JOHS, REUMERT: Den handelsgeografiske Betydning af Københavns Beliggenhed. Tillægshæfte til „Geografisk Tidsskrift" 1929, 127 Sider.

Ovennævnte Afhandling er en prisbelønnet Besvarelse af den
af det Kgl- Danske Geografiske Selskab i 1926 udsatte Prisopgave.

Skriftets første Afsnit stiller ret store Krav til Læseren med Hensyn til rent historiske Kundskaber; man maa her tro den svært belæste Forfatter paa hans Ord og lade sig belære af den korte, klare Fremstilling af „østersølandenes Handel gennem „De danske Farvande og Kyster og deres Besejling Tiderne" og „øresundsomraadets Anthropogeografi".

Med en næsten helbefaren Mands Ord skildrer Reumert de danske Farvandes og Kysters Besejlingsforhold; og Skildringen af Indsejlingen til København ved Nattetid kunde en Sømand og Lyriker i een Person næppe have givet bedre.

I „øresundsomraadets Anthropogeografi" beskrives Bundrelieffeti Kystlinien, Strømmens Betydning og den handelsgeografiske Betydning. I ganske korte Træk behandles østkystbyernes Historie: Helsingborg, Helsingør, Landskrona,

Malmø, Køge, Skanør-Falsterbo, Stege, Borre, Stubbekøbing m„ m. Sild og Salt var ældre Tiders vigtigste Handelsvarer, Sild ikke mindst for de sjællandske Byer. Forfatterens Rids af Københavns Udvikling synes i al sin Korthed at være fortrinlig.

Økonomen føler sig unægtelig mest hjemme i Hæftets to sidste Afsnit, der behandler „Københavns hand eisgeografiske Betydning i 1925" og „Kielerkanalen og Øresund". Her kan man nemlig boltre sig i grafiske Fremstillinger og Trafikkort, anstille interessante Betragtninger om, hvorvidt og hvornaar og fra hvilket Punkt i Verdenshavene omtrent det for en Skibsfører være rimeligt og forsvarligt at tænke lidt paa København f. Eks. paa Hamborg o. s. v. Det er en hel Fornøjelse at stifte Bekendtskab med de mange Faktorer, der maa tages Hensyn til ved en Bedømmelse af, hvorvidt Skibe bør benytte Skagerakvejen eller Kielerkanalen.

Det er i et og alt et tankevækkende Arbejde. Dog kunde maaske Skyggesiderne ved Københavns Havn i Sammenligning andre Havne have været fremdraget noget mere. Der tænkes her f. Eks. ikke paa Landfærdselens Ventetider ved Broerne; thi denne Vanskelighed lider Skibene jo mindre under; men hvem der har hørt de utallige Kuske skænde nede paa den altfor optagne Kvæsthusbro i Formiddagstimerne, eller hvem der f. Eks. har hørt Skipperne anke over, at de i „Jernhavnen" maa vente paa at faa tildelt Losseplads for deres Mursten, den kunde godt lide at høre lidt om Ekspeditionsvanskelighederne al Almindelighed hos os og i fremmede konkurrerende Havne. Men maaske falder saadanne Undersøgelser udenfor Rammerne. Mads Iversen.