld; de 7% kunne bestaaafFordringer Udlandet, lydende i Guld. Seddelskatten til Staten nedsættes fra i.44°/₀ til 1%. De 3 nævnte Seddelbanker maa kun diskontere Vexler med en Omløbstid af i det Højeste 3 Mdr. og med mindst 3 Underskrifter, og Indlaansrenten maa ikke overstige det Halve af den officielle Diskonto. Der er af Hensyn til Midlernes Likviditet sat Maximalgrænser

for de Indlaansbeløb, Bankerne maa modtage. Endelig er der truffet Bestemmelser om, at Seddelbankerne udelukkende skulle holde sig til den egentlige Bankforretningogaltsaa indlade sig paa HypothekudlaanellerLignende, at Bankbestyrelserne strengt unddrages ethvert politisk Tryk i Fremtiden.

Grækenland, der længe har kæmpet en fortvivlet med sit daarlige Finansvæsen, har nu endelig maattet give fortabt, da det projekterede nye 5 pCts. Laan ikke kom istand. Laanet udstedes alligevel den Form og under de Betingelser, som det var paatænkt, og gives i Betaling for forfaldne Kuponer i Tidsrummet fra 15de Juni iaar til iste Juli 1895. Grækenland har altsaa paa den anførte Maade fordret et Moratorium, hvorfra dog er undtaget Monopollaanet, hvis Kuponer blive betalte paa sædvanlig Maade gennem Nettoindtægter. Med Afbrydelsen Forhandlingerne om det nye Laan fulgte naturligvis voldsom Deroute i de græske Statspapirers Kurser, der gik ned i Spring paa indtil 5%, og en endnu voldsommere Stigen af Guldagioen, der i Løbet af nogle Uger sprang op fra 45 til over 80%. Efter den græske Regerings Moratoriedekret er Guldagioen i Athen igen gaaet 15 å20% tilbage, fordi det græske Guld i Moratorietiden i højere Grad end før faar Lov at være i Fred for de forfaldne udenlandske Kuponer, men Kurserne paa de græske Papirer vedblive at holde sig meget lave, da Arrangementet baade i Udlandet i selve Grækenland almindelig anses for uhensigtsmæssigt og utilstrækkeligt til at skabe en virkelig Bedring i de forviklede græske Finansforhold.

Portugal vakte ifjor, som det maaske vil mindes,

en rasende Storm imod sig ved pludselig at afbryde Forhandlingerne med de udenlandske Kreditorer, nægte at ratificere den allerede opnaaede Overenskomst og ganske ensidig dekretere, at fremtidig fik de udenlandskeKreditorerkun Tredjedel af deres forfaldneKuponerudbetalt Guld, medens de indenlandskevedblivendeerholdt Dækning for Renterne med Fradrag af den 30 pCts. Kuponskat. Da Forhandlingernemellemden Regering og de udenlandske Kreditorer genoptoges i Maj Maaned iaar, nærede man de bedste Forhaabninger om at faa et passende Arrangement istand; men istedetfor et Arrangementfikman ny portugisisk Lov, der i alt Væsentlig fastslog de gældende Regler for StatsgældensForrentning.Der ganske vist de udenlandske Kreditorer nogle Indrømmelser, som imidlertidereganske for Øjeblikket, og som gaa ud paa, at, hvis Portugal fra iste Juli 1893 faar Mere ind i Told om Aaret end 11.4 Mill. Milreis, skal Halvdelen af Overskuddet godskrives de udenlandske Kreditorer; Indtægten af Tobakstolden og Korntolden skal dog først fradrages de samlede Toldindtægter, førendBestemmelsenfinder Forsaavidt Guldagioen synker under 22°/₀, skal ligeledes Halvdelenaf,hvad derved sparer om Aaret, komme de udenlandske Kreditorer tilgode. Disse Indrømmelserophøredog være særlige for de udenlandske Kreditorer, naar disse derved opnaa at faa 70% af deres Kuponers Paalydende; efterat denne Eventualitet er indtruffen, skulle de nævnte Indrømmelser ogsaa komme de indenlandske Kreditorer tilgode med Halvdelenhver.Endvidere Loven Bestemmelser

om Oprettelsen af en' Junta do Credito publico, der skal bestaa af 5 Medlemmer, hvoraf Deputeretkammeret og Regeringen vælger hver et og Obligationsejerne 3, som alle skulle være Portugisere. Af disse 5 MedlemmerudnævnerRegeringen Formand. Der aabnes endelig de udenlandske Kreditorer Adgang til at faa deres Obligationer konverterede til indenlandske indtil iste September iaar, men hvorved de rigtignok ogsaa med Hensyn til deres Fordringer i Et og Alt blive underkastede den portugisiske Lovgivnings nugældendeogfremtidige

Argentina har i Modsætning til de to sidstnævnteLande sit Arrangement, der iøvrigt endnu ikke har faaet den argentinske Lovgivningsmagts Sanktion, ved Forhandling med de udenlandske Kreditorer.Arrangementet i det Væsentlige ud paa Følgende: Fra 12te Juli 1893 til 12te Juli 1898 oversenderden Regering aarlig et Beløb af 1.565.000 £ til Bank of England, der fordeler Pengene i Henhold til de mellem de argentinske Komiteer i Europa trufne Aftaler. Fra 12te Juli 1898 til 12te Januar 1901 genoptager Argentina den fulde Forrentningaf udenlandske Laan og fra det sidstnævnte Tidspunkt tillige Amortisationen. I Tidsrummet fra 12te Juli 1893 til 12te Juli 1898 skulle det 5 pCts. Laan af 1886 og det 5 pCt. Vandværkslaan nøjes med en Forrentning af 4% og det 6 pCt.s Funderingslaanaf med 5%, medens alle de øvrige 11 Laan kun skulle have 60% af deres fulde Forrentning.Fra Juli 1898 til 12te Juli 1899, efterat altsaa Argentina har genoptaget den fulde Forrentning,skal af de oversendte Renter forlods gives

det 5 pCts. Laan af 1886 Erstatning for Renteafkortningeni forløbne 5 Aar, og det overskydende Beløbtilfalder Funderingslaanet af 1891. Der er vel ingen Tvivl om, at den argentinske Kongres giver Arrangementet sin Sanktion; derimod kan det nok være tvivlsomt, om Argentina, finansielt set, bliver istand til at opfylde de Løfter, det her frivillig har givet.

København den 15de Juli 1893.