SIGNY ARCTANDER: Miljøforholdene i Oslo. En socialstatistisk Studie. I Kommisjon hos Johannes Bjørnstads Forlag. Oslo 1928. 182 S. Pris 6,50 Kr.

Som de første Forbilleder for den her foreliggende Bog
nævnes i Indledningen Charles Booths „Life and Labour of
the People in London" og B. S. Rowntrees „Poverty. A Study

of Town Life", begge fra Tiden omkring Aarhundredskiftet Forfatterinden er dog selv klar over de store Forskelle mellem disse og senere engelske Undersøgelser og denne Studie. De engelske Undersøgelser beror først og fremmest paa den direkteUndersøgelse et større eller mindre Antal Husholdninger,hvad kalder den intensive Metode. Rowntree lod undersøge 11500 Arbejderfamilier i York, omfattende over 46000 Personer eller 2h af Byens Indbyggere. For Londons Vedkommende og i de andre engelske Forbilleder er der ikke Tale om saa indgaaende og udtømmende Undersøgelser, men alligevel er dog Metoden gaaet ud paa at se med egne Øjne, at faa Førstehaands Kendskab til de paagældende Familier. I den foreliggende Bog ligesom i nogle tyske socialstatistiske Værker af lignende Art drejer det sig derimod kun om Udnyttelseaf Materiale, først og fremmest den officielleStatistik, ogsaa Oplysninger, som specielle Institutionereller Foreninger og lignende sidder inde med. Den her anvendte Metode giver unægtelig Anledning til at tage større Mundfulde, udstrække Undersøgelsen til en større Befolkning.Men man vinder i Udstrækning, taber man i Anskuelighed.

Ganske vist har Forfatterinden af den foreliggende Bog, som bygger videre paa, hvad afdøde Bureauchef i Norges statistiske Centralbureau Ragnvald Jønsberg havde paabegyndt, undersøgt et begrænset Omraade, nogle Arbejdergader i forskellige af Oslo, nærmere, men ogsaa her drejer det sig dog kun om Materiale, som allerede forelaa, ikke om nogen direkte Undersøgelse for nærværende Formaal. Det er omtrent den sidste Halvdel af den egentlige Tekst (foruden denne er der en Del Tabelbilag bag i Bogen), der behandler Forholdene i disse udvalgte Omraader, der i alt omfatter 18 Gader med en Befolkning paa 7426 Personer. En Bedømmelse af Bogen man da deles i to, idet der foruden en Indledning (S. 1 —11) i Kapitlerne II^—V (S. 12^—73) findes mere almindelige Betragtninger om Oslo i Forhold til det øvrige Land, dels om sociale Forhold i Bydele og Sogne i Oslo, medens som nævnt den sidste Del af Bogen (Kapitlerne VI til XIII, Side 74—146) fremstiller sociale Forhold i de udvalgte Gader.

Der er næppe Grund til at dvæle ved den Fremstilling, der viser, at Oslo i mange forskellige Retninger, med Hensyn til Dødelighed (naar Befolkningens Aldersopbygning tages i Betragtning), Boligforhold, Forbrydelser o. s. v. er ugunstigere stillet end det øvrige Land. Kun skal det bemærkes, at det

maa bero paa en Misforstaaelse, naar det i Anledning af, at Oslo har haft Fødselsunderskud i 1925 og 1926, udtales, at i København har der siden 1915 været Underskud af fødte. Fødselsoverskudet er ganske vist gaaet betydelig ned, men der er endnu et Stykke til Nulpunktet.

Om den Del af Bogen, der handler om forskellige sociale Forhold i Oslos Hoveddele og i dens 20 Sogne, hvis Indbyggertal1925 fra 4324 til 27047, er der først det at sige, hvad da ogsaa Forfatterinden er fuldt opmærksom paa, at en Inddeling i saadanne Bydele og i Sogne langt fra behøver at falde sammen med Inddeling i Distrikter med forskelligt socialt Præg. Ganske vist har Oslo som London sin mere velhavende Vestende og sin fattigere Østende, foruden et mere broget Centrum. Men baade i Hoveddelene og i Sognene er der tit store indre Forskelle; næppe et eneste af Sognene er, som Frk. Arctander siger, homogent. I al Almindelighed kan det vel siges, at jo større en By er, des mere differentieret bliver den i sine enkelte Dele. Derfor kommer Forskellen i socialt Præg stærkest frem i de store Verdensbyer, mindre i en By af Oslos Størrelse. For London fandt Booth meget udprægede Forskelle i de 50 Distrikter, hvori han inddelte Byen (se Life and Labour.Final S. 17 og det tilsvarende Kort, hvor Distrikternefremtræder mere eller mindre mørk Tone efter deres sociale Tilstand). Fødselshyppigheden varierede f. Eks. fra 13V₂ til 43Va pr. m., Dødeligheden fra 11 til 257« p. m. Fattigdommen omfattede efter de Kriterier, som Booth anvender, fra 5 % i Westenddistriktet Brompton til 52 % i Southwark Syd for Floden. Saa udprægede Forskelle findes der ikke mellem Oslos Sogne. Men Antallet af døde pr. 1000 Indbyggere varierede dog fra 8,9 i Frogner Sogn paa Vestkanten til 18,9 i Markus Sogn ogsaa paa Vestkanten, begge Dele i Gennemsnitfor 1920_—22. Beboelsesforholdene viser ogsaa store Forskelligheder; i Frogner Sogn var der 1922 gennemsnitlig4,6 pr. Lejlighed, men i flere af de østlige Sogne kun 1,7. I Frogner Sogn er der kun 1 Beboer for hvert Værelse, men naar man som sædvanlig regner, at Lejligheder med mere end to Beboere pr. Værelse er overbefolkede, er der ikke mindre end 9 Sogne, hvor en saadan Overbefolkning gennemsnitligfinder idet Antallet af Beboere er over 2 pr. Værelse, i 4 Sogne mod Øst er Tallet 2,7. Saadan findes der naturligvis ogsaa med Hensyn til Understøttelse, Kriminalitet og Værgeraadssagerstore Men dette maatte man paa Forhaand vente, og man naar ikke ad den Vej nogen klar og tilstrækkelig graderetBedømmelse

deretBedømmelseaf Sammenhængen mellem Milieuet og forskelligeuheldige
Egenskaber.

Men det er vel ogsaa særlig den sidste Del af Bogen, den, som behandler det lille Udvalg af Arbejdergader med ca. 7500 Indbyggere, der formentlig skulde bringe mere videnskabelige Resultater. Forfatterinden er dog selv klar over, at man ikke ved at tage et Øjebliksbillede eller et Billede paa Grundlag af nogle faa Aars Statistik kan afgøre, hvilke uheldige Udslag der skyldes Milieuet og hvilke der skyldes Arv. For at udrede dette eksakt maatte man jo kunne forfølge de enkelte Familier igennem Slægtled. Saadanne Undersøgelser for enkelte Slægters Vedkommende er netop i Norge foretaget af Overlæge Dahlstrøm. Forfatterinden lader ogsaa lejlighedsvis skimte igennem, at det for saa vidt er vanskeligt at isolere Milieuets Indflydelse, som man naturligvis med lige saa stor Ret f. Eks. .kan sige, at fattige søger til Fattigkvarterer, som at Fattigkvarterer disponerer Mennesker til at lade sig forsørge af det offentlige eller af Velgørenheden. Hvad der kan lykkes Forfatterinden, er i Grunden kun at paavise, en Del sociale Misforhold er i særlig Grad til Stede i de paagældende Kvarterer. Men Tallene for de forskellige Forhold en Befolkning paa kun 7500 er forholdsvis smaa, og da der ikke finder nogen graderet Sammenligning Sted med andre udvalgte Kvarterer af højere socialt Præg, men kun med Bydele og hele Byen, synes Resultaterne mig lidet eksakte. Man afslutter ikke Læsningen med noget klart Billede af Forholdene. det skinner ogsaa igennem, at Forfatterinden selv er noget modløs over ikke at have kunnet trænge dybere ind.

Anmelderen beklager at have maattet udtale sig saa kritisk en Bog, bag hvilken der utvivlsomt ligger et stort Arbejde, og som ogsaa bringer adskilligt af Værdi for den, der interesserer sig for Oslos sociale Topografi. Men Hovedindtrykket ved fornyet Gennemgang det samme som ved første Gennemlæsning, at Undersøgelsen ikke rigtig har naaet Bund. Bogens største Værdi er utvivlsomt gennem Henvisninger de engelske Undersøgelser og gennem Tumlen med Problemerne at give Indtryk af, hvor disse ligger og hvilke Vanskeligheder man møder, naar man uden direkte at undersøge dog vil give et talmæssigt Billede af Arbejderes og andre uheldigt stilledes Livsforhold.