Bilag 1. Nedgangen i Fødselshyppighed, Dødelighed og Fødselsoverskud.

Dersom man vil anskueliggøre sig Bevægelsen i Fødselshyppighed Dødelighed i Nutidens Danmark paa Baggrund af Erfaringerne fia Fortiden, kan man passende dele de sidste 130 Aar i følgende Perioder:

Saa regelmæssigt som disse Tal antyder er Udviklingen selvfølgelig
forløbet, men i store Træk giver Tallene et rigtigt
Billede af Bevægelsens Retning og Styrke.

Nedgangen i Fødselshyppigheden, som allerede kan spores fra 1880erne, sætter først ind med større Styrke fra Aarhundredskiftet. i de sidste tre Decennier er fra 30 til under 20 Promille.

Dødeligheden, som iøvrigt i tidligere Tid var undergivet meget store Svingninger fra Aar til Aar, viser i store Træk Nedgang i hele det 19. Aarhundrede, og Nedgangen er yderligere endog med stor Styrke i de første 20 Aar af dette Aarhundrede; Faldet synes imidlertid i de seneste Aar at være standset (se nedenfor).

Kolonnen for Fødselsoverskudet viser Stigning indtil første Tiaar af det 20. Aarhundrede, men derefter Nedgang. Nedgangen Dødeligheden, som i tidligere Tid mere end opvejede Nedgangen i Fødselshyppigheden, er altsaa i Nutiden ikke stærk nok til at kompensere det stærke Fald i Fødselstallene. Resultatet er, at medens Fødselsoverskudet en Tid var oppe paa over 14 Promille (et enkelt Aar endog lidt over 15), er det nu dalet til 8 Promille eller samme Højde som for 100 Aar siden.

Til Illustrering af Bevægelsen i det sidste Tiaar anføres følgende
for hvert enkelt Aar:

Selv om man bortser fra de to Efter-Kjigsaar 1920 og 1921,
hvor Fødselshyppigheden hos os som i andre Lande var ekstraordinærthøj,
Tallene Indtryk af fortsat Nedgang i Fødselshyppighedensamtidig

selshyppighedensamtidigmed Stagnation i Dødelighedskvotienterne.

Til Belysning af den nedadgaaende Fødselshyppighed i
nogle fremmede Lande anføres nedenstaaende Tal for Sverige,
Tyskland, England-Wales og Frankrig.

Tallene for Tiaaret 1911—20 er for Tysklands, Englands og
Frankrigs Vedkommende paavirkede af den ekstraordinært lave
Fødselshyppighed i Krigsaarene.

I de fleste europæiske Lande var rødselsoverskudet stigende indtil sidste Fernaar af det 19, Aarhundrede. Dog var der i Engiand-Waies, Skotland og Frankrig allerede Tilbagegang fra et Tidspunkt, der ligger 15_—20 Aar tidligere. Den meget

stærke Tilbagegang i Fødselshyppigheden er dog et Fænomen, som hører den aller seneste Tid til. Dette faar man et tydeligtIndtryk ved at betragte Tallene i foranstaaende Tabel (hvor Landene er ordnede efter Fødselsoverskudets Størrelse i det sidste Aar, for hvilket der foreligger tilgængelige Oplysninger,i 1928).

---

1) Se Bilag 9, Side 216.

2) Se Bilag 10, Side 220.

Bilag 2. Spædbørnsdødeligheden

Dødeligheden blandt spæde Børn er i Danmark som i de fleste andre Lande gaaet betydeligt ned i de sidste Aartier, saaledes som det fremgaar af nedenstaaende Tal, der er hentede de 5 sidst beregnede Dødelighedstavler. Tallene angiver Dødsrisikoen pr. 100 Drenge og Piger i det første Leveaar:

Dødsrisikoen for Spædbørn er saaledes fra 1901—05 til
1921 —25 faldet med ca. 30 pCt. eiier iidt mere end den
summariske Dødelighed for hele Befolkningen.

Ikke desto mindre et det, naar Spørgsmaalet er om Sandsynligheden en yderligere Stigning af Befolkningens Levedygtighed Fremtiden, naturligt at fæste Opmærksomheden ved Spædbørnsdødeligheden, bl. a. fordi Danmark paa dette Punkt staar tilbage for vore Nabolande Norge og Sverige. Efter de senest beregnede Dødelighedstavler for disse Lande var Dødsrisikoen i første Leveaar følgende: Norge 1911^—20: Drenge 7.03, Piger 5.71, Sverige 1916—20: Drenge 7.40, Piger 5.85. Det er klart, at hvis Dødsrisikoen i Danmark i første Leveaar kunde bringes yderligere ned med de 2—32^—3 pCt., som udgør Forskellen mellem Niveauet her og i Sverige og Norge, vilde det mærkbart forøge den danske Befolknings Middellevetid, vel at mærke hvis der ikke samtidig foregik en Forringelse af Levedygtigheden i andre Aldersklasser.

Der er imidlertid adskilligt, der tyder paa, at en forøget Levedygtighed i første Leveaar — hvor ønskelig den end maatte være — i hvert Fald i nogen Grad maa købes paa Bekostning af Levedygtigheden i de nærmest følgende Leveaar, maaske i en lang Periode af Livet.

Det er i saa Henseende ikke uden Interesse i Enkelthederne at sammenholde Dødelighedstavlerne for Danmark paa den ene Side og for Sverige og Norge paa den anden Side. For de to sidstnævnte Lande findes ingen Dødelighedstavler for 1921 —25, og for Norge gælder den sidst beregnede Tavle Tiaarsperioden _—20. Derimod er der for Sverige beregnet en Tavle for 1916^—20, og denne egner sig i denne Sammenhæng til Sammenligning med den danske Tavle for samme Periode, fordi Middellevetiden for de to Landes Befolkninger ikke var stærkt afvigende, i Danmark 55.8 Aar for Mænd og 58.1 Aar for Kvinder, i Sverige henholdsvis 54.8 og 57.2.

I nedenstaaende Tabel er for en Række Aldre anført dels
Dødsrisikoerne, dels Antallet af overlevende Individer pr. 1000
fødte af hvert Køn.

Som det vil ses, viser Tallene allerede for det 2. Leveaar
en større Dødsrisiko i Sverige end i Danmark, og dette vedvarerlige
50 Aars Alderen. Herfra og til den højeste

Alder har den svenske Befolkning mindre Dødsrisiko end den danske. Kolonnerne for de Overlevende viser, at Sveriges lave Dødelighed i første Leveaar bevirker, at Antallet af Overlevendeer end i Danmark paa hvert Alderstrin indtil 20 Aars Alderen; derefter har Sverige færre Overlevende paa alle Alderstrin undtagen de aller ældste.

Bilag 3. Fødselshyppigheden i Danmark, geografisk set.

Der er som bekendt en betydelig Forskel mellem Fødselshyppigheden Byerne og paa Landet. I Femaaret 1923_—.25 fødtes der i aarligt Gennemsnit pr. 1000 Indbyggere i Hovedstaden i Provinsbyerne 22.9 og i Landdistrikterne 24.2 Børn.

Forskellen bliver endnu mere udpræget, naar man i Stedet for Folketallet benytter Antallet af Kvinder i fødedygtig Alder som Sammenligningsbasis. Det aarlige Antal Fødsler for hver 100 gifte og ugifte Kvinder mellem 16 og 49 Aar udgjorde i det nævnte Femaar:

Fødselshyppigheden indenfor Ægteskabet er imidlertid meget forskellig for de forskellige Aldersklasser, idet der jo fødes forholdsvis langt flere Børn af unge Hustruer end af ældre. For Femaaret 1921^—25 fremgaar Forholdet for hele Landet under eet af følgende Tal, der angiver det aarlige Antal Fødsler i Ægteskab for hver 100 gifte Kvinder i hver Aldersklasse:

Da nu Befolkningens Aldersfordeling er forskellig i Hovedstaden,Provinsbyerne Landdistrikterne, kunde det tænkes, at Forskellen mellem de foran anførte summariske Frugtbarhedskoefficienterdelvis skyldes denne Forskel i Aldersfordelingen.Undersøger Sagen nøjere, viser det sig imidlertid, at de gifte Kvinder indenfor Grænserne for den

fødedygtige Alder har temmelig nøje samme Alderssammensætningi
og paa Landet. At det her berørte Moment
ikke spiller nogen nævneværdig Rolle fremgaar af følgende.

I Femaaret 1921^—25 fødtes der i Danmark i aarligt Gennemsnit 67 300 ægtefødte Børn. Hvis baade den gteskabelige indenfor de enkelte Aldersklasser og de gifte Kvinders Aldersfordeling overalt havde været som i hele Landet under eet, vilde der være født følgende Antal Børn i Ægteskab: i Hovedstaden 15 800, i Provinsbyerne 15 500 og i Landdistrikterne 36 000. Hvis man regner med den faktiske Aldersfordeling i Hovedstad, Provinsbyer og Landdistrikter, men alle tre Steder med samme Frugtbarhed som i hele Landet under eet, vilde Tallene stille sig saaledes: Hovedstaden 100, Provinsbyerne 16 000 og Landdistrikterne 35 200. Regner man omvendt med samme Aldersfordeling overalt, men med den forskellige faktiske Frugtbarhed, vilde Tallene blive: Hovedstaden 10 700, Provinsbyerne 14 100, Landdistrikterne 42 500. Disse Tal ligger meget nær ved den faktiske Fordeling, var: Hovedstaden 10900. Provinsbyerne 14 600. Landdistrikterne 41800.

Nedgangen i den summariske Fødselshyppighed (Antal Fødsler Forhold til Folketallet) i Hovedstaden, Provinsbyerne og Landdistrikterne gennem de 5 Femaarsperioder fra 1901 til 1925 illustreres ved følgende Forholdstal:

Det fremgaar heraf, at der knytter sig en betydelig Interesse
til nøjere at iagttage Bevægelsen i Landdistrikterne.

I det følgende meddeles Resultatet af nogle Beregninger af Fødselshyppigheden i Femaarene 1906^—10 og 1921_—25 i hvert af Landets Herreder. (Ved at vælge Kommunen eller Sognet som Enhed vilde man faa saa smaa Tal, at Tilfældigheder kunne virke forstyrrende). Forinden Udregningen for Herrederne er sket, er der foretaget en Udskilning af saadanne Anstalter o. 1., hvis Befolkning er abnormt sammensat.

Fødselshyppigheden i Herrederne varierede i 1921—25 fra

16.9 til 31.7 Børn aarlig pr. 1000 Indbyggere (i 1906 -10
fra 22 tii 35). Fordelingen af Herrederne efter Fødselshyppighedvar
i nedenstaaende Tabel.

For Øernes Vedkommende ligger Tyngdepunktet aabenbart omkring 22—23 Promille (i 1906—10 omkring 25—26), for Jylland ligger Tyngdepunktet ved 25—27 Promille (i 1906— 10 var der større Spredning med udtalt Koncentration dels omkring 29, dels ved 32—34).

For hele Landet under eet udgjorde Landdistrikternes Fødselshyppighedi 1921^—25 23.7 Promille. Dersom man vil dele Herrederne i 3 Grupper, kan man da passende sætte Delingslinjerne ved 23 og 25 Promille, saaledes at man betragteren af under 23 Promille som „lav", en Fødselshyppighed af 23 indtil 25 Promille som „normal"

og en Fødselshyppighed af 25 Promille som „høj". Antallet af Herreder i de tre Grupper bliver herefter henholdsvis 66, 30 og 58, og Fordelingen paa Amterne bliver som anført i nedenstaaende Tabel, hvor der til Sammenligning er vedføjet en tilsvarende Opgørelse for Femaaret 1906^—10 med Delingslinjerved og 30 Promille.

Herrederne med høj og lav Fødselshyppighed samler sig i det væsentlige i store, sammenhængende Strøg. Relativt „høj" er Fødselshyppigheden i et bredt Bælte ned gennem hele Jylland samt i den nordlige Del af Bornholm og paa Vestlolland. „Normal" er Fødselshyppigheden pletvis paa Øerne, i Midtsjælland, Nordvestfyn og Midtlolland; endvidere i et Bælte tværs over Jylland fra Lillebælt til Ringkøbing Fjord, i nogle Strøg af Østjylland og i Thy. Endelig er Fødselshyppigheden„lav"

hyppigheden„lav"i de fleste Egne af Sjælland og Fyn, Lolland-Falsterog samt i et bredt Kystbælte fra KoldingFjord Mols. Den lave Fødselshyppighed udbreder sig fra Øst til Vest; fra øerne har den forlængst angrebet Jylland, og den arbejder sig ind imod Halvøens centrale Dele.

---

1) Ved Indlemmelsen af Sønderjylland i 1920 forøgedes Antallet af Herreder 15.

Bilag 4. Vandringerne.

Af de tre Faktorer, der er bestemmende for Befolkningsudviklingen Fremtiden, Fødselshyppigheden, Dødeligheden og Vandringerne, et ven sidstnævnte vei nok den, for hvis Vedkommende det er vanskeligst at opstille en rimelig Hypotese. fleste Beregninger af denne Art undlader da ogsaa at løse Knuden; de hugger den over ved ganske simpelt at regne alene med Fødsler og Dødsfald.

Selv i Danmark, hvor Udvandringen har spillet en langt mindre Rolle end f. Eks. i vore nordiske Nabolande, har Vandringerne Landets Grænser dog hidtil været en saa betydende at man ikke kan bortse fra den, naar man prøver paa at tegne et Fremtidsbillede.

Om der end til Tider er foregaaet en ingenlunde ringe Indvandring til Danmark, har dog Bevægelsen i det store og hele været udadgaaende, og det samlede Vandringsresultat har derfor været et Befolkningstab, om hvis Størrelse man kan gøre sig en Forestilling gennem nedenstaaende summariske Oversigt det 125aarige Tidsrum fra Aar 1801 til 1925:

I de 125 Aar udgjorde Befolkningstabet ved Vandring altsaahenimod Tiendedel af Fødselsoverskudet. I en stor Del af Perioden (lige op til Tiden omkring 1860) spillede Udvandringen dog kun en ganske ringe Rolle, og de nævnte Tal tilslører derfor i nogen Grad de virkelige Forhold. Der har været Tider, hvor Udvandringen fra Danmark bortførte en Fjerdedel å en Tredjedel af den naturlige Befolkningsforøgelse,

saaledes som det vil ses af følgende Tal, der angiver Nettoudvandringeni
af Fødselsoverskudet:

Imod at tage Vandringerne med i Betragtning ved Beregningen det fremtidige Folketal ligger det nær at indvende, at naar Befolkningstilvæksten bliver svag paa Grund af lav Fødselshyppighed, vil Tilskyndelsen til at udvandre ikke længere til Stede.

Det er jo muligt, at denne Betragtning vil vise sig at være rigtig, men det forekommer mig ikke sandsynligt. Den Udvandring,der foregaaet fra Danmark, har aldrig — saaledes som i. Eks. Masse-Udvandringen i visse Perioder fra Irland og Italien — haft Karakteren af en økonomisk Nødvendighed, en Flugt fra Fattigdommen. Naar Danskeren udvandrer —og det samme gælder i nogen Grad Nordmænd og Svenskere — er Motivet snarere hvad man kan kalde social Op-Drift end egentlig Trang. Denne Opfattelse, som jeg har begrundet udførligtien i „Nordisk Statistisk Tidskrift"¹), bestyrkes ved en Betragtning af Bevægelserne i Udvandringsintensiteten sammenholdt med Konjunktursvingningerne 1 Udvandringslandene.Den stærke Udvandringsbølge fra Danmark begyndtei af 1860erne, omtrent samtidig med den Højkonjunktur, der i Amerikas Forenede Stater satte ind 1869, og den kulminerede i 1873, samme Aar som den amerikanske Højkonjunktur ophørte. Den næste Opgangsperiode for Udvandringenvar 1880^—84 (Højkonjunktur i Amerika 1879 —84). Ogsaa i 1887—93 faldt stærk Udvandring fra Danmarksammen gode Tider i U. S. A., og Udvandrertallet gik i 1894 ned til det halve, samtidig med at Depressionen i Amerika begyndte. Fra Aarhundredskiftet til Udbrudet af den store Krig var der en ret betydelig Udvandring fra Danmarksamtidig amerikanske Højkonjunkturer, men da disse af brødes af en midlertidig Depression i 1907, gik Udvandrertalletmidlertidig

talletmidlertidigned i 1907—08 for atter at stige, da Tiderne
paany bedredes i Amerika.

Den her paapegede Parallelbevægelse mellem kraftig Udvandring Danmark og gode Tider hinsides Atlanterhavet er langt stærkere udtalt end den Parallelbevægelse, der i nogen Grad kan spores mellem Udvandringsintensiteten og Depressionsperioder Hjemlandet (1866—71, 1877—78, 1884—87, 1890—94, 1899—1902, 1907—09), og det synes derfor berettiget slutte, at naar Danske søger nyt Hjem hinsides Havet, er det ikke fordi de absolut maa og skal hjemmefra; de synes tværtimod at have Raad og Tid til at vente med at tilfredsstille deres Udlængsel, indtil de økonomiske Forhold i det fremmede Land forekommer dem tilstrækkelig lovende.

Men hvis dette er rigtigt, er der næppe Grund til at vente, at en Nedgang i den naturlige Befolkningstilvækst skulde bringe Udvandringen til Ophør. En anden Ting er, at fortsatte i de oversøiske Lande naturligvis kunne hæmme Udvandringen betydeligt, men dette er en Faktor, som ligger udenfor alle Beregningsmuligheder.

---

1) „Danmarks, Norges og Sveriges Ind- og Udvandring". (Nordisk Statistisk 1927, Side 419 ff.)

Bilag 5.

Beregning af det fremtidige Folketal.

Forestillingen om, at Befolkningsforholdene beherskes af en vis Lovbundenhed, fristede tidligt Statistikerne til at beskæftige sig med Forudberegninger at Befolkningens sandsynlige Størrelse Sammensætning i Fremtiden. Saaledes arbejdede Hollænderen Verhulst paa dette Omraade allerede for henved 100 Aar siden med en bestemt Formel, den saakaldie „logistiske Kurve"¹), og denne Formel fik en vis Aktualitet, da Amerikanerne og Reed'²) for en halv Snes Aar siden og senere Englænderen Yule³) offentliggjorde forskellige Beregninger med Benyttelse af Metoder, der i Princippet var de samme som Verhulsts.

Disse Beregninger gik ud paa at bestemme den fremtidige
Bevægelse i Folketallet ved Ekstrapolation, idet de benyttede

Formler indeholder visse Konstanter, der tjener til at tilpasse
Kurven efter kendte Folketal i Fortiden.

Selv om man ikke vil gaa saa vidt som afdøde Professor Wicksell (den ældre), som karakteriserede Beregninger af denne Type som Charlatanen, er det dog vist nti almindelig erkendt, at de praktiske Problemer, der rejser sig af de seneste Aars rivende Tilbagegang i Fødselsoverskudet, kræver Beregninger af en helt anden Art, Beregninger, der i videst muligt Omfang søger Fodfæste i den bestaaende Tilstand. Saadanne Beregninger ide seneste Aar blevet udført i stort Antal¹), og det internationale statistiske Institut har gjort Skridt til at bringe Undersøgelser af denne Art, der hidtil har haft et noget spredt og tilfældigt Præg, ind i mere ensartede Rammer. For at opnaa har Institutet nedsat en Komité, i hvis Arbejde nærværende har den Ære at deltage, og som skal rapportere Emnet ved Institutets Møde i Efteraaret 1930,

Angaaende de af mig foretagne Beregninger af Danmarks
Folketal i Fremtiden under forskellige Forudsætninger skal
anføres følgende.

I Vinteren 1926^—27, efter at den danske Dødelighedstavle paa Grundlag af Erfaringerne for Femaaret 1921^—25 var udarbejdet, jeg en Beregning af Danmarks Folkemængde ud i Fremtiden under Forudsætning af uforandret Levedygtighed med Anvendelse af to forskellige Hypoteser med Hensyn til Fødselshyppigheden. Den ene af disse Hypoteser var. at Antallet af Fødsler vilde holde sig paa 75 000 aarlig. den anden at den Frugtbarhed, der i 1921^—25 var konstateret for Kvinderne i de forskellige Aldersklasser, vilde forblive uforandret. Endvidere saa jeg helt bort fra Virkningerne af Ud- og Indvandring²).

I de sidst forløbne 3 Aar er der foregaaet et saa stærkt
Fald i Fødselstallene, at det vilde være urimeligt at blive
staaende ved de dengang foretagne Beregninger. Jeg har derfor

ændret de to ovennævnte Hypoteser, idet jeg dels har regnet med 67 500 Fødsler aariig i Stedet for 75 000, dels har regnet med en Frugtbarhed, der indenfor hver enkelt Aldersklasse af Kvinder er forholdsvis lige saa meget mindre end Frugtbarhedeni ^—25 som den summariske Fødselshyppighed i 1926—29 var mindre end det tilsvarende Tal for 1921—25. Endvidere har jeg ved begge Beregninger taget Udvandringen i Betragtning, idet jeg har forudsat samme forholdsmæssige Befolkningstabved over Landets Grænser (Udvandring -~ Indvandring) som i 1921^—25. Befolkningstabet ved Vandringhar indregnet i Dødelighedstavlens Tal for Overlevendepaa forskellige Alderstrin. Beregningerne er udførte med Benyttelse af Værdierne for gennemlevede Aar i Femaars- Intervaller, saadan som det fremgaar af nedenstaaende Tabel.

Fremgangsmaaden ved Beregningerne, der i det væsentlige er udførte ved Hjælp af en 3ciffret Multiplikationstabel, er beskrevet i den foran citerede Afhandling i „Meddelelser om Danmarks Antropologi".

Med Hensyn til Folketallets Vækst anføres følgende Resultater
de to Rækker af Beregninger:

I det følgende skal meddeles nogle Enkeltheder vedrørende
den fremtidige Aldersfordeling af Befolkningen under Forudsætning
at Fødselstallene forbliver konstante, 67 500 aarlig.

For hver Saarig Aldersgruppe af Mænd og Kvinder er de beregnede Folketal dels for Tiden omkring 1971 (ca. 40 Aar fra det nuværende Tidspunkt at regne), dels for det Tidspunkt (ca= Aar 2011). da Befolkningen gaar over til at blive stationær, anførte i nedenstaaende Tabel, hvor der til Sammenligning er anført den Aldersfordeling, der faktisk konstateredes i 1921 (den sidste Folketælling, hvor Folketallene bearbejdedes efter Alder),

For Grupperne 0 —15 Aar (Børn), 15^—20 Aar (Uddannelsesalder), ^—40 og 40^—60 Aar (fuldt produktive Aldersklasser), ^—65 Aar (halvproduktive) og 65 Aar og derover (Gamle) er den procentvise Fordeling i 1921 og 2011 angivet nedenfor:

Ved de foran refererede Beregninger er det jo forudsat, at Dødeligheden indenfor alle Aldersklasser i Fremtiden netop vil have samme Størrelse som i Femaaref 1921^—25. Ser man Sagen rent teoretisk, maa det vistnok indrømmes, at Valget af denne Forudsætning er det svageste Punkt i det hele Regnestykke, det er derfor ikke overflødigt at gøre nogle Tilføjelser hvorledes det vilde paavirke Resultaterne, hvis Forudsætningen om uforandret Dødelighed ændredes paa iox-

r\c_p]][o- Vis

For at undersøge dette har jeg omregnet Dødelighedstavlen for Kvinder efter Erfaringerne for 1921^—25 efter at have indført Ændringer i Dødelighedskvotienterne. Et Udtog af de Overlevelsestavler, der fremkommer ved disse Omregninger, givet i omstaaende Tabel, hvor Kolonne I angiver af Overlevende pr 1000 levendefødte Piger efter den oprindelige Tavle. Kolonneme II^—VI angiver de Overlevende under følgende ændrede Forudsætninger:

11. Dødeligheden for Aldersklassen 61 —65 Aar nedsat med 5 pCt., for 66—70 Aar med 10 pCt., for 71 —75 Aar med 20 pCt., for 76—80 Aar med 30 pCt., for 81—85 Aar med 40 pCt. og for Aldersklasserne over 85 Aar med 50 pCt.

111. Dødeligheden for Spædbørn indtil 1 Aar nedsat med
50 pCt.

IV. Dødeligheden for Gamle og Spædbørn nedsat som angivet
II og 111.

V. Dødeligheden for alle Aldersklasser nedsat med 25 pCt.
VI. Dødeligheden for alle Aldersklasser nedsat med 50 pCt.

Hvis Dødeligheden for Aldersklasserne over 60 Aar formindskedessom
angivet, vilde Middellevetiden forøges
med IV2 Aar. Stærkere vilde det virke, hvis Spædbørnsdødelighedenhalveredes,

dødelighedenhalveredes,idet der alene herved vilde vindes næsten 2Vs Aar i Middellevetid. Hvis baade Spædbørnenes og de Gamles Dødelighed formindskedes som angivet, vilde der vindes lidt over 4 Aar. Hvis alle Aldersklassers Dødelighedgik med en Fjerdedel, vilde Middellevetiden forøgesmed Aar, og endelig vilde der vindes næsten 12 Aar i Middellevetid, hvis Dødeligheden i alle Livets Aldre kun var halvt saa stor som i 1921^—25.

Beregningerne er kun udførte for Kvinderne, men naturligvis man finde nogenlunde tilsvarende Resultater for Mændenes Vedkommende. Uden at begaa nogen Fejl, der har Betydning for vort Formaal, kan man regne med, at Middellevetiden Mænd under de foran nævnte Forudsætninger vilde ændres i samme Forhold som Middellevetiden for Kvinder.

Vi har set, at med konstant Fødselstal 67500 (34700 Drenge og 32800 Piger) og med samme Dødelighed og Udvandring i 1921^—25 vilde Befolkningen blive stationær ved et Folketal af 3 905000 (omkring Aar 2010). Ser man bort fra Vandringerne, vilde Befolkningen blive stationær ved et Folketal af 4123000. Hvorledes dette sidste Tal vilde ændres, hvis man regner med de foran omtalte Forandringer i Dødeligheden, fremgaar af følgende Tal:

Tallene viser, hvor forholdsvis lidt Resultatet paavirkes selv
af en betydelig Nedgang i Dødeligheden.

---

1) P. F. Verhulst: Notice sur la loi que la population suit dans son accroissement. (1838). — Verhulst's Formel er indgaaende kommenteret af E. Krummeich: Genese et generalisation de la loi de Verhulst. (Journal de la Société de Statistique de Paris, 1927).

2) R. Pearl &L. J. Reed: On the rate of growth of the population of the United States since 1790 and its mathematical representation. (1920).

3) O. Udny Yule: The growth of population and the factors which control (Journal of the Royal Statistical Society. 1925).

---

1) Eksempelvis skal nævnes følgende: A. L. Bowley: Births and population Great Britain. (Economic Journal 1924). — Samme: Estimates of the working population in certain countries in 1931 and 1941. (International economic conference 1927. Document C. E. C. P. 59, I). — Greenwood: The growth of population in England and Wales. (Metron 1925.) — S. D. Wicksell: Sveriges framtida befolkning under olika förutsättningar. (Ekonomisk tidskrift — Folkemængdens bevegeiser 1911^—20. (Norges offisiele statistik VIII, 6).

2) „Nogle Træk af Danmarks Befolkning i Belysning af Fødsels- og Dødstallene". (Meddelelser om Danmarks Antropologi. 11. Bind, 3. Afdeling, 1927.)

Bilag 6. Befolkningens Vitalitet.

For Perioden 1921^—25 beregnedes Middellevetiden for 0-aarige Drenge i Danmark til 60,3 Aar, for 0-aarige Piger til 61,9 Aar. I samme Periode fødtes der i aarligt Gennemsnit Drenge og 109 Piger pr. 10000 Indbyggere. Det vil sige, at det Antal Aar, som et Aars Fødselskuld pr. 10000 Indbyggere vilde gennemleve under Forudsætning af, at Dødeligheden var som i 1921^—25, vilde være:

Beregnet paa tilsvarende Maade udgjorde Vitalitetstallet for
de nedenanførte Perioder:

Med konstant Fødselstal 67 500 og samme Dødelighed som i 1921—25 vil Vitalitetstallet i 1941 være 11055, i 1971 10322 og ved Befolkningens Overgang til den stationære Tilstand Aar 2010) 10567.

Bilag 7. Befolkningens Forsørgelsesbyrde i Fremtiden.

De Forskydninger, der vil foregaa i Befolkningens Alderssammensætning Forudsætning af konstant Fødselstal 67500 og uforandrede Dødeligheds- og Vandringsforhold, vil øve væsentlig Indflydelse paa Forsørgelsesbyrden.

Det vil i denne Sammenhæng være berettiget at se bort fra Aldersklasserne 15^—20 og 60^—65 Aar, idet man med Tilnærmelse gaa ud fra, at disse Grupper vel kan forsørge sig selv, medens de paa den anden Side ikke i synderlig Grad vil kunne bidrage til andres Forsørgelse.

Antallet af Børn under 15 Aar, som i 1921 udgjorde
1019000, vil i 1940 være gaaet ned til 909000, og paa
dette Tal vil Børnebefolkningen holde sig konstant.

De fuldt produktive Aldersklasser mellem 20 og 60 Aar talte i 1921 1600000. Tallet vil stige indtil Tiden omkring 1960, da det vil udgøre 2165000. Derefter vil det aftage til omtrent Aar 1985, da Tallet vil være 2034000, paa hvilket Punkt det derefter holder sig konstant.

De Gamle paa 65 Aar og derover udgjorde i 1921 224000.
Tallet vil stige indtil ca. 1990 (520000) og derefter aftage,
indtil det fra omkring Aar 2010 bliver konstant 470000.

Man kan nu opstille følgende Skema for Bevægelsen i de fuldt produktive Aldersklassers Forsørgelsesbyrde. For hver 100 Personer i Alderen 20_—60 Aar vil der findes følgende Antal Børn (0^—15 Aar) og Gamle (65 Aar og derover):

Talmæssigt set vil de Aldersgrupper, der her er forudsat at maatte forsørges af andre, tilsammen staa i samme Forhold til de fuldt produktive Aldersklasser ved Befolkningens Overgang til den stationære Tilstand som nu (1931), idet Antallet af Børn vil være aftaget fra 54 til 45 pr. 100 fuldt produktive Personer, medens Antallet af Gamle vil være steget fra 14 til 23. Forskellen i Forsørgelsesbyrde vil altsaa bero paa, om Børn eller Gamle koster mest at forsørge.

Bilag 8. Befolkningstabet ved Død og ved Vandring.

Paa lignende Maade som man ved Hjælp af Kendskabet til Befolkningens Fordeling efter Alder og Antallet af Døde i de forskellige Aldersklasser beregner Dødelighedstavler, der viser, hvorledes et vist Antal Levendefødte vil uddø under de givne Forudsætninger, kan man beregne en „Vandringstavle", naar de fornødne Oplysninger staar til Raadighed.

Paa Grundlag af Erfaringerne for Femaaret 1921—25 er der
i Det statistiske Departement beregnet en kombineret Dødeligheds
og Vandringstavle, hvoraf omstaaende Tal gengives.

Tabellen viser for hvert femaarigt Alders-Interval Befolkningstabet 100000 levendefødte Drenge og 100000 levendefødte dels ved Død, dels ved Vandring, idet Rubrikken „Udvandrede" angiver Netto-Tabet (Udvandrede -r- Indvandrede).

Det vil ses, at efter Erfaringerne for 1921_—25 skulde 10 pCt. af de levendefødte Drenge og 4 pCt. af de levendefødte Piger gaa tabt ved Vandring. Tabellen viser iøvrigt, i hvilket Forhold ved Død og ved Vandring angriber hver enkelt Aldersgruppe.

Bilag 9. Konsekvenserne af en Fødselshyppighed saa lav som den i 1929.

Antallet af Børn, der kom levende til Verden i Danmark i Aaret 1929, var 65 300, det laveste Tal siden 1883 og, hvis man bortser fra de 3700, der fødtes i Sønderjylland, det laveste Tal siden 1878. Fødselskvotienten var 18,6 Promille af Folketallet, laveste Fødselskvotient der nogensinde er iagttaget i Danmark.

Nedgangen i Fødselskvotienterne i Danmark har i de seneste Aar været saa stærk, at Tanken henledes paa, om en Del af denne Nedgang ikke kunde skyldes Forskydninger i Kvindernes Aldersfordeling. En Undersøgelse har imidlertid vist, at dette

ikke er Tilfældet. Paa Grundlag af Aldersopgørelsen ved Folketællingen1921 de aarlige Oplysninger om de Dødes og Udvandredes Alder kan Antallet af Kvinder indenfor Grænserne 15 og 50 Aar for hvert Aar bestemmes ret nøjagtigt, saaledes at hvert Aars Frugtbarhedskvotient (Antal Fødsler pr. 10000 Kvinder i fødedygtig Alder) kan beregnes. Nedenstaaende Tal viser, at Frugtbarheden er aftaget endog lidt stærkere, end de summariske Fødselskvotienter lader formode:

Det har sin Interesse at undersøge, hvad en saa lav Frugtbarhed som den sidst iagttagne — om den blev bestaaende vilde betyde for Danmarks Folkemængde i Frem» tiden. Vi gaar, ligesom ved de foregaaende Beregninger, ud fra den Forudsætning, at Dødelighed og Nettoudvandring vedbliver være som i Femaaret 1921_—25. I Stedet for at foretage de vidtløftige Beregninger, der udkræves for at bestemme sandsynlige Folketal ved forskellige Tidspunkter, indskrænker vi os til følgende Betragtning.

I Femaaret 1921^—25, da der i aarligt Gennemsnit fødtes 847 Børn pr. 10000 Kvinder i Alderen 15^—50 Aar, var det gennemsnitlige aarlige Antal levendefødte Piger pr. 1000 Kvinder i hver Aldersklasse som anført i omstaaende Tabels Kolonne 1. I 1929 var Frugtbarhedskvotienten som foran nævnt 690 pr. 10000 Kvinder i fødedygtig Alder. Hvis man gaar ud fra, at Nedgangen i Frugtbarhed har.ramt alle Aldersklasser Kvinder i samme Forhold, ændres Tallene saaledes som angivet i Kolonne 2. Fra Dødelighedstavlen og den kombinerede Dødeligheds- og Vandringstavle for 1921^—25 faas de i Kolonnerne 3 og 4 anførte Tal, som, multiplicerede med Tallene i Kolonne 2, giver det Antal Pigebørn, som 100 000 Kvinder vilde bringe til Verden før de dør eller fylder 50 Aar (Kol. 5), resp. før de dør, udvandrer eller fylder 50 Aar (Kol. 6).

Det fremgaar af Tabellen, at de 100 000 Kvinder vilde bringe 96500 Pigebørn til Verden, hvis der intet Befolkningstab Sted ved Vandring, og at Vandringerne vilde bringe Tallet ned til ca. 94 300. Under de givne Forudsætninger vilde Befolkningen ikke være i Stand til i det lange Løb at reproducere sig selv i samme Tal.

Vi gik ud fra, at Nedgangen i Frugtbarhed fra 1921^—-25 til 1929 havde ramt alle Aldersklasser af Kvinder i samme Forhold. Imidlertid har Erfaringen vist, at Nedgangen hidtil har været større for de ældre Aldersklasser end for de yngre. Hvis man gaar ud fra, at den Bevægelse, der i saa Henseende har fundet Sted fra Femaaret 1906—10 til Femaaret 1921—25, har fortsat sig efter Udløbet af det sidstnævnte Femaar, kommer til det Resultat, at 100000 Kvinder kun vil føde 92700 Pigebørn i Stedet for 94 300.

Af de 65300 Børn, der fødtes i 1929, var 31800 Pigebørn. dette Aarskuld af vordende Mødre vil de øverst paa næste Side anførte Tal karakterisere deres utilstrækkelige Evne til, under de nysnævnte Forudsætninger, at opretholde Folkemængden.

Vi har set, at en rrugtbarhed som den i 1929 ikke i det lange Løb vilde være tilstrækkelig til Folkemængdens Opretholdelse.Dette imidlertid ikke, at baade det absoluteFødselstal Folkemængden vilde stige en Aarrække frem i Tiden, samtidig med at Frugtbarheden indenfor de enkelteAldersklasser uforandret. Hvorledes Udviklingen

vilde forme sig, beror paa Antallet af og Aldersfordelingen af Kvinder i fødedygtig Alder og paa de Forandringer heri, der vilde fremkomme, efterhaanden som Tiden skrider frem. Uden at komme nærmere ind herpaa skal vi biot give nogle faa Antydninger¹).

Antallet af Kvinder mellem 15 og 50 Aar var i 1929 952000; Tallet vil stige, indtil dei i 1944 naar 1051000; derefter vil det atter aftage, og om 50 Aar, altsaa i 1979, vil Kvinderne i fødedygtig Alder tælle 986000, altsaa 30—40000 flere end nu.

Aldersfordelingen vil imidlertid have forskudt sig, saaledes at der vil findes forholdsvis langt flere Kvinder end nu i de ældre Aldersklasser, hvor Frugtbarheden er lav. Følgen heraf vil være, at de 986000 Kvinder i 1979 vil føde færre Børn end de 952000 i 1929.

I 1929 fødtes der 65300 Børn. I de kommende Aar vil der med samme Frugtbarhed indenfor de enkelte Aldersklasser fødes et stigende Antal Børn. Maksimum vil falde i 1941, da Tallet vil være 71000. Derefter vil Tallet aftage; i 1958, altsaa om 28 Aar, vil der fødes netop saa mange Børn som i 1929, altsaa 65300, og om 50 Aar, i 1979, naar de overlevende de i 1929 fødte Pigebørn er ude over den fødedygtige vil der kun fødes 63000 Børn, hvilket svarer til et Reproduktionstal af 965, jfr. Tabellen Side 218.

Udviklingens Forløb illustreres iøvrigt ved omstaaende Tal,
der angiver Antallet af Kvinder i fødedygtig Alder og Antallet
af Levendefødte i femaarige Gennemsnit:

---

1) Ved de efterfølgende Beregninger er der bortset fra Udvandringens Indflydelse, og det er forudsat, at Nedgangen i Frugtbarhed fra 1921_—25 til 1929 har ramt alle Aldersklasser af Kvinder i samme Forhold.

Bilag 10. Befolkningens Reproduktionsevne i Danmark og i andre Lande.

Det er foran (Side 199) paapeget, at det stærke Fald i Fødselsoverskudet er et fælles Træk for Befolkningsudviklingen næsten alle europæiske Lande. En simpel Betragtning de aarlige Fødsels- og Dødelighedskvotienter eller Differensen mellem dem giver dog kun en vag Forestilling om Rækkevidden af de Forandringer, der er indtraadt siden Børnebegrænsningen fik Tag i de forskellige Landes Befolkninger. indgaaende Bedømmelse heraf kræves en Række vidtløftige Beregninger af den Art, som foran er refereret for Danmarks Vedkommende. Imidlertid er det gørligt umiddelbart Grundlag af saadanne Data, som staar til Raadighed i ethvert Land med en ordnet Befolkningsstatistik, at faa Klarhed Befolkningernes større eller mindre Reproduktionsevne, der jo kastes et Lys ud over Fremtiden.

Det er foran (Side 218) paavist, at med en Frugtbarhed som den, der er konstateret for Danmark i 1929, vilde Antallet Mødre (selv naar der ingen Udvandring fandt Sted) næppe nok kunne reproduceres. Hvis man udfører en tilsvarende for de nedenanførte Perioder, faas de vedføjede der angiver, hvor mange Pigebørn, der med de daværende Frugtbarheds- og Dødelighedsforhold for Kvinder i Alderen under 50 Aar maatte fødes pr. 1000 levendefødte Kvinder:

I Tiaaret 1885—94 var Reproduktionstallet altsaa 46 pCt. større end hvad der var fornødent til i Længden at vedligeholde Paa Grund af aftagende Dødelighed forøgedes Reproduktionstallet i den følgende Tid noget, men fra Aarhundredskiftet bevirkede den aftagende Frugtbarhed — trods den ligeledes aftagende Dødelighed — at der indtraadte en nedadgaaende Bevægelse i Reproduktionstallene, indtil vi i 1927 og 1928 naar meget nær til Balancepunktet og i 1929 endog noget derunder.

Nær ved Balancepunktet er ogsaa et Land som Finland, hvor baade Fødselshyppighed og Dødelighed er ikke saa lidt større end i Danmark. I 1880erne var den finske Befolknings Reproduktionstal omtrent 1500, i Femaaret 1921_—25 var det sunket til ca. 1150, og for 1926 og 1927 ligger det omkring

Langt hurtigere er Udviklingen foregaaet i Sverige. Lige op til det første Tiaar af dette Aarhundrede holdt den svenske Befolknings Reproduktionstal sig imellem 1400 og 1500, men deretter indtraadte et voldsomt og vedvarende Fald til ca. 1300 i 1911 —15 og til ca. 1100 å 1150 i de følgende Aar op til 1922. I de seneste Aar er Tallet gaaet ned under Balancepunktet, det for Aarene 1925 og 1928 er beregnet til henholdsvis 895 og 810.

Tyskland, som endnu i 1890erne havde en kraftig Befolkning et Reproduktionstal paa over 1500, har fulgt Trop med de nordiske Lande; i 1925 var Reproduktionstallet under 1000, og for 1927 er det beregnet til kun 830, altsaa ikke meget mere end det halve af hvad det var for en Menneskealder

Reproduktionstallet for Befolkningen i England-Wales er omtrent
Tysklands, 820 i 1927.

Lidt mindre ugunstigt ligger Forholdet mærkeligt nok i Frankrig, hvor dog Børnebegrænsningen længst har haft almindelig Omkring Aarhundredskiftet var der omtrent I Krigsaarene sank Reproduktionstallet meget dybt, under 600, men det er senere steget, saaledes at det for 1927 er beregnet til 910.

Den tysk-amerikanske Statistiker Robert Kuczynski, fra hvis
Undersøgelser de fleste af de ovenfor meddelte Tal vedrørende
fremmede Lande er laant1), beregner Reproduktionstallet for

Nord- og Vesteuropa i 1926 til ikke over 930 *). For Danmarkvar samme Aar omkring 1100, og vort Land synes saaledes at indtage en noget gunstigere Stilling end den gennemsnitligei og Vesteuropa — eller i hvert Fald at være noget bagefter i Udviklingen.

For 40 Aar siden var Stillingen i Nord- og Vesteuropa (bortset fra Frankrig og Irland) den, at hvert levendefødt Pigebarn blev Moder til 3 Børn (Drenge og Piger), hvilket betinger en Fordobling af Befolkningen i to Generationer. Frankrig og Irland blev hver levendefødt Pige i Tidens Løb Moder til rundt regnet 2 Børn, hvorved Befolkningen kunde holde sig paa samme Tal, naar der ingen Ind- eller Udvandring fandt Sted. Nu er Stillingen i Nordog den, at der maa regnes med mindre end 2 Børn pr. levendefødt Pige, saaledes at Folketallet, uagtet det nu vokser med mere end 1 Million aarlig, en Gang i Fremtiden være dømt til Tilbagegang, med mindre Frugtbarheden paany.

Man kan med Tilnærmelse beregne, hvor mange Børn der Aar for Aar vilde blive født i samtlige, de Lande, vi har sammenfattet Betegnelsen Nord- og Vesteuropa, hvis Frugtbarheden sig paa samme Niveau som i 1926; se nedenstaaende der angiver Millioner fødte Børn:

I den første Tid vil Fødslernes Antal stige, fordi Antallet af Kvinder i fødedygtig Alder vil forøges, men i Tiden mellem 1936 og 1941 indtræder et stærkt Fald i Fødslernes Antal, idet Krigsaarenes meget smaa Fødselskuld da vil besætte de børneproducerende Aldersklasser. Virkningerne af de smaa Fødselskuld spores tydeligt indtil Tiden omkring 1956, da de Pigebørn, der fødtes i 1915 — 18, vil være omkring 40 Aar gamle. Efter 1956 stiger Antallet af Fødte til omtrent samme Punkt som ved Periodens Begyndelse, men derefter indtræder den uafbrudt nedadgaaende Bevægelse.

Det ligger nær at spørge, om det triste Perspektiv ikke vil ændres, hvis Nedgangen i Dødeligheden fortsættes ud i Fremtiden. skal man nu imidlertid ikke vente sig for meget. Det er foran nævnt, at Reproduktionstallet for Danmarks Befolkning 1929 (naar der bortses fra Udvandring) er beregnet 965. Ved denne Beregning er Dødelighedsforholdene i Femaaret 1921_—25 lagt til Grund. For at illustrere den Indflydelse, en fortsat Nedgang i Dødeligheden vilde øve, har jeg gjort Beregningen om under forskellige Forudsætninger.

Efter den danske Dødelighedstavle for 1921_—25 var Antallet Overlevende pr. 1000 fødte Pigebørn efter Forløbet af det første Leveaar 928, efter det andet 918, efter det tredje 915, efter det fjerde 912 og efter det femte 910. I det første Leveaar døde der altsaa af de 1000 Pigebørn 7 Gange saa mange som i det andet og 36 Gange saa mange som i det femte. Efter det 15de Leveaar var Antallet af Overlevende 897, efter det 50de 773. Disse Tal viser, hvilken overvældende Dødeligheden i første Leveaar har, og jeg har derfor først undersøgt, hvilken Virkning paa Reproduktionstallet vilde have, hvis Spædbørnsdødeligheden (Iste Leveaar) blev reduceret til det halve. (Her er bortset fra, at en saa stærk Nedgang i Iste Leveaars Dødelighed højst sandsynlig vilde medføre en forøget Dødelighed i de følgende Aldersaar.)

I nedenstaaende Tabel er først i Kolonne I anført de tidligere Resultater af Beregningen med Dødeligheden i 1921^—25 som Grundlag. I Kolonne II er anført Resultatet af Beregningen under Forudsætning af halveret Spædbørnsdødelighed. 111 og IV viser dernæst, hvorledes Reproduktionstallet vilde ændres, hvis Dødeligheden i samtlige reduceredes med henholdsvis 25 og 50 pCt. Endelig viser Kolonne V, hvilket Reproduktionstal der vilde fremkomme, hvis det utænkelige skete, at alle levendefødte Pigebørn naaede at opleve deres 50de Aar.

Det vil ses, at det vilde indvirke i samme Grad paa Reproduktionstallet, Dødeligheden i Iste Leveaar reduceredes med 50 pCt. (Kolonne II), og om Dødeligheden i alle Aldre reduceredes med 25 pCt. (Kol. III); i begge Tilfælde vilde Reproduktionstallet kun forøges med 4 pCt. Og selv om Dødeligheden i alle Aldre halveredes (Kol. IV), vilde Reproduktionstallet kun forøges med B—98^—9 pCt. Hvor lidt der er at vente af en Nedgang i Dødeligheden, fremgaar maaske tydeligst deraf, at selv om det lykkedes at udskyde Døden for alle Kvinder til efter 50 Aars Alderen, vilde Reproduktionstallet kun blive 1126 (Kol. V), en Del iavere end det Reproduktionstal, er beregnet paa Grundlag af Frugtbarheden og Dødeligheden i Femaaret 1921—25 (se foran Side 220).

Efter de Erfaringer, der foreligger fra forskellige Lande, kan man slutte, at hvis alle levendefødte Pigebørn oplevede 50 Aars Alderen, vilde Reproduktionstallene forøges med Procenter, der varierer fra lidt under 20 (Sverige, England-Wales) til lidt over 30 (Finland). Herefter skulde den absolute Maksimumsgrænse Reproduktionsevnen med de senest konstaterede Frugtbarhedstal være følgende: Finland 1450, Frankrig 1120, Tyskland 1000, England-Wales 970, Sverige 960. De to sidstnævnte Landes Befolkninger vilde altsaa med den nuværende end ikke kunne reproducere sig selv i samme Tal, selv om Dødeligheden blandt Kvinder under 50 Aar reduceredes tii 0.

---

1) Robert R. Kuczynski: The Balance of Births and Deaths. Vol. 1. Western and northern Europe. New York 1928.

---

1) Under Nord- og Vesteuropa er her henregnet Danmark, Norge, Sverige, Finland, Storbritannien og Nordirland, Irske Fristat, Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Saar-Omraadet, Luxemborg og Schweiz.

Bilag 11. Bybefolkningens Reproduktionsevne.

I hvilken Uråd Bybefolkningens stærke Vækst skyldes Tilflytning
Landdistrikterne, kan illustreres ved nogle faa Tal.

I de 25 Aar fra 1901 — 1926 fødtes der i Hovedstaden 134 000 flere end der døde. Samtidig tilflyttede der 87000 flere end der fraflyttede. I Provinsbyerne var Fødselsoverskudet og Vandringsoverskudet 75000. Det er saaledes de to Femtedele af Byernes Befolkningstilvækst i de første 25 Aar af dette Aarhundrede, der hidrører fra Tilflytning

Vandringen fra Land til By er sket med stærkt vekslende Styrke, væsentlig bestemt som den er ved Svingningerne i Konjunkturerne. løvrigt er det kun en enkelt — om end væsentlig — Side af Vandringsbevægelserne, der giver sig Udslag i de nævnte Tal. En stor Del af den egentlige LandbefolkningsFødselsoverskud

befolkningsFødselsoverskuder udvandret til oversøiske Lande; en anden Del er opsuget af de mange nye Bydannelser, der nu findes som „Stationsbyer" og Forstadsbebyggelser udenfor de administrative Købstadgrænser.

Hvorledes disse Vandringsbevægelser vil forme sig, hvis Landets Fødselsoverskud gaar stærkt tilbage eller ganske ophører, det vanskeligt at danne sig en Mening om. Bortset fra, at de temporære Svingninger i Vandringerne i højere Grad bestemmes af Bevægelserne i Antallet af yngre, voksne Personer af Bevægelserne i hele Folkemængden, er det vel til syvende og sidst Vekselvirkningen mellem den tekniske Udvikling i Landbrugs- og Byerhvervene, der bliver det afgørende Befolkningsomflytningen. Imidlertid synes den Mulighed ret nærliggende, at den egentlige Bybefolkning fremtidig nogen Grad vil komme til at undvære den hidtidige kunstige Forøgelse og blive henvist til i stigende Grad at søge Materialet til sin eventuelle Vækst indenfor sine egne Rammer. Det har derfor Interesse at undersøge, hvilke demografiske Betingelser nuværende Frugtbarhedsforhold i Byerne frembyder for Folkemængdens Vedligeholdelse „ved egen Kraft",

Det er foran (Side 218) paavist, at med en Frugtbarhed som i 1929 og med en Dødelighed som i 1921_—25 vilde Danmarks Befolkning i Fremtiden næppe nok kunne reproduceres 965).

En Undersøgelse har nu vist, at den Forskel, der er mellem Dødeligheden for Kvinder under 50 Aar i Hovedstaden, Provinsbyerne Landdistrikterne, er saa uvæsentlig, at man, uden at indføre nogen Fejl af Betydning, for alle tre Dele kan regne med samme Antal gennemlevede Aar i hver Femaarsklasse for hele Landet under eet. Derimod er Frugtbarheden de enkelte Aldersklasser meget forskellig i Byerne og paa Landet, saaledes som det fremgaar af nedenstaaende

Disse Frugtbarhedskvotienter giver følgende Reproduktionstal: Hovedstaden 685, for Provinsbyerne 961 og for Landdistrikterne Medens Provinsbyernes Befolkning saaledes meget nær vilde kunne reproduceres i samme Tal og Landdistrikternes give et Overskud af ca. 25 pCt. i hver Generation, vilde i Hovedstaden hver ny Generation kun blive syv Tiendedel saa talrig som den foregaaende. Og herved maa endda bemærkes, at de Frugtbarhedskvotienter, hvormed der er regnet for Hovedstaden og Provinsbyerne, er fremgaaet af Befolkninger, som stadig faar Tilførsel udefra af Kvinder, hvis Frugtbarhed sandsynligvis er større end de „indfødte" Kvinders. De for Bybefolkningerne beregnede Reproduktionstal maa derfor antages at ligge over dem, der vilde fremkomme, hvis de paagældende Befolkninger isoleredes.

Endnu lavere end i Danmark er dog Bybefolkningens Reproduktionsevne Sverige, hvor man har beregnet følgende Reproduktionstal: for Stockholm 1901 — 10: 856, 1911—20: 639, 1927: 430; for de øvrige Byer: 1901 — 10: 1166, 1911—20: 966, 1927: ca. 600. Landbefolkningen i Sverige, som endnu i første Tiaar af dette Aarhundrede havde et Reproduktionstal ca. 1570, menes nu at være meget nær ved det Punkt, hvor der netop er Balance ).

Nu maa det naturligvis erindres, at Reproduktionstallet kun er Udtryk for Folketallets naturlige Vækst i et meget langt Perspektiv. Selv med et Reproduktionstal, der ligger betydeligt 1000, kan Befolkningen vedblive at stige i Tal i længere Tid; hvor længe, beror paa den tilstedeværende Befolknings efter Alder; først naar alle de nulevende er døde, vil Befolkningens Udvikling være bestemt alene af de Momenter, der ligger til Grund for Beregningen Reproduktionstallet (jfr. foran Side 222).

---

1) Statistisk månadsskrift. Utgiven af Stockholms stads statistiska kontor. 1929, Nr. 5. — Professor 5. Brisman angiver Reproduktionstallet for Stockholm for Aaret 1928) til 390. (Economisk tidskrift 1929, Nationalekon. Förh. 1929, Side 145.)