Nationaløkonomisk Tidsskrift, Bind 3. række, 37 (1929)VALD. HVIDT: Bankrembourser. 244 S. Levin & Munksgaards Forlag, København 1928. Pris 8,50 Kr.F. v. Bülow. Side 183
Hvidts Bog om
Bankrembourser behandler paa en overordentligfyldig
Side 184
være Resultatet af meget indgaaende Studier, ikke mindst i fremmed Litteratur. I Indledningskapitlet søger Forf. — gennemBeskrivelse Remboursinstitutet og dets Opstaaen — at naa frem til en Defination paa Remboursen. Værdien af ForfatterensDefination dog begrænset, allerede derved, at den ikke omfatter de Tilfælde, hvor Remboursen stilles gennem andre end Banker, et Forhold der i alt Fald historisk har haft sin Betydning. Bogen falder i 3 Hovedafsnit, hvori behandles henholdsvis mellem Køber og Sælger, mellem Køber og Købers Bank og mellem Sælger og Bank. — Dernæst følger et ret udførligt Afsnit om Dokumenter, som dog falder saa meget udenfor Bogens Emne, at det nærmest maa betragtes som et Tillæg. Bogen slutter med et Afsnit om Diskontering, særligt Henblik paa Remboursveksler. Hvad angaar Bogens Hovedindhold: Diskussionen af Retsregler Remboursforholdet, skal Anmelderen kun gøre et Par enkelte Bemærkninger. Forf. har benyttet Materiale fra forskellige Retspraksis, en Fremgangsmaade, som sikkert er baade nødvendig og berettiget ved et saa internationalt Spørgsmaal som Rembourser, men det synes dog, som om han ikke altid, i sin Benyttelse af Materialet, har taget tilstrækkeligt til den Forskel, der findes i Rembourspraksis de forskellige Lande, et Forhold, han selv udtrykkelig opmærksom paa; saaledes anfører han i Forbindelse med Omtalen af den i Danmark anvendte Fremgangsmaade ved Afregning af Rembourser gennem Køber og Bank en svensk Højesteretsdom, hvor man er naaet til et med den danske Praksis stridende Resultat. Forf. har imidlertid selv tidligere gjort opmærksom paa, at Afregningsfremgangsmaaden i Sverige afviger fra den danske; der synes derfor ingen Grund til at anføre den svenske Dom paa dette Sted. Et andet Forhold, hvor Forf. synes at gaa videre, end Materialet egentlig tillader, er de Tilfælde, hvor han søger at naa til Retsreglen ud fra Forholdets Natur. Remboursens Opgavevar at yde Sikkerhed for Opfyldelse af Betalingen.Senere den gennem Remboursstillingen muliggjortelettere af Handlen til at spille ind ogsaa, og er maaske nu til Dags den Fordel ved Remboursen, som i de allerfleste Tilfælde spiller den største Rolle for Sælgeren. Forf. har nu saa at sige i Flæng brugt begge disse Fordele som Argumenter for, at ogsaa Retsreglerne maa yde Sælgeren størst mulig Sikkerhed. I og for sig skulde man synes, at Side 185
Remboursforpligtelserne, saaledes som de paahviler den remboursstillendeBank, komme til at ligge noget forskelligt, hvor Hensigten med at stille Rembours først og fremmest har været at skabe Sikkerhed for Betalingen, end hvor den har været af skaffe Financieringsmuligheder, d. v. s. skabe et Omsætningsmiddel.De Fordele fra Sælgerens Synspunkt behøver ikke altid nødvendigvis at supplere hinanden. Valget af Remboursplads kan blive forskelligt, eftersom Sælgeren læggermest paa Sikkerhed eller paa Financieringsmuligheden. Det synes derfor paakrævet, naar man støtter sin Argumenterenpaa Synspunkter, da først at have Rede paa, hvad der nu til Dags er den egentlige Hensigt ved at stille Krav om Rembours. Svaret vil muligvis blive forskelligt ved Handelmellem Lande og med forskellige Varer, men dertil kræves en udførligere Gennemgang af Remboursens Historieog end Forf. giver. Den i Indledningen til nærværende Anmeldelse nævnte Begrænsning af Emnet gør naturligvis, at en Række af de Spørgsmaal, som særlig vil interessere den økonomiske Læser, ikke behandles. Hvor Fort kommer ind paa bankmæssige Forhold i al Almindelighed, har hans Fremstilling übetinget visse Svagheder, her behersker han egentlig ikke Stoffet fuldt ud, Fremstillingen er ofte misvisende, f. Eks. Side 18, hvor Spørgsmaalet om Bankaccepten i U. S. A. behandles. Udtrykket Lov af 1913" er ogsaa en lidt aparte Maade at betegne Reserve Bank Act, en af de vigtigste Love i Bankhistorien, paa. — Fremstillingen af „bill brokers" maa nærmest betegnes som forkert, baade hvad angaar Forholdene i London, og fordi Forskellen mellem New York og London slet ikke fremhæves. Man staar her igen over for et Eksempel paa Forf. Tendens til at ville generalisere for stærkt, som ogsaa sig gældende, hvor han behandler bankmæssige Forhold al Almindelighed; det er überettiget at ville slutte fra engelsk til europæisk Banksynspunkt, som Forf. synes at gøre det. I og for sig forringer disse Fejl ikke Bogens Værdi væsentligt, økonomisk Læser vil søge til den for at læse om Bankvæsen, han kan derimod læse Bogen med Udbytte, saafremt han ønsker at sætte sig nærmere ind i Remboursspørgsmaalet, vil da, selv med Overspringelse af de juridiske naa til en mere levende Forstaaelse af Remboursens end gennem den banktekniske Litteraturs knappe og tørre Fremstillinger. F. v. Bulow. |