Handwörterbuch der Staatswissenschaften. Herausgegeben von Ludwig Elster, Adolf Weber, Friedrich Wieser. Vierte, gänzlich umgearbeitete Auflage. I—VIII Band. Jena. Gustav Fischer. 1923—i 928. Do. Ergänzungsband zur vierten Auflage. Herausgegeben von Ludwig Elster, Adolf Weber. Jena. Gustav Fischer. 1929.

' Med det i Foraaret afsluttede Supplementbind fremtræder dette tyske Standardværk og Storværk i ny Udgave. Det er mere end 10000 tospaltede Sider, der tilbydes den kundskabstørstende.Og Udgave er langt fra noget Genoptryk af den 3die, der kom i 1908^—11. Selv om der er Artikler, der er gaaet uforandret eller omtrent uforandret over, er det allermeste grundigt omarbejdet og meget nyt kommet til. Nu staar Værket her og siger for Nationaløkonomiens Vedkommende: Vi Tyskere er her, og vi vil have Lov at være her. Da Palgraves„Dictionary

graves„Dictionaryof Political Economy" for et Par Aar siden kom i ny Udgave, nøjedes man i det væsentlige med at trykke de tidligere stereotyperede Artikler op og saa tilføje Supplement bag i Bindene. Her har man skabt et helt nyt Værk og af langt større Omfang end det engelske.

Nærværende Artikel giver sig selvfølgelig ikke ud for at være en Bedømmelse af Værket som Helhed. Kun en Stab af Anmeldere vilde kunne vurdere alt efter Fortjeneste. Her skal kun forsøges som en foreløbig Orrentering for dem, der ikke er tilstrækkelig kendt med Ordbogen, at pege paa, hvordan mellem forrige Udgave og denne har sat sit Præg paa Værket. Et Tidsrum af 15^—20 Aar vil jo altid medføre baade i Videnskaben og i det praktiske økonomiske Liv. Og saa tilmed et Tidsrum med Verdenskrigen og dens Følger, med Tysklands Nederlag, med den eksempelløse med dristige sociale Eksperimenter i Rusland og andensteds, med et nyt internationalt Samarbejde og meget andet. Hvis et Værk som dette fuldt skal løse sin Opgave, maa det gøre Regnskab for disse Forskydninger. Og det forekommer at løse denne Opgave.

Først lidt om de personale Forandringer. Af de Mænd, som var Ordbogens Grundlæggere og stod paa Titelbladene for de tre første Udgaver, Forlæggeren Gustav Fischer, Socialøkonomerne Conrad, Wilhelm Lexis og Ludwig Elster samt Statsretslæreren Edgar Loening, døde Fischer allerede, mens den forrige Udgave udkom, mens Conrad og Lexis døde i Begyndelsen af Verdenskrigen og Loening i 1919. Saaledes var kun Ludwig Elster tilbage, men som Medudgivere sikrede han sig Adolf Weber i Miinchen og Friedrich Wieser i Wien; den sidste døde 1926, men hans Navn staar paa alle Hovedværkets Bind. Af Udgiverne synes Ludwig Elster at have trukket Hovedlæsset; hans Navn forekommer ogsaa under talrige og under nogle større om Befolkningsstatistik. Adolf Weber har kun skrevet om Arbejdskampe og et Par Artikler Bankvæsen, Wieser af større Artikler kun een om Pengeteori.

Ogsaa i Medarbejderskaren har Tiden naturligvis bragt store Forandringer. Nogle Artikler af afdøde Medarbejdere er blevet staaende. men de fleste dødes Navne er naturligvis forsvundetfra Forfatterrække. Der er i alt over 300 Medarbejdere, og af disse er omtrent 90 Kendinge fra tredie Udgave. Mange af disse hører til de kendteste Navne i tysk Socialøkonomi. Der er Stephan Bauer, der bl. a. har skrevet

den meget omfattende Artikel om Arbejderbeskyttelse, Karl Biicher, hvis store Artikel „Gewerbe" genoptrykkes med nogle faa Tilføjelser, Karl Diehl, der ikke blot har skrevet om de samme Personer som i tredie Udgave, men en Række Artikler vedrørende Anarkisme, Socialisme og Kommunisme, Heinrich Dietzel, hvis største Bidrag er den samme Artikel om Bismarck som i tredie Udgave, K. Th. v. Eheberg, som gennemgaaende har skrevet de samme finansvidenskabeiige Artikler som før, men helt omarbejdede, Bernhard Harms med Artiklen „Arbeit", Heinrich Herkner, hvis store Artikel om Arbejdstid er afpasset efter de ændrede Forhold, Robert Liefmann, der skriver om Karteller, Trusts og andre Kombinationer, om Kaliindustri og Petroleum, W. Lotz, som foruden visse Bankspørgsmaal behandlerStatsgæld, Sartorius von Waltershausen, der navnlig skriver om Ud- og Indvandring og i Supplementbindet en Artikelom Georg von Schanz, der skriver finansielle Artikler, den største, meget betydelig omarbejdet, om Arveskatten,Werner som ganske vist kun figurerer med Artiklen Hausindustrie, bearbejdet af Meerwarth, Heinrich Waentig med Artiklen Kunstgewerbe, Friedrich Zahn, der ikke blot skriver talrige mindre statistiske Artikler, men i Supplementbindetden 100 Sider store Afhandling om Tysklands økonomiske Genopbygning, og Valdemar Zimmermann, der forudenmed omarbejdet Artikel om Tarifoverenskomster bidrager med en almindelig orienterende Artikel om Arbejdere og Arbejderspørgsmaal. Af gamle bekendte Medarbejdere, der ikke hører til de socialøkonomiske Universitetsprofessorers Kreds, kan nævnes Dr. Hans Cruger, der behandler alle Slags kooperative Foreninger, og Professor Alfred Manes, der har skrevet talrige forsikringsvidenskabelige Artikler. Men mange af de gamle store er forsvundet, ikke blot afdøde som Conrad Philippovich, Schmoller og Adolph Wagner, men ogsaa enkelte endnu levende som Lujo Brentano. Men for de gamle, der faldt, har der været Stedfortrædere nok. Det vilde være for vidtløftigt eller let kunne føre til uretfærdige Forbigaaelser, hvis de nye Navne skulde gennemgaas. I det følgende vil der under Omtalen af en Række enkelte Artikler blive Anledning til at nævne en Del af dem.

Det er den rent saglige Fornyelse af Handwörterbuch, der
staar i Forgrunden af Interessen. Først og fremmest: Hvordan
afspejler Krigen og dens Virkninger sig i den nye Udgave.

I tredie Udgave indgik Ordet Krig overhovedet ikke i
Overskriften over nogen af Artiklerne; kun hist og her var der

Hentydninger til Krigsøkonomi og lignende. I den nye Udgaveoptager Ordet Weltkrieg tre Spalter i Sagregistret. Og flere Artikler handler særlig om Krigsproblemer. Den vigtigsteer Kriegswirtschaftslehre und Kriegswirtschaftspolitik" (V, S. 984—1022), skrevet af Professor Götz Briefs i Berlin. Han gaar imod den Opfattelse, som enkelte har gjort gældende, at der skulde findes en særlig Krigsnationalekonomi, forskellig fra den almindelige Nationaløkonomi, men giver en klar Udsigt over de væsentligste krigsøkonomiske Foreteelser og det offentligesForanstaltninger Krigen i Tyskland; kortere behandlesØstrig Verdensøkonomien under Krigens Indflydelse. Som Krigens faar ogsaa Fredslutningens Spørgsmaal indgaaende Behandling, især i den store Artikel „Friedensverträge" (IV, S. 410_—528). Først gives de juridiske Synspunkter. Men her skal særlig gøres opmærksom paa Professor Christian Eckerts Behandling fra statsvidenskabeligt Synspunkt. I Grunden er hans velskrevne, men ogsaa med mange Dateringer forsynede lange Artikel en Fremstilling af et Stykke moderne Historie, der begynder med Fredsfølerne under Krigen, har sit Midtpunkti Tilblivelse og Indhold, og endelig redegør for dens og de andre Traktaters Skæbne i det virkeligeLiv til April 1926. Naturligvis er den skrevet fra tysk Synspunkt, men langt fra uden Forstaaelse af andre. Om Clemenceau hedder det med bitter Anerkendelse: „C. har været en usædvanlig klog politisk Fører. Han var i Diplomatiet en endnu betydeligere Strateg end Foch i Krigen, beherskede hele Forhandlingsteknikken, som i sin Tid hans Forgænger Talleyrand i Wien, til yderste Fuldkommenhed, var langt det mest fremragende Medlem af Firemandsraadet". Om Wilson siges, at han var ikke, som mange Tyskere tror, „kun en fraseelskendeHykler", „en ærlig Mand, der havde fundet dristige Ord, men paa ingen Maade var de store Opgaver voksen, som han havde stillet sig". Der er naturligvis en stærk Klage over de umenneskelige Byrder, som er lagt paa Tyskland, men det er jo kun, hvad Keynes og andre udenforstaaende for længst har paapeget. Nær til denne Artikel slutter sig „Reparationen" (VII, S. 45^—83), skrevet af Professor Gutmann i Jena; her faar man de mere tekniske Detailler ved Ordningen af Tysklands Betalingsforpligtelser.

En Række andre nye Artikler belyser Tysklands økonomiskeStilling Krigen. Det gælder f. Eks. Artiklen „Rentenmark"og i Supplementsbindet om de to politiske Modstandere, som dog hver for sig har haft Betydning for den

økonomiske Genopbygning, Karl Helfferich og Walther Rathenau. Men Hovedartiklen er dog den tidligere nævnte af Friedrich Zahn, „Wirtschaftsaufbau Deutschlands" (Suppl. S. 960—1084). Det er i Grunden en hel Tysklands Statistik, men med den tydeligt udtalte Tendens at pege baade paa den Kraftudfoldelse, som finder Sted i Tyskland, og de forfærdeligt tyngende Lænker, hvori Riget er smeddet. Ved Sammenligning mellem Resultaterne af Folke- og Erhvervstællingen 1925 og de tilsvarendeData før Krigen belyses Befolkningsforhold, social Lagdeling og de forskellige Hovederhverv, navnlig Industrien. Til sidst skildres Sammenspillet mellem de forskellige Erhvervsgrene,den og stedlige Sammenfletning, ogsaa Forholdet til Verdensmarkedet. For Befolkningsstatistikkens Vedkommende udfyldes denne Artikel af Dr. Friedrich Burgdörfers „Bevölkerungsstatistik",(Suppl. 99^—134), som fører Tallene længere frem end de tilsvarende Artikler i Hovedværket. Intet kan være bedre egnet til at vise Verdenskrigens ganske enestaaende Følger end det Diagram S. 120, i hvilket den tyske BefolkningsAldersfordeling er sammenstillet med den i 1910. Det er ikke den forøgede Forskel mellem Mandssiden og Kvindesidenfor lang Række Aldersaar, ikke engang den i Forhold til 1910 absolutte Tilbagegang af Mænd i Aldersaarene 30^—35 Aar, begge hidrørende fra Mandefaldet i Krigen, der behersker Billedet. Men det er de frygteligt formindskede Aldersklasser 5—95^—9 Aar, stammende fra det stærkt formindskede Fødselstal under Krigen. Og dette Indhug gør sig lige stærkt gældende paa Mands- og Kvindesiden. .

Men skønt naturligvis Tysklands Forhold staar i Forgrunden,glemmes ikke andre Lande. Den Interesse for Rusland, som er kommet frem efter 1917, giver sig karakteristiskeUdslag. er der to nye Artikler „Agrarreform in Russiand" (I. S. 81—96) og „Feldgemeinschaft in Russiand" (111, S. 948—967), begge af Professor Preyer i Königsberg. Men det er naturligvis særlig Bolsjevismen, man vil vide Beskedom. mindre Artikel derom findes i Hovedværket, men grundig Besked nær op til Øjeblikket giver først Supplementbindet,hvor Hans-Jiirgen Seraphim i Rostock har skrevet baade en stor Artikel om Bolsjevisme (S. 200^—239) og en Artikel om Lenin. Lenin er den eneste ikke-tyske Personlighed,der en saa fremtrædende Behandling. I Hovedartiklenom skildres først den historiske og teoretiskeBaggrund, Hovedsagen er Fremstillingen af dens økonomiske Politik. Der skelnes mellem de tre Perioder:

Overgangsperioden (1917^—18), Krigskommunismens Periode (1918—21) og Statskapitalismens Periode (1921 til Dato). I den anden Periode er det, at man forsøger en gennemført Kommunisme, mens man i den tredie Periode, navnlig paa Grund af Bøndernes Modstand, gaar paa Akkord med Virkeligheden. Det vises nu klart, hvordan Agrarpolitikken, Industripolitikken, den indenlandske og den udenlandske Handelspolitik, FinansogPengepolitikken, endelig Socialpolitikken fremtræder i de forskellige Perioder. Artiklen om Lenin er af biografisk og karakteriserende Art. Dens Konklusion kan findes i følgende Udtalelse: „Med Rette er det blevet fremhævet, at alt, hvad Lenin udrettede, just er at føre tilbage til hans enestaaende Personligheds Indflydelse, til den Trolddomsmagt, hans Autoritet udøvede. Men dermed er samtidig hans, al materialistisk Teori trodsende, Betydning for Udformningen af det samlede Fænomen:Bolsjevismen Lenin er den sikreste Gendrivelse af hans eget Værk". I Forhold til de russiske Forhold har de i visse Retninger ogsaa ejendommelige italienske Tilstande fundet liden Paaagtelse: Fascisme er ikke behandlet.

Mange Artikler giver Udtryk for de sociale Strømninger, som er kommet frem ikke blot i de to nævnte Lande, men over hele Verden. At „Achtstundentag" har faaet en særlig Artikel (af Stephan Bauer), der særlig behandler den nyeste Fase, at der ligeledes er nye Artikler „Betriebsräte", „Sozialisierung"o. v. peger altsammen paa Tendenser, forbigaaende eller mere varige, som er kommet frem i Efterkrigstiden. I øvrigt vil man naturiigvis rundt omkring i gammelkendte Artiklerfinde nyt socialt Stof. Den sociale Lovgivning, som ogsaa er behandlet paa mangfoldig Maade i Hovedværket, er ført nær op til Øjeblikket i de to vigtige Artikler i Supplementbindet„Internationale (5.504^— 627) af Direktøren for det internationale Arbejdsbureau Albert Thomas og „Sozialversicherung" (S. 818^—61) af Professor Moldenhauer i Köln. Thomas' Artikel behandler adskilligt mere end Arbejderbeskyttelse i strengeste Forstand. Den indledesmed historisk Oversigt. Naar det her hedder (S. 517), at den første Stat, der indførte en Arbejdsløshedsforsikring paa Statsgrundlag var Storbritannien, kan det misforstaas. Menes der en statslig Tvangsforsikring, er det rigtigt. Ellers maa man vel henvise til den norske Lov af 1906 og den danske af 1907. Til Forhistorien føjes en Skildring af den internationaleArbejdsorganisation Konferencerne op til den Ilte i Sommeren 1928. Hovedindholdet er en Gennemgang af den

nyeste Udvikling og det nuværende Standpunkt paa ArbejderbeskyttelsensHovedomraader: og Arbejdsforfatning,Lønbeskyttelse, i snævrere Forstand, hvorunder Regulering af Arbejdstiden, og Beskyttelse af arbejdsløse.I afsluttende Overblik anser Thomas trods alle Vanskelighedermed af Overenskomsterne o. s. v. alligevel det internationale Samarbejde for at være paa rette Vej. Hvad der er vundet, er „en Slags international socialpolitisk Moral. I flere og flere Lande gælder det nutildags som Uret, naar Arbejderbeskyttelsens Standpunkt staar væsentlig tilbage for det, som finder Sted i andre Lande, og som ogsaa vilde være muligt i ens eget Land". Moldenhauers Artikel om Socialforsikringindskrænker i det væsentlige til at fremstille den nyeste Udvikling. Interessante Bidrag gives til Oplysning om Belastningen ved den sociale Forsikring; blandt Bjergarbejderne i den tyske Knappschaftsforsikring synes den i nogle Tilfælde at udgøre omkring 30 % af Lønnen. I Tabelbilagene ved Slutningen af Artiklen, ganske overvejende tyske Tal, lægger man i en international Oversigt over Sygekassernes Udbredelse Mærke til, at den danske frivillige Sygeforsikring 1925 omfattede42,6 af hele Befolkningen, medens Pligtforsikringen i Tyskland og Storbritannien kun omfattede henholdsvis 30,5 % og 35,7 % af Folketallet.

Af Omraader, hvor den nye Udgave betegner et Fremskridt,kan det praktiske Erhvervsliv, navnlig Industrien. En Del vigtigere Industrier behandledes ogsaa tidligere i særligeArtikler. nu er alle Industrigrene kommet med. Der er bestandig givet en kort historisk Oversigt over den paagældendeIndustris og Hovedtræk af dens Karakteristik.Udførligt saa Tysklands Indsats beskrevet; her som i Zahns Artikel om Tysklands Genopbygning mærkes Paavirkning af den nyere Lære om Ståndort. Der er ikke blot som før nogle Artikler om Landbrug, men ogsaa en særlig om Havebrug.Hotelvæsenet en særskilt Artikel. Nye Erhvervsgrenesom og Luftsejladsen træder frem. Af stor Interesse for dem, der beskæftiger sig med Udviklingen af praktisk Erhvervsliv, er en Række Artikler „Rationalisierung" i Supplementbindet (S. 709—816). Dr. J. Gerhardt i Miinchen behandler Rationaliseringen i Industrien. 81. a. bliver Taylorsystemetfremstillet bedømt. Kritikken gaar ud paa, at det hverken tager tilstrækkeligt Hensyn til fysiologiske eller psykologiskeLove, er alt for mekanistisk. Kortere Behandling

faar Rationaliseringen i Haandværket, Landbruget, Handelen og
endelig i Husholdningerne.

Men af Socialøkonomer i hvert Fald vil der jo ogsaa stilles Spørgsmaal til den nye Udgave angaaende Videnskabens Udvikling i de snart 20 Aar, siden 3die Udgave udkom. Mange vil i første Række søge til den Artikel, der hedder „Volkswirtschaft und Volkswirtschaftslehre". I de første 3 Udgaver den tilsvarende Artikel skrevet af Gustav Schmoller. I denne mærkede man over alt Schmollers Overlegenhed over for Stoffet; baade med Hensyn til Videnskabens Udvikling og med Hensyn til Metoden gav han en udmærket Udsigt; uden at skjule sit eget Syn stillede han hver Ting paa sin Plads. Det er naturligt, at man nu har villet lade denne Artikel skrive fra ny. Valget er faldet paa Professor Voigt i Frankfurt, der bl. a. ogsaa har skrevet om Teknik og økonomi. Men hans Artikel om Nationaløkonomien (VIII. S. 786_—856) forekommer ikke Anmelderen at kunne bære Vand imod Schmollers. At hans Synspunkter er helt andre, vilde kun i og for sig være forfriskende, hvis ikke denne Nyorientering var forbunden med en alt for stor Tilbøjelighed til at ride egne Kæpheste og fortabe i lange Betragtninger, som ikke hører hjemme i en Haandbog som denne. Maaske det kan gaa andre anderledes, men det forekommer mig, at af de Artikler, jeg har læst i det store Værk, er denne centrale Artikel den eneste, som ikke giver Svar paa de Spørgsmaal, man uvilkaarlig møder med. Man vil jo blandt andet søge en, om end nok saa kortfattet, Orientering i den nyeste Socialøkonomi, saadan som Schmoller gav det paa knap en halv Snes Sider i sin Artikel. Voigt omtaler ligesom mere tilfældigt nogle Navne. Men en Oversigt mangler ganske. I det hele forekommer hans Artikel mig lige saa fattig paa Positiviteter, som Schmollers var rig derpaa.

Men medens Voigts Artikel ikke giver mange Bidrag til Belysning af nye Strømninger, ud over hans egne Synspunkter, spores naturligvis i mange andre Artikler Tendenser i Videnskaben,som er kommet frem i den sidste Snes Aar. Saaledes kan nævnes en Del sociologisk orienterede Artikler. Franz Oppenheimer skriver om Staten i økonomisk Henseende (VII. S. 757—779), for en stor Del en Genoptrykning af Adolph Wagners Artikel om dette Emne, men dog stærkt udvidetmed egen Sociologi. Og Othmar Spann har rundt omkring skrevet en Del sociologiske Artikler, først og fremmest selve Artiklen „Soziologie" (VII, S. 650—667), der ikke fandtes i tidligere Udgaver. Her findes en saadan Udsigt

over den sociologiske Forsknings Udvikling og nyere Standpunkt, som savnes for Socialøkonomiens Vedkommende. Andre af Spanns Artikler behandler Egennytte, Klasse og Stand, Organisation,Universalisme s. v.

Med Hensyn til Genstande, som Nationaløkonomien i nyeste Tid særlig har kastet sig over, kan man bl. a. pege paa den nye Artikel „Konjunkturforschung und Konjunkturpolitik" af Docent Muller-Armack i Køln, som er optaget i Supplementbindet 645^—677). I Hovedværket har Arthur Spiethoff under den gammelkendte Etikette Kriser (VI, S. 8—91)8^—91) behandlet det samme Emne i en Artikel, om hvilken Muller-Armack siger, at den indeholder „den tyske Konjunkturbeskrivelses Mønsterpræstation". det nye Navn, som Artiklen i Supplementbindet og Artiklens Tendens viser hen til den nyeste Fase i Forskningen paa dette Omraade. Muller-Armack synes ikke blot at slutte sig til dem, der betragter den egentlige Krise som noget mere tilfældigt og nu i Grunden overvundet, men han anser end ikke Depressionen som et nødvendigt Gennemgangsled. synes, som han tenderer imod at føre det, som eengang var Kriseforskning og nu Konjunkturforskning over til at være ganske overvejende Højkonjunkturforskning.

Hvad der i det foregaaende er nævnt, maa kun betragtes som smaa Udpluk af Handwörterbuchs store Rigdom. Det har kun været Meningen at pege paa den Flid og Aarvaagenhed, hvormed tysk social-økonomisk Videnskab trods alle Vanskeligheder arbejdet siden Krigen. Selv den, der maaske i og for sig føler sig mere draget til engelsk eller amerikansk Socialøkonomi, den, hvem Tyskerne let kan blive for filosofiske og abstrakte, maa indrømme, at intetsteds brænder Videnskabens Esse stadigere, intetsteds smeddes der ihærdigere paa alle dens Dele end i Tyskland. Derom er Handwörterbuch et fuldgyldigt Vidnesbyrd. Even Marstrand.