Den danske Andelsbevægelse ved A. AXELSEN DREJER. Udgivet af Andelsudvalget. (Nyt socialt Bibliotek. Martins Forlag, København, 1Ö29. 320 Sider). "

Det centrale i denne Bog er Axelsen Drejers Afhandlinger om Landbrugets Andelsforetagender. Det er saa velgørende frit for Agitation, en roligt fremadskridende Beretning om en lykkelig Form for Fællesskab og Samarbejde indenfor Landets vigtigste Erhverv, et Samarbejde, der blev en saa mægtig Løftestang, at man for saa vidt kan være tilbøjelig til at give Forfatteren Ret i hans Bemærkning om, at det ikke er langt fra, at Andelsbevægelsen og Landbruget opfattes som ét. Kernen i Afhandlingen er Afsnittet om Andelsmejerierne, om hvorledes Landet i Löbei al 20 Aar praktisk talt blev dækket med Andelsmejerier skabt i det førstes Lignelse, uden at Bevægelsen været baaret af nogen egentlig organisationsmæssig endsige nogen egentlig Kamp mod Privatdriften". Bøndersmør, en foragtet og næsten usælgelig Vare, er blevet Verdens fineste Smørprodukt og Landets største UdførselsartikeL Dette er det smukkeste Kapitel i dansk Andelsvæsens Historie.

De danske Andelsmejerier er skabt af et Selvstyre fra neden. Adskilligt indenfor den danske Andelsbevægelses Rammer er omvendt organiseret fra oven og har dermed et andet og næppe saa lødigt Præg. Det kan i Praksis være vanskeligt nøje at sige, hvor Skellet gaar, fordi det ene griber ind i det andet. Men ingen vil være i Tvivl om, at f. Eks. en Institution som Den danske Andelsbank var organiseret fra oven, og at dens Vanskæbne — den svigtende Tillid i det kritiske Øjeblik •— staar i Sammenhæng med dette Faktum.

Man faar gennem Læsningen af Bogen et Indtryk af, at den danske Andelsbevægelse maaske er ved at være overorganiseret.I heraf har Værket sin særlige Mission indenfor Andelsfolkenes egne Rækker; for det er ikke enhver givet at kunne holde Rede paa alle disse Foreningers Foreningerog

eningerogUdvalg, deres indbyrdes Rang, deres Opgaver, deres Indgriben i hverandre. En Opstilling af de vigtigste Organisationer ovenpaa f. Eks. Andelsmejerierne vil give et Indtryk af Problemet:

Først har vi Mejeriforeningerne, d. v. s. egnsbegrænsede Sammenslutninger af Mejerier. Derover De samvirkende jyske Mejeriforeninger, Fyns Mejeriforening, der paa en Gang er Egns-Forening og Landsdels-Forening, og De sjællandske Mejeriforeninger. Over disse igen: De danske Mejeriforeningers Fællesorganisation. Og saa endelig: De samvirkende danske Andelsselskaber og Andelsudvalget.

Fortegnelsen er ikke udtømmende. Der er en Række Udløbere Kontrolforeninger og Smøreksportforeninger med helt eller delvis selvstændige Organisationer. Og over en Række andre Grene af Andelsbevægelsen slynger sig et lignende af frodig Organisation med Andelsudvalget som fælles Top. Det er en hel Trappestige, en Andelsmand maa op ad for at faa noget at sige i det Arbejde, der gøres

Hvad er det da, de øverste Organisationer særlig tager sig af? Det er bl. a. Forholdet til Statsmagten, og det maa indrømmes, det er blevet en vigtig Side, idet Udviklingen ogsaa paa Landbrugets Omraade gaar langsomt, men sikkert, hen mod Statsindgreb og Statsregulering. Lurmærkets Skæbne er karakteristisk. Det indførtes i 1900 ved frivillig Tilslutning fra næsten alle Mejerier. I 1906 bliver Lurmærket et Statsmærke, der oprettes offentlige Institutioner — i Stedet for de tidligere frivillige — til at fremkomme med Indstillinger vedrørende Ændringer m. v. Senere udvides Loven, saa Landbrugsminisieriet en vidtgaaende Bemyndigelse til at træffe Foranstaltninger med Hensyn til Smørrets Forsendelse og Emballering.

Den nøgterne Redegørelse, som Drejers Værk giver for den faktiske Udvikling, fortæller Læseren et og andet om, hvor det danske Mejeribrug staar i Dag paa Vejen mellem de oprindeligt Andelsorganisationer og Statsmagtens vidtfavnende Omsorg. Man ser for sig det næste Skridt: Statsautoriserede Mejeribestyrere (for Kontrollens Skyld) og Statstilsyn med Malkningen og Mælkens forsvarlige Opbevaring, indtil den naar Mejeriet, det i Øjeblikket mest brændende Spørgsmaal indenfor Mejeribruget.

Spørgsmaalet om Organisationernes Kompetence berøres kun
flygtigt i Værket, nemlig i Højesteretssagfører Heilesens iøvrigt

i al sin Kortfattethed udmærket fyldestgørende Bidrag om Andelsbevægelsenfra retligt Synspunkt. Naar Bogens Forfattereer uden om det, skyldes det vel, at de overhovedet ikke kommer ind paa kritisk Behandling af de organisatoriske Foreteelser indenfor Andelsbevægelsens Rammer.

Disse er iøvrigt trukket ret snævert op. Kreditforeningerne, som dog har alle Kendemærkerne paa et Andelsselskab, behandles kun forbigaaende — i Modsætning til hvad Tilfældet var i Herteis Bog.

I Kapitlet om Forsikringsvirksomhed, der forøvrigt er Bogens svageste, faar man en nærmere Antydning af, hvorledes Grænsen trukket. Det drejer sig der om at forklare, hvorfor kun nogle enkelte gensidige Forsikrings-Selskaber betragtes som Led i Andelsbevægelsen, nemlig saadanne — lait 5, skriver fem — „der ifølge deres Oprindelse og senere Virksomhed er Andelsforeninger og har følt sig som saadanne, idet de formelt og reelt har sluttet sig til Samarbejdet indenfor Andelsbevægelsen". er aabenbart draget mellem saadanne Forsikringsselskaber, der gennem en dertil indrettet Sammenslutning er Medlem af Andelsudvalget, og dem, der ikke er det. De sidste frakendes Navn af egentlige A ~ A --1~---I~i-.-.K^-

/-inuciSSciSKauéi.

Man faar i denne Forbindelse en ganske interessant Oplysning Andelsudvalget har tilsagt Sammenslutningen, at Henvendelser andre Forsikringsselskaber om Optagelse i Andelsudvalget blive afgivet til Sammenslutningen, der tager Bestemmelse om, hvor vidt Optagelse kan ske. „Det paahviler saaledes Sammenslutningen at paase, at det paagældende Selskab vist sin Eksistensberettigelse og har skabt et solidt Grundlag for sin Virksomhed, saaiedes at selve Medlemsforholdet siges at indeholde en Garanti overfor de Forsikrings de." Dette kunde give Anledning til forskellige Betragtninger, men er alene fremdraget her for at pege paa, at det saaledes ogsaa afhænger af Autoriteter, om et Andelsforetagende og reelt" kan faa Tilslutning til Samarbejdet dette særlige Omraade.

Om med eller uden Forbindelse med dette Forhold viser det sig, at der f. Eks. ikke er Plads for vore gensidige Brandforsikringsselskaberi danske Andelsbevægelse". De har maaske slet ikke bedt om at faa det; men det er dog værd at bemærke, at Brandforsikringen af praktisk talt alle faste Ejendomme og en meget stor Part af Løsøret i Danmark er betroet gensidige Selskaber. Det samme gælder den lovpligtigeUlykkesforsikring

tigeUlykkesforsikringfor de 90 pCt. af Danmarks LandejendommesVedkommende, en meget stor Part af Industriog har forstaaet de Fordele, der paa dette Omraade knytter sig til Andelsselskabsformen. Det er netop interessant at se, hvor langt ind i Rækkerne blandt dem, der ellers staar ret uforstaaende overfor Andelsbevægelsen som social agitatorisk Foreteelse, Tilslutningen til den gensidige Forsikringsform naar. Denne er for saa vidt noget af en Murbryderfor Vi har 192 gensidige Forsikringsselskaberi med en samlet Præmieindtægt af over 61 Millioner Kroner. „Den danske Andelsbevægelse" kender som nævnt kun 5 — med en samlet Præmieindtægt af knap 8 Millioner Kroner. Den giver derved et skævt Billede af Forholdene.Det uheldigt, idet Bogen baade her og i Udlandet vil blive benyttet som Kildeskrift.

Man maa ikke lade sig vildlede af, at Statistisk Aarbog 1929 har en Tabel (Nr. 69) over „Andelsselskabernes Medlemstal Omsætning", der nøje svarer til, hvad Drejer forstaar Andelsselskaber, I en Anmærkning til Tabellen oplyses at det kun er saadanne Andelsselskaber, som er Medlem af Andelsudvalget, der er optaget i den paagældende Statistik. Det havde været klarere, om Titlen havde heddet: „Andelsselskaber organiseret under Andelsudvalget". Det samme gælder Bogens Titel. Saa var Misvisningen undgaaet. Kritiken sigter udtrykkelig kun til Behandlingen af Andelsforetagenderne paa Forsikrings- og Kreditvæsenets Omaade, idet Landets øvrige Andelsvæsen praktisk talt er organiseret under Andelsudvalget.

Under Læsningen af Bogen har de Betragtninger, som her har faaet Udtryk, uvilkaarligt meldt sig hos Anmelderen; men Emnet er saa rigt, at det med lige saa god Ret kunde have givet Anledning til Fremhævelse af andre Sider ved det. Det gælder saaledes den af Skolebestyrer Godsk affattede fortrinlige om Brugsforeningsbevægelsen og Fællesforeningens

Endvidere findes der i Kælderetagen, jvfr. Fodnoten til den ovennævnte Tabel i Statistisk Aarbog, en Redegørelse for Byernes Kooperation af Sekretær Fr. Dalgaard. Endelig maa fremhæves en smuk Artikel af Andelsudvalgets tidligere Formand, Arnfred om Dansk Andelsvæsens almindelige Principper med særlig Henblik paa Vekselvirkningen Højskolebevægelsen.

Alt i alt indenfor dets villede Begrænsning et værdifuldt

Værk. Det er kommet i en lykkelig Stund, da der efter en vis Forsagthedsperiode atter er Vækst og Fremdrift i de forskelligeAndelsforetagender stigende Tiltro til, at der kan vindes nye Sejre paa dette vigtige Omraade.