F. SOMARY: Bankpolitik. 2. Aufl. Tub. 1930.

Denne Bog, der først saa Lyset i 1915, altsaa paa et Tidspunkt,hvor Bank- og Pengespørgsmaal begyndte at interessere Verden for Alvor, har længe været udsolgt. Nu — efter meget bevægede 15 Aar — er andet Oplag fremkommet og man havde Lov at vente, at Ændringerne fra første Oplag havde været

betydelige; dette er dog ikke Tilfældet. Naturligvis er Beskrivelsenaf Penge- og Kapitalmarkederne ført frem til 1930, men mere gennemgribende Ændringer findes ikke; det nye Oplag følger det gamle, Kapitel for Kapitel — kun er der nu tilføjet et nyt, omhandlende Bankernes økonomiske Betydning.

Albert Hahn har engang delt Litteraturen om Banker i 3 Grupper, alt efter om den var beregnet for Bank-Tjenestemænd, Bankdirektører eller Nationaløkonomer; Hahn, der som bekendt selv er Bankdirektør, karakteriserer Somary's Bog som beregnet for Bankdirektører, og man faar antage, at det er Bogens Ordning omkring Penge- og Kapitalmarkederne og Beskrivelsen af, hvad her foregaar, der har givet Anledning til denne Karakteristik, der ikke er ueffen; Bogen er ikke Bankteknik og den kommer paa den anden Side ikke dybere ind i de økonomiske Spørgsmaal, der interesserer Nationaløkonomen. Det er saaledes ejendommeligt at se, at den ivrige Diskussion, der i Tyskland er opstaaet om Bankkrediten paa Grundlag af de Synspunkter, Hahn og Schumpeter har fremsat, overhovedet ikke sætter sig Spor i denne nye Udgave. Spørgsmaaiet om Bankernes Kreditskabelse, der har sat saa mange Penne i Bevægelse, affærdiger Forf. her, som i 1. Opl., med, at om man saa Bankernes Opgave i at skabe Ornsætningsmidler, kunde Udstedelsen af metaldækkede Sedler ikke medregnes til Bankforretninger. I det nye Kapitel, om Bankernes økonomiske Betydning, søger man ogsaa forgæves dette Spørgsmaal belyst; Kapitlet omhandler væsentlig, hvorvidt Bankerne gaar i Spidsen i en Udvikiincr eller pi* Forf nanr fil af KVprii+hanb-prnA Imn <=>r InstfLlmenter, uden Toner som Klaverer, indtil Driftsherren slaar an.

Men med den stærke Begrænsning, Bogen saaledes vedblivende sætter sig, og da ikke mindst overfor økonomiske Spørgsmaal, er 2. Opl. i høj Grad læseværdigt som 1. Opl. var det; Bogens Betydning ligger ikke i de Definitioner eller teoretiske Ræsonnementer, Forf. fremsætter — de er i høj Grad omtvistelige, som f. Eks. Sondringen mellem Penge- og Kapitalmarkedet •^— men i den Skildring af Markederne i Hovedlandene saavel som af de enkelte Bankforretninger, Forf. giver.