Ved enhver Møntcirkulation lider som bekendt Staten et Tab ved Slidet paa Mønterne, et Tab, hvis Størrelse ikke alene afhænger af Cirkulationens Intensitet, men ogsaa af Møntens Metal og Præg. Inddragningen af Konventionsmønten gav bedre Muligheder end tidligere til at konstatere, hvor stærkt Slidet paa denne Mønt var, og i det følgende skal meddeles Resultatet af nogle Undersøgelser, som den kgl. Mønt ved denne Lejlighed har foretaget; Undersøgelserne begrænsedes til Sølvskillemønten, præget i Overensstemmelse med Møntloven af 1873.

Som bekendt satte Møntloven Grænser for Slidets Størrelse, forsaavidt som Skillemønter ophørte at være lovligt Betalingsmiddel overfor Statskassen, naar de var slidt säa meget, at det ikke med Sikkerhed kunde erkendes, for hvilket Riges Regning Mønten var præget, men overfor andre, naar Præget var utydeligt. Endvidere maatte Sølvmønter, der var slidt mere end 4 pCt. af den oprindelige Vægt, ikke sættes i Omløb af Statens Kasser, selvom Præget ikke var utydeligt.

For at se, hvor stort Slidet kunde være for at en Konventions-Sølvskillemønt ganske skulde tabe Karakteren af Mønt, har jeg ladet Præget helt bortslibe paa en 2-Krone, en 1-Krone, en 25-Øre og en 1 O-Øre, og Tabene ved Slidet var henholdsvis 14 pCt, 10 pCt., 22 pCt. og 18 pCt.; disse Procenter ligger saaledes meget væsentlig over de 4 pCt., Møntloven satte som Grænse for ikke at sætte Mønten i Omløb. Den Tilbageholdelse af slidt Mønt, der her er Tale om, paahvilede de kongelige Kasser og Nationalbanken og omfattede, foruden slidt Mønt, ogsaa Mønter, der har faaet et skæmmet Udseende ved kemisk eller mekanisk Paavirkning.

I Aarenes Løb er der paa den kgl. Mønt sket adskillige Nedsmeltningeraf inddragen Sølvmønt; i det følgende er fremdragetResultatet af nogle af disse Nedsmeltninger. Imidlertid maatte man paa Forhaand antage, at man ved den Lejlighed, Konventions-Skillemøntens Inddragning bød, maatte kunne faa

nøjagtigere Oplysninger, og jeg har derfor 1930 ladet foretage en Optælling af de Beholdninger af 2-K.roner, 1-Kroner, 25øreog 1 O-Øre, som Mønten da laa inde med; alle disse Mønter blev sorterede efter Aarstal efter i Forvejen at være blevet rensedefor Smuds og Fedtstof, saaledes at Vægten af disse omhyggeligtrensede Mønter direkte kunde sammenlignes med Vægten af nye Mønter. Resultatet af disse Vejninger saavel som af nogle tidligere Nedsmeltninger er det, der her skal meddeles.

2-Kronestykker.

Tabellens første Halvdel viser Resultatet af en Sortering af 34.000 Stykker; det anførte Prægningsaar maa antages tilligeat være det første Cirkulationsaar. Jeg regner med Aar 1914 som sidste virkelige Cirkulationsaar, da 1-Kronesedlerne nu kom frem og overtog 2-Kronernes og 1-Kronernes Funktionsom Omsætningsmidler. 2-Kronerne fra Aarene 1915 og 1916 viser ogsaa et saa lille Slid, at det giver mig Ret til helt at se bort fra Cirkulationen af dem, thi deres Vægt ligger indenfor det tilladte Remedium for nye Mønter; Intensitetenaf deres Cirkulation har i alt Fald være meget ringe. 2-Kronerne fra 1875 og 1876 har en Vægt pr. 1000

Stk. paa 14,703 og 14,707 kg, medens Normalvægten er 15,000 kg. Slidtabet er henholdsvis 297 g og 293 g, medens Møntloventillader et Tab paa 4 pCt. eller 600 g pr. 1000 Stk., d. v. s., at disse Mønter vilde med den samme Cirkulationsintensitetkunne cirkulere dobbelt saa lang Tid, d. v. s. ca. 78 Aar. Regner man Slidtabet ud pr. Aar for at faa mere anskuelige Tal, faas for de to Møntserier henholdsvis 7,9 g og 7,7 g pr. 1000 Stk. 2-Kronerne fra 1897 og 1899 viser et lidt mindre aarligt Slidtab nemlig 6,7 og 5,6 g, men denne Difference kan maaske skyldes, at de ikke er kommet ud i Cirkulationen i selve Prægningsaaret, men har ligget som Reserve i Nationalbankeni nogle Aar.

Tabellens anden Halvdel viser Vægt og Antal af 2-Kroner i nogle Nedsmeltninger, der er foretaget i Aarenes Løb. I 1889 nedsrneltedes 25.000 Stk. 2-Kroner, der blev inddraget fra Omsætningenaf Nationlbanken, som mente, at Cirkulationen var mættet med denne Mønt, og derfor anmodede Finansministeriet om at faa 50.000 Kr. ompræget til 1 O-Ørestykker, som Cirkulationeni høj Grad manglede. Vægten pr. 1000 Stk. var 14,917 kg, Slidtabet 83 g eller 6,4 g pr. Aar, naar Cirkulationen regnes for 13 Aar, men de anførte Omstændigheder ved deres Inddragning lader formode, at deres Cirkulationsintensitet har været mindre end normalt. Nedsmeltningerne i 1902, 1906 og 1909 viser Eksempler paa normalt slidte Mønter, der af Nationalbankener trukket tilbage fra Omsætningen, uden dog at være slidt de foreskrevne 4 pCt. Der er ogsaa her regnet med, at det første Cirkulationsaar er 1876, thi Udmøntningerne fra Aarene 1897 og 1899 beløb sig kun til 605.804 Kr., medens der i 1875—1876 blev udmøntet 9.753.950 Kr.; saaledes at Udmøntningerne i 1897 og 1899 baade paa Grund af deres ringe Beløb og deres Nærhed ved de nævnte Inddragningsaar ikke vil influere paa dem. Nedsmeltningen fra 1919 afviger betydeligt fra de allerede omtalte, ved at Vægten pr. 1000 Stk. kun er 14,382 kg eller Vægttabet 618 g eller over 4 pCt. Der er her sikkert Tale om Mønter, der er blevet fastholdt af Omsætningen i mindre, afgrænsede Omraader. Selv om Prægningsaaretfor de sidst nævnte Mønter sættes til 1876, idet der bortses fra Prægningerne i 1897 og 1899 og ligeledes fra en i Aarene 1915_—16 foretaget Udprægning paa 2.118.658 Kr., bliver det aarlige Slid 16,3 g pr. 1000 Stk., d. v. s., at med en saa stor Intensitet i Cirkulationen som her er Tale om, vil der forløbe 37 Aar, før en 2-Kroneserie mister 4 pCt. i Vægt. Ved de store Realisationer af 2-Kronemønt som man foretog,

efter at Loven om Særskillemønt var traadt i Kraft, viste det sig, at Vægttabet pr. 1000 Stk. laa mellem 234 g og 267 g. Her er Forholdet det, at Mønter fra alle Udmøntningsaarene er blandet sammen; ogsaa helt nye Mønter, der aldrig er blevet sendt ud fra Nationalbanken i Omsætningen, fandtes i disse Partier, men da den første Udmøntning i 1875^—1876 var langt den største og udgjorde 78 pCt. af de samlede 2-Kroneudmøntninger,influerer den saa meget paa Vægten af de nævnte store Realisationer af 2-Kronemønt, saa at der, selv om man regner Cirkulationstiden fra 1876 til 1914, faas et aarligt Slidtab, der ligger mellem 6,1 g og 7,0 g.

Som Resultat af disse Undersøgelser kan man saaledes ansætte Gennemsnitstabet ved Slid paa Konventions-2-Kronen pr. Aar pr. 1000 Stk. til 7,5 g d. v. s. Vs %o, saaledes at Cirkulationstiden for 2-Kroner, naar Cirkulationsintensiteten er den samme som konstateret, er ca. 80 Aar, før end Slidet overstiger 4 pCt.. Tabet for Statskassen ved Cirkulationen af de fra 1875 og indtil 1916 prægede 2-Kronestykker er paa Grundlag heraf beregnet fra de i de forskellige Aar udførte Udmøntningers Størrelse med „normal" Slidprocent paa de enkelte Aargange og beløber sig til 1,185 kg fint Sølv.

Cirkulationstiden er ogsaa for disse Mønter sat lig Tiden
fra Prægningsaaret og indtil 1914 af samme Grunde som

1-Kronestykker.

nævnt for 2-Kronernes Vedkommende; ligeledes kan man se
bort fra Udmøntningerne i 1915 og 1916, da Slidet viser, at
deres Cirkulation har været minimal.

Tabellens første Del viser en Sortering af 41,000 Stk. 1-Kroner med en Gennemsnitsvægt pr. 1000 Stk. paa 7,323 kg, medens Normalvægten er 7,500 kg, 1-Kroneme fra 1875 og 1876 har en Vægt paa 7,214 kg og 7,228 kg, saaledes at Slidtabet er henholdsvis 286 g og 272 g eller 7,3 g og 7,2 g pr. Aar pr. 1000 Stk.; disse Mønter er omtrent slidt 4 pCt., saaledes at Cirkulationstiden for 1-Kronestykker, naar Cirkulationsintensiteten er den samme som hidtil, er ca. 40 Aar. 1- Kjronestykkerne fra 1892 og 1898 viser et aarligt Slidtab paa henholdsvis 5,3 g og 4,3 g.

Tabellens anden Del viser Antallet og Vægten i en Del Nedsmeltninger. Nedsmeltningerne af inddraget 1-Kronestykker i Aarene 1882, 1884, 1886, 1891 viser et nogenlunde ensartet aarligt Slidtab, ja, det gælder endog Nedsmeltningerne i 1899 og 1906; Mønter fra Aargangene 1892 og 1898 synes ikke at være kommet frem i Omsætningen endnu, men har aabenbart ligget som Reserve i Bankerne i længere Tid; deres Cirkulationsintensitet er, som nævnt, mindre end Aargangene 1875^—1876, hvad deres Slidtab viser.- Af den samlede udmøntede 1-Kronemængde udmøntedes 61,7 pCt. i Aarene 1875—76, 10,5 pCt. i Aarene 1892 og 1898, medens 27,8 pCt, blev udmøntede i Aarene 1915^—16, og i alt udmøntedes der 8.627.108 Kr. i 1-Kronestykker. En Nedsmeltning fra 1918 viser en Gennemsnitsvægt paa 6,844 kg, d. v. s. et Slidtab paa 656 g eller 8,7 pCt., hvad der igen svarer til et aarligt Slidtab paa 16,8 g; Slidet er dobbelt saa stort som ellers fundet, og Grunden til at disse Mønter ikke tidligere er inddraget maa aabenbart være den samme som anført for 2-Kronerne fra 1919; Cirkulationintensiteten har saavel for nævnte 2-Kroner som for 1-Kronerne været dobbelt saa stor som sædvanlig.

For de store Sølvrealisationer i Aarene 1925^—1927 viser Tabellen en Gennemsnitsvægt paa 7,313 kg eller et Slidtab paa 187 g pr. 1000 Stk.; heri findes 1-Kronestykker fra alle Udmøntningsaarene, saaledes at et aarligt Slidtab ikke kan beregnes; men det nævnte Slidtab stemmer ganske godt overens med Gennemsnitsslidtabet fra de anførte 41.000 Stykker, hvis Slidtab var 177 g, saaledes at man kan sige, at det undersøgte Parti 1-Kronestykker viser et godt Billede af en 1-Kronecirkulation.

Regner man herefter for Simpelheds Skyld det aarlige Slid

pr. 1000 Stk. til 7,5 g, hvad der nogenlunde svarer til TabellensTal, et Tal, man ogsaa naaede til for 2-K.ronernes Vedkommende,da er Slidtabet 1 °/oo aarlig, eller Cirkulationstiden, naar Cirkulationsintensiteten er den samme, som Tabellen viser, 40 Aar. Det samlede Slidtab for de udmøntede 1-Kroners Vedkommende,beregnet efter de i Tabellen fundne Slid for de enkelte Aargange og de i disse udmøntede Beløb, beløber sig til 1.487 kg f. Sølv.

25-Ørestykker.

Nedenstaaende Tabel 3 viser først en Redegørelse for Sortering af 48.000 Stk. 25-ører, der er ordnede efter Aarstalog vejede, og et Uddrag af foretagne Nedsmeltninger af inddragne 25-Ørestykker. Normalvægten pr. 1000 Stk. er 2,420 kg. Aargangene 1874, 1891 og 1894 viser et Slidtab

paa mere end 96 g, der er de lovmæssige 4 pCt., og de aarligeTab er 3,5 g, 3,8 g og 3,4 g, naar jeg regner Cirkulationstidenindtil Aar 1924, da Særskillemønten blev indført. Ved Loven af 1920 bestemtes der, at 25- og 1 O-Ørestykkerne kunde fremstilles af Kobbernikkei, og der blev præget et ret stort Beløb af disse Konventionsmønter, men alligevel var der megen Sølvmønt i Omløb, saaledes at jeg har ansat Aar 1924 sorn sidste Cirkulationsaar for denne. Af de følgende Aargange viser Mønter fra Aarene 1900, 1904 og 1905 et noget lignendeaarligt Tab, men Aarene derefter fremviser et meget ujævnt Slid.

Omsætningen syntes, efter de stadig foretagne Udmøntninger at dømme, at have stærkt Brug for denne Mønt, saa at man ikke har taget det saa nøje med at inddrage den slidte Mønt; af en Udmøntning paa Kr. 2.034.625 i Aaret 1874 var der saaledes kun inddraget 1.204.903 Kr. indtil Aar 1919, og i sidstnævnte Beløb er der sikkert Mønter fra senere Udmøntningsaarsamt nogle Inddragninger af ikke slidt Mønt fra 1874. I Aarene 1882^—1889 blev der fra Omsætningen inddraget Kr. 330.000 i 25-ørestykker og omsmeltede til 1 O-Ørestykker. Man mente, at Cirkulationen var overmættet med 25-ørestykker; skønt der fra Møntmesterens Side blev gjort omærksom paa, at der i de til Nedsmeltning leverede 25-ørestykker i 1882 var over 20 pCt. i svensk og norsk Mønt, blev der nedsmeltet 25-ørestykker baade i Aarene 1884, 1886, 1888 og 1889, men saaledes at det fortrinsvis skulde være Mønter, der havde været meget ude i Cirkulation, der blev beordret nedsmeltet; der aarlige Slidtab ligger mellem 1,9 g og 4,8 g, og det størsteTotalslid er 58 g pr. 1000 Stk., der stammer fra Nedsmeltningen1886. De nævnte aarlige Slidtab viser tydeligt, at der her er Tale om Mønt, der har været ude for en meget uensartetCirkulationsintensitet, saaledes at selve Cirkulationstiden sammenholdt med Slidtabet intet ensartet Billede giver af det aarlige Slid. I Aarene 1882_—1886 blev der ligeledes foretaget Nedsmeltninger, men af virkelig kasseret Mønt, uden dog at Slidtabet naaede 4 pCt.; her ligger det aarlige Slidtab mellem 7^2 g og 8,8 g. Nedsmeltningerne i Aarene 1906_—1919 viser et aarligt Slidtab paa omkring 5 g, men Cirkulationstiden er for stor, da jeg har regnet med Aar 1874 som første Cirkulationsaar,medens kasserede Mønter fra senere Prægningsaar sikkert allerede er begyndt at blive inddraget. Alle de indsmeltede 25-ørestykker fra de ovennævnte Aar har mistet mere end 4 pCt. i Vægt, saa de allerede i en Række af Aar har været

kassable. I Aarene efter Særskillemøntens Indførelse realiseres der ca. 2,5 Millioner Kroner i 25-Ørestykker, og deres Gennemsnitsvægtvar 2,383 kg pr. 1000 Stk., hvad der stemmer godt med Gennemsnitsvægten 2,380 kg af de i Tabellen undersøgte48.000

At angive et omtrentlig Tal for Cirkulationstiden for 25-Ørestykkerne
falder vanskeligere end for de tidligere nævnte Møntstykkers
Vedkommende, da aabenbart ikke alene Cirkulationsintensiteten
har været meget forskellig, men ogsaa det Forhold
spiller stærkt ind, at nye Mønter med skarpt Præg slides mere
pr. Aar end ældre slidte Mønter, og netop for baade 25-ørestykkernes
og som senere skal ses for 1 O-Ørestykkernes Vedkommende
var der megen slidt Mønt i Cirkulation. Skønsmæssig
vil man kunne anslaa det aarlige Slidtab pr. 1000 Stk.
25-Ører til at ligge mellem 4 g og 5 g eller ca. 2 °/00, og
Cirkulationstiden for en 25-Øreudmøntning er derfor ca. 20 Aar.
Slidtabet for de samlede Udmøntninger af 25-Ørestykker fra
1874 til 1919 er beregnet af de sorterede Møntstykker til
1 AIC 1-~ X:„A C~L.
lt/O Kg mil owiv.

10-Ørestykker.

r^gf \7icfa cjfT hurtigt st rnsn ved dsn førsts stors Udmønt" ning efter den nye Møntlov af 1873 havde faaet for faa 1 O-ørestykker udmøntet, saa at man, som tidligere nævnt, lod omsmelte 50.000 Kr. i 2-Kronestykker og 330.000 Kr. i 25- Ørestykker til 1 O-Ørestykker, og man kunde allerede deraf vente det samme- som efterfølgende Tabel 4 udviser, at 10- Ørestykkernes Cirkulationsintensitet har været meget stor. Normalvægten pr. 1000 Stk. er 1,450 kg, og Maximalslidet ■_— 4 pCt. —er derfor 58 g. Af Tabellens første Halvdel fremgaar det, at af 48.000 sorterede 1 O-Ørestykker er Aargangene fra 1874 til 1897 alle slidte mere end tilladt efter Loven, og det aarlige Slidtab pr. 1000 Stk. for disse Aargange ligger mellem 2,2 g og 2,7 g, medens de efterfølgende Aargange har et aarligt Tab, der ligger mellem 1,8 g og 2,3 g.

Tabellens anden Halvdel viser, at man for 10-Ørenes Vedkommende,ligesom for de allerede omtalte Mønters, havde nogle smaa Indsmeltninger i Aarene 1882, 1884 og 1886, der eventuelt kunde give Oplysninger om det aarlige Slidtab; men Forholdet er her det samme som ved de andre Mønter fra nævnte Aar, at de har været ude for en særlig intens Cirkulation,og Slidtabet, der for de to sidste Aargange er 68 g og 69 2\ viser at Mønterne allerede er slidt mere end 4 pCt..

saaledes at ca. 10 Aars Cirkulation har gjort dem kassable. Det fremgaar endvidere af Tabellen, at de i Aarene 1907^— 1919 foretagne Nedsmeltninger af inddragne 1 O-Ørestykker alle omhandler kasseret slidt Mønt, hvis Slidtab næsten er det dobbelteaf det tilladte; et aarligt Slidtab paa disse Mønter kan imidlertidikke angives, da de hidrører fra forskellige Prægningsaar.

Gennemsnitsvægten paa 1 O-Ørestykkerne fra de store Sølvrealisationerefter den nugældende Møntlovs Indførelse er 1,433 kg, og Gennemsnitsvægten af de ovennævnte 48.000 sorterede 1 O-Ørestykker er 1,425 kg pr. 1000 Stk., saaledes at man med Føje kan gaa ud fra de i Tabellen anførte Tal paa de enkelte Aargange og ved Hjælp af Udmøntningernes

Størrelse kan danne sig et nogenlunde godt Billede af Slidtabet paa den samlede Udmøntning af 1 O-Ørestykkerne, og dette Tab beløber sig til 1108 kg fint Sølv. Hvis man ligesom for de tidligere omtalte Møntstykkers Vedkommende vilde danne sig en Mening om Cirkulationstiden for en 1 O-Øreudmøntning, da vil man faa, at et aarligt Slidtab paa 3 g til 4 g eller ca. 2,5 %o vil give en Cirkulationstid paa ca. 16 Aar, men disse Tal er selvfølgelig meget usikre.

Valget af 4 pCt. som Maximalslidet for Sølvmønter, der skulde inddrages af de kgl. Kasser, synes efter den i 1872 nedsatte Møntkommissions Beretning at dømme at være valgt skønsmæssigt under Hensyn til at bevare Mønternes Karakter og til Justeringen af 25-ørestykker og 1 O-Ørestykker, der, i Modsætning til 1-Kronerne og 2-Kroneme, af tekniske Grunde kun blev justeret kilogramvis med et Remedium paa henholdsvis 1 pCt. og lYs pCt.

De ovenfor nævnte Undersøgelser viser, at Inddragningen af slidt Sølvmønt ikke er foretaget særlig effektivt for Srnaamønternes Vedkommende, fordi man stadig har haft stærkt Brug for disse; endvidere syntes man maaske ogsaa, at Mønternes Karakter ikke havde lidt noget ved et Slid paa 4 pCt., hvorfor man saa boit fra Lovens Fordringer paa dette Punkt. Hermed stemmer det overens, naar Professor Axel Nielsen i „Den skandinaviske Møntunion" har vist, at medens Danmark praktisk talt har en konstant Skillemøntcirkulation pr. Individ i Tiden fra 1885 til 1916 nemlig mellem 9,09 Kr. og 10,58 Kr., har de to andre Medlemmer af Møntunionen en stadig voksende Cirkulation pr.' Individ, saaledes Norge fra 2,86 Kr. til 8,23 Kr. og Sverige fra 3,54 Kr. til 7,88 Kr. I Aaret 1878, da den store Udmøntning var færdig, var det udmøntede Beløb her i Landet 9,92 Kr., og i indeværende Aar er der efter den nye Skillemøntlov ialt udmøntet Kr. 9,67 pr. Individ; begge Tal viser en udmærket Overensstemmelse med de ovenanførte.

Her i Landet fik man for 2-Kronernes og 1-Kronernes Vedkommendeudmøntet tilstrækkeligt ved Udmøntningens Begyndelsefor en lang Række af Aar, og man kan praktisk talt sige, at det i Aarene 1875^—1877 udmøntede Beløb tilfredsstillede Cirkulationens Krav indtil Krigens Udbrud. Nu var Forholdet det, at, da Udmøntningen var færdig, begyndte Prisniveauet at falde, saaledes at der dengang blev beregnet et rigeligt Beløb af 2-Kronestykker og 1-Kronestykker pr. Individ; men efterhaanden gjorde Befolkningstilvæksten og en større Anvendelseaf

delseafMønt i den daglige Omsætning, at den store Skillemøntblev optaget og fastholdt i Cirkulationen. Med Hensyn til 2-Kronernes og 1-Kronernes Værdi som Cirkulationsmiddel, da fremgaar det af de nævnte Undersøgelser, at det aarlige Slidtab er henholdsvis V's %o og 1 %o eller Funktionstider paa ca. 80 Aar og ca. 40 Aar, d. v. s., at disse to Mønter er fremstillet paa en saadan Maade, at de tilfredsstiller de Krav, som man maa stille til en Mønt om en passende Funktionstid.

Vi havde jo længe heller ikke som Sverige og Norge nogen Cirkulation af 5-Kronesedler, som først blev indført ved en kgl. Resolution af 1897. 5-Kronesedlerne, der kom frem, da Prisniveauet begyndte at stige, har i nogen Grad været Substitut for den store Skillemønt, men der var dog efter Dr. Rubows „Nationalbankens Historie" ikke mere end 4 Millioner Kroner i Omløb i 1905 og ca. 10 Millioner Kr. i 1914.

25-ørestykkerne blev som tidligere omtalt ogsaa fremstillet i rigelig Mængde i 1874, men fra Aarhundredeskiftet foregaar der en stadig Udmøntning af denne mere og mere anvendte Mønt. For 1 O-ørestykkernes Vedkommende var der kun Stilstand i Udmøntningen fra 1875 til 1882; fra det Tidspunkt er en stadig Udmøntning nødvendig. I denne Forbindelse skal nævnes, at der under en Skillemøntscirkulation forsvinder ret store Mængder af Mønt, og jo mindre Møntværdien er, jo flere Mønter forsvinder der. Af de udmøntede 1 O-ørestykker er der, ligesom for Bronzemønternes Vedkommende, forsvundet ret store Beløb fra Omsætningen, Beløb der først nøjagtigt kan konstateres, naar Konventionsmønten indkaldes. Funktionstiden for de to Mønter ligger, efter de foretagne Undersøgelser, omkring henholdsvis 20 Aar og 16 Aar. Til Skillemønt, der udsættes for en saa intens Cirkulation, som den her er Tale om, maa man med Rette kunde sige, at Sølvlegeringer ikke egner sig som Metal. Det har da ogsaa vist sig, at man, baade i Tyskland og i de Lande, der sluttede sig til den latinske Møntunion, efterhaanden forlod de smaa Sølvmønter og gik over til at fremstille henholdsvis 20-Pfenning og 25-Centimerstykker af Kobbernikkel; dette Metal har en meget stor Modstandsevne mod Slid og er i det hele taget et udmærket Møntmetal. —

Overfor den Opgørelse af Statens Tab paa Konventions- Skillemønten, der her er forsøgt, maa det fremhæves, at Staten paa den anden Side har haft en Indtægt ved bortkommen Skillemønt; hvor stor denne har været og hvorvidt den opvejer Tabet ved Slidet, kan imidlertid ikke paa nærværende Tidspunkt opgøres.