Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 1 (1893)Meddelelser om Verdenspostforeningen.Hr. cand. polit. P. A. Jerichau Christensen har tilsendt en Skrivelse, der giver følgende Berigtigelser de i Tidsskriftets forrige Hefte S. 531—537 meddelte Notitser om Verdenspostforeningen: ad P- 532: "En Postsats af 371/2 Centimer er ikke vedtagen i Verdenspostkonventionen. Denne hjemler de Stater, der for de fra dem afgaaende Breve og Brevkort skulle udrede en Søbefordringsgodtgørelse af 15 Francs pr. Kilogram, Ret til at opkræve en Tillægsporto, der for Breve ikke maa overstige 25 Centimer pr. Enkeltsats. I de paagældende Forbindelser vil der altsaa for et Brev pr. Enkeltsats kunne opkræves fra 25 til 50 Centimer. ad p. 533, 3<äje Stykke: Adgangen til at udvexle anbefalede, Postopkrævning belastede Brevforsendelser (inkl. Tryksager, Vareprøver og Forretningspapirer) er ikke betinget af, at saadanne Forsendelser besørges af den indre Trafik. Det er overladt de i Verdenspostforeningen deltagende Stater at blive enige om, hvorvidt de ville etablere den paagældende Udvexling imellem sig. Paa Grund af den Maade hvorpaa Opkrævningsbeløbet skal tilstilles Afsenderen, er det dog en faktisk nødvendig Forudsætning for at denne Udvexling kan finde Sted mel- Side 95
lem to Lande, at
disse staa i P ost an visningsudvexling ad p. 533, 4de Stykke: Verdenspostkonventionen fastsætter ingen Henliggefrister, men sætter en Grænse for, hvorlænge en uanbringelig Forsendelse tør tilbageholdes i Bestemmelseslandet. Reglen er nemlig, at uanbringelige Forsendelser skulle tilbagesendes strax efter Udløbet af den i Bestemmelseslandets Anordninger fastsatte Opbevaringstermin, senest 6, og nu for de ikke-oversøiske Forbindelsers Vedkommende 2 Ma-meder efter Udløbet af den Maaned, i hvilken Forsendelserne ere ankomne til Bestemmelseskontoret. ad p. 533, sidste Stykke: Der kan i adskillige Forbindelser et hvilketsomhelst Beløb; men enhver Stat, der deltager i Udvexlingen af Breve med angiven Værdi, er berettiget til at fastsætte en Grænse for Værdiangivelsen, Grænse dog ikke kan sættes lavere 10,000 frs. Danmark har ikke benyttet denne Ret til at begræns-e Værdiangivelsen, og det samme gælder Norge , Sverig, Tyskland, Østrig , Ungarn, Rumænien, Rusland og Schweiz; til alle disse Lande kan der altsaa herfra sendes Værdibreve med übegrænset Værdiangivelse. Den omhandlede Grænse for den tilladte Værdiangivelse forandredes forøvrigt allerede paa Lissabon-Kongressen i 1885 fra 5000 til 10,000 frcs. ad p. 533, nederst: Udvexlingen af de her omtalte Objekter (»smaa Æsker med Guldsager etc.«) finder Sted i Henhold til Værdibrevoverenskomsten, der i Wien har faaet Titlen »Arrangement concernant l'échange des lettres et des boltes avec valeur déclarée«. Det staar de Stater, der deltage i denne Overenskomst, frit for at afgøre, de ville deltage i Udvexlingen af Æskerne, eller om de ville indskrænke deres Udvexling i Henhold til Overenskomsten til Breve med angiven Værdi. Det er de Lande, som ikke udvexle Værdipakker, der særlig have Interesse i de ny, Æskerne omhandlende Paragrafer i Værdibrevoverenskomsten. Side 96
a(-l P- 534> 2det Stykke: Det er ikke nogen Betingelse for Indførelse af Expresbesørgelse af Postpakker, at saadan er indført for Breve. Det er overladt til ethvert Land, der deltager i Postpakkekonventionen, at træffe Bestemmelse om, hvorvidt det vil deltage i Exprestjenesten. |