ERIK LINDAHL: Jämförande undersökning av Industriens beskattning Sverige och Utlandet. Udg. af Sveriges Industriförbund. 57 S, A.-B. Nordiska Bokhandeln. Stockholm 1927. Pris 2 Kr.

Bogen er udkommet som et Led i den snart lange Kæde af Bøger og Skrifter, der udgives af Sveriges Industriförbund. Den tilsigter at belyse, hvor højt den svenske Industri er beskattet Forhold til Industrien i andre Lande og benytter til dette Formaal Industriaktieselskabernes Beskatning, da Industrien for en stor Del er organiseret under Aktieselskabsform, men regner ved denne Beskatning naturligvis baade med den Skat, der betales af Selskabet, og den, der betales af Aktionærerne i Indkomst- og Formueskat til Stat og Kommune. Den svenske Beskatning sammenlignes med den udenlandske i tre forskellige idet det for det første udregnes, hvor stor den samlede Skattebyrde i pCt. af Selskabets Aarsfortjeneste er under Forudsætning af, at alle Aktionærer er indenlandske, for det andet den samlede Skattebyrde, hvis alle Aktionærer er Udlændinge, og for det tredje, hvor meget Skattebyrden ved Dobbeltbeskatning er forøget, fordi Industriselskaberne virker under Aktieselskabsform. Disse Sammenligninger paavises at have Betydning, fordi Kapitalen, der altid søger den gunstigst mulige Anbringelse, er internationalt bevægelig, hvilket ogsaa i enkelte Tilfælde kan antages at gælde Kapitalisterne personlig, og fordi en relativt høj Beskatning forringer den paagældende Industris Konkurrencedygtighed ikke alene paa det indenlandske Marked men ogsaa paa Verdensmarkedet.

Den af Selskaberne betalte Skat er angivet for 8 eksisterendesvenske samt for 4 tænkte Selskaber med en Fortjeneste paa henholdsvis 5, 10, 18 og 36 pCt. af Aktiekapitalen, og Aktionærernes private Indkomst- og Formueskater ud fra Forudsætning om, at hele Aktiekapitalenejes af smaa eller af middelstore eller af store Aktionærer. De middelstore antages at have 20 000 Kr. i

Arbejdsindtægt og 10 000 Kr. i Aktionærudbytte. Disse Skatteberegningerer
for Sverige, Norge, Danmark, Holland,England,
og Frankrig.

Resultatet af Beregningen er, at hvis samtlige Aktionærer er middelstore og alle bosatte i Selskabets Hjemland, er Skattetrykket i Norge, næsthøjest i Sverige, hvorefter kommer Frankrig og Danmark som Nr. 3 og 4, efterfulgt af Belgien, Holland og England. For et af de behandlede 12 Selskaber ligger Sverige lavere end Danmark, „hvilket hænger sammen med den sammenlignelsesvis høje personlige Beskatning, som belaster Indkomst og Formue i dette Land". Er alle Aktienærer kommer Norge atter ind som Nr. 1, derefter England, Sverige, Belgien, Danmark og Holland i den nævnte Orden. Hvad endelig angaar Merbeskatningen af Aktieselskabernes Overskud i Forhold til private Firmaers Fortjeneste, ses Sverige übestrideligt at ligge højest.

Bogen, der har lige Interesse for hvert af de behandlede Lande, løser den stillede, yderst vanskelige Opgave paa fortræffelig praktisk Vis, uagtet de mange Antagelser og paa enkelte Punkter utopiske Forudsætninger — som mpd Nødvendighed maattet oprettes — kaster et Uvirkelighedens Skær hen over mange af Tabellernes Resultater. Yderligere giver den et interessant Overblik over vigtige Principper i de forskellige Skattelovgivning og viser dens praktiske Anvendelse konkrete Tilfælde, hvilket sidste kan være nok saa VHIISKSiij^L SOtn jli j^iv" zzii LiiUliiil^ii iliililloVitiL'riLjKijDCiig rTCmstilling. Udgangspunkt — at en forholdsvis høj Beskatning maa nedsætte Industriens Evne til at konkurrere om ledig Kapital og om Ordrer — kan man ogsaa være enig i maa gælde ialfald for en Overgangstid, men helt udelukket kan det antagelig ikke være, at en Arbejdskamp sætter eller har sat Arbejdslønnen paa et alt i alt rigtigt Niveau, saaledes at det for en Del bliver Industriarbejderne, der kommer til at bære Skatten. o. B. Kofoed.