HENRIK PEDERSEN: De danske Landbrug. Fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V's Matrikel 1688. 482 S. Gyldendalske Boghandel. 1928. Pris 12 Kr.

Da Lektor Henrik Pedersen i Februar 1926 døde, efterlod han sig et næsten færdigtrykt Værk, som en Kreds af Venner nu har udgivet med Støtte fra Carlsbergfondet. Det statelige Værk paa over 500 Sider giver i tabellarisk Form en Oversigt over Ejendommene her i Landet i Aarene 1682^—88, deres Hartkornstilliggende og det dyrkede Areal. I Værkets Tabel I er disse Oplysninger meddelte for hver Bosættelse, d. v. s. Landsby eiier enligt liggende Gaard, og for hver Landsby gives der Oplysning om Antallet af Gaarde og Huse med Hartkorn, Antal Huse uden Hartkorn samt anden skyldsat Jord. En Sammentælling oplyser, hvor meget Hartkorn og hvor stort Areal i Tdr. Land Landsbyen havde. I Tabel II er disse Oplysninger summarisk for Herreder, Amter og Landsdele. 111 giver for hvert Amt Oplysning om „Besiddelsesforholdet" Kirkegods, Universitets- og Skole-Besiddelse, og borgerlig Besiddelse). I fjerde og sidste Tabel belyses, ligeledes amtvis, Ejendommenes Størrelse efter Hartkornstilliggende.

Disse Tabeller har Henrik Pedersen personligt udarbejdet paa Grundlag af sin Gennemgang af det endnu bevarede, meget udførlige og nøjagtige Materiale vedrørende Matriklen 1688, og hans Arbejde er saaledes intet mindre end et statistisk Tabelværk over Danmarks Jordbrug for 250 Aar siden — en Forløber for de moderne Tabelværker, det Statistiske Departementudsender.

mentudsender.Ved Siden heraf har Arbejdet stor topografisk Betydning, idet man fra Sogn til Sogn finder Oplysning om de gamle Landsbyer, og saaledes kan følge Bebyggelsen her i Landet helt ud i de Egne, hvor Landsbyen afløses af Enkeltbosættelser.Cand. Helge Nielsen har hertil udarbejdet et Stednavneregister med over 11 000 Navne. I en Indledning har Underarkivar Svend Aakjær givet en Redegørelse for Henrik Pedersens Plan for Arbejdet, og herunder meddelt interessanteOplysninger hvorledes Regeringen i 1680'erne magtede det store Arbejde at matrikulere og skyldsætte al Danmarks Jord.

Naar man ser dette imponerende Værk, savner man jo bittert en Tekstafdeling, der viste, hvad der kunde udledes af disse Tabeller til Belysning af Datidens økonomiske Historie og særligt naturligvis Landbrugshistorien. Sygdom og Død forhindrede Henrik Pedersen i at udføre denne Del af det planlagte Arbejde, men han har i 3 mindre Afhandlinger i Historisk Tidsskrift vist, hvad der ligger gemt i det mægtige Talmateriale.

I Afhandlingen „Om Udsæden og det dyrkede Areal paa Falster" fastslog han Betydningen i Matriklen 1688 af Begrebet nemlig som Udtryk for hele det Areal, der var under Rotation, ikke for det Areal, som det enkelte Aar bar Afgrøde. I Forbindelse hermed belyste han Vanskeligheden ved at fastslaa Størrelsen af det aarligt besaaede Areal, fordi Driftsformen ofte var forskellig for de forskellige Marker, der hørte til Landsbyen.

I „Nogle Træk til Belysning af Hovedgaardsbedriften i sidste Halvdel af det 17 de Aarhundrede", gav Forf. paa Grundlag af sit Materiale en meget interessant Udredelse af Hovedgaardenes Historie, deres Opstaaen enten som Nybrud i hidtil udyrkede Egne eller som Dele af den gamle Landsby. Han paaviste her Tilfælde, hvor Hovedgaarden endnu helt eller delvis var i Driftsfællesskab med Landsbyens Bønder, Tilfælde, hvor den havde skilt sig ud fra Landsbyen (og bemægtiget sig Byens Overdrev), og endelig Tilfælde, hvor Hovedgaarden som Gøgeungen — havde kastet Bønderne ud af Reden og nu sad inde med hele Landsbyens Jord, og med den gamle Landsbykirke liggende ene tilbage i Herregaardens

I en særlig Afhandling om „ødegaarde" gav Forf. en
Righoldighed af Oplysninger om det interessante sociale Fænomen,at
kunde ligge øde hen, fordi ingen vilde dyrke

den. Han oplyste her, hvad man ikke tidligere havde vidst, hvor mange øde Gaarde og Huse det drejede sig om, og paaviste,hvad var af største Interesse, at Vornedskabet ikke bidrog til at formindske Ødegaardenes Antal; skønt nemlig Vornedskabet kun fandtes paa Sjælland, havde denne Landsdel dog det største Antal Ødegaarde.

I disse 3 smaa Afhandlinger har Henrik Pedersen vist, hvorledes han selv kunde gøre det døde Talmateriale levende, og det er trist, at han ikke naaede at fuldende sit Arbejde, fordi han, mere end nogen anden, sad inde med Betingelserne for at kunne gøre det: fra de unge Aar Kendskab til praktisk Landbrug, grundig historisk og socialøkonomisk Viden, en inderlig Fordybelse i og Kærlighed til selve Emnet, og endelig en videnskabelig Redelighed, som kun faa har den. Det er en rig Arv, Henrik Pedersen efterlod sig ved sin Død, og man maa jo haabe, at andre vil kunne tage Arven op efter harn.