Lantbruket i Norden 1875—1925. Gøteborg 1926. 624 S.

Det ansete Handelsfirma, Moritz Fraenkel & Co., Gøteborg,har Anledning af sit 50 Aars Jubilæum udsendt et sta^ teligt Værk paa godt og vel 600 Sider, omhandlende „Lånt bruket i Norden, 1875—1925". Forfattere er i Bogens Ræk kefølge Professorerne H. Juhlin Dannfelt for Sverige, E. Lind hard for Danmark, S. Hasund for Norge og Arthur Rindel

(med Bistand af Hannes Nylander og J. O. Sauli) for Finland. Tilsyneladende kun bundne med Hensyn til Omfanget af Fremstillingen,har enkelte Forfattere frit kunnet give en Oversigtud deres egne Synspunkter og i en vilkaarlig Rækkefølgefor enkelte Led af de paagældende Bidrag til Værket; og dette er vel nok en af Aarsagerne til det friske Pust, der slaar én imøde ved Gennemlæsningen.

I en kort Indledning til Værket søger H. JuhlinDannfeltfor Skandinavien som Helhed at redegøre for Tiden op til og for Landbrugets Standpunkt ved Jubilæumsperiodens Begyndelse. Han kaster et Strejflys over de mangfoldige Faktorer, der skabte Grundlaget for den enorme Udvikling indenfor Landbruget i de sidste 50 Aar, idet han med Rette herved ogsaa fremhæver Videnskabens store Indsats.

Værkets fire Fremstillinger af Udviklingen indenfor de en kelte skandinaviske Landes Jordbrug fra 1875^—1925 ledsages af et interessant Billedstof vedrørende Bygningerne, Jordens Dyrkning, Landbrugets Redskaber og Maskiner, Kreaturstammer Forsøgsmarker, Læreanstalter m. m., der saavidt som muligt søger at give øjet et Begreb om det, der var, og det der er nu ved en maaske foreløhig Kulmination. Endvidere har Foiiaiiernei rigt Maal udnyttet baade den omfattende officielle som den private Publikationer. Der skal her ikke dvæles ved Bidragene Sverige, Norge og Finland, som Anmelderen ikke er kompetent til at bedømme. Saameget maa dog siges, at de for enhver „Lægmand", d. v. s. for hvem der kun overser de hjemlige Forhold for den omhandl ede Periode, vil frembyde endda overordentlig meget af Interesse, friskt og tilsyneladende ogsaa fyldigt og paalideligt skrevet som de er. Socialøkonomen ganske særlig glæde sig over Afsnittet om „Opdyrkningen" 346 f.) i det norske Bidrag, hvori bl. a. ogsaa udfra den skarpe Adskillelse af „innmarken" og „utmarken" tillige i Korthed redegøres for de to „grunnforskjelligc aakerbrukssystemer": og „Dyrkings-jordbruket".

Dette bringer Anmelderen til at tænke over, hvad der kunde været blevet ud af det jo allerede i sin nuværende Form pæne Værk, hvis Udgiveren ved Siden af de videnskabelige Agrarer ogsaa havde henvendt sig til en Nationaløkonom, der paa Grundlag af egen Viden og af de fire fremragende FagmændsBeretninger have skrevet Bogens første Femtedel, der skulde have givet en Fællesoversigt for de fire skandinaviskeLande de omhandlede 50 Aar. Man tænker sig uvilkaarligt Mænd som afdøde Lektor Henrik Pedersen

eller som Bureauchef Ernst Höijer, der bl. a. har skrevet de udmærkede Bidrag til „Tull- och Traktatkommitténs utredningar och betänkanden", i denne Rolle. Der kunde ud fra rent økonomiskeSynspunkter en Fremstilling for de enkelte Lande Side om Side vedrørende Retsforholdet til Jorden, Ejendomstørrelserne,Driftssystemerne m.; der kunde gives en fælles statistisk-beskrivendeDel alle de Forhold, der eventuelt tillod en ensartet Betragtningsmaade eller Sammenligning (StatskonsulentHarald Forsøg paa en Sammenligning mellem Tilvæksteni pr. Arealenhed i England og Danmark og Höijers Artikler i ovennævnte Betænkning afgiver udmærkedeMønstre). her fremsatte Anke maa nu ikke förstaas saaledes, som om man ikke kunde finde Forholdene belyst i de enkelte Bidrag; nej det er kun den direkte Sammenligning der burde lettes for Ikke-Fagmanden, som efter Gennemlæsningen af de enkelte Landes Forhold ikke vil have helt let ved at danne sig et Helhedsbillede, saa meget mere, som desværre baade Real- og Personalregister mangler. Og visse Emner kunde maaske bedre være kommet til deres Ret, saaledes „LandbrugsbygningernesÆndring Tilpasning til den Driftsform, der nu er fremherskende" (jvf. Anmeldelsen i „Vort Landbrug" af 9. 12. 1926), som omtales for de øvrige Lande, men helt — undtagen dog Billedstoffet — er glemt i det danske Bidrag. Det er heller ikke nok med at beskrive Landbrugets Redskaber og Maskiner før og nu; Maaden, paa hvilken selve Mennesket arbejdede før og nu, hans Metoder ved at saa, høste og bjerge, ved at fodre og passe Kreaturerne, alt dette kunde udmærket godt berøres og for de enkelte Landes Vedkommende sammenlignestilligemed Levestandarden; og Læseren vilde være særlig tilfreds, om man spækkede Fremstillingen med morsomme karakteristiske Sæder og Skikke.

Et føleligt Savn kan det her foreliggende nye Værk vel næppe siges at afhjælpe, dertil turde de skandinaviske Landes historiske Agrarlitteratur allerede være alt for betydelig. Og særligt gælder dette maaske for det danske Bidrags Vedkommende. som Værket i sin Helhed ifølge sin samlende, kortfattede og alligevel fyldige Form maa betegnes som et stateligt, og velskrevet Værk, som enhver vil kunne høste rigt Udbytte af, saaledes har ogsaa den Lindhardske Fremstilling Danmarks Landbrug fra 1875^—1925 Bud til vide Kjese.

I en behagelig frisk Fortællerstil faar Læseren her paa forholdsvislille
et fyldigt Indtryk af Udviklingen fra del
kornudførende til det „forædlende" moderne Jordbrug. Selvfølgelighar

geligharProfessor Lindhard haft et mægtigt Materiale at bygge paa, baade hvad angaar den rent faglige Litteratur som de mere historiske og statistiske Publikationer. Men han forstaar at udnytte og at sigte, saa det væsentlige jævnligt træder klart frem. De forskelligeEmner en ret ensartet Behandling, og kun særligt indviedevil en Gennemgang af Bogen kunne bestemme ForfatterensSpeciale, især ligger paa Planteforædlingens Omraade.

Lindhards Beskrivelse falder i en første Del, der omhandler „Landbrugets Vilkaar og Vækst" og skal omfatte „en Oversigt over Forandringen i Størrelsen af Landbrugets Produktion og Forbrug gennem de sidste halvthundredede Aar" og en anden Del: „Træk af Landbrugets Udvikling", der skal omfatte„en af nogle af de Aarsager, som har øvet Indflydelse paa Udviklingen og da særlig de Foranstaltninger, som er iværksat til dens Fremme." Første Del er den almindeligeog statistisk-beskrivende Del, der paa Grundlag at det store officielle og private statistiske Materiale, der har staaet til Forfatterens Disposition, ret udtømmende behandler de forskellige Emner som: Jord, Klima, Ejendomsforhold, Befolkning,Arealets Sædskifte, Danmarks Høst, Staldgødningog Landbrugsmaskiner og Redskaber, Husdyrbestand,Husdyrprodukter, og Udførsel. Man savner, som nævnt ovenfor, Beskrivelsen af Bygningerne, men ganske særlig ogsaa af Menneskets Maade at være paa. Det er ikke alene gjort med en Fortælling om Redskaber og Maskiner, ogsaa selve MennesketsMaade tage fat paa er nu forskellig fra gamle Dages. Man behøver blot at tænke sig den store Forskel paa SommerogVinterarbejdet, dette Forhold har ændret sig gennem Tiden, for at være klar over, at her ligger der et Stof, som Forfatteren udmærket godt vilde have kunnet krydre sin mere tørre første Del med. Den speciellere anden Del er usædvanliglivlig fornøjelig. Her fremdrager Forfatteren for Mejeribrugets,Husdyrbrugeis Plantedyrkningens Vedkommende de Personligheder, der efter hans Formening særlig maa stilles i Forgrunden som banebrydende eller førende; endvidere omtalerhan vigtigste Foranstaltninger, der har fremskyndt Udviklingen.Der her dog kun gøres nogle faa spredte Bemærkningervedrørende meget interessante Afsnit: I Indledningen,der sig med Forudsætningerne for den skete Udvikling i dansk Landbrug savner man noget en Henvisningtil Polemik, der i Udgangen af forrige Aarhundrede førtes mellem Beskyttelses- og Frihandelsmænd. At ogsaa LandbrugsvidenskabensMænd haft vanskeligt ved at frigøre sig

fra deres Mestres hævdvundne Teorier og at Mænd, der fremsatte gode, men revolutionerende Ideer ligefrem vakte Forfærdelse,det man særligt et lærerigt Eksempel paa i den lunefulde Skildring af Opdrætsforsøgene for Kvæget, hvor DyrlægeV. ikke alene angriber den én Gang saa urokkekeligeLære „Spejlet" som et direkte Malketegn, men overhovedetunderkaster Principper, „der nu i en Menneskealder har været ledende for Kvægavlen herhjemme, en sønderlemmendeübarmhjertig Og Afsnittet vedrørende Plantedyrkningengiver udmærket Billede af, hvorledes en Lærers eller Praktikers enkelte tilfældige Forsøg bliver Grundstenen til en stor central Instituiion, idet der saare idyllisk fortælles om Lærer P. Nielsen i ørslev ved Skelskør, der ud fra sine første Udbytteforsøg paa Skolelodden ved ørslev og fra Landhusholdningsselskabetsførste paa 600 Kr. gennem utrætteligtnøjsomt ihærdigt Arbejde har skabt „den Tillid til Markforsøgetog den Tradition, hvorpaa Forsøgsvirksomheden bygger-" Mads Iversen.