RICH. RIEDL: Ausnahmen von der Meistbegiinstigung. (Verlag von Julius Springer. Wien 1931, 58 S.).

Den østrigske Diplomat Rich. Rie dl har i en Beretning
aflagt for det internationale Handelskammer behandlet nogle

af de handelspolitiske Problemer, som i den sidste Tid har været diskuteret i Folkeforbundets økonomiske Komité, 2. Kommission,og det internationale Handelskammer. Forf. citerer den i 1929 af Folkeforbundets økonomiske Komité foreslaaede Formulering af Mestbegunstigelsesklausulen, der senere fik Raadets og Forsamlingens Billigelse; den hævder den übetingedeog uindskrænkede Mestbegunstigelse, men ved Siden af fastslaar den økonomiske Komité i sin Beretning, at Mestbegunstigelsen,skønt uindskrænket, i visse Tilfælde ikke kan finde Anvendelse. Der skelnes herefter mellem de generelle Undtagelser, der af Staterne er saa almindelig anerkendt, at der i Klausulen end ikke behøver tages udtrykkeligt Forbehold overfor dem, og de specielle Undtagelser, som kræver et saadantForbehold; til de første hører Undtagelser for Grænsetrafikenog hvor Toldunion foreligger; under de sidste behandles de regionale Undtagelser, Kollektivtraktater, Toldkontingenter samt Antidumping- og Udligningstold.

Af disse Spørgsmaal beskæftiger Forf. sig særlig indgaaende med de regionale Undtagelser; Forf. betragter dette Spørgsmaal væsentligst fra østrigsk Side, idet han paaviser det stærkt indskrænkede Østrigs vanskelige Stilling, og han mener, at Aabningen af de vesteuropæiske Markeder for Østeuropas Landbrugsprodukter ved Hjælp af en Præferencetold for disse Lande vil føre ud af den nuværende Krise; det maa hertil siges, at da en saadan Tilsidesættelse af en Række andre Lande —• som i dette Tilfælde hovedsagelig vil være de oversøiske Landbrugsstater — kræver disses Godkendelse, synes Forslaget i hvert Fald at støde paa praktiske Vanskeligheder; naar Forf. nævner en Række Eksempler paa regionale Undtagelser, bl. a. den baltiske, den iberiske og den skandinaviske Forbeholdsklausul, er det dog et Spørgsmaal, om ikke det nævnte østeuropæiske Forslag rækker langt videre end disse andre regionale Præferenceaftaler, som kan begrundes i kulturel og historisk Sammenknytning. Det maa ogsaa erindres, at de europæiske Stater ved deres indbyrdes Handel allerede i deres mindre Transportomkostninger og lettere Handelssamkvem iøvrigt har en Fortrinsstilling overfor de øversøiske Lande.

Den øvrige Del af Bogen er mest refererende, idet Forf.
gengiver de Beslutninger op Forslag, som er fremsat om de
forskellige Undtagelser uden at tage Stilling til dem.

Spørgsmaalet om, hvorvidt Kollektivtraktater begrunder en
Undtagelse fra Mestbegunstigelse, anser den økonomiske Komité
sig for øjeblikket ikke i Stand til at løse, men i Praksis

synes Tendensen at være, at naar den kollektive Traktat er
en aaben Traktat, kan et udenforstaaende Land ikke paaberaabe
sig Mestbegunstigelse.

Hvad det interessante Problem om Antidumpingtold angaar, er man kun naact til Enighed om, at en saadan Told kun, hvor udtrykkeligt Forbehold er taget, kan paalægges overfor et mestbegunstiget Land; dette er ogsaa anerkendt af England i Traktater af 1923 og 1924 med Czekoslovakiet og Østrig. Forf. fremhæver med Rette, at en saadan Bestemmelse er farlig derved, at det paagældende Indførselsland selv skal afgøre det vanskelige Spørgsrnaal, om Dumping foreligger, hvorfor en nærmere Præcisering af Begrebet Dumping vil være af stor Betydning.

Bogen giver et godt Indblik i de forskellige internationale Organers Bestræbelser for at tilvejebringe ensartede Regler for disse meget omdisputerede Spørgsmaal, og man kan kun ønske, at disse Bestræbelser for at forene de forskellige Opfattelser af Mestbegunstigelsen, med Tiden maa naa et Resultat.