ERIK LINDAHL: Aktiebolagens Beskattning i Sverige och Utlandet. En jämförande Undersökning. Stockholm 1931. 256 Sider.

Bogen fremtræder i 4 Afsnit, 1) Grundlæggende Synspunkter, 2) Principper for Undersøgelsens Udførelse, 3) En Redegørelse for de forskellige Landes Skattelove og 4) Undersøgelsens Hovedresultater.

I første Afsnit redegør Forfatteren for sit Syn paa Aktieselskabsbeskatningens Indflydelse paa Kapitalens Bevægelser og Erhvervslivet. Han mener, at Indførelsen af en Dobbeltbeskatning af Aktieselskabsindtægten, som Selskabsbeskatningen i Sverige og i en Række andre Lande er, maa have til Følge, at en Del af den tilstedeværende Kapital trækkes bort fra Aktieselskaberne og enten anbringes andetsteds indenfor Landets Grænser eller sendes til Udlandet. I det første Tilfælde vil Følgen blive en Formindskelse af Kapitalrenten, men tillige en Forringelse af Vilkaarene for de Erhverv, hvor Aktieselskabsformen særligt anvendes, først og fremmest Industrien, i Forhold til de andre Erhverv. I det sidste Tilfælde maa Følgen blive en Forhøjelse af Renteniveauet og dermed en Forringelse af det indenlandske Erhvervslivs Stilling. Bliver Kapitalen i Landet, vil Skatten altsaa i det væsentlige ramme Kapitalejerne, medens det, naar Kapitalen kan udvandre, nærmest bliver de andre Samfundsklasser, der kommer til at lide under Dobbeltbeskatningen.

Ud fra disse Betragtninger, der uddybes nærmere i Bogen, anser Forfatteren det for meget vigtigt at faa konstateret, hvor tung Sveriges Aktieselskabsbeskatning er i Forhold til tilsvarende Beskatning i andre Lande, med hvilke Sverige staar i økonomisk Forbindelse, nemlig de andre skandinaviske Lande, England, Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien, Schweiz og U. S. A.

Forfatterens Betragtninger er jo teoretisk rigtige, men det er vist et Spørgsmaal, om Aktieselskabsbeskatningen virkelig har medført væsentlige Flytninger af Kapital, eller om de mange andre Forhold, der er bestemmende for Kapitalens Anbringelse, ikke ophæver Betydningen af Skatten. I hvert Fald vil det næppe være muligt at paavise de omtalte Virkninger. Forfatteren erkender forøvrigt ogsaa, at der paa Forhaand kun kan tales om en Tendens til Bevægelserne.

I sin Undersøgelse af Skattetrykket i de forskellige Lande har Forfatteren medtaget ikke alene de egentlige Aktieselskabsskatter, men ogsaa andre direkte Skatter, der rammer Aktieselskaberne eller Aktieejerne i deres Egenskab af Aktieejere, særligt Ejendomsskatter og Næringsskatter for Selskabernes Vedkommende og Indkomst- og Formueskatter for Aktieejernes Vedkommende. Derimod har Forfatteren maattet undlade at tage Hensyn til de indirekte Skatter, da Beregningen her vilde blive for vanskelig. Dette er selvfølgelig en Mangel, da f. Eks. en indirekte Skat, der eventuelt medfører Forhøjelse af Arbejdslønningerne lige saa vel tages af Selskabsudbyttet som en direkte Skat, ligesom en Kapitalist, der tænkes at undersøge Skattetrykket i de forskellige Lande for at vælge Opholdssted for sig og sin Kapital, vil tage Hensyn til den Skat, der hviler paa hans personlige Forbrug. En anden Svaghed er det, at Forfatteren har maattet opgive at tage Hensyn til det meget store og vanskelige Spørgsmaal om Skatternes Overvæltning.

Da der ikke har foreligget tilstrækkeligt statistisk Materiale, har Forfatteren opstillet forskellige fingerede Aktieselskaber og Aktieejere og derefter beregnet, hvilke Skattebeløb disse skal udrede i de forskellige Lande. En Undersøgelse paa dette Grundlag maa nødvendigvis bygge paa en lang Række Antagelser, hvoraf en stor Del ligesaa nødvendigvis maa være af tvivlsom Rigtighed. Som Eksempel kan anføres, at Formueværdierne er beregnet som det kapitaliserede Udbytte, og at der ved denne Kapitalisering regnes med samme Procent i alle Lande, bortset fra Tyskland.

Resultatet af Undersøgelsen fremtræder i en Række Tabeller, inddelt efter om Aktieejerne er indenlandske eller udenlandske eller ikke personlig skattepligtige o. s. v. De mange specificerede Tabeller vanskeliggør Overskueligheden, og det synes ogsaa tvivlsomt, om det er rimeligt at foretage en saa stærk Udspecificering,naar Grundlaget dog paa mange Punkter er usikkert.Paa den anden Side maa det erkendes, at det er vanskeligtat simplificere Resultaterne, da Beskatningen af de forskelligeTyper

ligeTyperAktieselskaber og Aktieejere er stærkt varierende
indenfor de enkelte Lande.

Som Hovedresultat kommer Forfatteren til, at Sverige har en relativt høj Beskatning af Aktieselskabsindtægten, medens f. Eks. Danmark kommer noget længere nede i Rækken. Forfatteren anser det for at ligge udenfor hans Opgave at drage videre Slutninger af Undersøgelsens Resultat.

Foruden 110 Sider Tekst med indføjede Tabeller indeholder
Bogen 136 Sider Tabelbilag. A. Begtrup.