Kyoto University Economic Review. I Hefte 1926.

Det foreliggende I Hefte af det japanske Kyoto Universitets„Memoirs the Departments of Econornics" fremtræder som det første Udtryk for et Forsøg paa regelmæssigt paa engelskeller andet Verdenssprog at give en almindeligt tilgængeligPublicering jflpnn.sk Socialøkonomi. Hensigten er at udsende Kyoto Review 2 Gange aarligt. Udgiverne — UniversitetetsProfessorer ^— oplyser, at man her for første Gang faar en videre Adgang til den japanske Socialøkonomi, idet det hidtil har været spredte Afhandlinger, der i Oversættelse er kommet frem, særlig i amerikanske og tyske Tidsskrifter, og at det, der giver Heftet Interesse, skulde være, at man nu i Japan ser en særlig japansk socialøkonomisk Skole dukke op af de sidste Aars „Great strides". Da Japan 1868 gennem Restaurationen traadte ind i Nationernes Samliv, var det kun spredte Forsøg, de lærde i den foregaaende Tokugawa-Æra havde gjort indenfor Socialøkonomien, der heller ikke fremtraadtesom speciel videnskabelig Disciplin. Efter 68 blev England og Amerika, siden hen Frankrig og Tyskland, Læremestre, og man kommer ind i en Oversættelsesperiode, der først i det 20. Aarhundieue lader os møde en stærkere kritiskHoldning de importerede Ideer og Forsøg paa at inddrage Japans særlige Forhold og historiske Egenart i de

socialøkonomiske Behandlinger. — Det foreliggende Heftes 10 Afhandlinger, der af Udgiverne nævnes som et repræsentativt Udvalg, er det selvfølgelig ikke muligt fuldtud at bedømme med Hensyntagen til Japans særlige socialøkonomiske Behov.

Som Helhedsindtryk ser man en stærk Tilegnelsesevne,
men leder efter hvad der giver den særlige japanske Skole.

Den betydeligste Afhandling synes at være Prof. Tajimas:
„New Theory of Surplus Value and the Harmony of the
Various Classes of the Society."

Prof. Tajima indrømmer, at det i Grunden er lidt for fordringsfuldt hvad der er rigtigt — at tale om en ny Teori, da det er Sammenstilling af de Sandheder, man kan naa til ved en Anvendelse af den moderne Nationaløkonomi. Tajima udreder nærmere Opfattelserne hos Fysiokraterne, hvis Lære han efter Gide og Rist giver en god Fremstilling af, rned Hovedinteressen om „produit net". Tajima stiller nu Fysiokraterne Harmoniøkonomer overfor Marxismen som disharmonisk kritiserer dem begge og finder, at „produit net" maa lægges ud paa de enkelte Led i det arbejdsdelte Samfund.

Den Modstilling, Forfatteren har foretaget, har ingen historisk maaske nogen Berettigelse rent begrebsmæssigt i et Land, hvor den doktrinære Marxisme (at dømme ogsaa efter andet af Heftets Indhold) spiller en Rolle.

Heftet indeholder yderligere Artikler om Pengevæsenets Ordning i Japan, om Indexberegninger, en Afhandling af Kawakani: „Marx's Forms of Social Consciousness", et noget subtilt Emne, som Bidrag til Marxforskningen, der vel varer ved de første 200 Aar indtil Profeten maaske faar mere Interesse Socialøkonomen Marx.

Af Afhandlinger om japanske Problemer findes en Behandling Tenants Systemer i Japan og Korea. Forfatteren opfatter det japanske Tenantssystem som en Mellemting til Metayage og engelsk Forpagtning og fremhæver den japanske Agerdyrker som reelt frit stillet.

Afhandlinger om Fremtidens Kolonipolitik og om den økonomiske i Japan er holdt i saa stor Almindelighed, at man her, hvor man venter at faa lidt at vide om Japans særlige Forhold, bliver skuffet.

Hvis Heftet virkelig er, hvad det ønsker at være: et repræsentativt (nogle af Artiklerne har været offentliggjort paa japansk), saa synes den japanske økonomiske Skoles særlige at bestaa i en noget akademisk Opfattelse og Behandling Socialøkonomiens Problemer.