NOGLE RETNINGSLINJER FOR ELEKTRICITETSVÆRKERS PRISPOLITIK.

Som Indledning skal det fremhæves, at Elektricitetsværkerne til en vis Grad har et faktisk Monopol paa Levering af Elektricitet det geografiske Omraade, som de engang er begyndt at forsyne. Selve Produktionsvilkaarene umuliggør nemlig, at Elektricitetsværkerne, i Modsætning til mange andre Produktionsgrene, kan levere Varer til hvem som heist og hvor som helst. Deres Marked er begrænset til de Omraader, hvor der findes Ledningsanlæg, og Udvidelse af disse kan kun foretages umiddelbar Tilknytning til allerede bestaaende Anlæg, saaledes at Værkets Kunder maa bo paa et nogenlunde samlet geografisk Omraade. Dette medfører, at et Værk i sin Prispolitik en vis Grad kan optræde som almindelig Monopolist, uden at risikere, at der pludselig kommer en ny Sælger, som for hele Omraadet kan tilbyde Levering af billigere Elektricitet. Begrænsningen i Monopolet ligger i Ordene: hele Omraadet. Det er nemlig ikke udelukket, at der indenfor et stort Værks Omraade kan opstaa smaa Værker, der vil være i Stand til at forsyne f. Eks. en lille Stationsby med billigere Elektricitet end det store Værk. Noget lignende gælder selvfølgelig for de smaa Værker, der allerede eksisterer, og som vil være i Stand til i nogen Grad at udvide deres Forsyningsomraade. Mulighederne er dog temmelig begrænsede, idet saadanne smaa Værker, især Jævnstrømsværker, vil blive meget dyre i Drift, naar de skal forsyne de egentlige Landdisrikter. Interesserede iøvrigt ti! Statistiske Meddelelser 4. Række, 74. Bind, 5. Hæfte, vedrørende Elektricitetsværker 1924-^—25, Side 75, hvori der for de danske Oplandsforsyninger er anført af smaa selvstændige Landcentraler indenfor Oplandsforsyningemes og Sammenligninger mellem Værkernes og Priser.

Foruden Konkurrence indefra et Elektricitetsværks Forsyningsomraade et Værk ogsaa faa Konkurrence udefra, fra Naboselskaber. Dette kan imidlertid kun ske ved Grænseforbrugerne i dette Ords geografiske Betydning. Denne Konkurrence er sjældent aktuel overfor den enkelte Forbruger, som allerede har tilsluttet sig et bestemt Selskab. Derimod ser man undertiden 2 Værker konkurrere om Forsyningen af det endnu ikke elektrificerede Ingenmandsland, som ligger mellem de to Værker.

Foruden Konkurrence fra andre Centraler kan Værkerne ogsaa Konkurrence fra Kunderne selv, idet det vil kunne betale sig for Forbrugerne at producere selv, naar Værkernes Priser overstiger en vis Grænse. Jo større Virksomheden er, desto større vil Fordelen være — alt andet lige. For Danmarks foreligger Oplysning om Antallet af saadanne Ifølge Statistiske Meddelelser 4. Række, 75. Bind, 5. Hæfte, var Antallet i 1926 omkring 500, hvoraf 130 i Hovedstaden. Den samlede Effekt var 55 000 kW, hvoraf Halvdelen i Hovedstaden, medens de øvrige Elektricitetsværkers Effekt var 205 000 kW. Produktionen i 1925—26 var henholdsvis 100 Mill. kW og 276 Mill. kV/. I 1927—28 var Produktionen paa de private Værker steget til henimod 170 Mill. kWh, medens Produktionen paa de offentlige Værker var 288 Mill. kWh. Det er saaledes en temmelig stor Andel af Landets Elektricitetsforbrug, som ikke produceres af de offentlige Værker.

Dette, at Værkerne saaledes faktisk indenfor visse Grænser har Monopol paa Salget af Elektricitet, er Baggrunden for, at der overhovedet kan vælges mellem forskellige Principper for Elektricitetsværkernes Prispolitik. Var der nemlig fri Konkurrence mellem Værkerne, maatte disse paa samme Maade som andre Erhvervsvirksomheder indrette sig efter Markedspriserne, medens de nu vilkaarligt kan fastsætte hvilke som helst Priser for Elektricitet, hvorefter Forbrugernes Efterspørgsel tilpasser sig.

I det følgende skal nu redegøres for forskellige Principper, som kan lægges til Grund ved Elektricitetsværkernes Prispolitik, tilføjes, at disse Undersøgelser paa flere Punkter vil have almindelig Gyldighed m. H. t. Monopoler og ikke blot har Betydning for Elektricitetsværkernes Prispolitik.

1. Hver Forbruger skal betale en Pris, som svarer til Omkostningerne
at producere den Elektricitet, han aftager.

2. Hver Forbruger skal betale en Pris, der er kun lidt lavere
end Prisen for saadanne Kraftkilder, som kan erstatte Elektriciteten.

3. Priserne skal fastsættes saaledes, at Elektricitetsværket
opnaar den størst mulige Fortjeneste.

4. Priserne skal fastsættes saaledes, at Forbrugerne opnaar
den størst mulige Fortjeneste ved i Stedet for andre Kraftkilder
anvende Elektricitet.

5. Priserne fastsættes saaledes, at enkelte Forbrugergrupper
opnaar den størst mulige Fortjeneste ved at anvende Elektriciteten.

6. Priserne fastsættes mere eller mindre tilfældigt. Herunder maa medregnes saadanne Tariffer, som oprindelig gav Udtryk for et bestemt Princip, men paa Grund af Forholdenes ndringer Tidens Løb nu maa siges at være tilfældige.

1. Omkostningsprincipet. Det maa straks fastslaas, at man ikke som Omkostningerne for den enkelte Forbruger blot kan regne med den Merudgift, som Værket vil faa ved at levere Elektricitet til vedkommende, altsaa det man kunde benævne lige saa lidt som man bør regne med alle de Omkostninger, der skulde udredes, saafremt vedkommende den eneste Forbruger af Elektricitet. Gaar man nemlig ud fra, at de gennemsnitlige Omkostninger falder, efterhaanden Produktionen stiger, bør denne Fordel formentlig i lige Grad komme alle til gode, saaledes at ny tilkommende Forbrugere ikke høster hele Fordelen ved Nedsættelsen i Gennemsnitsomkostningerne, ledsager den af dem selv bevirkede men deler denne med de tidligere Forbrugere.

Nu er det imidlertid vanskeligt med Nøjagtighed at afgøre, hvor store Omkostningerne er for de enkelte Forbrugere, og man kommer i hvert Fald ikke uden om at maatte nøjes med Gennemsnitstal for de forskellige Forbrugergrupper, idet Arbejdet med at finde de nøjagtige Omkostninger for hver enkelt Forbruger være uoverkommeligt. Ved saadanne Omkostningsberegninger Sondringen mellem de faste Generalomkostninger de variable Enhedsomkostninger først og fremmest have Betydning, hvor vanskeligt det ved konkrete Beregninger end kan være at henføre en bestemt Udgiftspost til een af disse to Kategorier.

Ved Enhedsomkostninger förstaas de Udgifter, som er direkte proportionale med Forbrugets Størrelse, medens Generalomkostningerneersaadanne som ikke paavirkes af et større eller mindre Forbrug. Til den første Gruppe kan først og fremmesthenregnesBrændselsudgifterne, for de Værker, som ikke selv producerer Strømmen, men kun ejer Fordelingsanlæggene,Købesummenfor

anlæggene,KøbesummenforElektricitet. Derimod maa UdgiftertilForrentning og Afskrivning paa Anlægskapitalen henregnes til den anden Gruppe, men selv de her nævnte Udgiftsposter, som man dog maatte anse som typiske for de to Kategorier, er ingenlunde rene henholdsvis Enheds- eller Generalomkostninger. Det behøver saaledes formentlig ingen nærmere Paavisning, at Brændselsforbruget ikke varierer nøjagtigproportionaltmed producerede Elektricitetsmængde, idet Spild paa forskellig Vis kan reduceres, jo bedre Værkets Kapacitet udnyttes, og paa tilsvarende Maade er Udgifterne til Renter og Afskrivninger i nogen Grad afhængig af Forbrugets Størrelse. Det sidste vil maaske ved første Øjekast forekomme urigtigt, idet Renter og Afskrivninger i et bestemt Regnskabsaarjoikke af et større eller mindre Salg. Herved maa man imidlertid erindre, at de Perioder, indenfor hvilke man opgør Regnskaberne, kan fastsættes ganske vilkaarligt; som Regel vælger man et Aar som Tidsenhed, men i mange Foretagender foretages Opgørelser hvert Kvartal eller hver Maaned, ja med endnu kortere Mellemrum, og paa samme Maade kunde man tænke sig at udstrække Regnskabsperioden til 2—2^—s—lo5^—10 Aar eller mere. Hvis man saaledes vedtog først at opgøre et Elektricitetsværks Regnskab, naar Værket var helt opslidt og maatte erstattes med et nyt (selvfølgelig er dette kun en teoretisk Antagelse, idet man efterhaanden ved UdvidelserellerOmbygninger Dele af det gamle ElektricitetsværkmedNybygninger), Paastandens Rigtighed Eremgaa, idet Værkets Levetid i nogen Grad. vil være afhængig af Produktionens Størrelse. F. Eks. vil et Værk ved en Produktionpaa1 kWh aarlig kunne vare i 10 Aar, men en Fordobling af den aarlige Produktion medfører saa stærkt et Slid paa Maskineriet m. v., at Værket er opslidt tidligere, f. Eks. efter 9 Aars Forløb. Følgelig maa der, hvis der i det enkelte Aar regnes med en Afskrivning paa Vio i det første Tilfælde, regnes med V9 i det andet Tilfælde. Dette maa igen medføre, at Afskrivningsprocenten ikke kan fastsættes eengang for alle, men at der i nogen Grad maa tages Hensyn til en eventuel Stigning eller Nedgang i Produktionen. En videre Føige heraf bør være, at Laan optaget til Værket afdrages hurtigere, hvorved Renteudgiften ogsaa stiger noget. Er Anlægssummenogdermed 10 000 Kr., og Renter og Afdrag betales halvaarsvis, er nemlig ved en Afdragstid paa 10 Aar den til forskellige Tidspunkter resterende Del af Laanet, som skal forrentes 10 000, 9 500, 9 000, 8 500 Kr. o. s. v. efter

hvert Halvaars Forløb, og i det andet Tilfælde 10 000, 9 445,
8 889, 8 334 o. s. v. Den gennemsnitlige aarlige Renteudgift
vil da være størst i det sidste Tilfælde.

Vi strejfer her et Spørgsmaal, der har den aller største Betydning Bedriftsekonomien, nemlig Afskrivningernes Størrelse. Pladsen her tillader imidlertid ikke at komme nærmere paa nogen egentlig Diskussion af Spørgsmaalet, som iøvrigt fornylig er diskuteret af Prof. P. O. Pedersen i Polyteknisk kun saa meget: Variationer fra Aar til Aar i Produktionens Størrelse gør det ønskeligt at variere Afskrivningsprocenten.

Den eventuelle Fejlkilde ved ikke at gøre dette er dog kun ringe i Forhold til den almindelige Usikkerhed ved i det hele taget at beregne Afskrivningsprocenterne blot nogenlunde rigtige: har endnu hverken tilstrækkelig mange Erfaringer over Elektricitetsværkernes Levealder, ej heller er den tekniske Udvikling endnu tilendebragt, saaledes at de fleste Værker formentlig vil være forældede, længe forinden de er slidt op. Man maa derfor enten skønsvis forhøje Afskrivningerne udover den Procent, som svarer til Værkets Levetid, eller paa anden Maade, f. Eks. ved ekstraordinære Henlæggelser til Fornyelsesfond Driftsregnskabet, tage Hensyn til Muligheden for en hurtig Forældelse af Anlægene. I denne Forbindelse skal gøres opmærksom paa, at den store Usikkerhed ved Beregning af Afskrivningsprocenter i Forbindelse med, at der aflægges Regnskab hver Periode paa 1 Aar, muliggør, at to Værker, som er stillet nøjagtig ens i enhver Henseende, blot ved at beregne forskellige Afskrivninger, kan naa til forskellige Tal for Driftsudgifterne dermed nødvendiggøre forskellige Priser for Elektriciteten.

Ved selve Prisberegningen spiller det imidlertid ingen Rolle, om Afskrivningerne i og for sig er ansat forkert. Opgaven er nemlig da indskrænket til at finde saadanne Elektricitetspriser, som for det enkelte Regnskabsaar giver Balance paa Driftsregnskabet.De anførte teoretiske Indvendinger mod at sondre skarpt mellem Generalomkostninger og Enhedsomkostningerer uden større praktisk Betydning, idet i hvert Fald Renter og Afskrivninger i det enkelte Aar er absolute Generalomkostninger, og paa samme Maade vil en Række af de øvrige Udgiftsposter i det enkelte Aar med Rette kunne betragtes enten som rene General- eller rene Enhedsomkostninger.Selvfølgelig man ikke ved saadanne vilkaarlige Regnskabsopstillinger komme uden om den Realitet, at f. Ek.c;.

Afskrivninger i det lange Løb vil vise sig ikke at være absolute Generaiomkostninger, men Spørgsmaalet løses paa den Maade, at man til sin Tid, naar det opdages, at Afskrivningerne har været for smaa, bliver nødt til for Fremtiden at beregne dem højere og dermed eventuelt hæve Elektricitetspriserne. Eller omvendt kan man nedsætte Afskrivningerne og Priserne, hvis man har begaaet en Fejl i modsat Retning.

For at vende tilbage til selve Opgaven — at finde Omkostningerne den enkelte Forbruger — saa er der ingen Tvivl om, saafremt Værket da ønsker at anvende Omkostningsprincipet, hver Forbruger i hvert Fald skal betale en Pris, som dækker Enhedsomkostningerne, og endvidere en Del af Generalomkostningerne, Vanskelighederne ved at fastsætte den enkelte Forbrugers Andel i disse er meget store.

Med Hensyn til Andelen i Forrentning og Afskrivning af Ledningsnettet kunde man gaa den Vej først at beregne Udgiften de Ledninger, som udelukkende er anlagt af Hensyn til den enkelte Forbruger, dernæst at beregne Udgifterne en mindre Forbrugergruppe, for hvilke der ligeledes udelukkende er anlagt et Ledningsnet, f. Eks. Beboerne i en Huseiendom, og dele de paagældende Udgifter ligeligt mellem de paagældende Forbrugere, og saaledes samle større og større Forbrugergrupper, mellem hvilke man stadig fordeler Andelen i Ledningsudgifterne ligeligt.

Ved Afgørelsen af, hvor stor den enkelte Forbrugers Andel skal være af de Generalomkostninger, som vedrører selve Maskinanlægetm. vilde den umiddelbare Løsning maaske være den at undersøge, hvor stort den enkelte Forbrugers Forbruger det Tidspunkt, da Værket har sin Maksimalbelastning,og de paagældende Generalomkostninger i Forhold til Forbrugernes Andel af Maksimalbelastningen. En saadan Fremgangsmaade kan imidlertid virke meget vilkaarligt, idet Tidspunktet for Værkets Maksimalbelastning kan forskyde sig og falde paa en anden Tid af Døgnet, saafremt der bliver tilsluttetnye uden at Maksimalbelastningens Størrelsedog at stige væsentlig. Men en saadan Forskydningaf vil medføre en fuldstændig Omvæltning i Forholdet mellem de enkelte Forbrugeres Andel af Maksimet og dermed deres Andel af Generalomkostningerne. Endnu mere stridende mod det rene Omkostningsprincip er den — sikkert ret almindelige — Fremgangsmaade, at Værket lader en Del af Forbrugerne betale Størsteparten af Generalomkostningerne, medens de øvrige Forbrugere kun betaler en Übetydelighed

over Enhedsomkostningerne. Det hævdes som Forsvar for en saadan Politik, at et Værk bør tilstræbe at udnytte sin Kapacitetsaa som mulig ved at opmuntre til Forbrug i den Tid, hvor Maksimalbelastningen ikke falder, og dette gør man da ved til saadanne Forbrugere at sælge Elektriciteten til Enhedsomkostningerneuden lade dem betale nogen Andel af Generalomkostningerne (i de mest ekstreme Tilfælde). Hvad der end kan siges til Fordel for en saadan Prispolitik, maa det i hvert Fald hævdes, at den ikke er i Overensstemmelse med Omkostningsprincipet, saaledes som dette i det foregaaendeer For nærmere at paavise, hvilke urimelige Konsekvenser der vil kunne opstaa i Grænsetilfældene, skal yderligere anføres følgende Eksempel.

Et Værk anlægges paa Landet for at producere Lyselektricitet som dette jo skete i Værkernes Barndom). Enhedsomkostningerne 10 Øre pr. kWh, Generalomkostningerne 10 000 Kr. og Forbruget 100 000 kWh, d. v. s. Generalomkostningerne 10 Øre pr. kWh, hvortil kommer Enhedsomkostningernes øre, ialt 20 Øre pr. kWh. Nu begynder imidlertid at levere Strøm ogsaa til Kraftforbruget, og da Maksimum her ligger om Middagen, medens der maaske ikke forbruges nogen Strøm paa den Tid, hvor Lysforbruget er Maksimum, sælger Værket denne Strøm for Enhedsomkostningerne øre pr. kWh. Imidlertid stiger Kraftforbruget, og en skønne Dag er der større Maksimum for Kraftforbruget end for Lysforbruget — saaledes som det jo faktisk er Tilfældet ved en Række danske Elektricitetsværker paa Landet. Saafremt man nu var konsekvent, maatte man ræsonere som saa, at det er Kraftforbrugets Maksimum, som bestemmer Værkets Størrelse, og følgelig bør Kraftforbrugerne betale Generalomkostningerne, medens Værket jo kan staa sig ved at faa sin Kapacitet udnyttet meget som mulig. Følgelig burde man nu ombytte Priserne og forhøje Kraftprisen til 20 Øre og nedsætte Lysprisen 10 Øre pr. kWh.

En Fremgangsmaade ved Beregningen af den enkelte Forbrugers af Generalomkostningerne, som tog Hensyn til de her fremførte Indvendinger, vilde være følgende: For hver Forbruger skaffes det oplyst, hvor stort hans maksimale Forbrug og dernæst opsummeres alle disse Maxima, hvorefter det beregnes, hvor stor Andel den enkelte Forbrugers Maksimum af Summen. Generalomkostningerne fordeles derefter de enkelte Forbrugere efter disse Forholdstal.

Det er ikke Opgaven i denne Afhandling at udforme de

her skitserede Principer til konkrete Forslag. Det skal derfor blot tilføjes, at man efter at have knæsat et Princip godt kan gaa ret summarisk til Værks ved den praktiske Udformning. For det første kunde man saaledes henføre de af Generalomkostningerne,som vedrører Ledningsnet eller selve Værket til een af disse to Kategorier. Endvidere vilde det være forsvarligt at undlade Benyttelsen af dyre Maksimumsmaalerefor Forbruger og i Stedet søge at beregne den enkelte Forbrugers Maksimum paa Grundlag af hans InstallationsStørrelse, udfinde den saakaldte Diversiietsfaktor. Endelig vilde det være naturligt at fiksere den enkelte ForbrugersAndel Generalomkostningerne som en fast Afgift pr. Aar i Stedet for at medregne den i Prisen pr. kWh. Med Aars Mellemrum, naar der er sket væsentlige Ændringer i de Forhold, som har bestemt Afgiftens Størrelse, kan man da foretage Revisioner. Det siger sig selv, at disse faste Afgifter saavidt mulig maa lægges efter saadanne Kriterier, som giver det mest direkte Udtryk for den enkelte Foibrugers Maksimalforbrug.

2. Konkurrenceprincipet. I Stedet for at beregne Elektricitetsprisen Omkostningerne ved at producere Elektriciteten, man fastsætte Prisen efter Omkostningerne ved de Kraftkilder, som Elektriciteteu konkurrerer med. Denne Politik føres mer eller mindre bevidst af mange Værker, f. Eks. af danske Landcentraler, der sælger Kraftelektricitet til ca. det halve af Prisen for Lyselektricitet trods det ovenfor paanegede Forhold, at Værkernes Maksimum falder i Tærsketiden og ved Middagstid, naar alle Motorer er i Gang; naar Forholdet mellem ikke er det omvendte, er Grunden netop den, at man ved at sætte en høj Kraftpris vilde komme over den Pris, hvortil man kan faa Kraft ad anden Vej, f. Eks. Petroleumsmotorer, Lyselektricitetens Substitutionsvare Petroleumslampen forholdsvis dyrere.

Det er den samme Tankegang, som ligger bag Afslutningen af Kontrakter med Storforbrugere, idet Værket er villigt til at gaa saa langt ned med sin Pris, at den paagældende Forbruger ikke kan staa sig ved at skaffe Kraften ad anden Vei; f. Fks. ved selv at indrette et Elektricitetsværk i Forbindelse med sin øvrige Produktion. Det kan endda tænkes, at man for enkelte Forbrugere kan komme saa langt ned med Prisen, at den bliver lavere end Enhedsomkostningerne, idet man ser det som et Formaal i sig selv at producere saa megen Elektricitet paa Værket som muligt, og det, man taber paa den ene Forbruger,kan

bruger,kanman tjene paa andre, hvis Substitutionspriser liggerhøjt.

I et senere Afsnit skal man komme nærmere ind paa dette Spørgsmaal, men det skal allerede nu siges, at det fra et samfundsmæssigt ikke kan opstilles som Formaal i sig selv at lade Elektricitetsproduktionen stige det mest mulige, saafremt økonomiske Gevinst derved formindskes. Blandt Teknikere vilde det maaske blive vanskeligt at finde Tilslutning til disse Indvendinger, idet de utvivlsomt føler det som en Æressag at gøre den Virksomhed, de arbejder ved, saa stor som mulig. Hvor betydningsfuldt det iøvrigt er, at Teknikerne føler sig solidariske med Værkerne, saa maa Hensynet Forbrugerne dog veje mest, og faktisk vil det jo være saaledes, at den konsekvente Gennemførelse af det Princip at dele Elektricitetsforbrugerne i forskellige Kategorier og for hver af disse fastsætte en Pris, der kun ligger lidt under vedkommende Substitutionspris, vil medføre, at den økonomiske ved at anvende dette Princip for samtlige Forbrugere vil nærme sig 0.

Lad der saaledes være 3 Forbrugergrupper A, B, C. A er Lysforbruger, der kan vælge mellem at anvende Elektricitet eller Petroleum, det sidste til en Pris svarende til 60 øre pr. kWh. B og C er Kraftforbrugere, der ligeledes kan vælge mellem Elektricitet eller en anden Kraftkilde, men for A er Substitutionsprisen svarende til 30 Øre og for B til 15 Øre pr. kWh. Hvis nu Værket fastsætter en Lyspris paa 50 Øre og en Kraftpris paa 20 Øre, vil A-Forbrugerne tjene 10 Øre pr. kWh og B-Forbrugerne ligeledes 10 Øre, hvorimod C-Forbrugerne kan staa sig ved at anvende Elektricitet. Imidlertid vil Værket gerne have saa stor Produktion som mulig, og dette kan opnaas ved at tilbyde C-Forbrugerne Elektricitet til 14 øre pr. kWh, hvorved disse vil tjene 1 øre pr. kWh, men for at kunne dette, bliver Værket samtidig nødt til at sætte Prisen op for A- og B-Forbrugerne, maaske helt op til henholdsvis Øre og 29 Øre pr. kWh, hvorved disses Fortjeneste at anvende Elektricitet gaar ned til 1 øre pr. kWh. Samtidig med at Værkets Produktion er steget, er Forbrugernes samlede økonomiske Fordel forringet.

Overfor denne Tankegang kan det indvendes, at det er yderst sjældent, at man sætter Prisen op for nogle Forbrugere for at kunne sælge saa meget billigere til andre, og dette er vel ogsaa rigtigt, men Uretten — om man kan bruge dette Udtryk — kan lige saa vel begaas ved, at man undlader at

nedsætte Prisen for nogle, men til Gengæld saa meget desto
mere for andre Forbrugere.

Det kan ligeledes indvendes, at Fordelen ved at anvende Elektricitet fremfor andre Kraftkilder ikke alene er af økonomisk Art, idet mange andre Momenter ogsaa gør sig gældende ved Vurderingen. Dette er utvivlsomt rigtigt, navnlig for Lysforbrugernes men det maa dog hævdes, at man i Erhvervstoretagender saavidt mulig søger at faa et Overblik over den økonomiske Betydning af disse Forhold, f. Eks. det behagelige, det renlige eller hvad man nu kan nævne af Forhold, gør Elektriciteten til en bedre Vare end .Rivalerne, saaledes at man kan tage Hensyn hertil ved Sammenligning mellem Prisen for Elektricitet og de andre Kraftkilder.

Det skai endelig anføres, at det ved den praktiske Prispolitik kan være vanskeligt at skelne mellem de Tilfælde, hvor et Værk har lavere Priser for en Forbrugergruppe som Følge af en urigtig Beregning af de faktiske Omkostninger (f. Eks. Salg til en Pris, hvori indgaar en for lille Andel i Generalomkostningerne) og de Tilfælde, hvor de lave Priser skyldes Hensynet til Konkurrence fra andre Kraftkilder.

3. Monopolpolitik. Det skal derefter undersøges, hvorledes
skal fastsættes, saafremt Værket ønsker at opnaa
stor Fortjeneste ved Elektricitetssalget som mulig.

Er der kun een Forbrugergruppe, f. Eks. Lysforbrugere, kan man finde den Pris, som giver Maksimumsfortjeneste for Værket. man Forbrugernes Efterspørgsel stige efter en lineær Funktion, naar Prisen nedsættes, og Værkets Omkostninger falde ligeledes elier en lineær Funktion med stigende Mængde, kan Opgaven løses saaledes:

Betydningen af disse Udtryk vil maaske bedre fremgaa ved en Betragtning af Fig. 1. Den rette Linje AB angiver Efterspørgselens af Prisen og Funktionen er: Prisen y_T Øre pr. kWh =— x+ 100, idet 1000 kWh er Enhed for Mængden af solgt Elektricitet. CD angiver Omkostningerne

i Øre pr. kWh ved varierende Mængde: y9y9 =— -£¦ x -f- 50.
Værkets maksimale Fortjeneste vil være ved et Salg

Monopolfortjenesten 7 500 K,r. er angivet paa Figuren ved
det skraverede Areal.

Det vil bemærkes, at Salget kun udgør Halvdelen af, hvad
der vilde blive solgt, saafremt der ikke tilstræbtes nogen Monopolfortjeneste.

Endvidere skal gøres opmærksom paa det Forhold, at Monopolfortjenestenganske
vil blive mindre baade ved en

Forhøjelse og en Formindskelse af den fundne Pris 70 øre, men disse Variationer er forholdsvis smaa selv ved ret betydeligePrisvariationer. man saaledes Prisen til 65 Øre, stiger Forbruget til 35 000 kWh, og Monopolfoitjenesten gaar ned til ca. 7 300 Kj., altsaa kun en Nedgang paa 200 Kr.

Idet Interesserede henvises til Dr. Zeuthens Afhandling i Nationaløkonomisk Tidsskrift 1929, Side 265 ff: Mellem Konkurrence Monopol, skal blot tilføjes, at det ovenfor fremførte Monopolfortjenestens Beregning selvfølgelig kun gælder Forudsætning af, at saavel Efterspørgselen som Omkostningerne bevæger sig eiier iineære Funktioner. Har Efterspørgselen derimod Form af en Hyperbel, f. Eks. som den stiplede Kurve i Fig. 1, vil Monopolfortjenesten ligesom ved den lineære Efterspørgselskurve være Maksimum ved en Omsætning, der er halv saa stor som den vilde være ved fri Prisdannelse, men Monopolfortjenesten vil i dette Tilfælde være større end ved den lineære Efterspørgsel, saaledes at Værkerne overfor Forbrugere med saadanne Efterspørgselskurver vil være mere fristet til at føre en udpræget Monopolprispolitik. Omvendt Monopolfortjenesten ikke have Maksimum ved nogen bestemt Omsætning, saafremt Efterspørgselskurven har Form af en Hyperbel, der buer ned ad i Modsætning til den paa Figuren aftegnede Hyperbel. Nu er det saaledes, at Lysforbrugernes Efterspørgsel nærmest har Form som Kurverne AB, hvilket muliggør det for Værkerne at sætte en forholdsvis høj Pris for Lysforbrugerne, hvorved der opnaas en stor Monopolfortjeneste. Kraftforbrugernes Efterspørgselskurve har derimod Form som en Hyperbel med Toppunkt nærmere ved 0, hvorved Værkernes i at sætte en høj Monopolpris kun er ringe.

I det foregaaende er kun behandlet det Tilfælde, at Værkerne Elektricitet til en ensartet Gruppe af Forbrugere. Har man derimod flere forskellige Efterspørgergrupper, hver med sin særlige Efterspørgselsrække, vil Monopolisten først og fremmest differentiere sine Priser efter de forskellige Grupper for hver af disse finde den Pris, som giver den største samlede Fortjeneste.

Er der to Forbrugergrupper, f. Eks. Lys- og Kraftforbrugere,
mcG nttcrspørgseiSKurveriic y1 (rfisenj =— nlx -j- Dj
y2y2 =— a2x -j- b2b2
samt Omkostningerne y3y3 =— a3x -j- b3b3
kan man finde de Værdier af yl5y15 y9y9 og y3y3 samt dertil svarende
er, som giver Maksimumsfortjeneste for Værket. Betegnes
Omsætningen af Lyselektricitet ved xx og af Kraftelektricitet

ved x9, kan disses Værdier findes af Ligningerne (efter Differentiering
samme Maade som ovenfor):

Et Tabeksempel skal tilføjes som Illustration

Ved at indsætte Værdierne for a'erne og b'erne i ovenstaaende
Ligninger faas som Resultat:

I Fig. 2 er givet en grafisk Fremstilling.

A B er Efterspørgselskurven for Lys, C D for Kraft og E F Omkostningskurven. Den maksimale Monopolfortjeneste findes ved et Lyssalg paa K L, et Kraftsalg paa I J og et samlet Salg paa G H (= K L -f I J). Prisen for Lys er O K, for Kraft O I og Omkostningerne pr. kWh O G.

Uden at komme dybere ind paa Spørgsmaalene skal dog tilføjes, at Resultatet paa samme Maade som ved Monopolistens overfor een enkelt Forbrugergruppe ændres, naar Efterspørgselsrækkerne (og Omkostningskurven) faar en anden Form.

4. Konsumentrentens Maksimum. Den naturlige Modsætning det under 3 omtalte Princip er en saadan Politik, som gaar ud paa for samtlige Forbrugere under eet at give den størst mulige økonomiske Fordel ved at anvende Elektricitet Stedet for andre Kraftkilder.

Det skal straks siges, at Gennemførelsen af en saadan Politik overordentlig vanskelig, idet en Række til Dels überegnelige gøi sig gældende. Principet skai derfor nærmest opfattes som et idealt Krav, der dog kun tilnærmelsesvis kan gennemføres.

For dog at give et Indtryk af, at man i nogen Grad kan
foretage Beregninger i den her anviste Retning, skal anføres
følgende Eksempel.

Efterspørgsels- og Omkostningskurverne er de samme som
i det ovenfor behandlede Eksempel, altsaa

Alle de Forbrugere, som vilde være villige til at betale en højere Pris for Elektriciteten, end den af Værket fastsatte Pris, faar en økonomisk Gevinst, Konsumentrente. Størrelsen af Konsumentrenten det Areal, som begrænses af y-Aksen, Efterspørgselskurven en Linje parallel med x-Aksen angivende Prisen pr. Enhed. I det foreliggende Eksempel er baade Lysefterspørgsels og Kraftefterspørgselsfunktionerne rette Linjer, saaledes at Konsumentrenterne for de to Forbrugergrupper kan angives ved to Trekanter.

Saafremt man kun opstillede den Betingelse, at Summen af Konsumentrenterne skulde være Maksimum, vilde dette finde Sted ved Prisen 0 saavel for Lys som for Kraft. Imidlertid er det en videre Betingelse, at Værket faar sine Omkostninger dækket, hvilket udtrykkes ved, at Lysforbruget gange Lysprisen Kraftforbruget gange Kraftprisen skal være lig det samlede Forbrug gange Omkostningen pr. Enhed. Man har nu tilstrækkelige Oplysninger til at kunne finde de ønskede Priser og dertil svarende Forbrug.

Følgende Udtryk skal være Maksimum:

hvor x er Lysforbruget og z Kraftforbruget, endvidere skal

Efter Differentiering faas følgende to Ligninger

Til Sammenligning kan anføres, at Konsumentrenten, naar Værket skal have størst mulige Monopolfortjeneste kun bliver 13 000 Kr. for Lysforbrugerne og 9 000 Kr. for Kraftforbrugerne.

Resultatet af Beregningen bliver i Forhold til det tidligere Eksempel, at saavel Lysprisen som Kraftprisen nedsættes til under Halvdelen af de Priser, som en konsekvent Monopolpolitik sætte, medens omvendt Forbruget stiger, for Lysets Vedkommende fra 52 000 kWh til 97 000 kWh og for Kraftens Vedkommende fra 68 000 kWh til 149 000 kWh, og Værkets samlede Salg fra 120 000 kWh til 246 000 kWh. Omvendt viser en Sammenligning mellem de to Beregninger, hvorledes Monopolpolitiken halverer Omsætningen og sætter Priserne op til mere end det dobbelte.

Til nærmere Bedømmelse af, i hvilken Grad det fundne
Resultat er afhængig af de valgte Funktioner skal yderligere
anstilles nogle Undersøgelser.

Saafremt Værket solgte til den samme Pris til alle Forbrugerne,
Pris og Forbrug let beregnes af følgende
Ligninger.

Konsumentrenten vil under disse Omstændigheder blive 53100 Kr. for Lysforbrugerne og 36 200 Kr. for Kraftforbrugerne, ialt 89 300 Kr. eller blot 2 000 Kr. mindre end den maksimale Konsumentrente.

I Forhold til den „ideale" Prispolitik giver dette en Formindskelse Lysprisen og en Forhøjelse i Kraftprisen og samtidig Forøgelse i Lysforbruget, men en endnu større Formindskelse Kraftforbruget, hvorved Værkets samlede Salg bliver mindre.

I Fig. 3 er opridset Ligevægtstilstanden, hvor Lyssalget er I H, Kraftsalget I Gog det samlede Salg I F, alt til Omkostningsprisen Man kan nu spørge om, hvad der vil ske, saafremt forhøjer sin Lyspris til N. Forbruget af Lys bliver derved mindre, nemlig fra H til K, Værket tjener Rektanglet I KJ N, medens Lysforbrugernes Konsumentrente formindskes med I H J N (= I K J N -f K H J). Samtidig forøges imidlertid Værkets Omkostninger, hvorved Værkets Fortjeneste bliver mindre end IKiN. Overskudet kan nu anvendes til at nedsætte hvorved Kraftforbruget stiger, og der vil kunne opnaas en ny Ligevægtstilstand, hvor Værkets Fortjeneste ved at forhøje Lysforbrugernes Pris nøjagtig opvejes af Værkets ved at levere Kraftforbrugerne Strøm under Omkostningerne.

Saafremt Forøgelsen i Kraftforbruget er nøjagtig lige saa stor som Nedgangen i Lysforbruget, bliver Værkets samlede Salg og dermed Omkostninger de samme som før Prisændringerne. Omkostningerne angives saaledes stadig ved Linien I F og Tabet ved at levere Kraft under Omkostningerne 1 L M P = IKJN. Forøgelsen i Kraftforbrugernes K.onsumentrente er IGMP eller ILMP-f-GLM. KH=GL og da JK er større end LM, er Trekanten IKH større end GLM. Da I K J N = I L M P er følgelig Lysforbrugernes Tab større end Kraftforbrugernes Gevinst. Det samlede Tab i Konsumentrente for begge Forbrugergrupper er lig Summen af J K H og G L M.

Saafremt Forøgelsen i Kraftforbruget er mindre end Formindskelsen Lysforbruget, bliver Værkets samlede Salg mindre dets Omkostninger pr. Enhed støire og dermed Tabet i KonsLimentrente endnu større end ved uforandret samlet Salg. Omvendt vil en større Stigning i Kraftforbruget kunne medføre en Stigning i Kraftkonsumentrenten, der er større end Summen af Trekanterne J H K og G LM og derved forøge den samlede Nu afhænger imidlertid Forøgelsen i Kraftforbruget af 2 Forhold: for det første vil den mulige Nedgang Prisen pr. kWh og dermed Forøgelsen i Kraftforbruget blive mindre jo større Kraftforbruget er i Forhold til Lysforbruget, for det andet vil Opgangen i Kraftforbruget blive større, jo „fladere" Kraftefterspørgselskurven er.

Jo større Kraftforbruget er i Forhold til Lysforbruget, desto mindre sandsynligt er det altsaa, at man kan opnaa en Stigning Konsumentrenten ved at forhøje Lysprisen og nedsætte Kraftprisen. Men jo „fladere" Kraftefterspørgselskurven er i Forhold til Lysefterspørgselskurven, desto større Sandsynlighed er der for at opnaa en Stigning i Konsumentrenten ved at forhøje Lysprisen over og nedsætte Kraftprisen under Gennemsnitsomkostningerne.

Endelig vil Omkostningskurvens Form ogsaa have sin store Betydning. Jo mere stejl denne er, desto mere vil Omkostningerne ved at udvide Produktionen, og desto større vil Forøgelsen i Kraftforbruget blive og dermed Konsumentrentens Størrelse. Er Omkostningskurven derimod vandret, d. v. s. der er konstante Omkostninger pr. Enhed, vil den samlede Konsumentrente blive størst ved at sælge til Omkostningsprisen.

Resultatet af Undersøgelsen skulde da blive dette, at den totale Konsumentrente, eller med andre Ord, den samfundsmæssige bliver størst, naar Værkerne sælger Elektriciteten billigere til Kraftforbrugerne end til Lysforbrugerne. Disse skal altsaa betale en Pris, som ligger over Omkostningsprisen, d. v. s. bære en større Del af Generalomkostningerne, medens omvendt Kraftforbrugerne skal betale mindre end Omkostningerne.

Den under Punkt 2 kritiserede Politik, hvorefter Værkerne ikke sælger til Omkostningsprisen, men sætter deres Priser for de forskellige Forbrugsgrupper efter Priserne paa disses Substitutionsvarer er altsaa alligevel indenfor visse Grænser ogsaa samfundsmæssigt rigtig. For stadig at gaa ud fra Sondringen Lysforbrugere og Kraftforbrugere, saa vil de to Metoder for Prisfastsættelse give omtrent samme Resultat, saafremt Substitutionsvarerne for Kraftelektricitet, f. Eks. Petroleumsmotorer, billigere end f. Eks. Gas, som kan erstatte Lyselektriciteten; i begge Tilfælde vil Prisen for Lyselektricitet blive højere end for Kraftelektricitet, men hvor meget kan selvfølgelig først afgøres ved bestemte Undersøgelser.

Resultatet af de foregaaende Beregninger er selvfølgelig afhængigaf valgte Forudsætninger, nemlig de opstillede Funktioner for Efterspørgselen og Omkostningerne. Til Diskussionenom Forudsætninger skal det blot anføres, at Efterspørgselskurvenfor ikke afviger væsentligt fra de faktiske Efterspørgselskurver, saaledes som disse kan beregnes paa Grundlag af Eiektricitetsværksstatistiken. Efterspørgselen efter Kraft er det derimod vanskeligere at faa noget rigtigt Udtryk for, men det kan dog anses som givet, at Efterspørgselskurverne

paa et langt Stykke har Form som en konveks Hyperbel; deite skulde forstærke Motivet til at sætte Kraftprisen endnu lavere i Forhold til Omkostningerne, end naar Kraftefterspørgselen gaar efter en ret Linje. Kraftforbrugets Størrelse i Forhold til Lysforbrugetser endnu vanskeligere at sige noget almengyldigt om; Tendensen gaar dog utvivlsomt i Retning af, at Lysforbrugetbliver stadig mindre Del af det samlede Forbrug, hvorved Værkernes Motiv til at forhøje Lysprisen, for derved at forøge Kraftforbruget og den samfundsmæssige Nytte, bliver afsvækket.

Endelig er der den vigtige Forudsætning, at Forbrugernes Efterspørgselskurver er kontinuerte. Dette strider imidlertid utvivlsomt med de faktiske Forhold, idet der er en Række forskellige Substitutionsvarer for Elektricitet, og en Nedsættelse af Elektricitetsprisen under een af disse Varers Pris, vil medføreenstærk fra Forbrugerne af den paagældende Vare, og saaledes vil der, efterhaanden som Elektricitetsprisen nedsættes, komme nye Forbrugergrupper til i pludselige Ryk. Dette er illustreret i Fig. 4, hvor de vandrette Knæk paa Efterspørgselskurven angiver, at der ved de tilsvarende Priser pludselig tilkommer en ny Købergruppe. I Fig. 5 er endvidere illustreret det Grænsetilfælde, hvor de enkelte Købergrupper har et ganske bestemt og uforandret Forbrug, der bliver tilfredsstilletveden Pris, men ikke bliver udvidet ved yderligere Prisnedsættelser. Har Efterspørgselen en saadan Form, vil Maksimum af Konsumentrente være ved Omkostningsprisen,ideten af Prisen under Omkostningerneforeen ikke vil udvide denne Gruppes Forbrug yderligere og dermed nedsætte Omkostningerne. Af Fig. 6 vil dette klarere fremgaa. Der er her to Forbrugergrupper.SaafremtVærket leverer til den første Gruppe, vil Prisen blive O B, naar Værket ikke søger at opnaa nogen Monopolgevinst. Veed Værket imidlertid, at man ved at nedsættePrisenkan Tilslutning fra en ny Forbrugergruppe, kan Værket i første Omgang forhøje Prisen for den første Forbrugergruppe og tilbyde Elektricitet til den anden Forbrugergruppetilen Pris. Naar der er gaaet nogen Tid, vil Værket blive klar over, hvor stort Forbruget er hos den anden Forbrugergruppe og dermed hvor store Gennemsnitsomkostningernevilblive. Forbruget hos denne anden ForbrugergruppeFH, Værket ikke komme ned paa et Omkostningsniveau,somer lavt for de nye Forbrugere,ogman — saafremt man vil sælge Elektricitet

til dem — stadig sælge med Tab, hvilket maa kompenseres ved højere Priser for den første Forbrugergruppe, hvorved Konsumentrentenreducerestilsvarende. kan — teoretisk -_— forhøje Priserne for den første Gruppe saa meget, at dens Konsumentrente bliver 0 — d. v. s. der er for disse Forbrugere for saa vidt ingen Fordel ved at anvende Elektricitet i Stedet for f. Eks. Petroleum — og samtidig kan den anden Gruppes

Konsumentrente ligeledes være = 0. Har vi i Stedet for to Grupper en Række forskellige Forbrugergrupper, saaledes som det er vist i Fig. 5, kan man paa samme Maade fastsætte forskelligePriserfor forskellige Grupper, hvorved Værkets Salg bliver det størst mulige, men samtidig Forbrugernes Fordelvedat Elektricitet i Stedet for anden Kraft meget ringe. Det er en saadan Politik, som under Punkt 2 blev angrebet.

Vender vi tilbage til Fig. 6, vil den nye Gruppe maaske have et større Forbrug end først antaget, f. Eks. FJ i Stedet for F H, hvorved Værkets Omkostninger kommer saa langt ned, at Værket kan faa disse dækket ogsaa af den nye Forbrugergruppe. Værket nu vil nedsætte Prisen for den første Gruppe, saaledes at alle Forbrugerne skal betale Omkostningsprisen, om den stadig vil opretholde en Forskel i Priserne for de to Forbrugergrupper, er i denne Forbindelse ligegyldigt, idet hverken den samlede Konsumentrente eller det samlede Forbrug vil undergaa nogen Ændring. I det hele taget kan det slaas fast, at der, under Forudsætning af, at Efterspørgselen fra de forskellige Grupper kun har en bestemt Størrelse uafhængig Prisen (naar denne blot kommer under et vist Minimum) kan opnaas nogen Forøgelse i Konsumentrenten ved at ansætte forskellige Priser for de forskellige Forbrugergrupper, at der tværtimod som Regel vil blive en Nedgang Konsumentrenten ved at føre en saadan Politik.

Imidlertid har Efterspørgselen faktisk ikke den Form, som er angivet i Fig. 5, men vil ogsaa for den enkelte Forbruger (og Forbrugergruppe) være afhængig af Prisens Størrelse, saaiedes som det er illustreret i Fig. 4, hvorved dog maa bemærkes, at Efterspørgselen selvfølgelig ikke gaar nøjagtig efter rette Linjer, men f. Eks. som Hyperbler eller andre helt uregelmæssige Funktioner, hvilket imidlertid ikke ændrer Hovedresultaterne. Det skal blot tilføjes, at de Forhold, der i Diskussionen til Fig. 3 blev anført som Hindringer for at manipulere Priserne, nemlig stort Kraftforbrug i Forhold til Lysforbrug og flade Omkostningskurver, i nogen Grad er gældende i Praksis, saaledes man ikke kan vente store Forøgelser i Konsumentrenten at følge de Veje, som er undersøgt i dette Aisnii.

Det kan følgelig slaas fast, at Salg af Elektricitet til Omkostningspriseni fleste Tilfælde vil give den største Tilfredsstillelsefor men at der dog under særlige Omstændigheder vil være Mulighed for at opnaa en større Nytte for Forbrugerne ved at lade de forskellige Forbrugergrupperbetale

grupperbetaleforskellige Priser i Stedet for at lade dem alle
betale Omkostningspriserne.

En rigtig Beregning af Omkostningernes Størrelse bliver
saaledes ogsaa af største Betydniug, naar man vil følge de i
dette Afsnit behandlede Principper for Prisfastsættelsen.

Til Afslutning skal kort peges paa de i Indledningen nævnte to Muligheder — Punkt 5 og 6 — nemlig enten bevidst at føre en Prispolitik til Fordel for enkelte Forbrugergrupper, eller overhovedet ikke at have noget bestemt Maal med Prispolitiken, men blot vilkaariigt fastsætte Priserne og saa lade Forbrugets og det eventuelle Overskuds Størrelse indrette sig efter de fastsatte Priser. Hvad det første Punkt angaar, kunde det tænkes, Modsætningen mellem de forskellige Klasser og Erhverv gav sig Udslag ved Prisfastsættelserne eller ved andre Betingelser Gunst for de Grupper, som har den største Indflydelse paa Værkets Ledelse, men hvorvidt dette finder Sted i Praksis, kan ikke afgøres.

Det sandsynligste er dog, at de fleste Tariffer ikke er Resultatet teoretiske eller principielle Overvejelser, men enten er traditionsbundne eller fremkommer som en Slags Forsøg. I Almindelighed kan det siges, at de Værker, som ejes af Kommunerne, i Perioden efter Krigen har holdt Priserne langt over Omkostningerne, hvorved der er indtjent en stor Monopolrente; er dog sandsynligvis mindre Resultatet af en Devidst Stræben efter at opnaa den størst mulige Fortjeneste paa Værket, men snarere Følgen af at Omkostningerne er nedadgaaende stigende Produktion, samtidig med at man saa længe som muligt ønsker at holde Priserne paa det samme Niveau. Værker, som ejes af Forbrugerne selv, (Andelsselskaber o. 1.) vil derimod holde Priserne nede ved Omkostningsniveauet.

I de senere Aar er der fra Elektricitetsværkerne saavel i Danmark som i Udlandet vist stor Interesse for at opstille rationelle Pristariffer. For saa vidt denne Interesse har givet sig Udslag i, at hvert Værk har opstillet sin originale — og ofte indviklede — Tarif, maa det siges, at det herved anvendte har været for stort. Som det skal paavises andet Steds, bliver nemlig den økonomiske Virkning for Forbrugerne ændret i forholdsvis ringe Grad, hvilke faste Afgifter man end vedtager. Bestræbelserne burde formentlig derfor i Fremtiden koncentrere sig om dels at blive klar over Formaalet med Værkernes Tariffer, dels at gøre dem saa klare og simple som mulige, hvorved Sammenligningen mellem de forskellige Værker lettes.