EDWIN R. A. Seligman: The Economics of Instalment Selling. A study in Consumers Credit with special reference to the automobile. I^—II. 357 + 623 Sider. Harper & Brothers. New York 1927. Pris 8 $.

Den, der i „Babbitt" har stiftet et flygtigt Bekendtskab med Howard Littlefield, Ph. D., som „on ten hours notice, could appear before the board of aldermen or the state legislatureand absolutely, with figures all in rows and with precedents from Poland and New Zealand, that the street-car company loved the Public and yearned over its employees; that all its stocks was owned by Widows and Orphans, and that whatever it desired to do would benefit property-owners by incrising rental values, and help the poor by lowering rents" — griber med en vis Forhaands-Mistillid dette omtrent tusindsidede Værk, som er udarbejdet af den ansete amerikanske Nationaløkonom Professor Seligman med Bistand af en Række Medarbejdere i Løbet af et A ar. Denne Mistillid bliver ikke mindre, naar man aner, at Bogen er udarbejdet efter Opfordring

af den amerikanske Automobil-Industri og vistnok med dennes Støtte. Ved en Æresmiddag, som Mr. John J. Raskob, Chairman of the Finance Comittee of General Motors Corporation, gav for Professor Seligman paa Ritz-Carlton den 17. November 1927 efter Arbejdets Tilendebringelse, omtalte denne sidste Bogens Tilblivelse og fandt herunder Lejlighed til at fremføre, at han havde stillet to Betingelser for at paatage sig Arbejdet. Disse Betingelser, som Industrien straks var gaaet ind paa, var dels, at Industrien skulde stille alle de Oplysninger, den raadede over, til hans Disposition, og at han skulde være fritstillet med Hensyntil Slutninger, han vilde drage deraf, dels at han, selv om disse Slutninger skulde vise sig at blive i Modstrid med- Industriens Synspunkter, skulde være fuldkommen frit stillet med Hensyn til Offentliggørelse af sine Resultater uden Hindringeraf Art fra Industriens Side. Professor Seligman tilføjede, at Industriens Repræsentanter, med hvem han ofte havde konfereret under Arbejdets Gang, ingensinde havde gjort det mindste Forsøg paa at influere paa hans Bedømmelse af selv den mest übetydelige Ting indenfor Teori eller Politik. Har Forfatteren saaledes paa Forhäand selv haft Mistillid til sin Fremgangsmaade eller bange Anelser med Hensyn til dens Udfald, saa er disse blevet beskæmmet, for saavidt som Resultateter en — frivillig — Lovsang til Ratebetalings- Systemets Ære.

Professor Seligmans direkte Sprog har Amerikas hele business-prægede Friskhed, og Fremstillingen tynges ikke af noget „lærd" Note-Apparat. Tankegangen gaar ofte paa tværs af gængse økonomiske Forestillinger; Argumentationen er til Tider dristig, men sjældent kedelig. Bogen vækker Tanker om Nødvendigheden af, at Nationaløkonomien saavidt gørligt holder Trit med de økonomiske Strukturændringer, som vor Tid i saa stærkt et Tempo er ude for, og den vækker Tanker om de Vanskeligheder, der maa beredes en økonomisk Videnskab, hvis Sætninger samtidig skal gælde for to saa uligeartede Samfund som U. S. A. og U. R. S. S. Hvor interessant og inciterende Bogens Argumentation end er, den synes paa visse Punkter noget overfladisk, forhastet, eller i hvert Fald ufuldstændig — om dette skyldes den anvendte Arbejdsmaade med Udspecialisering Arbejdet paa en Række Medarbejdere og Samling af Hovedresultaterne, eller det korte Spand af Tid, der er anvendt, er ikke let at afgøre — og Bogens, trods alle anvendte Reservationer, advokatoriske Præg gør, at den berømmelige Dr. Littlefield undertiden dukker frem mellem Linierne.

Først et Par Ord om Bogens Plan: Andet Bind indeholder en Række Specialundersøgelser, paa hvis Resultater første Bind er bygget op. Disse Specialundersøgelser er: I. Instalment selling in real estate. 11. The volume of retail sales. 111. The consumers' study (under Redaktion af Solomon Kurtznets og indeholdende Afsnit om Forbrugskreditten i Konfektions-, Møbel-, Juvelérog ialt 300 Sider). IV. The merchandise study (indeholdende Afsnit om Klaverhandelen, redigeret af Robert A. Love, og om Boghandelen, redigeret af Miss Esther McGill). V. The dealer study (Automobilhandelen, redigeret af George Filipetti, Ph. D.). VI. The repossession study (særlig omhandlende Forholdene under en Kularbejderstrejke).

Første Bind indeholder to Dele, en historisk og statistisk Beskriv'else
Ratebetalingssystemet og en Analyse af Argumenterne
og imod dette System; denne Analyse er Bogens Kerne.

Jeg skal gaa let hen over den historiske Beskrivelse. Forfatteren sporer naturligvis Ratebetalingssystemet tilbage til det gamle Ægypten og beretter senere efter Plutarch, at Crassus, der engang ejede Halvdelen af Rom, købte Huse op, naar Ejerne under de store Ildebrande havde opgivet alt Haab, og at Crassus derefter solgte Ejendommene „on the instalment plan". Forfatteren gør rigtigt opmærksom paa, at Ratesystemet er gammelkendt i Skattebetalingen, ved Statslaan og i Realkreditten, i Præmiebetalingen ved Forsikring. I den egentlige dukker Ratesalgssystemet op i Møbelhandelen for godt et Aarhundrede siden; det fandt Anvendelse i Symaskinehandelen trekvart Aarhundrede siden, i Klaver- og Boghandelen for halvthundrede Aar siden, og endelig for et kvart Aarhundrede siden i Smaahandel med billige personlige Fornødenheder.

Men saa kommer det sidste Tiaars vældige Fremstød: Ratesalg af Automobiler, muliggjort ved Dannelsen af særligeFinans-Kompagnier, atter er fremvoksede af de ti Aar tidligere skabte vekseldiskonterende Kredit-Kompagnier. Denne Vækst i Ratesalget af Automobiler, der særlig har taget Fart i de sidste fem Aar, har medført Systemets Udbredelse til mange andre Industrigrene. For varige Goders Vedkommende mener Forfatteren, at Ratesalg nu snarere er Reglen end Undtagelsen, hvorved dog hans specielt amerikanske Erfaringskreds maa haves in mente. Alt tyder dog paa, at Systemet vil omforme ogsaa store Dele af de europæiske Landes indre Handel. Vi bør da — ogsaa her i Danmark — tage Systemet op til Drøftelse; og vi maa i hvert Fald, hvad enten vi nu synes om

Systemet eller ikke, regne med det som den Kendsgerning,
det er.

Har Forfatteren blot nogen Ret i sin Paastand om, at Ratesalgssystemets betyder, at vi staar paa Tærskelen til en Revolution i den økonomiske Videnskab og i det økonomiske Liv af næppe mindre Betydning end i sin Tid den industrielle Revolution, er Sagen jo nok en Drøftelse værd.

Tallene for U. S. A. for Aaret 1925 viser følgende:

Den samlede Omsætning af Forbrugsgoder, solgt i Detailsalg, til 38 Milliarder Dollars; heraf anslaas Ratesalget at udgøre A^xh Milliard Dollars. Udestaaende Fordringer i Ratesalg (instalment paper outstanding) anslaas til lidt over 2 Milliarder Dollars. De vigtigste Ratesalgsvarer er følgende:

Forfatteren kommer til det Resultat, at 60 % af Automobilsalget Ratesalg, og at Ratesalgets Andel i Omsætningen er 70—80 % for Møbler, 90 % for Klaverer og ca. 80 % for Vaskemaskiner, Støvsugere og Symaskiner. Selv om disse Tal er fremkommet ved Beregninger, hvis Grundlag er ret usikkert, giver de dog det hidtil bedst begrundede Skøn om Ratesalgets Omfang i U. S. A. Det vilde føre for vidt her at komme nærmere paa de benyttede Kalkulationsmetoder.

Det er straks slaaende, at Ratesalget særlig har vundet Indpas i Salget af varige Forbrugsgoder. Den staaende Indvending,der ud paa, at Ratekøberen for et Nutidsgode betaler med Fremtidsofre, hvilket skulde gøre hans subjektive Afvejelse af Nytte og Offer urigtig i Favør af Nytten, maa ændres derhen, at Betalingen erlægges sideløbende med Benyttelsenaf varige Gode; hvis vi opdeler Godet i den Række af Benyttelser, hvoraf dets Værdi repræsenterer Summen, betaler Køberen (Brugeren) gennem sine Rater hver Gang forud for et vist Antal Benyttelser af Godet. Ratesalget har saaledes

Lighedspunkter med Udleje. Prof. Seligrnann fører egentlig ogsaakun Argumentation med Henblik paa varige Goder, specielt Automobiler: „Beefsteak and eggs will probably never be sold on instalments".

Rent logisk placerer Forfatteren Ratesalget som en Del af Forbrugskreditten og atter denne som en Del af det samlede Begreb Kredit. Dialektisk hævder han derefter, at alt, hvad der gælder om Kredit, ogsaa maa gælde for Ratesalg. Han anfægter Sondringen mellem Produktionskredit og Forbrugskredit og Kapitalgoder og Forbrugsgoder og hævder, at der maa skelnes mellem Kapital og Indtægt som to forskellige Maalestokke for Rigdom. Værdien af alle Varer afhænger af de Ydelser, de afgiver, de tilfredsstiller vore Behov. Maaler vi denne Værdi i Form af periodiske Ydelser, taler vi om Indtægt, og hvis vi køber Godet for en Pris, taler vi om Kapitalværdien, der atter er den samlede nutidige Værdi af de periodiske Ydelser. Kapitalbegrebet maa derfor, mener Forfatteren, omfatte alle de Goder, der tilsammen danner den Fond, hvoraf Indtægten flyder, og man kan, hvis man vil, atter dele disse Goder i Produktionsgoder Forbrugsgoder.

Gennem en Fremstilling af det Adam Smith'ske fysiske Produktionsbegreb og det senere pengemæssige (Rentabilitet) kommer han til det psykiske Produktionsbegreb, hvor Produktion Tilvejebringelse af et Overskud af Tilfredsstillelse udover de dertil medgaaede Ofre. Produktion i denne dybere Betydning er noget subjektivt, der almindeligvis — paa en ikke nærmere beskrevet Maade — omdannes til noget objektivt. polemiserer herefter stærkt mod den gængse Opfattelse af Forbrugskredit som noget forkasteligt i Modsætning Produktionskredit og hævder, at Produktion ikke blot omfatter Virksomhed, der forøger Samfundets Vareforraad eller den enkeltes Profit, men tillige omfatter enhver Virksomhed, der bidrager til Skabelse af fremtidig produktiv Kraft elLer til Udvikling af de menneskelige Egenskaber, der fremmer Væksten af mere varierede og finere Behov, og som forøger Mulighederne for rigtig, effektiv og stedse billigere Tilfredsstillelse af disse Behov. At den trætte Forretningsmands Søndagsudflugt i sin Ratebil i Virkeligheden er en produktiv Virksomhed, er herefter let at forstaa.

Den anvendte Dialektik fejrer sin største Triumf i en Tankegang,der vise, at Ratesystemet maa forøge Opsparingen: Hvis Forbrugeren kommer i Besiddelse af den ønskede „nyttige"Genstand, dette forøge hans „efficiency" og dermed

hans Indkomst og Opsparingsevne; Afsavnet af den attraaede Genstand, som Forbrugeren savner Midler til at betale kontant, virker nedtrykkende paa hans Sind og forringende paa hans Arbejdsevne, men Ratesystemet virker i Modsætning hertil fremmende paa hans Lyst og Evne til at spare for at faa den betalt. — I Videreførelse af denne Argumentation kommer Forfatterentil Slutning, at Ratesystemet ikke betyder en blot Forskydning i Tid af Købeevnen, men antagelig medfører en reel Forøgelse af denne. „Hvis Produktionskreditten normalt forøger den produktive Kraft, hvorfor skulde da ikke paa samme Maade Forbrugskreditten (der jo ogsaa er en Afdeling af „Kredit")forøge d. v. s. Købeevnen".

Et vanskeligt Kapitel er naturligvis Omkostningerne ved Ratesalget. Koster Ratesalget mere, end det er værd; er dets Velsignelser for dyrt betalt gennem Pristillægget? Professor Seligman nægter ikke, at der her finder Misbrug Sted, og redegør de almindelig anvendte Metoder til at skjule Pristillæggets (Rentens og Risikopræmiens) virkelige Størrelse for Køberne. Metoderne er hovedsagelig: Beregning af Rente af den fulde Salgssum uden Fradrag af Udbetalingen, Beregning af Rente for faa Maaneder med Satser, der alm. anvendes ved Renteberegning et Aar, og Undladelse af ved Renteberegningen at tage Hensyn til, at Købesummen maanedlig formindskes med Afdragene. Naar saaledes et af de ældste og mest ansete Symaskine-Firmaer erklærer, at det simpelthen giver 15 %> Rabat ved kontant Betaling, betyder dette, rigtig udregnet, en Rente af 48 % ved Ratebetaling. Fra Boghandelen nævnes et Eksempel 84¹/ä % effektiv Rente ved Ratesalg o. s. v.

Professor Seligman mener dog, at dette er Mangler, der ikke behøver at klæbe ved Ratesalget, og sætter sin Lid til, at de efterhaanden vil blive afhjulpne gennem Konkurrencen. Endelig forsøger han at sno sig ud af Omkostningsproblemets haarde Virkelighed med en Betragtning af næsten hjertevindende Naivetet: „If the practice of instalment selling continues to approve itself to the consumer, it means that the cost more than pays for itself in ultimate satisfactions". Men hvorfor da overhovedet undersøge og diskutere Spørgsmaalet?

Bogen er velegnet til Udgangspunkt for selvstændige Betragtningerover Fordele, Mangler og økonomiske Virkninger, Betragtninger, som imidlertid vilde falde uden for en Boganmeldelses Rammer; dens Ensidighed vil stadig vække en økonomisk skolet Læser til Kritik og Prøvelse af de fremførteBetragtningers og Rækkevidde. At Forfatteren

som Amerikaner savner Blik for Ratesystemets sociale Virkninger,
vil næppe overraske.