ELIOT, CLARA: The Farmer's Campaign for Credit. D. Appleton and Company, New York and London 1927. 312 S.

For dem, der ønsker en samlet overskuelig Fremstilling af den amerikanske Landbrugskredits Udvikling, vil det lønne sig at læse Eliot's Bog. Den frembyder endvidere den Fordel, at den i større Udstrækning end andre Bøger om samme Emne giver Baggrunden for denne Udvikling og undersøger Virkningen de forskellige Forholdsregler til Fremme af Landbrugskreditten, er blevet taget siden Federal Reserve Banksystemets før den Tid og strengt taget indtil Federal Farm Loan Act 1916 var Landbrugskreditten uden Organisation.

Bogen begynder med en interessant omend noget skitsemæssighistorisk
der viser, hvorledes LandmandensKrav

densKravom Kredit har spillet en Rolle i Udviklingen af Penge- og Bankvæsenet allerede fra Tiden før Løsrivelsen fra England og sat sine Spor baade i Striden om „greenbacks" og om Dobbeltmøntfoden. Dernæst behandles Spørgsmaalet om baade kort og lang Landbrugskredit, og i Tilslutning hertil beskrives the Federal Farm Loan Act og den Side af Federal Reserve-Systemet, som særlig tager Sigte paa Landbruget. Den senere Udvikling af Kreditlovgivningen var især en Følge af Landbrugskrisen efter Verdenskrigen. Forfatteren gennemgaar derfor denne Krise og dens finansielle Sider omhyggeligt. Bogenslutter med en Gennemgang af the Agricultural CreditsAct og af en Række Forslag, Kongressen har behandletsiden.

Bogen er velskreven, men upersonlig. Man faar ikke Indtrykket af, at Forfatteren har anstrengt sig meget for at naa til personlig Opfattelse af Enkelthederne i det Spørgsmaal, hun behandler. De pro et contra, der findes i Bogen, bestaar væsentligst Citater fra andre Forfattere eller fremtrædende Personer Landbrugsverdenen; det er jo i og for sig fortjenstfuldt, i dette Tilfælde bærer de Citater, der bringes, ofte et Tilfældighedens Præg, lidt Kildekritik er godt ogsaa i andre Discipliner end Historieskrivningen.

Bogen har paa enkelte Punkter ogsaa Interesse for den, der interesserer sig for amerikansk Bankvæsen i Almindelighed, idet den kaster Lys over et Par Sider af Federal Reserve-Systemet,som synes maa betegnes som hørende til de svage. Den ene er denne Lovgivnings mange Detailbestemmelser, den anden det uhyre Antal af smaa Banker. Bestemmelsen, at Veksler, trukket for „agricultural purposes", kan have 6 MaanedersLøbetid alligevel diskonteres af Reserve Banks, er i og for sig ikke nogen Detail, men for at man i Praksis kan sondre mellem, hvad der maa siges at være til Brug for Landbrugeller andet Brug og for at sondre mellem, hvad der kort udtrykt er Driftskredit og hvad der er Anlægskredit, har Federal Reserve Board udstedt en Række Forordninger og truffet Afgørelser, der baade er indviklede og uforstaaelige fra et bankmæssigt Synspunkt, der dog maa gaa ud paa at vurdere,om vil blive fri indenfor den tilladte Løbetid eller ikke. Eliot's Bog bringer adskillige Eksempler paa saadanneAfgørelser uden dog at kritisere dem. Veksler, trukne for at købe Køer, Heste eller Tractors, kan diskonteres, derimodikke Motorvogne til et Transportselskab eller til at bygge Silo'er for. Det er fast Anlæg. Kan et Stykke Land

først dyrkes efter at være drænet, er det efter Federal Reserve Boards' Mening fast Anlæg af Kapital, har Marken derimod været dyrket før Dræningen, kan en Veksel for at skaffe Penge hertil godt diskonteres. Et Vandingsselskab, som sælger Vand til Farmerne til Overrislingsbrug, kan nok faa diskonteret Vekslerfor skaffe Penge til Lønninger, men kun med de sædvanlige90 Løbetid; den Veksel, hvormed Farmeren betaler Selskabet, tilstaas derimod 6 Maaneder. Købmanden, der anskaffer en Traktor, faar kun 90 Dage, til Gengæld kan han faa diskonteret en Veksel for at købe en Silo. Grænsen er naturligvis klarere her; men alligevel dukker uvilkaarligt det Spørgsmaal op, hvorledes kontrolleres disse Regler i Praksis, og forstaar Bankerne paa Landet, der jo ofte er meget smaa Foretagender, i det hele taget at følge disse Bestemmelser. Ens Tvivl bestyrkes ved at læse om de Misforstaaelser, FederalReserve Erklæringer gav Anledning til under Deflationstidenikke blandt Landmændene selv, men ogsaa blandt Medlemsbankerne. En saadan Medlemsbank- havde fra sin Reserve-Bank faaet et Vink om at formindske sin Rediskontering,Banken resolut med 2 Ugers Varsel alle de Kunder, der havde Laan paa Bomuld. Banken havde nemlig laant nok paa Bomuld til at dække hele Rediskonteringsgælden med. En Korrespondance med Reserve-Banken medførte dog en for Kunderne mindre katastrofal Ordning. At Landbrugskredittener betryggende ved at have alle de smaa Bankersom maa anses for langtfra at være Tilfældet,derpaa baade det forholdsvis ringe Omfang af den Kredit, som er ydet gennem Federal Reserve-Systemet, den høje Laanerente paa Landet og de mange Forsøg paa ad andre Veje at yde den nødvendige Kredit.