Dr. KLAUS BOHNHOEFFER: Die Meistbegunstigung im modemen Völkerrecht. Verlag von Julius Springer. Berlin 1930. 64 S.

Dr. Bohnhoeffer giver i sin ovenciterede Bog en god systematiskOversigt
over Mestbegunstigelsesklausulen. Han tager
sit Udgangspunkt i den økonomiske Verdenskonferences Resolutionangaaende

lutionangaaendeMestbegunstigelsesklausulen, hvori der bl. a. udtales ønske om, at Klausulen ikke afsvækkes eller indskrænkesad Fortolkningsvejen, og at der bør oprettes klare og ensartede Principper m. H. t. Forstaaelsen af Mestbegunstigelseangaaende Told og andre Afgifter. Han fremhæver, at man i Modsætning til den tidligere primitive-formalistiske Fortolkningsmetodenu søger at skabe Retssikkerhed om Klausulen.

Paa udmærket Maade sondrer Forfatteren mellem Gensidighedsklausulen, Mestbegunstigelsesklausulen og Nationalbehandlingsklausulen og faar klart Forskellen frem mellem Gensidighedsklausulen (Reciprocitetsklausulen) og den betingede Mestbegunstigelsesklausul, som ofte ogsaa kaldes Reciprocitetsklausul.

Den af Folkeforbundets økonomiske Komité foreslaaede Formulering af Klausulen med Angivelse af saavel den positive som den negative Side anser Dr. Bohnhoeffer for uheldig, idet det kan give Anledning til, at en Formulering, som ikke indeholder begge Sider herefter kan føre til Fortolkningsvanskeligheder; heri kan man forsaavidt give Forfatteren Ret, efter som man i moderne Handelstraktater har anset det for ligegyldigt, om den ene eller anden Formulering har været benyttet. Paa den anden Side kan man heller ikke se bort fra, at en Benyttelse af den ene Side alene i en Normalklausul (Standardklausul) kan drage Tvivl m. H. t. tidligere Traktater, hvor den modsatte Formulering er benyttet. Da imidlertid Sondringen mellem den positive og negative Formulering ikke længere anses for at have praktisk Værdi — i hvert Fald, naar det drejer sig om den übetingede Klausul — er der Grunde, der taler for, at man en Gang for alle slog den positive Formulering fast som den normgivende.

Forfatteren anlægger et frugtbart Synspunkt, som ikke tidligere i samme Grad har været fremhævet, nemlig at Klausulen skal sikre lige Konkurrencebetingelser. Herved drages Klausulen ind under et økonomisk Synspunkt og hæves over det hidtil gængse formalistisk-juridiske Synspunkt. Det er interessant at se, at han ud fra dette Synspunkt ender i Proportionalitetsteorien m. H. t. Toldkontingenters Afledning pr. Mestbegunstigelse, altsaasamme Synspunkt som den danske Regering har anlagt overfor Tyskland i sin Fortolkningsstrid m. H. t. det tyske Kvægkontingent. Den tyske Regering har derimod hævdet og anvendt den nominelle Kvantitetsteori. Et übetinget Mestbegunstigelsestilsagnrækker dog — som Dr. Bohnhoeffer rigtigt anfører— ikke ud over den forpligtende Stats Indflydelsessphære og tilsikrer derfor kun Ligebehandling i den Forstand, at den

forpligtende Stat ikke maa gribe aktivt ind i de naturlige Konkurrenceforhold, navnlig ikke ved diskriminerende Toldbehandling.Hvad Forfatteren derimod ikke faar direkte frem er, at den nominelle Kvantitetsteori medfører, at Lande med en Indførsel, der er mindre end Kontingentet, ved Afledning pr. Mestbegunstigelse faktisk stilles bedre i Konkurrencen end hidtil,idet han blot anfører, at Lande med større Indførsel stilles ugunstigere end Kontingentlandet.

Svagheden ved Proportionalitetsteorien fremhæver Forfatteren heller ikke, nemlig Hensynet til Lande med potentiel Indførselsinteresse, idet saadanne Lande kan blive eksportdygtige ved Nedsættelse af Tolden. Denne Vanskelighed kan man dog komme over ved at tilstaa disse Lande et lille Kontingent.

Man savner ogsaa i Dr. Bohnhoeffers Bog en Sondring efter Hensigten med Kontingentet; hvis det er Meningen at begrænse Indførslen som Helhed, kan Toldkontingentering være berettiget, og i saa Fald bør Proportionalitetssynspunktet lægges til Grund. Er det derimod Hensigten — sorn de praktiske Tilfælde af nyeste Dato lader formode — at begunstige et enkelt Land paa andres Bekostning, maa Toldkontingentering qua Diskrimination absolut anses for at være i Strid med et Tilsagn om Mestbegunstigelse, og enhver Kontingentering af denne Art maa betragtes som retsstridig og derfor uanvendelig.

M. H. t. Spørgsmaalet om Udhuling af Mestbegunstigelsen ved Toldspecialisering drager Forfatteren en Sondring mellem den økonomisk berettigede og den vilkaarlige Toldspecialisering I :t*- -£ ci,„ l_r„; C:^1,4„L..,« -ia C—^-: . „~~— ~— i i yjli. i. i_/rvö, i itijljCtlUDftV O-gLly, Wil OUiiUiiiig, OUii! lilclli iVUiI SS.CILI ønske anlagt i Praksis.