G. TÖRNQUIST: Kostnadsanalys och prissätning i detajlafiärer. P. A. Norstedt & Söner, Stockholm 1929. (138 S.)

Den svenske Interesse for Detajlhandelsundersøgelser har formaaet at bevare sin Livskraft. Som i andre Lande har den sit oprindelige Udspring i den i Prisfaldsaarene opstaaede Dsscrepans mellem Engros- eller Detailpriser. I Danmark gav denne Foreteelse Anledning til megen offentlig Diskussion, hvis Resultat var nogle faa Foranstaltninger, offentlige Prøveindkøb Priskontrolkomité, der var ligesaa uskadelige for de Handlende som de var resultatløse for Køberne. Detailhandelsproblemet her skubbet i Baggrunden for andre Problemer, som trængte sig stærkere paa. I Sverige derimod vedblev Varedistributionen at staa paa den økonomiske Diskussions Dagsorden. Paa Professor Heckschers Initiativ blev det Undersøgelsesarbejde som resulterede i Varedistributionskomiteens av kostnader inom vissa grenar av den svenska Varudistributionen" (anmeldt af H. Koed, 67. Bind, S. 380).

Det nye Materiale, der nu foreligger dels i Tömquists Bog og dels i to „Meddelanden", betegner Fortsættelsen af Varudistributionskomiteens dog at det nu er det affärs - ekonomiska forskningsinstitut vid Handelshögskolan, der udfører Arbejdet.

Detajlhandelsundersøgelse er ikke en, men flere Ting. Paa samme Maade som man ser snart Arkæologer, snart Meteorologerog Antropologer gøre Forskningstogt til Grønland, sætter de forskellige Undersøgelser af Detajlhandelen sig forskelligeMaal. kan skelne mellem tre Hovedformaal 1) Undersøgelse af Detajlhandelens Organisation med Beskrivelseaf sædvanlige Veje, Salgs- og Betalingskoutumerm. 2) Omkostnings- og Avancestatistik med Angivelse

af Bruttotillægets Højde i forskellige Brancher tillige med OmkostningernesStørrelse efter Omsætningens Omfang og endelig 3) Omkostningsanalysen med Forsøg paa Angivelseaf enkelte Salgs Medansvar for Paadragelsen af de samlede Omkostninger.

Varudistributionskomiteen havde stillet sig de to første Maal og det affärsekonomiske Instituts Meddelande Nr. 1 og 2 er direkte Fortsættelse af Komiteens Arbejde. Baade hvad Indhold Metode angaar, er de to nye Undersøgelser — een om Boghandelens og een om Jernhandelens Omkostninger i 1928 — kongruente med de tidligere foretagne og tilsigter blot at føre Tallene å jour samt naturligvis tillige belyse Udviklingstendensen, der dog maa kræves nogle flere Aar end de tre, for hvilke Oplysninger nu er samlet. For Jernhandelens har Institutet haft adskillige flere Oplysninger Raadighed end Komiteen, 46 mod 16. Til Gengæld Boghandelsundersøgelsen omfattet langt færre end den foregaaende, 16 med 49. Kommer saa hertil, at Oplysningerne indhentet fra en Række forskellige Byer (af de 46 Forretninger i Jernbranchen var 23 beliggende i Byer under 10,000 Indb.) er Materialets Svaghed formentlig dermed +iid-r<»tkp!ja-t b-lvst

Törnquists Undersøgelse har i højere Grad Nyhedens Interesse.Med Skarpsindighed analyserer Forfatteren, paa Grundlag bl. a. af Tidsstudier, Omkostningerne ved den enkelte Præstation i Butikkerne. Hans Udgangspunkt kan kortestforklares den Maade: hver Butik kender ved Aarets Slutning Omkostningernes samlede Sum; sat i Forhold til Aarsomsætningen giver den for næste Aar det Procenttillæg, som Varerne maa bære som Minimum for Tillæget til Indkøbsprisen.Er saaledes 10 pCt. af Omsætningen,lægges paa hver Vare 11,1 pCt. Denne Metode med et Gennemsnits-Tillæg er ikke rationel, fordi de enkelte Varers Medansvar for de fælles Omkostninger er vidt forskelligt.Nogle kræver pr. Værdienhed langt større Ekspedientløn,Lokaleleje Renteudgift end andre, og det er irrationelt at se bort fra denne Forskel og fastholde samme Procenttillæg for alle Varerne. For at finde den rationelle Fordeling behandler Forf. Omkostningerne gruppevis. Analysen af Ekspedientløn fører ham til at dele den i to Parter, et fast Tillæg pr. Ekspedition uden Hensyn til Pengeværdien af de solgte Varer og et Procenttillæg paa Værdien. Analysen tager ogsaa Hensyn til de enkelte Varers Ansvar for Topbelastningen

af Butikkens Ydeevne. Forf. stiller principalt det Krav, at hver Vare maa deltage i Dækningen af de fælles Omkostninger i det Forhold, hvori den bidrager til Topbelastningen. Derved slipper de Varer med et lavere Tillæg, som er medvirkende til at udglatte Forskellem mellem mindste og højeste Belastning.

Selv om det Erfaringsmateriale, der ligger til Grund for Undersøgelserne er saa lille, at Tilfældigheder nødvendigvis maa faa et ret stort Spillerum er Resultaterne dog særdeles oplysende. For Urtekramhandelens Vedkommende er Oplysningerne fra blot en enkelt Forretning, Skotøjshandelen er undersøgt i to Butikker og Herrekonfektionshandelen i tre. Men det maa i den Henseende huskes, at det jo her ikke drejer sig om Konstatering af selve Omkostningerne i Penge, men om den Relation, hvori Omkostningerne bør indgaa i Prisfastsættelsen. det saaledes mere er Formaalet at vise Metoden en Prisfastsættelse baseret paa eksakt Kendskab til de enkelte Varers Medvirken til Omkostningernes Opstaaen, er et omfattende Materiale slet ikke nødvendigt. Hvad der kræves er nærmest Eksempler til Demonstration af Forskellen mellem Gennemsnitstillægets Metode og den rationelle Fordeling af Omkostningerne i varierende Tillæg.

Gennem de forskellige Udregninger mærker man Forfatterens specielle Interesse i at finde Vejen frem til en rationel Kalkulationfor Han har ikke fundet det fornødent i mere almindelige Betragtninger at vise, hvad der skulde foranledigeDetajlhandelen at forlade den gamle Kalkulationsmetode,der hvert Fald havde den Fordel at være saa uhyre simpel, at enhver Handlende kunde forstaa den og praktisere den. Det vilde ligge nær for Haanden og forklare, hvorledes Problemet har faaet Aktualitet for Detajlhandelen derved, at enkelte har brudt med den gamle Metode og dermed har tvunget andre til nye Overvejelser. Uden med et Ord at nævne det, har Forf. i en af sine Talopstillinger givet den første virkelige Forklaring paa en Udviklingstendens, som i Aaringer har gjort sig gældende inden for Handelen. Paa Side 58 viser Forf., hvorledes det gennemsnitlige Procenttillæg i en blandet Levnedsmiddelforretning belaster Smør, Konserves, pakkede Varer og Kaffe med større Omkostninger end disse Varer paadrager Butikken, medens vejede Varer slipper billigereend burde ved en rationel Fordeling. Har man ikke heri hele Forklaringen paa den stedfundne Udvikling i Retning af Specialbutikker netop for de i de blandede Forretninger „^{overbelastede"} Varer? Hvoraf Konsekvensen naturligvis er

blevet den, at Detajltillæget er forhøjet i de Butikker, der saaledes har mistet den Del af Omsætningen, som betalte en uforholdsmæssig stor Del af Omkostningerne. Heri ligger tilligeBeviset at fejlagtig Prispolitik ikke blot er til Skade for den, som begaar Fejlen, men tillige faar en stor Indflydelsepaa naar Fejlen almindeligt begaas af en hel Stand. K. Enevold Sørensen.