WILHELM RØPKE: Die internationale Handelspolitik nach dem Kriege. Gustav Fischer, Jena 1923. 68 Sider. Pris 2 Mk.

Forf. har i sin lille bog søgt at give et omrids af den nuværende handelspolitiks forudsætninger, midler og virkninger. De bedste afsnit er de første, hvor den politisk-sociologiske baggrund for handelspolitiken ridses op; senere er bogen enkelte ensidigt præget af forfatterens egen nationalitet, saaledes at den økonomiske argumentation ikke altid er objektiv, og paavisningen af virkningerne ikke alle er tilstrækkeligt underbyggede.

At politiske hensigter — mere end økonomiske overvejelser i en afskrækkende grad har været bestemmende for handelspolitiken, er desværre sandt; den er i mange lande underordnet statens produktions- og finanspolitik. Indrepolitiske af fiskal natur har i enkelte stater gjort toldbyrden i andre har „die Verbilligungspolitik der Regierungen" gjort det; rigtigt paavises det, at det problem, man har søgt at løse ved luxusvaretold, i virkeligheden er et fordelings- eller skatteproblem, der ikke vedrører handelspolitiken. forf. om den af staterne førte priskontrolpolitik udtaler, at de kunstigt nedtrykkede priser og lønninger gennem faid i exportvarernes priser skulde betyde en gave til udlandet paa den exporterende stats bekostning, er dette urigtigt; snarere har forf. ret, hvor det et andet sted skrives, at „der profitierende ist derjenige, der diese an der staatlichen Verbilligung Einkommen auszahlen d. h. der Arbeitsgeber oder Unternehmer". — Pengepolitikens daværende aktuelle problem, inflationen, vies mange sider, og interessant er her skildringen af overgangen fra krigsaarenes udførselsforbud til efterkrigstidens importrestriktioner.

Af ydrepolitiske aarsager til den protektionistiske strømning bl. a. de varige forskydninger i afsætningsmulighederne verdensmarkedet, i særdeleshed de oversøiske raastoflandes industrialiseringsbestræbelser, hvorom det hedder: „Es ist nur natiirlich — wenn auch unøkonomisch —• dass angesichts der Absatzschwierigkeiten auf dem Weltmarkte jeder Land den Binnenmarkt der eigenen Produktion vorzubehalten sucht"; at man ikke kan forsvare sig mod varige forskydninger hjælp af en „aktiv" handelspolitik fremgaar af bogen.

Om den tyske handelspolitik skrives, at dens opgave bl. a. er „der Anpassung der Zolles an die jeweiligen internationalen Weltbewerbsbedingungen". Men dens vigtigste hensigt er dog, at man ved traktatmæssige indrømmelser skal kunne opnaa fordele for den tyske export. — Uholdbarheden af dette standpunkt, man kan og skal forsvare sig mod andre landes toldforhøjelser selv at foretage saadanne, er paavist bl. a. i prof. Ohlins nye bog.

Mens den tyske toldpolitik saaledes forklares med nødvendighedenaf sikring, er, efter forf.s mening, den franske kun dikteret af ønsket om „wirtschaftliche EinkreisungDeutschlands". dens virkninger skrives, at „der durch sie erreichte wirtschaftliche Nutzen Frankreichs ist weit geringer als der Deutschland zugefiigte Schaden"; og efter

det af forf. selv fremførte teoretiske synspunkt skulde Frankrig
end ikke have nytte deraf.

Om toldpolitikens udenlandske virkninger hedder det nemlig: „Dass die heimische Produktion als Ganzes genommen durch keine Form der Handelspolitik gewinnen kann . . . folgt logisch aus der Tatsache, dass bestenfalls nur einige Produktionszweige Kosten der anderen gewinnen können". Naar forf. derefter skriver: „dass der deutsche Export der Hauptleidtragende mangler desværre sætningens underbygning.

Saafremt bogen af forf. er tænkt som et led i nationaløkonomernes for Tysklands overgang til frihandelstanken, den ikke helt naaet sin hensigt, idet den ikke stærkt nok betoner, at det er for vedkommende lands egen skyld, at denne politik skal føres, ja man er efter bogen endog tilbøjelig til at mene, at f. ex. Frankrig burde opgive sin protektionistiske paa grund af den skade, den forvolder Tyskland!

Forf. viser sig ellers som en ivrig forkæmper for frihandelen, haabede paa, at den daværende suspension af den tyske agrartold, var et tegn paa, at Tyskland vilde gaa frihandelsvejen, efterhaanden som exportinteressen vaagnede, men er desværre blevet skuffet af den senere udvikling.

løvrigt rummer bogen flere interessante smaatræk; helt aktuel virker beretningen om den engelske „ Safeguarding of Industry Act", hvorefter 120 industrier havde forlangt beskyttelse, kun 6 übetydelige brancher bestod „Board of Trådes's strenge prøvelse,

Uden at være epokevækkende, har bogen paa de faa sider
et fyldigt indhold. Aa. V. strøm Tejsen.