FIN LUND: Amerikansk Bankvæsen (Federal Reserve Systemet). Det Berlingske Bogtrykkeri, København 1927. 117 Sider.

Forf., der er udsendt dansk Konsul i San Francisko, giver den foreliggende Bog, som det allerede fremgaar af Undertitlen, Skildring af U. S. A.'s Seddelbankvæsen. Stoffet er overvejende historisk, og det er som saadant inddelt efter Tidsrum. Fremstillingen former sig derfor for en stor Del som en kronologisk Sammenstilling af Data.

I de indledende Kapitler er der lagt Vægt paa at belyse den politiske Baggrund for Federal Reserve Systemets Tilblivelse. en Gengivelse af Federal Reserve Actens 30 Sections Forfatteren i 5 Kapitler det nye Seddelbanksystems Livshistorie indtil 1927 (31/V)(³¹/V) og søger i et afsluttende at gøre dets Facit op. Man efterlyser paa dette Sted Nutidsrelief fet, som maa vige Pladsen for en Panegyrik det amerikanske Erhvervssamfunds Produktivitet, dets Afbetalingssystem, Detailhandelens Finansiering (Finance Companies). Den ventede Deduktion fra det foregaaende ret fyldige induktive Materiale indskrænker sig i det væsentlige til en Gengivelse af Kritik og Modkritik af Federal Reserve Organisationens Kredit- og Diskontopolitik. Som Apendiks til Teksten finder man endelig en Række statistiske Opstillinger, hovedsagelig vedrørende F. R. Bankernes Virksomhed. Efter Bogens hele Tilsnit at dømme har Forfatteren haft det læge Læserpublikum for Øje, der interesserer sig for økonomiske Spørgsmaal. Man studser derfor noget over, at han med Hensyn de statistiske Data hylder det — desværre i lignende Forhold saa almindeligt anvendte — Anti-Automat-Princip.

Man er i det hele taget forundret over, hvor selvfølgelige mange af de behandlede Emner er forekommet Forfatteren. „Par-collection" er saaledes kun omtalt sporadisk, uden at ReformensBetydning kan gaa op for Læseren. Forf. vilde unægteligt have lettet Forstaaelsen af de Fordele, som det nye Clearingssystem bragte det indenlandske Betalingssamkvem i U. S. A. ved at beskrive de Restriktioner, der var gængse i den interlokale Betalingsafvikling inden F. R. Systemets Indførelse,f. Klausulen: „payable only in N. N. (N. Y. e. g.) funds", ved at vise collection og exchange charge's Berettigelse,og den nuværende Transfertjenestes Vedkommende kunde han have omtalt Grunden til den tidligere saa almindeligedomestic — Side 73 erfarer man, at „F. R. Board i 1923 tog Skridt til, at de enkelte F. R. Bankers Operationer i det aabne Marked blev ledede af de samme Principper og Synspunkter". Hvordan? Forf. forudsætter open märket investment committee kendt, endsige Betydningen af open märket operations som bankteknisk Middel, som hist og her kun findes omtalt brudstykkevis. Mest af alt savner man en samlet Fremstilling af det nyskabte Diskontomarked (billmarkei)og Reserve Bankernes Forhold til dette og til det ligeledes nye treasury certificate märket u. Govt. sec. märket¹). Forf. erkender S. 68, at N. Y. ikke har evnet at skabe et Akceptmarkedsom og „at det heller ikke vil kunne gøre det under de nuværende Tilstande". Hvorfor ikke? spørgerden Læser. — Man læser endelig paa Side 97: „Men Administrationen af Kredit- og Omløbsmidlerne maa ikke alene have en Rettesnor, hvad Kvaliteten af Kreditten angaar,til Raadighed, men ogsaa en Maalestok, hvad Kvantitetenangaar". ja! Rediskontent-Bankens Kreditkvaliteter jo af primær Betydning. Noget lignende gælder en købt Bill, hvor Bankakcepten eventuelt i Forbindelse med et B ank endossement borger for Kredittens gode Kvalitet. KreditkonsumentensKvalitet man bedømme ved fortsatte Kreditoplysninger— R. Bank i N. Y. siges saaledes at have ca. 60,000 credit files over private Firmaer —. Men Forfatterenforstaar „Kvalitet", som det fremgaar af Sammenhængen,Kredittens Anvendelse, og den er, som han senere indrømmer, vanskelig at kontrollere. En Seddelbankhar

---

1) De her paapegede Savn er senere paa en fortræffelig, knap og klar Maade afhjulpet af W. Randolph Burgess i: The Reserve Banks and the Money Märket. Harper & Brothers N. Y. and Lond. 1927.

bankharderimod Midler i Hænde til Regulering af Kredittens Volumen. Hvorvidt dens Operationer i saa Henseende vil lykkes,er af dens Magt, som „Skyskraberen blandt Verdens Centralbankinstitutioner^u efter den sidste Tids Erfaringerat ikke übetinget lader til at være i Besiddelseaf.

Alt i alt faar man det Indtryk, at Bogen er skrevet af en Mand, der enten har gjort sig Opgaven for let, eller som maaske har manglet Rutine i at systematisere, hvilket er en ufravigelig Betingelse for paa en overskuelig Maade at kunne behandle et i sig selv saa kompliceret Stof. Fremstillingen bærer dog trods de stedvise Lakuner Præg af Sagkundskab, som er en naturlig Følge af Forfatterens tidligere bankpraktiske Karriere. ,«,.,..