N. ITO: La clause de la Nation la plus favorisée. (Droit International Economique). Paris. Les Editions Internationales. 4 bis, Rue des Ecoles. 1930. 425 S.

Ito, der som Medlem af Folkeforbundets økonomiske Komité og Delegeret for Japan ved en Række internationale økonomiskeKonferencer har haft god Lejlighed til at beskæftige sig med praktisk Handelspolitik, har i ovennævnte Værk paa Grundlagaf et omfattende Litteraturstudium og med stærk Anvendelseaf

---

1) Traktater mellem Grupper af Stater.

delseafCitering af kendte handelspolitiske Forfattere givet
en historisk syntetisk Fremstilling af Mestbegunstigelsesklausulen.

Selv om Værket saaledes egentlig ikke indeholder nye originale Synspunkter, vil det dog være en udmærket Vejledning for den, der vil studere Klausulens Historie og Udvikling, dens Indhold og Omfang og hermed faktisk Handelstraktaternes Indhold, idet Klausulen som en af Grundpillerne i Handelstraktaterne praktisk talt finder Anvendelse paa alle de Omraader, der gøres til Genstand for handelspolitiske Aftaler Landene imellem, det være sig m. H. t. fysiske og juridiske Personer, Transport, Vareomsætning, navnlig Told etc. Samtidig anfører Forfatteren en Række Eksempler paa Klausulens Formulering paa de forskellige Omraader, og Værket er derfor ogsaa rent traktatteknisk af Vær ri i.

Forfatteren faar klart frem de tre Maader, hvorpaa der kan
gives Lempelser i et Ind- og Udførselsforbudssystem, nemlig
ved 1) Licens, 2) Kontigentering og 3) Kompensationsaftaler.

Hvad man derimod savner er en dybere Indtrængen i de Problemer, som moderne Handelspolitik er stillet overfor, men maaske har dette ligget udenfor Forfatterens Opgave. Dette gælder saaledes Spørgsmaalet om Kontingenters Afledning pr. Mestbegunstigelse. Forfatteren faar ikke Forskellen frem mellem Vare- og Toldkontingenter. Og man kan ikke være helt enig med ham, • naar han giver sin Tilslutning til den Tanke, at traktatmæssig aftalte Kontingenter (Varekontingenter) ikke skal kunne afledes, medens derimod Kontingenter ydet ad autonom Vej skal kunne afledes. Overføres nemlig en saadan Sondring paa andre Omraader, vil Klausulen kunne gøres delvis illusorisk. Saa maa man hellere helt unddrage Varekontingenter fra Afledning ad Mestbegunstigelsesklausulen. Naar Forfatteren kommer til ovennævnte Slutning, er det ud fra den Betragtning, at Kontingentering ellers bliver umulig at anvende i Praksis. Hertil er dog at sige, at man har Proportionalitetsteorien at falde tilbage paa, en Afledningsform, som Forfatteren lader uomtalt.

Ogsaa Spørgsmaalet om Mestbegunstigelse i tosidige Traktater
i Forhold til flersidige Traktater tangeres blot uden nogen
Løsning af Problemet.

En Række interessante Spørgsmaal som Toldspecialisering, Varernes Nationalitet, Antidumping-Afgifter, Undtagelser fra Mestbegunstigelsen etc. gøres derimod til Genstand for en systematisk

Og som alt nævnt er Ito's Værk en god Ledetraad for den,
der ønsker at stifte nærmere Bekendtskab med handelstraktattekniske
Forhold. j. c. Jørs-ensen.