ERNST HORWITZ: Die Kursbildung am Aktienmarkt seit der Stabilisierung. und finanzwirtchaftliche Abhandlungen, herausgegeben von Prof. Dr. W. Prion, Berlin, 16. Heft), Julius Springer, Berlin 1929. V -+- 86 S. W. PRION: Die Preisbildung an der Wertpapierbörse insbesondere auf dem Aktienmarkt der Berliner Börse, 2. Aufl., Duncker & Humblot, Munch. & Lpz. 1929, XI + 250 S. KARL MEITHNER: Die Preisbildung an der Effektenbörse. (Betriebwissenschaftliche des Wirtschaftsverkehrs, herausgegeben von Prof. Dr. K. Oberparleiter & Prof. Dr. F. Findeisen, 2. Heft), Julius Springer, Wien 1930. IV-f 158 S.

Ligesom hos Prion danner Burgstrasse ogsaa Skueplads for Horwitz's Fremstilling. Men disse to Forfattere har mere end dette tilfælles. Prion staar ikke blot som Udgiver af Horwitz's Bog, men den er ligefrem inspireret af ham. Horwitz benytter

tillige Prions Systemskelet og tildels hans Tanketømmer ved
sin Undersøgelse. Til Gengæld bygger Prion paa de Resultater,som
er naaet til.

Bogens Formaal er at paavise de Ændrinder, der til Dato har fundet Sted i de Faktorer, der øver Indflydelse paa Børskurserne. den systematiske Del er der fejet en Skildring af den faktiske Kursudvikling for 6 fremtrædende Aktiers Vedkommende Tidsrummet 1924^—29. Horwitz selv betegner sit Værk som et Supplement til Prions Bog (1. Udg. fra 1910). Skønt Bogen saaledes ikke hviler i sig selv, er den dog læsværdig Grund af den klare Fremstilling og Overskuelighed, der navnlig udmærker den systematiske Del. Derimod vil man finde, at Beskrivelsen af det faktiske Prisforløb er mere underholdende overbevisende. Man lyser paa mange Punkter forgæves efter causa causans. Her burde Forfatteren have taget Lære af sit Forbillede,

Det er utvivlsomt rigtigt, at de expansionsivrige tyske Storbankers har svækket Børsmarkedets Betydning for Prisdannelsen. Men det er sikkert et altfor skeptisk heraf at ville udlede de tyske Provinsbørsers sukcessive Indskrumpen, naar lige undtages de rent lokale Papirer, for hvilke disse Børser vil bevare deres Betydning. Altsaa skulde al Handel i de vigtige Papirer koncentreres paa een Hovedbørs, nemlig Berlinerbørsen. Herimod kan man blot pege paa, at mange Børser betyder en Udvidelse af Markedet, for saa vidt som de byder Mulighed for en hyppigere, interpersonal bortset fra, at de aabner Adgang til Arbitragefortjeneste. Storbankerne kan nu ikke være saa kortsynede ville indsnævre Markedet til deres egne fire Vægge og een Børs. Dette vilde blandt andet stride imod deres Emissionsinteresser og forringe Realisationsmulighederne og dermed af Depoterne. Desuden er det et Led i den paatænkte Reform af Berlinerbørsen at afskaffe den hidtidige Kompensationspraksis, saaledes at alle Bankens Kundeordrer i Lighed med, hvad der er Tilfældet i New York, fremtidig bliver udført paa Børsen. De tyske Banker siges at være indforstaaet med dette Punkt i Reformen, hvilket kunde vidne om, at de tillægger et udvidet Børsmarked nogen Betydning.

Prion's Bog er en Miljøskildring, saa livlig, som faa Børsskribenter formaaet at give den. Alt, hvad der har Forbindelse Berlins Fondsbørs, er tegnet med en skarp lagttagers Bogen er tillige vægtig og tankevækkende. Man har med Rette regnet den første Udgave til Børslitteraturens lødigste Værker.

Den foreliggende anden Udgave er nøje fulgt i Forgængerens Spor, hvad Systemet angaar. Første og almindelige Del danner Konklusionen af den vedføjede andel Del, der skildrer Prisdannelsens Forløb, belyst ved nogle udvalgte Aktier. Prion foretager Grupperingen: Personerne, Børsteknikken og Erhvervslivet (die Wirtschaft) som Faktorer i Prisdannelsen. Det er ham særligt magtpaaliggende at udgrunde det psykologiske Indflydelse — „denkende und handelnde Menschen als letzte Kausalglieder". Intet Under, at han ofrer de personlige Faktorer ligesaa megen Plads som de to andre Grupper tilsammen.

Det Spergsmaal, som Prion vilde undersøge, var, om den konstaterede Prisudvikling gav den i Litteraturen og blandt Praktikere gængse Opfattelse om Terminshandelens rigtigere Prisdannelse Medhold eller ej. Han kommer her til et negativt I Tidsrummet inden 1897, altsaa forud for den tyske „Börsengesetz" af 1896, opviser Kurserne en mindre nøje Overensstemmelse med de undersøgte Terminsaktiers indre Værdi (hos Prion den kapitaliserede Udbytteværdi), end kvivalente Kurser gør. Terminshandelsforbudet skulde have medført en Bedring, idet de undersøgte fordums Terminsaktier blevet „Grosskassapapiere". Det kan lyde meget plausibelt; man har derimod vanskeligt ved at forstaa, hvorfor Børslovreformen af 1908, der som bekendt i Realiteten genindførte ikke skulde have en væsentlig Andel i den roligere Kursudvikling, der fandt Sted i den paafølgende Prion tilskriver den nemlig i mindre Grad den nye Lov end den tiltagende Dividendestabilitet og Rigsbankens „^{planmæssige"} Politik med Henblik paa Børskreditterne. En stabil Dividendepolitik har dog ogsaa sin Begrænsning i Spekulationens For den er Udbyttet ikke af samme Betydning for et Papirs Kursværdi som for den effektive Køber eller Sælger. En rolig Kursudvikling som Følge af Dividendestabilitet vilde forudsætte, at Markedet hovedsagelig rekrutteredes af anlægssøgende Kapitalister, og af dem alene kan Børsen ikke være afhængig. Den stedse handelsvillige Spekulant interesserer sig kun for at opnaa en Agiogevinst, der ikke altid er begrundet i Papirets Rentabilitet. Og nægtes kan det ikke, at den markedsbetingende Spekulation baade kan være talrigere repræsenteret og den enkelte være mere handlekraftig Terminshandels- end under Kassehandelsformen.

Prion strejfer det stærkt omdebatterede Spørgsmaal, om Børsen
unddrager Erhvervslivet Penge. Herom argumenterer han pro

et contra og slutter sig teoretisk til Kontraargumentationen. Han peger dog bl. a. paa det Tilfælde, at hvis Salgsprovenuet af et Børspapir indsættes som kortfristet Indlaan, og Banken som Følge deraf bliver nødt til at forøge sin Kontantreserve, saa betyder det, „eine Ablenkung von Kapital durch die Börse". Og ligegyldigt kan det efter Prion heller ikke være, hvem der bestemmer, hvorledes Pengene skal anvendes, om det er Banken ved en maalbevidst Kreditpolitik eller den tilfældige Sælger paa Børsen. Karakteristisk er Konklusionen: „Also ist die mehr gefiihlsmässig gefundene Feststellung, dass die Börsenkredite sowohl eine Kapitalverknappung als auch einen erhöhten Geldbedarfhervorrufen, so abwegig, wie die theoretischen Erwägungen es gern hinstellen möchten".

Man skal først igennem en stor Portion almindelig Pristeori, inden man hos Meithner naar til selve Kernen. Bogen er noget tung. men ingenlunde uinteressant. Det maa allerede regnes ham til Fortjeneste, at han som Driftsøkonom giver sig

i Lag med et Markedsspørgsmaal. Markedet hører nemlig saa lidt som Handel til hans tyske Fagfællers Yndllngsernner. De har i den Grad fordybet sig i Studiet af Bedrifternes interne Side, at de har vanskeligt ved at se Skoven for Træerne.

Medens de to foregaaende Forfattere forudsætter Børsorganismen dens Teknik kendt, gaar Meithner tilbage til Grundbegreberne. egner sig derfor godt som Indledningslekture Børsvæsen, naar man lige vil gaa let hen over de første halvthundrede Sider.

Meithner, der bekender sig til den østrigske Skole, prøver paa ved Hjælp af „Effektbørsens fine Prismekanisme" at verificere Pristeori, idet han samtidig giver den et lille Korrektiv. Det er vist overflødigt at sige, at for Meithner er Enhedsprisen det attraaværdige justum pretium. Paa den anden Side er han ikke blind for dens betingede Karakter; dens Gyldighed naar jo ikke langt udover det centraliserede Marked.

Man maa paa Forhaand gøre sig klart, hvilken Rolle man skal tildele Børsen, hvad Prisfastsættelsen angaar. Skal denne være Udtryk for en statisk eller dynamisk Tilstand? Vil man blot med visse Mellemrum fastslaa almengyldige AfregningsellerReguleringspriser, er Enhedsprismetoden paa sin Plads. Ønsker man derimod at afspejle Markedets Dynamik, maa man foretrække andre Noteringsmaader. Enhedsprismarkedet bliver for skematisk og kommer let til at udvise Spring, medmindre man paa Forhaand søger at forebygge store Kursudsving ved

at gøre selve Udregningen, saadan som det er Tilfældet i Berlin, tilgængelig ior Interessenternes korrigerende Indgriben. Endelig maa man spørge, om den variable Kurs ikke falder bedre sammen med de subjektive Prisdannelsesmotiver end Enhedskursen, der som Kollektivpris er udfundet af mange individuelle Vurderinger. Lando.