Encyclopaedia of the Social Sciences. Editor-in-Chief EDWIN R. A, SELIGMAN. Vol. I—V. New York 1930—31.

Efter at nu de 5 af de planlagte 15 Bind af dette store Værk er udkommet, kan man vel nok danne sig et sikkert Skøn om dets Karakter. Det maa ifølge sit Formaal ikke uden videre sammenlignes med Palgrave eller den tyske „Handworterbuch der Staatswissenschaften". De to nævnte Værker er nærmest nationaløkonomiske Leksika. Den nu foreliggende Encyclopædia vil omfatte alle de sociale Videnskaber, ja ogsaa den sociale Side af flere Videnskaber, som ikke i sig selv kan regnes med til denne Gruppe som f. Eks. Historien. En Socialøkonom vil altsaa ikke gaa til dette Værk fortrinsvis for at hente socialøkonomisk Viden, skønt den findes ogsaa i rigt Maal, men for at faa sin Horisont udvidet til de tilgrænsende Videnskaber. F. Eks. kan han ved at læse den store Artikel Anthropology foruden forskellige Specialartikler faa et levende Indtryk af de Problemer, som Anthropologien arbejder med. Og det samme gælder andre Omraader.

At Amerikanerne formaaede at frembringe et stort og vel udstyret Værk, undrer ikke saa meget. Derimod maa man højligbeundre den udmærkede Tilrettelægning af de enkelte Artikler.Man føler sig tryg for, at hver enkelt Artikel hverken har faaet mere eller mindre Plads, end der kunde tilkomme den indenfor den givne Plan. Og i Valget af Medarbejdere er der vist stor Omsigt. Det skyldes vel nok Hovedredaktøren Professor Seligmans Indflydelse, at en saa stor Række udmærkedeSpecialister, i omtrent samme Antal fra Europa som fra Amerika, har givet deres Bidrag. Ofte skriver netop den Mand, som gennem en bestemt Bog har vakt Opmærksomhed, om det tilsvarende Emne i Encyklopædien: Wesley C. Mitchell om Business Cycles, Robert Liefmann om Cartels, Werner Sombart

om Capitalism for at nævne nogle Eksempler; men ogsaa i mange andre Tilfælde har man netop faaet fat paa den rette. En meget stor Række korte, men instruktive Biografier af afdødefylder en stor Del af Værket. Hvor vidt Encyklopædien spænder baade med Hensyn til Lande og Fag, vil man kunne faa et lille Indtryk af ved at høre, hvilke nordiske Personlighederder hidtil er kommet med: Fra Danmark: A. P. Bernstorffog J. H. E. Bernstorff, Georg Brandes og Kristian Erslev.Fra Norge: Thorvald Aarum, Ivar Aasen, T. H. Aschehoug, Christopher Bruun, Einar Einarsson. Fra Sverige: Anders Berch, Hjalmar Branting, Anders Chydenius, Gustav Cronhielm og Axel Danielsson. Fra Finland: A. I. Arwidsson.

At anmelde enkelte Artikler vil her føre for vidt. Nogle af de største, hver for sig skrevne af flere Forfattere, er: Agriculture, Art, Child, Cooperation, Economics, Education. Om Artiklen Economics kan det maaske bemærkes, at skønt den langt bedre end Artiklen Volkswirtschaft und Volkswirtschaftslehre i „Handworterbuch"s sidste Udgave giver en virkelig Udsigt over de forskellige Strømninger og ledende Personligheder i Socialøkonomien, fører dog Inddelingen i ti forskellige Skoler eller Retninger, hver især behandlet af sin Forfatter, til en Del Ujævnhed og vilkaarlig Anbringelse. Thiinen behandles kun en passant under den matematiske Skole. Og medens litterære Socialkritikere som Carlyle og Ruskin faar ret udførlig Omtale, er Grundlæggeren af den mere videnskabelige Socialkritik Simonde de Sismondi ikke nævnt. Men den Slags undgaas naturligvis ikke. Forud for de leksikalsk ordnede Artikler gaar i første Bind to store Oversigter, af hvilke den ene i store Træk fører Læseren gennem den sociale Tænknings og de sociale Institutioners Udvikling fra det gamle Grækenland til Tiden efter Verdenskrigen, mens den anden behandler Nutidens Arbejde med de sociale Videnskaber i de forskellige Lande. Her skriver Bertil Ohlin om de nordiske Lande. Som Tonen her er slaaet an, bringer Encyklopædien helt igennem en passende Blanding af historisk Tilbageblik og samtidig Oversigt. I de udmærkede Artikler om forskellige Industrier føres man helt op til Dato. Litteraturhenvisningerne er med Flid ført saa langt op som muligt.

Hvis Fortsættelsen svarer til Begyndelsen, hvad der ikke er nogen Grund til at tvivle om, er her for dem, der er interesserede i de sociale Videnskaber, aabnet en Dannelseskilde, hvoraf man efter Tid og Lejlighed kan øse.