Skånska Privatbanken. Udgivet af Skandinaviska Kreditaktiebolaget ved Dr. KARIN KOCK (Malmø 1931, 240 S.).

Af de private Banker, der i Sverige oprettedes efter at kgl. Kundgørelse af 24. Januar 1824 var traadt i Kraft, var Skånska Privatbanken i Ystad den første. Skønt Udviklingen i svensk Bankvæsen har været ret forskellig fra Udviklingen herhjemme, saa er dog et Træk fælles, at Riksbanken, ligesom i sin Tid Nationalbanken, i Opretholdelsen af et solidt Pengevæsen saa sin Hovedopgave, og at Hensynet til Næringslivets Kreditbehov først kom i anden Række. Dette var i Sverige ogsaa i Overensstemmelse med Myndighedernes Opfattelse af en Seddelbanks Opgaver, og der blev derfor ved ovennævnte Kundgørelse givet Lovhjemmel til Oprettelse af private Banker, hvis Formaal var at drive Kreditbankvirksomhed. Bankernes Stiftere skulde hæfte solidarisk, og Koncessionen blev givet for 10 Aar ad Gangen.

Imidlertid var den almindelige Opfattelse af Bankvæsenet her hos os som i Sverige i første Halvdel af 19. Aarh. den, at Kreditbankvirksomhed kun kunde gaa Haand i Haand med Retten til Seddeludstedelse. Vore private Banker fik ikke denne Ret, derimod de svenske, da svensk Lovgivning ikke lagde nogen Hindring i Vejen. Enskilda Bankerne kom da ogsaa til at spille en stor Rolle som Seddelbanker ved Siden af Riksbanken, indtil de (ifølge Lov af 1897) i Begyndelsen af indeværende Aarhundrede maatte give Afkald paa deres Seddeludstedelsesret.

En udmærket Illustration til denne Udvikling i svensk Bankvæsenfaar
man ved at læse det af Skandinaviska Kreditaktiebolageti

aktiebolagetiAnledning af 100-Aarsdagen for Skånska Privatbankens Stiftelse udgivne „Minneskrift". Forfatterener Dr. Karin Kock, der vil være mange bekendt som Forfatter af den udmærkede Bog „Svenskt bankväsen i våra dagar". Jubilæumsskriftet er ikke netop livligt skrevet, man savner en lille Smule Feststemning. Men til Gengæld bærer Værket Præg af Indsigt og Grundighed. Vi skal ikke trætte med at opremse Indholdsfortegnelsen, men nøjes med at sige, at Fremstillingen gives i kronologisk Rækkefølge, dog saaledes, at man faar et Indblik i svensk Kredit- og Pengevæsen i ældre Tider i Almindelighed og ligeledes i de datidige Erhvervsforhold i Ystad med dens store Købmandsgaardeog et Opland, der saa godt som udelukkende var rent Landbrugsland med Korn og Brændevin som Hovedsalgsvarer.„När utlåning på Spannmål eller Bränvin beviljas, skal varan besigtigas och på bestämdt ställe förvaras", hedder det i denne Forbindelse nok saa betegnende i S 4 af den i Bilagene aftrykte første Oktroy af Aaret 1830. Ikke mindst disse i Bilagene gengivne Oktroy'er og Indbydelsen til Aktietegningener af Betydning som bankpolitiske Kildestudier. Jubilæumsskriftet er iøvrigt forsynet med en Del udmærkede Gengivelser af Personer, Bygninger og Steder med Tilknytning til Bankens Historie, af Privatbankens „kassakista" (der stærkt minder om de i Handelsministeriets Vestibule anbragte Smedearbejder),der i 1846 var udsat for et „attentat", hvorved Banken tabte siger og skriver 4000 rdr. kort efter at den havde værei. udsat for et ondartet Seddclforfalskningsforsøg.