Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 39 (1931)

HØRNELL OG JONSON: Samfærdsel. (310 Sider, Stockholm 1930).

F. P. Pedersen.

Side 368

Som Led i den store, svenske, tekniske Haandbog, som har
Fællestitlen „De tekniske Videnskaber", er udkommen et Bind
om Trafikspørgsmaal.

Bogens første Afsnit er skrevet af Professor P. G. Hørnell og beskriver paa en fortræffelig Maade Trafikkens Hovedveje og Trafikmidlerne fra Oldtiden til vore Dage, idet de forskellige Transportmidler behandles i hi&Lorisk Rækkefølge. Det vises, hvordan Trafikken koncentrerer sig paa de Pladser, der har et hand eisgeografisk Fortrin fremfor Konkurrenterne under Hensyn til Tidens raadende Transportmidler, f. Eks. Venedigs Magtstilling i Middelalderen. I et Afsnit om fremtidige Trafikveje fremsætter Forf. den Paastand, at Øresund efter Kielerkanalens Udvidelse for bestandigt har udspillet sin Rolle som Hovedindsejling til Østersøen, og han spørger, hvor meget Danmark kan ofre for at redde sin største Havn fra Undergang.

Bogens største Afsnit, der er meget indgaaende og lærerigt,
er skrevet af Civilingeniør F. Jonson og omhandler Fragtpriser
og Transportomkostninger.

Forf. gør først opmærksom paa, at Grænsen mellem faste
og variable Udgifter er flydende, idet f. Eks. en Trafikstigning

Side 369

paa en Jernbane kan kræve nye Sporanlæg og flere Vogne o. s. v. De faste Udgifter er altsaa enten de Udgifter, der gennemen længere Aarrække er konstante, eller de, der blot er konstante over en kortere Aarrække. De variable Udgifter deles i Terminal- og „undervägs"-omkostninger.

Fra et — stærkt matematisk præget — Afsnit om Vareprisens Dannelse i Almindelighed kommer Forf. ind paa Princippet „what the traffic can bear", som behandles grundigt. Kalder man de faste Udgifter for F, Variablen for v, søger Forf. altsaa det Tillæg til v, som foraarsages af F's Fordeling over n Enheder, naar den størst mulige, socialøkonomiske Bruttogevinst ønskes. Ogsaa dette Afsnit kræver noget Kendskab til Matematik.

Letfatteligt for Ikke-Matematikere er derimod Afsnittene om „Självtransportkostnaderna" ved Jernbaner, Skibsfart paa Have og Kanaler og Vejtrafik. Afsnittet om Jernbaner omtaler først Fragtprisen, specielt paa de svenske Statsbaner, og gaar derefter over til at analysere Statsbanernes Udgifter. Disse deler Forf. i: 1) Faste Omkostninger (pr. km), 2a) Terminalomkostninger (i Kr. pr. Vognladning) og 2b) egentlige Transportomkostninger („undervägskostnader") (i Kr. pr. Vognakselkilometer). Hvor flere Aar sammenlignes, tages der Hensyn til Prisniveauet baade for Varepriser og for Løn; endvidere er der under Udgifterne medtaget Renteudgifter ved en Rentefod paa 3,726 pCt., svarende til den faktiske Laanerente for Statslaan før Krigen, og 5 pCt., svarende til nuværende Rentefod. Rente» og Afsknvningsofflkostninger undersøges for det rullende Materiel og for det faste Anlæg. En hel Del af Kurverne og Tabellerne er udmærkede, medens man savner en Omtale af højere Tekniks Betydning, f. Eks. nye Lokomotivtyper med billigere Drift (elektriske Lokomotiver, Turbinelokomotiver m. m.).

I Afsnittet om Vejtransport omtales først Vejes Vedligeholdelses - og Afskrivningsomkostninger for forskellig Trafikmængde (og dertil svarende Vejbelægning) og derefter Automobilets Omkostninger og Omkostningerne ved Hestetransport.

I Kapitlet om Søtransport gennemgaas — udførligere end sædvanligt — et Skibs Udgifter undervejs og i Havn. Havnespørgsmaaleter desværre kun behandlet ganske kort. Om Betimeligheden af de mange smaa Provinshavne og deres økonomiske Forhold kunde ellers skrives en meget betydningsfuldAfhandling. Kanaler og Flodveje er ret udførligt behandlet,men

Side 370

let,menherhjemme spiller dette Spørgsmaal jo ingen væsentligRolle.

Et kort, afsluttende Kapitel om Kombinationen af forskellige Trafikmidler kunde have været det værdifuldeste i hele Bogen. Det er imidlertid kun blevet nogle faa, intetsigende Bemærkninger; andet og mere kunde dog maaske efter Bogens Anlæg heller ikke ventes.

Bogen beskæftiger sig naturligvis væsentlig med svenske Forhold, men en hel Del af Betragtningerne kan let overføres til vore Forhold, og man har — trods den for vidtdrevne Systematisering — i det hele meget Udbytte af den.