Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 39 (1931)

Fra den italienske statistiske Literatur.

Harald Westergaard.

Side 255

Der arbejdes energisk i Italien i vore Dage paa alle Omraaderaf
Statistiken. Det er ikke for intet at Corrado Gini i
en Forelæsning ved London School of Economics har dvælet

Side 256

ved dette Emne1). Det statistiske Tidsskrift, som han har grundet: Metron, er et Vidnesbyrd om denne ivrige Virksomhed.De italienske Aktuarer har nylig faaet deres eget Tidsskrift:Giornale dell' Istituto Italiano degli Attuari, der har mange Berøringspunkter med Statistiken. Og det af Giorgio Mortara udgivne Aarsskrift: Prospettive Economiche, der nylig er udkommetfor ellevte Gang (Milano 1931) er et andet Udtryk for disse Bestræbelser.

Mortara har udfoldet en mangesidig Virksomhed i Statistikens Tjeneste. Han har behandlet befolknings-statistiske Problemer, hvorved han bl. a. har beskæftiget sig indgaaende med den danske Ægteskabsstatistik; han har udgivet Forelæsninger over Statistikens Teori, har skrevet om Krigsøkonomi, og har nu siden 1921 udgivet de nævnte økonomiske Oversigter. Disse Prospettive Economiche fører nærmest Tanken hen paa de velkendte Uebersichten der Weltwirtschaft, som Neumann- Spallart udgav for et halvt Aarhundrede siden. Dengang var den internationale Statistik netop naaet saa vidt, at man med nogenlunde stor Sikkerhed kunde følge Bevægelserne i Verdensproduktionen og Omsætningen, og saaledes have et fast Udgangspunkt til Bedømmelse af Verdenskonjunkturerne, nu har man fastere Grund under Fødderne, og Stofmængden er rnaaske snarest for overvældende stor, saa at den moderne Konjunkturforskning ikke kan klage over Mangel paa Materiale. Prospettive Economiche gennerngaar en Række vigtige Varer, og gør Rede for Verdensmarkedet, saavelsom for Forholdene særlig i Italien, med Forsøg paa for hver af Varerne at stille et Horoskop eller i hvert Fald at bedømme den nuværende kritiske Stilling. Ogsaa Transportforholdene og Penge- og Finansvæsen er Genstand for Behandling.

Foruden Statsuniversitetet, hvor Mortara er ansat, findes der ogsaa i Milano et katolsk Universitet: Universitå Cattolica del Sacro Cuore, ved hvilket Marcello Boldrini virker, som Leder af det statistiske Laboratorium. Denne har udgivet adskillige Arbejder, hvoraf det sidst udkomne er: La Fertilitå dei Biotipi (Milano 1931). Han har særlig Interesse for Antropometrien, der i lange Tider har været dyrket med Iver i Italien, og har desuden beskæftiget sig med Befolkningsstatistik; han har skrevet om Dødeligheden blandt Hedningemissionærer, har undersøgtantropometriske Forhold hos syge og sunde Soldater, og



1) Gini, Contributions of Italy to Modern Statistical Methods. Journal of the Royal Statistical Society. LXXXIX. 1926.

Side 257

har forsøgt at belyse Virkningen af en større eller mindre Vindrikningved at sammenligne Dødeligheden i to Distrikter, hvor Forholdene frembyder forskellige Lighedspunkter, men hvor Sammenligning iøvrigt vanskeliggøres ved en Forskel i de økonomiske Forhold, idet den mere vindrikkende Befolkningsynes at være betydelig mere velstaaende end den anden. Det kan maaske forklare, at Dødeligheden i den førstnævnte Egn er forholdsvis lav i den første Del af Livet, medens det modsatte for Mændenes Vedkommende viser sig senere.

I den ovennævnte Bog har Boldrini søgt at finde en Sammenhæng mellem Legemsbygning og Frugtbarhed. Materialet bestaar i Maalinger af Soldater fra Padua og Omegn, idet han fra den nuværende Generation søger tilbage til den foregaaende. Han kan saaledes operere med 715 Familier, der deles omtrent ligeligt i tre Grupper, efter Forholdet mellem Brystvidden og Legemshøjden; holder man sig særlig til Arbejdere og Bønder forat faa mere ensartede lagttagelser, skrumper Materialet unægtelig stærkt ind. Undersøgelsen medfører Anvendelsen af en Standardberegning forat fjerne Virkningen af en Række Aarsager (Ægteskabets Varighed o. s. v.). Det kunde være Tvivl underkastet, om han ikke burde have foretrukket den Metode at beregne Børnetallet i de enkelte Grupper paa Grundlag af de for hele Materialet gældende Tal, fremfor at anvende de enkelte Gruppers Forholdstal paa en „Standardbefolkning". Resultatet bliver dog væsentlig ens: ved begge Metoder faar man en forholdsvis noget mindre Frugtbarhed1) hos de slanke (Jongiiinei") end hos de brede („brevilinei") — alt forudsat, at man er naaet tilstrækkelig langt i Retning af at faa Materialet homogent. Ogsaa til det gamle Galton'ske Problem om Sammenhængen mellem Fædres og Sønners antropometriske Forhold, med den af selve Materialets Beskaffenhed følgende „regression", giver Bogen interessante Bidrag.



1) Til Lettelse for Læseren er der tilføjet nogle korte Sammendrag paa forskellige Sprog. Desværre er Oversætterne ikke enige. Forfatteren bruger „figli" som Betegnelse for Børn af begge Køn, og hertil slutter den franske Oversætter sig, medens den engelske og tyske Oversættelse gaar ud fra, at der kun foreligger lagttagelser over Antallet af Sønner i de paagældende Ægteskaber.