ELI F. HECKSCHER: Industrialismen. Den ekonomiska utvecklingen 1750—1914 (P. A. Norstedt & Söners Forlag, Stockholm 1931, 216 S.). ARTHUR MONTGOMERY: Industrialismens genombrott i Sverige. En översikt av Sveriges ekonomiska historia under det senaste århundradet. (A/B Skoglund's Bokforlag, Stockholm 1931, 313 S.). JOHAN ÅKERMAN: Industrialism och kultur. (Bokforlaget Natur og Kultur, Stockholm 1932, 112 S.).

I denne Prøvelsens Stund for det kapitalistiske Produktionssystem bør ovennævnte tre svenske Skildringer af dets Forudsætninger, Tilblivelse og Ytringsformer kunne finde mange Læsere, for saa vidt som Alverden diskuterer de Goder og Onder, som de beundrede tekniske og organisatoriske Fremskridt har bragt os. Bud til de fleste har Professor Heckscher's Bog, som ogsaa til Forskel fra Professor Montgomery's, som Titlerne viser, behandler den økonomiske Udvikling i Almindelighed og ikke blot et enkelt Lands. Professor Heckscher's Bog er Led i den af Norstedt & Soner's Forlag udgivne store Verdenshistorie (men foreligger ogsaa særskilt), og den sigter da paa en langt større Læsekreds end den, som Nationaløkonomiens Forfattere sædvanligvis kan paaregne at faa i Tale. Saa frisk og levende er Fremstillingen og saa velordnet det vidtløftige Stof, saa forstaaeligt og forklarligt opruller „det underbara håndelseforlopp" sig Bogen igennem, at Verdenshistoriens Læsere utvivlsomt vil finde, at Forfatteren baade belærer dem og underholder dem (Billederne er ogsaa oplivende). Forfatteren skyder stadig kendte Navne paa Personer og Foretagender ind i Teksten og belyser Forandringerne ved fornøjelige Smaatræk fra Datidens og Nutidens Hverdagsliv, f. Eks. om Levemaaden i de gamle Bondebyer og de saltede og tørrede Fødevarers fremtrædende Stilling i Husholdningen, om Købmændenes og de vejfarendes Trængsler under Smaastats- og Provins-Toldtariffers Gyldighed og de sørgelige Kommunicationsforhold, om de gamle Beklædningsstoffers Holdbarhed og lange Levetid og vore Dages hurtig skiftende Moder og om den Sofa, som Boghandler, Baron von Cotta i Tiibingen endnu i 1830 betragtede som en Luksusgenstand.

Bedst er maaske Omtalen af den engeiske Industrialismes første Epoke med Forf.s prisværdige Forsøg paa at luge Overdrivelseog Agitation væk fra Beskrivelserne af Arbejderklassens Trælletilværelse i Gennembrudsaarene. Han søger ikke at besmykkeTidens Arbejdsgivere paa Tekstilindustriens og GrubedriftensOmraade, og han bestrider ikke Rigtigheden af de kendte Fremstillinger af de oprørende Misbrug af Børns Arbejdskraft;han hævder blot, at „det ar icke hela sanningen",

for saa vidt som Billedets ganske vist faa Lyspunkter ofte overses,ligesom Forholdet mellem daarlige og gode (eller dog bedre) Egne og daarlige og gode Virksomheder ikke opgøres. I Dødelighedsstatistik og Befolkningsstatistik savner Forfatteren ogsaa en Bekræftelse af Paastandene om Industriarbejdernes ødelæggelse økonomisk og fysisk. Tilstandene var ganske sikkertforfærdende i de hastig voksende Fabriksbyer, som f. Eks. i Bomuldscentrene Manchester og Glasgow, men hvad var det ogsaa for Folk, som boede der? I de værste Kvarterer af de nye Byer „bodde helt naturligt också den samsta befolkningen, dels visserligen de i industrien sysselsatta men icke vidare renligairlåndarna, dels också i stor utstråckning kriminell eller halvkriminell befolkning". Forskydningerne i Pengenes Værdi under Napoleonskrigene maa ogsaa tages i Betragtning, naar Dommen over engelsk Industrialisme ved Overgangen fra det 18. til det 19. Aarhundrede skal fældes.

Omhyggeligt og overbevisende klargør Forfatteren SammenhængenPunkt for Punkt i den lange Række Begivenheder, som giver den nye Fabriksindustri Næring og Vækst og (sent ganske vist) fører den fra England til Kontinentet. Ikke mindre omhyggelig og overbevisende er Professor Montgomery som i sin Bog behandler svensk Industrialismes Gennembrud eller i Virkeligheden svensk Næringslivs Udvikling siden det 19. Aarhundredes Begyndelse, men han er mere omstændelig og som Skribent ikke saa fængslende som Professor Heckscher. Ligesom denne anlægger han imidlertid mange nye Synspunkterog giver mange i økonomisk Historie ofte behandlede Forholdny Belysning. Fælles for dem er ogsaa den yderst samvittighedsfuldeRedegørelse for Vanskelighederne ved udtømmendeat angive, hvorfor og hvorledes den ene eller anden Ændring af Jordbrugeres, Haandværkeres eller andres Vilkaar kommer i Stand (f. Eks. naar det saakaldte „Forlagssystem"s Betydning som Station paa Vejen til Fabriksindustrien skal karakteriseres). For en dansk Læser aabner Skildringen af den ældste svenske Industrigrens, „jårnhanteringen"s, Udviklingshistorie,Indblik i en højst egenartet Verden, og baade ProfessorMontgomery og Professor Heckscher ofrer Paavisningen ai Jærnets og Jærnproduktionens Rolle i det 18. og 19. AarhundredesFremskridtsproces mange gode Sider. Paa dette Felt, som paa andre af Industriens, vil Læserne forøvrigt (det gælderbegge Bøgerne) bemærke sig den overordentlig store Modstandskraft,som saavel de gamle Produktionsformer som den

gamle Næringsordning viste overfor nye Tanker og ligeledes
overfor ændrede tekniske og kommercielle Betingelser.

Den lille Bog, som Dr. Akerman har udgivet, er unægteligt af en anden Støbning. Den repræsenterer et Forsøg paa at naa ind til Kærnen i Striden om Industrialismen. Hvad har den betydet for Kulturen, for det vanskelig bestemmelige Begreb, som hedder menneskelig Lykke, og hvad byder den Nutids Mennesker? I træffende og velformede Bemærkninger redegør Forfatteren for Kommunicationsvæsenets imponerende Udvikling, som samtidig med at forkorte alle Afstande, har forlænget Tiden og Haand i Haand med Industrialismens Vækst, niveileret Sæder og Livsførelse. Forfatteren gaar fra Nationaløkonomiens Omraade over paa Filosofiens og konfronterer her Kausalitetsloven med Troen paa Viljens Frihed. „Varje månniska, som insett sin egen begrånsning, har dårmed i storre eller mindre grad genomkåmpat konflikten mellan viljans bundenhet och viljans frihet. Ju fler individer, som genom en sådan sjålvbesinning avskilja sig från den yttre påtvungna kollektiviteten, desto mer okas mojligheterna for en fullstandig frigorelse från den mekanisering, som foljt i industrialismens spår". Lidt ujævn og ikke ligefrem lysende klar er den følgende Undersøgelse, som over et fortrinligt Afsnit om: „Industrialism och krig" fører frem til en Hyldest til „den helgjutna personligheten", som i første Række har Betingelse for at præge Kulturen. Forfatteren ser forhaabningsfuldt paa de seneste Generationers Erfaringer, som efter hans Mening „ger loften om individens okade frigorelse från den icke Qnskvårda delen av mekaniseringens inflytande", og slutter Bogen med et Ønske, som i hvert Fald ikke vil vække Modsigelse, om, at Fremtiden maa vise os et Samfund, i hvilket „industrialism och kultur" forenes.