KNUT WICKSELL: Förelåsningar i Nationalekonomi; teoretisk Nationalekonomi. 2, 3. Upplagan. C.W. K. Gleerups Förlag, Lund 1929.

„Faren ved Studier i Penge- og Kreditteori ligger givetvis i at komme ud for Afvigelser fra Grundsætningen „non multa, sed rnulturn". Denne Fare turde være udelukket ved et alvorligt af disse Forelæsninger". Med disse Ord slutter Prof. Sommarin sin Indledning til 2. Hefte af Wicksells „Föreläsningar", 3. Udgave paa Svensk dermed foreligger komplet. yderligere Anbefaling af dette Værk er sikkert heller ikke paakrævet overfor danske Læsere. Det vil overalt i Norden blive hist med Glæde og Tilfredshed, at det nu er lykkedes Prof. Sommarin „paany at gøre dette mærkelige Arbejde tilgængeligt paa det svenske Bogmarked, hvor Vanskelighederne at opdrive Eksemplarer af noget af de ældre Oplag i mange Aar har været betydelige".

Der er imidlertid Grund til at henlede Opmærksomheden
paa det meget læseværdige Forord, hvori Prof. Sommarin ret

udførligt gør Rede for, hvorledes den Wicksell'ske Penge- og Kreditteori omsider er begyndt for Alvor at vinde Indpas i den moderne teoretiske Nattonaløkonomi. Skønt Wicksell alleredei Afhandling i Conrads Jahrbiicher for 1897 og i det paa Tysk udgivne Arbejde „Geldzins und Giiterpreise" fra 1898 i Hovedtræk fremsatte den skarpsindige „Arbejdshypotese"om mellem Pengerente og Vareprisniveau, som det er hans utvivlsomnie Fortjeneste først at have gjort gældende med Klarhed og Styrke, og skønt han saa tidligt som i 1906 fik Lejlighed til ogsaa at udvikle sine Tanker om dette Spørgsmaal for et angelsachsisk Publikum i et Foredrag i den nationaløkonomiske Afdeling af British Association (trykt i Economic Journal 1907), vakte disse Ideer, som forlængst er gaaet de fleste skandinaviske økonomer i Blodet, som bekendti lang Aarrække forbavsende ringe Opmærksomhed blandt tyske og engelske Fagfæller. Selv Mænd som Keynes, Hawtrey og Bellerby var aabenbart ganske uden Kendskab til Wicksell's Indsats paa dette Omraade, da de i Aarene efter Krigen gik i Lag med de samme Problemer. Heroverfor fremhæverProf. imidlertid fra de seneste Aar en Række Vidnesbyrd, der tydeligt viser, at Wicksells Skrifter baade i Tyskland og andetsteds har tiltrukket sig en hastigt voksende Opmærksomhed. Det maa være tilstrækkeligt her at minde om den bemærkelsesværdige Diskussion mellem Fetter og Irving Fisher paa American Economic Associations Aarsmøde i 1926.

Medens Wicksell selv delvis havde forberedt den nye Udgave Forelæsningernes første Hefte, forelaa der ikke ved hans Død saadanne Forarbejder til det nu foreliggende andet Hefte. For dets Vedkommende har derfor den tyske Udgave maattet lægges til Grund som den sidste autentiske fra Forfatterens Haand. Denne Oversættelse udarbejdedes forøvrigt i 1915, samme Aar, som 2. svenske Udgave udkom, men den blev paa Grund af Krigstidens Vanskeligheder udgivet i 1922 og er siden genoptrykt uforandret i 1928. Carl Iversen.