K. ENEVOLD SØRENSEN 1898—1932.

Ved Lektor Enevold Sørensens tidlige Død har dansk Økonomi mistet en værdifuld Arbejdskraft, værdifuld baade for Landets praktiske økonomiske Liv, for Landets økonomiske Politik og for økonomisk Videnskab og Undervisning, ikke mindst værdifuld, fordi han saa nøje forenede praktisk Viden og Virkelyst med teoretisk Interesse og Forstaaelse. Tabet er saa stort, fordi det var en ung Mand, som vel havde udrettet meget og var naaet vidt i personlig Udvikling, men som endnu kunde have givet meget fra sig.

Kaj Enevold Sørensen var født i København 1898 og blev altsaa kun 33 Aar. Som ung Kandidat kastede han sig straks over den økonomiske Journalistik, var Medarbejder ved „Nationaltidende",Redaktionssekretær ved „Baltic Scandinavian Trade Review" og fik navnlig Betydning som Redaktør af „Politiken"sHandelstidende fra 1926. Der var ingen Tvivl om, at han her selv fulgte de Principper for den saa farlige økonomiskeJournalistik, som man vil finde i hans Foredrag om „Pressen og de økonomiske Samfundsproblemer" paa det nordiskeJournalistkursus i Stockholm 1931 (jfr. den trykte Beretningfra dette Møde): streng Adskillelse mellem Teksten og Bladets eller egne økonomiske Interesser, Grundighed og Anlæggelseaf samfundsmæssige Synspunkter, det sidste ikke ud fra en ufrugtbar Lyst til at dømme og moralisere, men ud fra Forstaaelsen af, at moderne Storforetagender og Organisationer ikke blot lader sig lede af tekniske og økonomiske Kalkyler, men netop i høj Grad lader sig paavirke, opmuntre eller afskrække,af eri stærkt udtalt offentlig Mening. Ud fra denne Betragtning var det naturligt og rigtigt, at Enevold Sørensen i sin Bladvirksomhed ikke alene optraadte som den forsigtigt objektiveøkonomiske Skribent, men ogsaa udnyttede sine journalistiskeEvner

listiskeEvnerfor at opnaa Resultater, som han maatte tillægge
Værdi.

Ved Siden af sin Bladvirksomhed arbejdede Enevold Sørensen videnskabeligt, overvejende med de samme Emner, som han behandlede journalistisk. Hans første større Arbejde var en Afhandling „Forbundne Bestyrelser i dansk Erhvervsliv" i Socialøkonomisk Samfunds Festskrift 1925, udarbejdet paa Grundlag af Navnefortegnelser over Bestyrelserne i ca. 500 større danske Aktieselskaber. Han gav her en interessant og forstaaende Fremstilling af det personlige Elements Betydning i moderne økonomisk Organisation. Af andre Arbejder kan nævnes hans Bidrag om Penge- og Bankvæsen til Samleværket „Almindelig Erhvervslære" 1928 samt Artiklerne „Erhvervenes Organisationer som økonomisk-politisk Problem. Den nye Sammenslutningsbevægelse i Amerika" i dette Tidsskrift 1930 og „Om Statsindgreb i Erhvervslivet" i „Meddelelser fra Handelsvidenskabelig Studieklub" samme Aar. I den sidste af disse Artikler nævnes en Del praktiske Eksempler paa erhvervsmæssige Sammenslutninger her i Landet, hvorom faa vidste bedre Besked end Enevold Sørensen, og det opstilles som Program for Lovgivningen dels at værne mod økonomisk Tvang til Gennemførelse af Konkurrencebegrænsning, hvor dette kan nytte, og dels at anvende offentlig Drift eller vidtgaaende Statskontrol med saavel Driften som Prispolitikken, hvor Monopolet er uundgaaeiigt eller rummer væsentlige økonomiske Fordele. Endvidere en Artikkel om „Finansieringsproblemer" i nævnte „Meddelelser" 1927, hvori omtales Industriens Trang til større Egenkapital (eventuelt opnaaelig ved Anvendelse af engelske Aktieformer) samt Trang til lange Laan i Lighed med Kreditforeningslaanene. Det sidste af Enevold Sørensens Arbejder er en Artikkel i Gads Magasin (dateret 18. Marts d. A.) med Titlen „Under Sterlingbanneret. Den finansielle Verdenssituation og Danmark", hvori han kritiserer de übenyttede Guldreserver, Valutaordningens Tilsløring af Realiteterne og Forsøg paa at forene en Række vanskeligt gennemførlige Formaal samt overdreven Kreditindskrænkning og Paripolitik.

Enevold Sørensens Hovedarbejde blev dog hans Indførelse af det nye Fag Driftsøkonomi ved Universitetet, hvor han blev ansat som Lektor i 1929. Han gik med stor Flid op i Studietog Tilrettelægningen af dette nye og tilsyneladende noget vage og udflydende Fag. 81. a. satte han sig ind i Faget under et længere Studieophold i Amerika 1928. I et Foredragom

dragom„Driftsøkonomien i Videnskab og Anvendelse", som findes i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1931, gør han Rede for, hvad Driftsøkonomien er, og for nogle af dens Hovedproblemer. Det siges her som Indledning, at Maalestokken for den tilsigtedeHensigtsmæssighed i Produktionens Indretning vil forandresmed Samfundets Organisation og økonomiske Politik, d. v. s., at Maalet: det størst mulige Overskud i Penge kun under bestemte, nu almindelige Betingelser, bliver Norm for Driftsøkonomien. Af hans Forelæsninger, som efterhaanden skulde blive en Lærebog i Driftsøkonomi, foreligger de første ca. 90 Sider renskrevet og tilgængeligt paa Statistisk Laboratorium.Heri findes I, Læren om Erhvervssamfund (Indledning, Begrebet Rentabilitet m. m.) og 11. Omkostningslæren. I Foraarssemestretbegyndte Enevold Sørensen en Gennemgang af Afsnit III: Status- og Vurderingslæren samt Finansieringen ■_— for en stor Del paa Grundlag af Eksempler og Regnskaber. Derefterskulde komme det sidste Afsnit: IV, den konkrete Prisfastsættelse.Ogsaa om disse Emner findes Manuskripter og Noter, som det vil være ønskeligt at faa gjort tilgængelige for interesserede, saafremt det viser sig muligt at samle dem i en afsluttet Form.

Enevold Sørensens særlige Forudsætning for Udarbejdelsen af en dansk Driftsøkonomi var hans store Kendskab til og Orienteringsevne overfor praktiske Erhvervsforhold. Det vilde sikkert ogsaa efterhaanden være lykkedes ham ud fra hans paa Bunden liggende teoretiske Indstilling at indarbejde de vigtigste Konsekvenser af de sidste Aars stærkt voksende, rent teoretiske Arbejde med Hensyn til Analyse af Efterspørgsels- og Omkostningsfunktioner, Prispolitik m. m. i Driftsøkonomien. De Aargange af Studenter, der har haft Lejlighed til at følge hans Gennemgang af det nye Fag, paaskønnede i høj Grad hans Undervisning, hans Forstaaelse og Forstaaelighed og hans elskværdige Ligefremhed.

Ogsaa for os, hans samtidige og omtrent samtidige Fagfæller er Enevold Sørensens Død et stort Tab. En Samtale med ham var altid berigende paa Grund af hans store praktiske Viden og Forening af levende Interesse med rolig og klog Overvejelse. Naar dertil kommer hans store personlige Elskværdighed er det forstaaeligt, at han vandt mange Venner, som nu vil savne ham.