Z. D. LANDO: Bank og Børs. 173 Sider. Det Schønbergske Forlag, København 1928. Pris Kr. 4,80 hæftet, Kr. 6,80 indbundet.

Af Forfatteren til „Bankpraksis"¹) forligger nu „Bank og Børs"²), der uden at være nogen Fortsættelse dog i meget slutter sig til Forgængeren, til hvilken den hyppigt henviser. Forfatteren ønsket at give en Lærebog for Købmandsskolens Bankklasse, der tillige kan tjene til Grundlag for Eksaminatorier ved Handelshøjskolen i København, men en nem, let læselig dansk Oversigt over Bank- og Børsvæsen har jo ogsaa Bud til videre Kredse; hvem kommer ikke i Berøring med dette Emne? Det er dog et Spørgsmaal, om ikke Monografier over enkelte Udsnit vilde være nok saa værdifulde.

Man kunde have ønsket, at Forf. ikke — som Tilfældet er — i det store og hele havde indskrænket sig til en Beskrivelse i noget højere Grad var kommet ind paa en Vurdering, og ganske som ved „Bankpraksis" vil den praktiske Bankmand ved Læsningen af „Bank og Børs" ofte føle sig ægget til Modsigelse paa Grund af Forfs. saa generaliserende og kategoriske Form.

Saavidt det kan ses, har Forf. et ret indgaaende Kendskab til en enkelt af vore Storbanker, men det synes, som om han derudfra mener at kunne beskrive Organisationen og Forretningsgangen de danske Banker, idet han ganske overser, at Organisationen og Forretningsgangen i hver enkelt Bank er Resultatet af en i denne stedfunden særlig historisk Udvikling, der medfører, at Forretningernes Fordeling og Gang varierer fra Bank til Bank. Adskillige af Forf.s Bemærkninger i Bogens første Hovedafsnit, navnlig om Bankens Struktur, om Kontokurant-Konti etc), Udlaan i løbende Regning, Udlaan mod Haandpant, Kreditandragenders Behandling og om Bankregnskaber, saaledes paa ingen Maade saa almengyldige, som man efter den ofte særdeles kategorisk fastslaaende Form skulde tro. Paa disse Punkter beskriver Forf. ikke, hvorledes dansk Bankvæsen er, men hvorledes det kunde være, hvorledes man enkelte Steder har indrettet sig; det lille Forbehold i Noten nederst Side 18 til Kapitlet om Former for Indlaan har i Virkeligheden til hele Stoffet i Bank-Afsnittet.

Forf. gaar ogsaa temmelig konkret til Værks og viser flere

---

1) Jfr. nærværende Tidsskrift 1926 p. 474.

2) Jfr. ogsaa den af den i Indledningen nævnte Medarbejder Diplomtager Bankvæsen Thorkel Jensen foretagne Anmeldelse af Bogen i Bankforeningernes 1928 p. 246.

Steder en tydelig Utilbøjelighed til at anstille mere almindeligeBetragtninger. vilde have været naturligt, om Bogen havde været forsynet med et Indledningskapitel, hvori BankogBørsvæsenet sat i Forhold til hele den økonomiske Virksomhed, eventuelt tillige med en kortere historisk Udsigt.

Den meget skematiske Fremstilling giver heller ikke Læseren
rette Indtryk af, hvor vigtig netop Forretningsgangens
Elasticitet er for begge Sider af Skranken.

En meget vidtdreven Brug af Fremmedord bibringer undertiden det Indtryk, at det danske Sprog har svigtet Forfatteren. Hvorvidt man vil benytte et fremmed Ord eller det tilsvarende danske eller tage sin Tilflugt til en Omskrivning er naturligvis en Smagssag, men hvorfor benytte Udtryk som kortfristede Laan i Stedet for korte Laan, eller terminerede Krediter i Stedet for tidsbegrænsede Krediter, eller tale om at emittere en Check i Stedet for at udstede en Check? Og Dannelser som Beneficiar, Effectificering, Investiant, Agiotør og Obligationær forekommer ret pudsige.

Bogen falder som Titlen angiver i to Hovedafsnit.

Efter nogle Kapitler om Bankvirksomhed, „Erhvervsbanker" og Banklovgivning meddeles først en Oversigt over andre Pengeinstituter: Sparekasser, Kredit- og Hypotekforeninger, og Bankiers samt Andelskasser.

Som nævnt savnes en økonomisk-historisk Indledning, men
iøvrigt tiltales man af den præcise Maade, hvorpaa Forf. uden
lang Snak gaar lige løs paa de foreliggende Emner.

Under Omtalen af Kredit- og Hypotekforeninger ses det
ikke klart, i hvilket Omfang Debitorerne hæfter med deres hele
Formue eller kun med den pantsatte Ejendom.

Derefter behandles Bankens Struktur. Under Omtalen af Bestyrelsen undlader Forf. at gøre opmærksom paa, at man ved Bestyrelsens Sammensætning af Hensyn til Engagementernes Bedømmelse ikke mindst stræber at faa sagkyndige inden for de forskellige Erhverv repræsenterede.

I næste Afsnit gennemgaas Bankens Aktiv- og Passivforretninger, forskellige Former for Indiaans- og Udlaansvirksomhed. defineres de to Grupper som de Forretninger, der regnskabsmæssigt set udgør Balancens Aktivposter, henholdsvis ikke som de Forretninger, hvor Banken passivt modtager, respektive aktivt yder Kredit.

I Banklovens § 10 kræves i Overensstemmelse med de almindelige om Gældsbreve Angivelse af, at Bankbogens Paalydende ikke er Bevis for Størrelsen af det paa Bogen indestaaende ikke — som Forf. angiver — saafremt kun kan hæves ved Checks, men saafremt der overhovedet hæves paa Bogen uden Afskrivning i denne.

Den ved Behandlingen af Udlaansvirksotnheden anvendte Systematik er ikke god. Man kan inddele Laanene saavel efter Form (Kassekredit, faste Laan, Vekselkredit etc), Formaal (Driftskredit, Byggelaan etc.) eller Sikkerhed (Blankolaan, Kautionslaan, mod Pant i fast Ejendom etc). Hver Bank har vel sine sædvanlige Kombinationer, og visse Typer kan paapeges, iøvrigt er der ingen nødvendig Sammenhæng mellem Laanets Formaal, Form og Sikkerhed. Mod Haandpant i Børspapirer kan der naturligvis lige saa godt ydes Kredit i løbende som fast Laan, og det samme gælder naturligvis i fast Ejendom, ligesom saavel faste Laan som Krediter kan ydes mod blandet Sikkerhed: f. Eks. Kaution, Skadesløsbrev og Haandpant i Børspapirer, Konnossementer, Varer og Livspolicer.

Det lyder mærkeligt, at Lombardlaan (faste Laan), hvoraf Renten kan være forudbetalt f. Eks. for 3 Maaneder, skulde være mere likvide end Laan i løbende Regning, der kan forlanges paa Anfordring.

Det hævdes, at Rembourskredit ikke er Kredit i egentlig
Forstand. Hvorfor dog ikke? Det afhænger da i hvert Fald
ganske af Engagementets Udvikling.

Under Haandpant omtales Skadesløsbreve; det er ikke
juridisk korrekt.

Det er heller ikke rigtigt, at det for at afskære Tabskautionisten at anmelde i Debitors Bo er nødvendigt, at Kautionisten særlig Afkald herpaa. Noget andet er, at det hyppigt kan være ganske formaalstjenligt.

Naar Krav i Henhold til en haandpantsat Police er knyttet til Policen, hvilket ved Livspolicer sædvanlig er Tilfældet, er Anmeldelse eller Transport vel bekvemt for Banken, men ikke fornøden, og højst upopulær blandt Kunderne.

Banken kan selvfølgelig ikke med Retsvirkning forbeholde
sig at afvise Indsigelser mod en Kontokurant, fordi en af Banken,
ensidig vilkaarlig fastsat Frist overskrides.

Korte Laan mod Pant i Varer er ret almindelige herhjemme
som Resultat af Rembourskrediter. Skarpe Sondringer lader sig
her, som saa ofte, ikke opstille i Praksis.

Efter Gennemgangen af Aktiv- og Passivforretningerne gaas over til Bankens andre Forretninger, Handel med Børseffekter Valuta, Remboursforretninger, Incassoforretningerne o. s. v.

Det pointeres meget stærkt, at specielt Bankens Børsrepræsentanter være ganske særlig kvalificerede Folk. Ja under Krigsaarenes intime Forbindelse mellem Bank og Børs kunde der være Grund til at understrege dette, men for Tiden er Børsforretningerne vist traadt lidt i Baggrunden.

Ved „revolving credit" förstaas ikke alene Dispositionsstillelser regelmæssige Mellemrum eller ved gentagen Opfyldelse visse Betingelser, men lige saa hyppigt blot, at Indbetalinger paa Krediten kan „trækkes op" igen.

Under Omtalen af Remboursforretninger skelnes der mellem direkte og indirekte Kreditgivning. Om en Kreditgivning er direkte eller indirekte, afhænger ganske af, om man anlægger et økonomisk eller et juridisk Synspunkt.

Medtager den givne Definition af Biforretninger som omfattende
med Pengeomsætningen i sin Helhed forbundne
f Funktioner" egentlig ikke ogsaa Hovedforretningen!

Endelig gives et Afsnit om Bankregnskaber, hvori der under Omtalen af^Posteringsmaaderne som sædvanligt uden videre generaliseres, men iøvrigt fremsættes adskillige træffende, ogsaa kritiske, Bemærkninger.

Bogens anden Halvdel „Børs" opfordrer langt mindre til Indvendinger. Af Hensyn til den sandsynlige Indførelse af Terminsforretninger vor Børs gives der først en almindelig Fremstilling af Børsen og dens Forretninger og dernæst en speciel Skildring af de nuværende Forhold paa Kjøbenhavns Fondsbørs.

Afsnittene om Pengemarkedet og Kapitalmarkedet samt om Terminsforretningerne er klare og instruktive, og det samme gælder den specielle Skildring, hvor navnlig Afsnittet om Emission en vistnok udmærket Oversigt.

Bogen slutter med en Litteraturfortegnelse. Det ses ikke, om Fortegnelsen skal angive Forfatterens Kilder, eller om den — hvad der vel er Tilfældet — er en Anvisning for Læsere, hvis Appetit maatte være blevet vækket ved Læsningen af „Bank og Børs". Man ser dog med nogen Undren, at skønt der er medtaget f. Eks. Diplomtager i Bankvæsen Thorkel Jensens

„Hypotekkrediten i Danmark", til hvilken der yderligere henvisesi
Tekst, lades f. Eks. Professor Axel Nielsens
„Bankpolitik" ganske uomtalt. Gyde-Jørgensen.