Svar.

Det centrale i de Indvendinger imod Dr. FraenkeVs Bog om Iviellernsianden, som jeg fremsatte i min Anmeldelse af den, var Bemærkningerne om, at den historiske Indledning, som fører op til det Problem, Forfatteren beskæftiger sig med, er altfor tung og omstændelig. Det fremgaar meget tydeligt af Anmeldelsen, at det ikke er det historiske Stof som saadant, jeg vender mig imod, men det bliver nu engang en Skønssag, hvor detailleret Udviklingens Gang skal beskrives, inden selve den aktuelle Situation belyses. Det behøver da ikke at skyldes hverken overfladisk Tilegnelse eller svigtende Forstaaelse hos mig, som Forfatteren saa venligt forudsætter, at jeg mener, at han i alt for høj Grad har fortabt sig i historiske Forundersøgelser (i sig selv maaske værdifulde, lad mig sige det igen) og derved udsat sig for undervejs til Mellemstandsdiskussionen at tabe de i Sagen interesserede Lægmænd. Jeg kan dog endelig heller ikke gøre for, at jeg ogsaa efter, at jeg har læst Dr. Fraenkel's Antikritik, synes, at hans Forslag til Løftelse og Styrkelse af den højere Funktionærstand (hvorved tillige Samfundet skulde skærmes imod Kreuger-Affærer) er baade uklart og vistnok lidet praktisk. Sven Røgind.