J. WEDERVANG: Om Inntektsanvendelsen særlig Opsparingen i Norge. H.Aschehoug & Co. Oslo. 1927. (78 S.).

Professor Wedervangs lille Skrift er udgivet af en Komité af 6 Erhvervsorganisationer tiltraadt af Repræsentanter for Finansdepartementet, Centralbureau og Norges Bank til Undersøgelse af Norges økonomiske og financielle Forhold. Emnet for Undersøgelsen er den faktiske Opsparing i Norge og Baggrunden for dens Iværksættelse og for stor Del ogsaa for Komitéens øvrige Arbejde synes at være Frygten for, at Opsparingen nu er alt for lille og meget mindre end tidligere.

Da vi i Danmark savner Opgørelser fra de senere Aar om Opsparingens Størrelse og vel har Grund til at nære den samme Frygt, er det nyttigt at se paa, hvorledes man i Norge har grebet Sagen an, og hvilke Resultater man der har naaet.

Wedervang har anvendt to Metoder til Beregning af OpsparingensStørrelse Krigen. For det første er undersøgt Mængdeforøgelsen af forskellige Formuegenstande og derefter udregnet en samlet Tilvækst paa Grundlag af Nationalformuens Sammensætning paa et bestemt Tidspunkt. Og for det andet har man optalt de „synlige Opsparinger" gennem Forøgelsen af Bankindskud og Forsikringsreserver, Emissioner o. s. v. Efter den sidste Metode er det et meget vanskeligt og tvivlsomtSpørgsmaal, man skal undgaa Dobbeltregning samt Medtagelse af tilsyneladende ny Kapitaldannelse ved Konverteringer, Overgang fra Privatdrift til Selskabsdrift o. s. v. og endelig at faa den „usynlige Opsparing" ved Forbedringer i de

enkelte Virksomheder med. Efter den første Metode harW. f. Eks. følgende aarlige Stigninger for Perioden før Krigen: JordbrugsarealI—lVipCt., _—lVipCt., Husdyr 0,5^—0,8, Landbrugsinventar IV2, Bygninger 1 x/sx/s ä2, industrielie Maskiner, Fiskeri, Søfart og anden Transport 5 pCt. Resultatet bliver et Gennemsnit af 3 pCt. om Aaret umiddelbart før Krigen og svarende hertil en Opsparingpaa —12pCt. af Indtægterne i 1906 og 14—15pCt. i 1912^—14. Den anden Metode, Undersøgelsen af den „synligeOpsparing" Pengeform, giver samme Resultat med Hensyntil Periode.

Støttet bl. a. paa den for de senere Aar meget usikre Beregning over den synlige Opsparing, der viser smaa og delvis negative Tal, og under Hensyn til, „at Bedrifterne saa at sige er nødsaget til at sørge for Dannelse af Reserver, som ikke kommer frem i Regnskaberne," samt „at det maa anses for utvivlsomt, at der spares Midler op for norsk Regning udenlands eller i Former, som unddrager sig statistisk lagttagelse i Landet," og endvidere støttet paa „Kapitalproduktionens" fra 51^—52% af de ulykkesforsikrede Arbejdere Krigen til 44^—46 pCt. i 1922^—24, nogen Stigning i Forbrugsvarernes Andel i Importen, Reallønnens Stigning paa andre Indtægters Bekostning, samt Skatternes og de offentlige Foretagenders Vækst, kommer Wedervang til, at Opsparingen maa antages at være gaaet ned til ca. V3 af, hvad den vilde have været før Krigen. Medtages Beskatningen som den 3. Hovedpart i Anvendelsen af det norske Samfunds Indtægter, og tages der Hensyn til Kapitalforbruget udover den virkelige Indtægt, bliver Resultatet følgende Fordeling:

Disse norske Tal fra før Krigen stemmer meget godt med tilsvarende fra andre Lande, og ogsaa der finder man en Nedgang Opsparingen. I hvor høj Grad den store Nedgang i den norske Opsparing er et forbigaaende Konjunkturfænomen, er det umuligt at sige. Men W. har sikkert Ret, naar han stiller i Udsigt, at Deflationen vil fremtvinge et nyt Delingsforhold, ved at Kreditorernes Andel forøges.

Forf. kommer ogsaa ind paa de foreliggende sparsomme
Oplysninger om Opsparingens Fordeling mellem Klasserne;
han antager, at man kan regne med 3—4pCt. Opsparing for

Arbejderne som Helhed og nævner forskellige Beregninger,
hvorefter Arbejdernes Opsparing saavel i Tyskland som i Englandudgjorde
Vio.

Undersøgelsen af Opsparingens Fordeling mellem Klasserne har stor Interesse for Bedømmelse af den egentlige Velstandsfordeling: Fordeling, og desuden, naar man ved et Studium angaaende Formuernes Opstaaen nærmere undersøger, hvorledes Opsparingen (taget i moralsk neutral Betydning) eller Formuetilvæksten foregaar.

I det her omtalte Skrift, hvor det drejer sig om Nedgangen i et Lands nutidige Opsparing, har Klassernes ulige Spareprocenter Interesse paa Grund af Lønningernes og de progressive Skatters forøgede Andel i Indtægterne. Det kan tilføjes, at da det netop er de Velhavende, der normalt bærer en Hovedpart af Opsparingen, vil Gennemførelsen af en ny Overklasseluksus som Automobilismen let forstærke det Minus i Landets Opsparing, skyldes Konjunkturerne, samt Omfordeling til Fordel for de mindre besiddende Privatpersoner og de offentlige Foretagender.

Forfatteren slutter med, at saavel Forbruget som Beskatningen en for stor en Del af Nationalindtægten. Da det ikke kan lade sig gøre at skaffe de til Landets Udvikling nødvendige ude fra, maa Opsparingen sættes op, og dette skulde ogsaa være muligt, da Produktionskapasiteten er øget betydeligt i Krigsaarene. „Ved å stive op arbeidslysten i alle samfundslag, ved å sette våre overdrevne krav til levemåten i videste forstand noget ned, ved å ophøre med unyttige offentlige private kapitalanvendelser, kan vi klare å oprettholde et anstendig levesett og tillike sørge for vårt kapitalbehovs dekning". — Fortolkning og Gennemførelse af denne vel ogsaa Danmark rigtige Sætning maa nødvendigvis føre til Interessemodsætning og Strid.

Derimod kan alle Nationaløkonomer vist være enige om, at det vil være nyttigt, ikke alene til Belysning af de senere Aars eventuelt foruroligende store Nedgang i Opsparingen ogsaa Danmark at faa foretaget en grundig Undersøgelse angaaende nutidige Størrelse og Fordeling mellem Klasserne. „ „ x.