NYPROTEKTIONISMENS ØKONOMISKE BAGGRUND

Den højprotektionistiske Strømning, som har præget Efterkrigsaarenes Handelspolitik, betragtes i Almindelighed et Overgangsfænomen, et beklageligt Interregnum i den sunde Fornufts Udøvelse af Herredømmet, og som et Resultat — ikke af økonomiske Overvejelser over, hvad der tjener Samfundene — men af hensynsløst regerende Magtinteresser. dette Synspunkt rigtigt, saa er det ogsaa rigtigt at bekæmpe Systemet, at forsøge at dreje Bevægelsen i den modsatte Retning. Men hvis Synspunktet ikke er rigtigt, hvis der er Fornuft i Beskyttelsen, hvis den er i Pagt med de Ændringer, der i andre Henseender er sket i vor Tid, kort sagt, hvis den er det logiske Resultat af en Udvikling, vi selv har fremmet og ønsket fremmet, saa er Kræfterne spildt paa Modstand derimod, Kræfter, som ellers kunde være benyttet til fra Begyndelsen at lede Bevægelsen ind i det rette Spor. Derfor er det af største Vigtighed at søge at skaffe Klarhed over Protektionismens Aarsager og Virkninger i vor Tid.

Ingen Tid har med større Ret faaet paahæftet Betegnelsen en Brydningstid end den, vi nu oplever. Paa det økonomiske Omraade brydes to Principer: Frikonkurrencens og den autoritativeRegulerings Den Tankegang, at der bestaar en Overensstemmelse mellem den Enkeltes Interesser og SamfundetsInteresser, enhver, som i fuld Frihed forfølger sin Egeninteresse,dermed i Samfundets Tjeneste, er ganske vist aldrig blevet knæsat af nogen af de store klassiske Nationaløkonomer.Men Epigonernes populariserende Fortolkningerformuleredes skarpt, og derfra gik den ind i den almindelige Bevidsthed som en af den unge Videnskabs. Nationaløkonomiens, store Resultater og fik afgørende Indflydelsepaa

delsepaaEftertidens økonomiske Politik. Denne formede sig paa det Grundlag som et Opgør med Resterne af Middelalderenskraftige af al Erhvervsvirksomhed, en Reguleringsom tekniske Udvikling havde forvandlet til snærendeBaand Fremskridtet, fordi den ikke forstod at tilpassesig de nye Produktionsformer eller ikke kunde tilpassesderefter.

De sidste Rester af Laugstvang, Organisationstvang, ophævedes alle europæiske Lande. Den ny Teknik — Fabriktekniken skulde have den mest fuldkomne Frihed til at udvikle om saa hvert Skridt paa dens Vej skulde markeres af Nød og Elendighed blandt dem, som Maskinerne „tog Arbejdet Det var i de ny Opfindelsers allerførste Tid, at Marquis d'Argenson skabte Slagordet „pour mieux gouverner il faudrait gouverner moms", som blev Rettesnoren for de følgende Aartiers økonomiske Politik. Det blev den økonomiske Frihedslovgivnings Tid, hvor den ene efter den anden af de hidtil gældende Reguleringsbestemmelser blev ophævet. Næringsfriheden Arbejdskontraktens Frihed indførtes. Lidt senere vandt Frihedslovgivningen ogsaa Indpas paa den ydre Handelspolitiks efter at Toldlovene i mange Aar var blevet bekæmpet af alle Nationaløkonomer.

Som Modsætning til den Brydning, som den saakaldte industrielleRevolution kan vi opstille den Tid, vi lever i. Den kendetegnes formelt af den fri Konkurrence. Næringsfriheden eksisterer. Der er ingen eller faa juridiske Baand paa den enkeltes Deltagelse i Erhvervslivet. Det staar enhver frit for at begynde Produktion eller nedsætte sig som Handlende, blot han opfylder nogle faa simple Krav om personligHæderlighed. der mærkes dog en stigende Tendenshos til at gribe ind. I Modsætning til den fri Konkurrences Gennembrudsperiode gaar Indgrebene imidlertidikke i Retning af at bortrydde bestaaende Skranker for Frikonkurrencens Udfoldelse, men derimod i Retning af at stive Frikonkurrencen af. I Gennembrudsperioden stødte den fri Udfoldelse af de økonomiske Kræfter paa den offentlige ReguleringsSkranker, Statsmagten saa det som sin Opgave at afskaffe dem. Nu støder Frikonkurrencen paa Skranker, som de økonomiske Kræfter selv har skabt, støder paa Monopoler, paa Aftaler og paa andre Forholdsregler, som allesammen kan sammenfattes under det fra engelsk og amerikansk Ret kendte Begreb: restraint of trade. Statsmagten ser det nu som sin Opgave at bekæmpe alle de Bestræbelser, som gaar ud paa at

regulere Konkurrencen eller borteliminere den. Den amerikanske Anti-Trustlovgivning er Eksempler herpaa og kan suppleres med andre Eksempler fra andre Lande. Ogsaa herhjemme mærkes Forsøg i den Retning.

Men Opgaven er haabløs, fordi Frikonkurrenceprincipet er truet paa flere Maader, først og fremmest af selve den industrielle Dennes Udvikling er jo gaaet mere og mere i Retning af Stordrift. Selv om det ikke kan siges helt generelt, gælder dog i alt væsentlig: jo større Produktion des mindre Omkostninger pr. produceret Enhed. Og denne Sætning især Gyldighed, naar Talen er om Lande, hvor Stordriften ikke er stærkt udviklet. Deri ligger allerede tilstrækkelig til at vente en stadig Fortsættelse af Koncentrationsbevægelsen. Fordelene ved Koncentrationen ligger en bedre Udnyttelse af de store faste Anlæg, Bygninger og Maskiner, som den moderne Industri kræver. Dette Forhold saa vel kendt, at det ikke tiltrænger nogen nærmere Forklaring. Men med de store faste Anlæg følger store faste Omkostninger og dermed uforholdsmæssige Produktionsomkostninger produceret Enhed, hvis Kapaciteten ikke udnyttes ordentligt. Kapacitetsudnyttelsen er den moderne Industris Grundlov.

De faste Omkostningers Betydning er et forholdsvis nyt Træk i økonomien. Det har ganske vist ofte været behandlet i de senere Aar; men Virkningen af de faste Omkostningers Indflydelse paa den industrielle Udvikling og den industrielle Organisation er endnu kun delvis forstaaet. Hele den amerikanskeLovkampagne Trusterne byggede f. Eks. paa den Tankegang, at de var et Middel for Industrien til at tilrive sig Herredømmet over Priserne og forhøje dem til Skade for Konsumenterne.Man ikke Blik for, at de kunde have de fuldt iegitime Formaal at bringe Produktionen ind i rationelle Former, at de kunde være et Forsøg paa at fastholde der Omsætning, som var Forudsætningen foi hver Virksomhed: tekniske Indretning og billige Drift. Det er senere af Truster nes Modstandere erkendt, at Sammenslutningerne som Helhec ikke har foraarsaget nogen Forhøjelse af Priserne paa dere Produkter. Den Bebrejdelse, der nu rettes imod dem, er den at de ikke har ladet de reducerede Produktionsomkostninge komme Forbrugerne til Gode i tilstrækkeligt Omfang. At netoj Hensynet til det store Produktionsapparat og den investered Kapital har været medbestemmende for Trusternes Opstaaer derpaa tyder den Kendsgerning, at de netop er mest udbrec

paa Omraader, hvor Produktionsapparatet er stort og kostbart i Sammenligning med Produktet. Det var de store Oliekompagniersdyre af pipe lines, der blev det tørste egentlige Skridt i Retning af Fortrustning. Dette ny Syn paa Trustsammenslutningerneer i Færd med at blive almindelig anerkendt. Ikke alene har man indset det umulige i at sætte Bom for Sammenslutningstendensen, men man har tillige forstaaetSammenslutningernes til at rationalisere Produktionen,ja i nogle Lande ligefrem fremtvunget Sammenslutningi Øjemed.

I den ydre Handelspolitik fastholdes i Almindelighed endnu den liberale Nationaløkonomis Synspunkt, der med Rette kaldes „Kræfternes frie Spil". „Under fuld Frihandel vil hvert Lands produktive Kræfter søge derhen, hvor Udbyttet er størst til Samfundets Fordel". Det er en Læresætning, hvis Rigtigheder anerkendt. Men den trænger dog til en vis Modifikation. Den indeholder Forudsætninger, som i vor Tid ikke er til Stede i samme Grad, som den Gang den klassiske Nationaløkonomi opstillede den. Det er rigtigt, hvis man siger, at de produktive Kræfter under fuld Frihandel har en Tendens til at søge derhen, hvui de giver det største Udbytte. Men dermed er ikke sagt noget om, i hvilket Omfang denne Tendenskan til at virke. Og der er her en meget væsentlig Forskel paa vor Tid og Tiden for 100 Aar siden. ProduktionskræfternesOmflyttelighed forandret sig meget betydeligt. Den af dem, som bedst har bevaret sin Omflyttelighed, er Joruen,vei mærke, naar Omflytteligheden förstaas i økonomiskForstand. kan med ret kort Varsel og uden større Tab flyttes fra en Produktion til en anden, f. Eks. fra Kornavl til Roeavl til Kvæg. Mindre letbevægelig er Arbejdskraftenefterhaanden Den stærke Fagorganisation holder Arbejderne ihvertfald for en rum Tid indenfor de Fag, som de nu een Gang er kommet i, selv efter at Faget har mistet Evnen til at beskæftige saa mange. Først langsomt, naar det efter en længere Periode har vist sig, at Arbejdsløsheden i det Fag er af permanent Karakter, udskilles en Del af dem og stilles frit, d. v. s. glider efter en Arbejdsløshedsperiode over i et andet Fag. Arbejdet er nu som før omflyttelig. Men i betydelig mindre Grad, end det var for 100 Aar siden. Og endelig den tredie Produktionsfaktor: Kapitalen. Dens Omflyttelighed er ogsaa reduceret meget betydeligt, efterhaanden som den moderneTeknik krævet mere og mere specielle Maskiner og Apparater, saa specielle, at de, anvendt til det Brug, hvorefter

de er indrettet, har stor Værdi, men som derudover kun har Værdi som det Materiale, de indeholder. Desværre er det meget vanskeligt at belyse dette Forhold historisk ved Tal. Nogle Undersøgelser viser, at der her i Landet i adskillige Virksomheder for hver Arbejder findes saa meget fast Kapital, at dets Værdi udgør baade 2 og 3 Gange en Arbejders normaleAarsløn. er vist ugørligt at finde Tal fra tidligere Perioder til Sammenligning hermed, men at Mængden af fast Kapital pr. Arbejder er adskilligt større end tidligere, synes umiddelbart indlysende. Dermed er naturligvis ikke udtalt noget endeligt om Kapitalens Omflyttelighed, fordi denne for en væsentlig Del afhænger af Forholdet mellem aarlig Kapitaldannelseog den fast anbragte Kapitalmængde. Ogsaa dette Forhold er imidlertid forrykket paa den Maade, at den aarlige Kapitaldannelse nu udgør en ringere Del af den samledeKapital tidligere, d. v. s. at Kapitalanbringelse paa langt Sigt er blevet mere almindeligt end tidligere.

Paastanden om, at Frihandelen vil give Samfundets produktiveKræfter Tendens til at søge derhen, hvor Udbyttet er størst, er rigtig i Dag som den Dag, den først fremsattes. Ogsaa da regnede man med, at Produktionskræfternes Omfordelingmaatte en Gnidningsmodstand, og den Forandring, der er sket, er ikke nogen principiel, men dog en væsentlig Gradsforskel. Det er Gnidningsmodstanden, der under moderne Produktionsforhold er blevet langt stærkere end tidligere. Men Frihandelens Grundsætning tiltrænger endnu en Modifikation. Det er med Hensyn til Spørgsmaalet: hvor er Udbyttet størst. Kriteriet for, om de produktive Kræfterer anvendt eller trænger til at ledes ind i andre Baner, er dette, om Produktionen betaler sig. Det vil sige, om der findes Aftagere til det frembragte til en Pris, der dækkerProduktionsomkostningerne. afhænger atter af, om Varen dækker et Behov, som ikke dækkes billigere paa ander Maade, enten af en anden Vare eller ved Indførsel fra andre Lande. Det er med andre Ord et Spørgsmaal om Priserne Men netop med Hensyn til Industriens Prisberegning har ProduktionsforholdenesUdvikling en stor Forandring mec sig. De faste Omkostningers afgørende ludflydelse paa Kalkula tionen har fremkaldt det Fænomen, der hedder Forskelspriser Før den stærke Maskinanvendelse var Prisen for hver produ ceret Enhed i alt væsentligt bestemt af de løbende eller variabl« Omkostninger, som under alle Omstændigheder maa dækkes a den opnaaede Pris for hvert enkelt solgt Stykke. Nu spille

de variable Omkostninger i adskillige Produktioner en mindre væsentlig Rolle, og de faste Overenskomster faar en afgørende Indflydelse paa Prisberegningen. De faste Omkostninger skal i Almindelighed dækkes, men ikke af hver enkelt produceret Enhed, men af Produktionen som Helhed. Derfor vil den samme Vare kunne findes paa forskellige Markeder til forskelligePriser, Steder til Priser saa lave, at de kun delvis dækker dens Andel af de faste Omkostninger eller endog kun lige dækker de variable Omkostninger. Der er imellem Dækningaf Omkostninger og blot Dækning af de variable alle mulige Overgange. Og der er her et Forhold, som betyder ikke saa lidt, nemlig Fordelingen af Reklameomkostningerne. Naar et Firma ønsker at blive indarbejdet paa et nyt Marked, sker det ofte ved en storstilet Annoncekampagne for et kortere eller længere Tidsrum. Hvis Udgifterne derved ikke tilregnes Priserne paa det Majked, hvor den særlig store Propaganda sættes ind, men fordeles paa hele Produktionen, foreligger der en Art Forskelspris, som er meget vanskelig at konstatere. Ikke desto mindre kan den blive af afgørende Betydning i Konkurrencen med en Virksomhed, som alenp arbejder for sit Hjemmemarked og maa lade sine Priser inkludere hele Annonceomkostningen.

Efterhaanden som Prisdifferentieringen bliver mere og mere udbredt, hvad Prodktionsmetodernes Udvikling tyder paa, at den vil, saa bliver det vanskeligere og vanskeligere at afgøre, ('hvorvidt Udlandets Konkurrence sker i Kraft af billigere Piolduktion blot forskellig Prisberegning. Dermed glipper et af de vigtigste Kriterier for, om en Vare produceres billigst i

rigtige: først erkende dens Karakter og derefter eventuelt bekæmpeden. Krigen var Handelspolitikens almindelige Synspunkt, at Dumping i Reglen var af varig Karakter og derfor ikke skulde bekæmpes fra det modtagende Lands Side. Det er et af den nyere Handelspolitiks Kendetegn, at den har taget det modsatte Standpunkt overfor Dumpingsspørgsmaalet; sikkert for en stor Del under Paavirkning af Valutadumpingen betragter den a priori enhver Dumping som et Kampfænomen og bekæmper den straks — for saa vidt naturligvis som den bringer indenlandsk Industri i Fare. Toldforanstaltninger mod Dumping er nu indført i en Række Lande.

I denne forandrede Stilling overfor Dumping ligger en Erkendelse af, at det ikke er øjeblikkelige forbigaaende Fordele, skal hjælpe os til at opnaa, men de mere varige. Da et Lands Indførsel i stort set maa betragtes som et Produktionsudbytte, nemlig de Varer, der ved Handel med Udlandet opnaas i Bytte for egen Produktion, kan dette Standpunkt ogsaa formuleres, saaledes som Friedrich List gjorde det, at det, som det kommer an paa, er ikke det øjeblikkelige Produktionsudbytte, men de produktive Kræfters Udnyttelse og Udvikling.

Den Usikkerhed, som Prisberegningens Vilkaarlighed paaførerAfgørelsen hvor en Vare fremstilles med de mindste Omkostninger, peger hen paa en anden Fejl ved den klassiske Frihandelslære, nemlig den, at den gaar ud fra, at der produceresmed Omkostninger, Den klassiske Frihandelslæreregnede konstante Omkostninger uanset Produktionens Størrelse og selvom den tog et vist Forbehold under Hensyntagentil faldende Udbytte i Landbruget, naaede den aldrig til det næste — i vor Tid meget nødvendige — Skridt, nenr lig Modifikationen under Hensyntagen til det stigende Udbytte i Industrien. Det er jo ganske vist omstridt, hvorvidt man ge nerelt kan tale om det stigende Udbyttes Lov i Industrien o\ det faldende Udbyttes Lov i Landbruget, men der er do| Enighed om, at disse Love i store Træk gælder indenfor dei i hvert Øjeblik givne Produktionsform. Indfører man i Uden rigshandelens Teori Hensynet til det stigende Udbytte i Indu strien, taber Argumenterne imod Beskyttelsestolden en Del £ deres Vægt, især naar man tager i Betragtning, at der i Reg len i hvert Land findes uudnyttede Produktionskræfter. Gc man sig saa samtidigt klart, at den ydre Natur kun spiller e ringe Rolle for den industrielle Produktion i Samrnenlignin med, hvad den betyder for Landbrugsproduktionen, saa na;

man til det Standpunkt, som Schuller indtog i sin Bog „Schutzzollund (1905). Han opstillede deri disse to Sætninger: Jo større udlandets Overlegenhed er, d. v. s. jo lavere Udlandets Priser er i Forhold til Indlandets, saaledes at hele den indenlandske Produktion fortrænges, desto større er Frihandelens Fordele for Forbruget i Forhold til Ulemperne for Importlandets Produktion, og jo større Forskel, der er imellem de enkelte Bedrifters Produktionsomkostninger i en Branche, des mindre Skade er Produktionen udsat for at lide ved Konkurrenceudefra, at Fordelene for Forbruget dermed formindskes.Hans saaledes som de koncentreres i disse to Sætninger, er utvivlsomt rigtige. Men anvendt paa Forholdene, som de vil komme til at ligge, naar ProduktionsformernesUdvikling ad de Baner, den er slaaet ind paa, fører de til en Fornægtelse af Frihandelens Fordele. Den industrielle Udvikling gaar jo nemlig efter alt at dømme i Retning af, at Forskellen i Produktionsomkostninger baade mellem de enkelte Lande og mellem Virksomhederne indenfor hvert Lands Grænser udlignes. Alene den overalt tiltagende Koncentration virker i høj Grad udlignende.

Den Schiillerskc Teori betydei en Reaktion mod den klassiske ved netop at fremhæve de Tendenser, som den industrielle Udvikling har bragt med sig i Retning af at ændre Produktionsomkostningerne ved Ændringer i det producerede Kvantum og understreger den Forskel, der maa indtræde i Synet paa Frihandelens Fordele, efterhaanden som Ornkostniugsuiiierenceme udlignes mellem Landene indbyrdes og mellem Virksomhederne i hvert enkelt Land. I Modsætning til den Betragtning af Produktionsomkostningerne, som bestemt af den omgivende Natur, der var narurligt paa et Tidspunkt, da Landbruget overalt var Hovederhvervet, opstiller Schuller sin Betragtning paa Basis af den Erkendelse, at Produktionsomkostningerne bestemt ved Arbejdskraften, den investerede Kapital og de eksisterende Afsætningsmuligheder.

Den stærke Koncentration og Specialisering, som har ledsagetden Industrialisering, har virket i to Retninger. Den har paa den ene Side gjort hver Virksomhed mere ømtaaleligover Konkurrencen og paa den anden Side skabt kraftigere Midler til Konkurrencekamp. Det er disse to Omstændigheder,der fremkaldt Tendensen til Sammenslutninger,og

ger,ogderes Formaal erkendes nu i de fleste Tilfælde at have været Produktionsrationalisering, selv om de ved Siden deraf har haft Bivirkninger, som i højere Grad har tiltrukket sig Opmærksomheden. Men den samme Konkurrencebegrænsningkan gennem Handelspolitiken, og den moderne Industris Krav om Toldbeskyttelse har samme Udspring som Sammenslutningstendensen, nemlig i Hensynet til Kapacitetsudnyttelsen,og betragtes som et Udslag af Bestræbelser för at rationalisere Udnyttelsen af de produktive Kræfter. Det er dette Hensyn, der karakteriserer den handelspolitiske Tendens,som kunde kalde Nyprotektionismen.

Denne Betegnelse er blevet anvendt ved forskellige Lejligheder i forskellige Forbindelser. I en Afhandling af Halland blev den brugt til at karakterisere det australske Opdragelsestoldsystem. er Betegnelsen Nyprotektionisme blevet anvendt om Foranstaltningerne mod Konkurrence fra Lande med deprecieret Valuta. I sit Foredrag paa det nordiske nationaløkonomiske gjorde Docent Wedervang Begrebet endnu mere omfattende, idet han — uden dog at definere det nøjere — brugte Betegnelsen Nyprotektionisme om hele den stærkt protektionistiske Politik i Efterkrigsaarene, vistnok for en stor Del møntet paa de nyopstaaede Staters Selvforsyningsbestræbelser. er virkelig Plads for en ny Betegnelse, idet den protektionistiske Bevægelse, som nu viser sig i alle industrialiserede har et andet Indhold end det, som har præget tidligere Tiders Beskyttelse, Betegnelsen Nyprotektionisme kan benyttes om de Toldforanstaltninger, hvis Formaal er Reduktion Produktionsomkostningerne i Modsætning til Protektionismen sin gamle Form, der tilsigtede Forhøjelse af Salgspriserne.

Den Forklaring, som Scharling i sin Handels- og Toldpolitikgiver: Beskyttelsens Øjemed, er at forhøje Priserne paa de beskyttede Industrigrenes Frembringelser, passer ikke paa den moderne industrielle Beskyttelsespolitik. Der er den Lighed, at Protektionismen baade før og nu tilsigter at gøre urentable Virksomheder rentable. Men medens dette med Hensyn til Landbrug og tidligere Tiders haandværksagtige Industri kun kan ske ved en Forhøjelse af Produktpriserne, kan det under Nutidens industrielle Produktionsform naas ved en bedre Udnyttelse af faste Anlæg, altsaa en Reduktion af Produktionsomkostningerne, og behøver saaledes ikke at paalæggeIndlandets en økonomisk Byrde. Det er denne Omstændighed, der vel endnu er en teoretisk Mulighed

mere end et faktisk Resultat, der giver den protektionistiske Politik og Tankegang den stærke Fremgang, den har haft siden Midten af 1870'erne. Deri ligger Nyprotektionismens Styrke, og deri ligger Aarsagen til, at man maa vente, at denne Bevægelsefortsættes forstærkes i de kommende Aar.

Nyprotektionismen adskiller sig fra den List'ske Opdragelsestold at den forudsætter, at der findes Anlæg, hvis Produktionsevne det blot gælder at udnytte. Medens Opdragelsestolden sætte Priserne op for at lokke de produktive Kræfter til at kaste sig over Fremstillingen af de paagældende Varer, gaar Nyprotektionismen blot ud paa at forbeholde eksisterende Markedet og dermed fremme Produktionen uden Prisforhøielse.

At den teoretiske Mulighed for Omkostningsreduktion og Prisnedsættelse ikke altid — man kan ogsaa sige kun sjældent er blevet det faktiske Resultat, er en Svaghed ved Nyprotektionismen, men ikke nogen afgørende Svækkelse af selve Tanken. Det viser kun. at Toldpolitiken maa udbygges med andre Foranstaltninger, i Retning af at hindre, at Toldbeskyttelsen en varig Prisforhøjelse paa de Produkter, den rammer. Det betyder blot, at Opmærksombeden maa rettes paa Spørgsmaalet om Beskyttelsen naar sit Maal, at virke omkostningsreducerende eller ej.

Ligesom Maalet er forskelligt for den gamle og den ny Protektionisme, betjener de sig ogsaa af forskellige Midler. Medens Beskyttelsen i forrige Aarhundrede viste sig i varige Toldlove med faste Satser, er det, der er karakteristisk for Nyprotektionismen, den vide Adgang, som en Mængde Toldlovegiver, administrativ Fastsættelse af Satserne. Som et typisk Eksempel paa den Art Regulering kan tages den engelskeSafeguarding Industries Act og Bestemmelsen i den amerikanske Toldlov om American Valuation, som i sin praktiskeAnvendelse til at virke paa samme Maade, nemligsom ad administrativ Vej. Som Følge af denne Ændring i Lovene faar Nutidens Toldsatser ogsaa en stærkt varierende Karakter, varierende efter Behovet for Beskyttelse.Som herpaa kan tages et dansk eksporterende Firmas Erfaringer fra den allersidste Tid. Det begyndte i 1924 en Eksport til Sydafrika i Konkurrence med de tidligere engelske Leverandører. Sydafrika havde da kun een Fabrik, der fremstillede den paagældende Vare. Efter Toldloven var Varen paalagt en 2O°/o Afgift ad valorem, hvilket var 11/*I¹/* d. pr. Ib. Det lykkedes ret hurtigt Firmaet at udvide denne Eksport,men

port,menda der samtidig oprettedes endnu en Fabrik af denne Art i Sydafrika, blev Tolden i 1926 uden Varsel fordoblet. Frerngangsmaaden er typisk for den nyprotektionistiske Handelspolitik.

Imellem de to konkurrencebegrænsende Midler: Sammenslutning Told, bestaar der en indbyrdes Forbindelse. Forholdet ikke det, at Sammenslutninger begrænser Konkurrencen indenfor et Lands Grænser, som Tolden begrænser Konkurrencen imellem. Sammenslutningerne, Kartellerne, griber nemlig ogsaa uden for Landegrænserne. Der dannes internationale og Overenskomster, som for den internationale Handel med disse Varer faar langt større Betydning end Toldsatserne.

De indenlandske Sammenslutninger og Koncentrationer muliggør og letter Afslutningen af internationale Overenskomster. de franske Bomuldsvæverier driver Eksporten ved Hjælp af et fælles Eksportsyndikat, saa er Sandsynligheden betydelig større for en Overenskomst med det tilsvarende Centralkontor i et paa Verdensmarkedet konkurrerende Land, end hvis der inden for de to Lande ikke fandtes saadanne Centraler.

De internationale Karteller er for Størstedelen Omraadekarteller,Overenskomster en Deling af Verdens Markeder. Den haarde Konknrrencekamp mellem det engelske Imperial Tobacco Company og American Tobacco Company endte i 1907 med, at de stridende Parter sluttede en Overenskomst om en Deling af Verden paa den Maade, at „Imperial" skulde have Eneret paa Storbritannien, Irland og Isle of Man, medens „American" skulde have U.S.A., Kuba, Puertorico, Hawaji og Filipinerne. I Fællesskab oprettede de to Selskaber dernæst et tredie British-American Tobacco Company, der skulde have den resterende Del af Verden som sit Felt. Denne Ordning eksisteredei lang Aarrække, men er nu gaaet i Stykker. Et andet Eksempel paa international Markedsdeling var det i 1871 dannede internationale Staalskinnesyndikat, som efterhaanden udvidedes til at omfatte de 6 vigtigste staalskinneproducerende Lande. Dette Syndikat er delvis i Kraft endnu. I 1900 dannedeset omfattende 8 Lande. Og endelig kan der blandt de mere kendte tidligere internationale Markedsdelingernævnes mellem de tre Sytraadsfirmaeri

firmaeriEnglish Sewing Cotton Co., American Thread Corp.
og I. & P. Coats Ltd.

Saadanne Overenskomster var ingenlunde sjældne før Krigen — omend kun sjældent langvarige. Krigen sønderbrød Net af Aftaler; men nu efter Krigen har Bevægelsen overordentlig stærk Fart. Der har i de senere Aar været ført en næsten uoverskuelig Række Forhandlinger om internationale Aftaler, hvoraf ihvertfald en Del har ført til Resultat. det meget omtalte betydningsfulde europæiske Staalkartel kan der nævnes en Mængde andre indenfor vidt forskellige Produktioner. Fornylig er der sluttet en Overenskomst amerikanske og tyske Laasefabriker. Der er blevet dannet et europæisk Limsyndikat, hvor Danmark er med. Endvidere et Kobberhandelssyndikat, omfattende 90% af Produktionen, et centraleuropæisk Porcellænskartel, et europæisk et tysk-engelsk-hollandsk Glødelampesyndikat, europæisk Træskruesyndikat, et engelsk-tyskskandinavisk svensk) Glødenetssyndikat og et europæisk Rørsyndikat, som for Tiden forhandler med Amerika. For at nævne en Overenskomst fra et noget andet Omraade: det tyske Ufa Filmsselskab har sluttet Overenskomst med tre amerikanske Selskaber: Universal Pictures, Famous Players Lasky Corporation og Metro-Goldwyn Distributing Corporation om et bestemt Forhold imellem tyske og amerikanske Films Fremvisning i Biografteatre, som disse Selskaber driver. Under Dannelse er ogsaa et Kartel mellem tyske, belgiske og hollandske og Forhandlingerne fortsættes ifølge Kartell-Rundschau med en Række andre Lande. Forhandlinger med Danmark karakteriseres som svævende.

Disse Karteloverenskomsters Konsekvenser for den internationaleHandel vanskelig at overskue. Eet har alle Aftalerneimidlertid nemlig, at de tenderer i Retning af at indskrænke den. Selve denne Kendsgerning kan imidlertid ikke benyttes som nogen Bebrejdelse mod Kartellerne. Den stærke Fremhæven af det ønskelige i at give den internationale Handel det videst mulige Raaderum, har hos adskillige givet Anledning til den Tro, at den udenrigske Omsætning er et Formaal i sig selv og at den kan bruges som Maalestok for et Lands Velstand. Det er naturligvis en Fejltagelse. Som al anden økonomisk Handling er den internationale Handels Maal i Fremskaffelse af Midler til Behovenes Tilfredsstillelse, og kun Ifor saa vidt en Udvidelse af Udenrigshandelen fører til For'øgelseaf Samfunds behovstilfredsstillende Midler, er den

ønskelig. Ligeledes maa en Indskrænkning af Udenrigshandelen være af det Gode, for saa vidt den fører til en saadan Forøgelse.En de samfundsmæssige Fordele ved nationale Omraadekarteller er den Rationalisering af Varetransporten, de kan medføre, saaledes 'at ikke de Varer, der fremstilles i et Lands nordøstlige Hjørne, sælges i det sydvestlige Hjørne, medens samtidig Varer af akkurat samme Art gaar den modsatte Vej. Paa denne Maade kan ogsaa internationale Omraadekartellervirke og det kan næppe nægtes, at der i Verdensøkonomienforegaar irrationel Varetransport, bestemt af en rent forbigaaende Prisforskel og ikke af virkelig forskellige Produktionsomkostninger.

Langt vigtigere end de internationale Kartellers Transport- Rationalisering er imidlertid deres Virkning i Retning af at afskaffe Dumping-Konkurrencen. Dette er i de fleste Tilfælde Formaalet med Afslutning af Overenskomster. Og for saa vidt Aftalen indskrænker sig til blot at kræve, at den ene Part ikke maa sælge inden for den anden Parts Omraade til lavere Priser end den opnaar paa sit eget, er Overenskomsten fra alle Synspunkter Fordel. Men i Betegnelsen Omraadekartel ligger noget mere, nemlig: at de udenlandske Konkurrenter helt og holdent overlader Prisansættelsen til den indenlandske Kontrahent. herover er det, Betænkelighederne rejser sig i Form af en Frygt for, at Eneherredømmet over Markedet skal føre til en Opskruning af Priserne. Den Mulighed foreligger utvivlsomt. man har fejlagtig troet, at den Omstændighed, at den kartellerede Virksomhed har tjent ved Ordningen, har været ensbetydende med, at Forbrugerne har tabt derved. Med Kendskab Kapacitetsudnyttelsens afgørende Betydning for Produktionsomkostningerne det klart, at et økonomisk langt bedre Resultat for den Bedrift, der er gaaet ind i et internationalt ikke behøver at medføre nogen urimelig af Priserne for Forbrugerne, men kun, at de ikke kan vente at faa dem til Priser, der ligger under de faktiske Omkostninger.

Analogien mellem internationale Omraadekarteller og nationalBeskyttelsespolitik nær for Haanden. Kartelaftalen kan helt standse Indførselen af den paagældende Vare, eller begrænse den, enten derved, at der i Overenskomsten er Bestemmelserom tilladte Indførselskvanta eller derved, at Kartellet ikke omfatter alle Virksomheder i den Branche og at de ikke-kartellerede fortsætter Eksporten. Paa akkurat samme Maade kan Toldsatsen virke; den kan sættes saa højt, at den

bliver prohibitiv eller den kan sættes lavere og tillade Indførsel af et større eller mindre Kvantum, efter hvor man sætter den. Den direkte Virkning af Told og internationalt Omraadekartel er eet: nemlig Importens Begrænsning. Men de har begge Sidevirkninger,som maa undersøges. Toldens Virkninger har et helt Aarhundredes Nationaløkonomer undersøgt og beskrevet fra snart sagt ethvert Synspunkt, dog maaske mindst fra det Synspunkt,som vor Tid er det vigtigste: Kapacitetsudnyttelsen. Derimod har de internationale Sammenslutningers Virkninger paa Handelen mellem Landene kun i ringe Grad beskæftiget Sindene. Hvor Sammenslutninger behandles i den økonomiske Litteratur, gaar man i Reglen let henover deres Virkninger i denne Henseende.Det imidlertid saare forstaaeligt. Dels er Fænomenet nyt og dels gør den Hemmelighed, der som Regel omgærder Aftalerne, i Modsætning til Tarifernes Aabenhed, en Undersøgelsemeget gennemførlig. Ad logisk Tænknings Vej kan man imidlertid nok naa til nogle Resultater.

Overenskomster kan afsluttes mellem jævnbyrdige Kontrahenter, de kan ogsaa sluttes mellem to, som ikke er hinanden I det sidste Tilfælde er „Overenskomst" en eufemistisk Betegnelse. Diktat havde væiet ei mere rammende Overenskomster mellem jævnbyrdige er ganske sikkert sjældnere end de andre, og særligt, naar det drejer sig om smaa Lande, vil der i den internationale Kartelpolitik hyppigere Tale om Overenskomster mellem en udenlandsk økonomisk Stormagt eller Stormagtsgruppe og en i Forhold dertil indenlandsk Industri. I alle saadanne Tilfælde maa man gøre sig klart, at den Indrømmelse af Eneret paa Hjemmemarkedet, man opnaar hos den udenlandske Gruppe, ikke faas for intet. Et overmægtigt udenlandsk Firma vil naturligvis kræve sin Fordel ved Salget paa det Marked, det opgiver, afbalanceret ved en anden Fordel. Denne kan antage forskellige enten saaledes, at den mindre Virksomhed tii Gengæld for Eneretten paa Hjemmemarkedet opgiver Dele af sit Eksportmarked, eller -_— hvis det er en Virksomhed, som udelukkende arbejder for sit Hjemmemarked — ligefrem erlægger Tribut, som oftest i Form af Overdragelse af en Del af dens i den Anledning udvidede Aktiekapital. I begge Tilfælde vi overfor noget, der rent umiddelbart tager sig ud som Forøgelse af Produktionsomkostningerne, men som samtidig en bedre Kapacitetsudnyttelse og dermed Omkostningsreduktion Maal. Først en nøjere Undersøgelse kan godtgøre, om denne Fordel er købt for dyrt — til en Overpris, som Forbrugerne kommer til at betale.

Ogsaa paa dette Punkt ligger det nær at drage en Sammenligning mellem Kartellernes og Toldens Konsekvenser. Et Toldpaalæg aabner Mulighed for saavel Prisforhøjelse som Omkostningsreduktion. Det samme gør Kartelaftalen. Hvilken af de potentielle Muligheder, der bliver reel, det ved man ikke paa Forhaand. Men netop derfor er der Grund til at have Opmærksomheden henvendt paa Sammenhængen mellem Toldog For en af udenlandsk Konkurrence truet Industri der to Muligheder, nemlig: 1) at søge indført højere Toldsatser for sine Varer, eller 2) opnaa Overenskomst med sine Konkurrenter. Forskellen er den, at en splittet indbyrdes Industri kan samles om Toldkravet, medens Overenskomstmuligheden forudsætter en nogenlunde gennemført Koncentration, en Forudsætning, som jo under tilstrækkeligt kan tilvejebringes, hvis den ikke er til Stede. Hvorvidt Toldbeskyttelsen vil bringe Landet økonomisk Fordel, af, om den vil medføre bedre Kapacitetsudnyttelse. den samme Omstændighed bliver afgørende for, om Kartelaftaler bliver til Fordel for Landet eller det modsatte.

Naar Kartelaftaler og Toldpolitik saaledes i nogen Grad sigter mod samme Maal, opstaar det Spørgsmaal, om det er muligt ved toldpolitiske Foranstaltninger at hindre internationaleKarteldannelser. Spørgsmaal maa for saa vidt besvaresbenægtende, det jo har vist sig, at de stærkest beskyttedeLande været de mest aktive Deltagere i den internationale Ksrtellisering. Men et andet Spørgsmaal er dette: kan Toldforanstaltningerfor lille Lands Vedkommende formindske Trangen til Deltagelse i internationale Sammenslutninger? Dette Spørgsmaal maa utvivlsomt besvares med et Ja. Kun set fra et noget andet Synspunkt er det den samme Tanke, som Robert Liefmann i en Tidssskriftsartikel for nylig har udtrykt saaledes: Beskyttelsestold gør det muligt for et Lands Industri at skille sig ud fra et internationalt Kartel. Midlerne til at tvinge et Lands Industri ind i et internationalt Forbund er den unfair Konkurrence (Salg under faktiske Omkostninger) eller i al Almindelighed en stærk Paagaaenhed i Konkurrencen, f. Eks. ved stærk Annoncering for en bestemt Vare paa den Maade, at Udgifterne derved ikke paalægges Omsætningen paa det isoleredeMarked, indgaar i Centralvirksomhedens Regnskab som en Art fast Omkostning. En protektionistisk Tarif kan betydeet Værn heroverfor, og det bliver da den næste Sag at overveje, om Toldens mulige uheldige Bivirkninger er større end de Virkninger, som den paagældende Industris Tilslutningsom

slutningsomunderordnet Led til et internationalt Kartel vilde have. Overfor Muligheden af Toldens Overvæltning paa Priserne staar Muligheden af Overvæltning af den Tribut, som Virksomhedernemaa sine udenlandske Medkontrahenter.

Hele Spørgsmaalet er her set fra et lille Lands Side. Talen er her om smaa, relativt svage Koncerners Forhold til store udenlandske o: det Synspunkt, som set med danske øjne, er det mest betydningsfulde. At det samme Forhold, set fra den industrielt Overlegnes Side, tager sig anderledes ud, er kun saare naturligt. Naar George L. Bolen i sin Bog fra 1902: „Plain Facts as to the trusts and the tariff" kalder det Argument, Toldtarifen kan hjælpe den selvstændige Virksomhed til at bevare sin Selvstændighed, for „the emptiest of all serious contentions", saa begaar han en Fejl, der ganske svarer til den, som begaas naar Toldtilhængere fører de Forenede Staters gode Erfaringer i Marken. Der er Forskel paaT^Dfn "Markedet inden. for „XoLd.naiirg.ne... er .stort ellerjUJe, ligesonT'dér er Forskel paa, om Landet er Dirigent eller Førsteviolin den internationale økonomiske Koncert, eller det spiller en beskeden Rolle og kun har at følge med dem, der giver Tonen an.

For Danmarks Vedkommende har der allerede foreligget Tilfælde, hvor Afslag paa Anmodning om forøget Toldbeskyttelse har henvist Virksomheder til at gaa ind paa udenlandske Konkurrenters og der er Mulighed for, at der i Fremtiden vil komme til at foreligge endnu flere Tilfælde af den Art. Som nævnt kan man ikke paa Forhaand sige om Aftale Told er at foretrække i det enkelte Tilfælde; alt afhænger af Toldens Konsekvenser og Overenskomstens Indhold. meget synes at tale for at foretrække Tolden, fordi dens Konsekvenser er lettere at overse end en Aftale, hvis Indhold dog altid vil være mere eller mindre hemmelig og überegnelig.

I Forbindelse med Spørgsmaalet om Toldforanstaltninger som Forsvar mod Dumping og mod Forsøg paa Underlægning af et Lands Industrier under internationale Sammenslutninger er der Grund til at overveje, om den Paastand er rigtig, at det er Toldforanstaltninger, der har skabt de industrielle Sammenslutninger,at er en nødvendig Forudsætning for Dumping og at Toldforhøjelser derfor kun forøger Mulighederne for Dumping og Sammenslutningers Opstaaen. Dermed er man inde paa Striden mellem Sukkertrustens Præsident, Havemeyer, der hævder, at Tolden er Trustens Moder, og /. A. Hobson, der

hævder, at den kun er Fostermoder, altsaa vel ikke bringer Trusten til Verden, men fremmer dens Vækst. Det er naturligt, at Hobson indtog det Standpunkt, thi som Englænder havde han Lejlighed til at se Trusters Udfoldelse under fuld Frihandel.Man blot at have set den Redegørelse for Trust Movement in British Industries, som Lederen af det engelske produktions-statistiske Kontor Macrosty aflagde i en Forelæsning ved Birmingham Universitetet i 1902 for at se, at Udviklingen allerede da var i fuld Gang. England leverer ogsaa Beviset for, at Dumping ikke forudsætter Told i det eksporterende Land. Scotch Boiler-plate Association solgte i 1901 boiler-plates til Udlandet til en Pris, der laa 1 £ pr. Ton lavere end Prisen i England. Og i vor Tid har Dumping antageten som gør Beskyttelse unødvendig for dens Gennemførelse.

Fremgangsmaaden er den, at Firmaer med indarbejdede Varemærker opretholder Forskelspriser, motiveret ved en paastaaet Et stort engelsk Firma fremstiller en bestemt Slags Radioartikler og eksporterer den over hele Europa, men til forskellige Priser i de enkelte Lande. Varerne fremstilles under eet, men sorteres bagefter i 3 Klasser. Den paastaaede bedste Kvalitet sælges til højeste Pris i England og U. S. A., den næstbedste i Frankrig, Tyskland og Skandinavien den daarligste i Polen, østersølandene og paa Balkan. sælges i 3 forskellige Pakninger til forskellige Priser, og der vaages meget nøje over, at den Pakning og Pris, der er bestemt for en Del af Markedet, ikke vinder Indpas paa en anden Del. Da det for nogen Tid siden skete, at tredie Kvalitet udbudt her i Landet, udgik der fra det engelske Firmas Repræsencant Meddelelse til Forhandlerne om, at hvis de inden en vis Frist afleverede disse Varer, vilde Firmaet godtgøre, hvad de havde betalt for dem; men hvis de fortsatte handle for med de for et andet Marked bestemte Pakninger, det engelske Firma bryde Forbindelsen med den paagældende Forhandler. Paabudet fulgtes vistnok af alle med faa übetydelige Undtagelser. Under saadanne Omstændigheder Dumpingen naturligvis ingen Toldbeskyttelse. Og da netop de industrielle Sammenslutninger i Reglen staar stærkt overfor Distributionens sidste Led, med udstrakt Anvendelse Eksklusivkontrakter, er det en Fremgangsmaade, som kan ventes at ville faa stigende Betydning i Fremtiden.

Det er utvivlsomt rigtigt, at den stærke Toldbeskyttelse
har fremmet Sammenslutningen indenfor tysk og amerikansk

Industri. Men det er ikke Tolden, der har fremkaldt Tendensen til Sammenslutning. Den bunder dybere, og den forsvinder ikke med Toldskrankernes Afskaffelse. Sammenslutningstendensen har sin Rod i selve den moderne Produktions Metoder og er i Virkeligheden kun et Udslag af en Stræben efter Rationalisering.

' Nyprotektionistisk Politik stiller store Krav til det Organ, som skal administrere den bevægelige Toldlov. Der skal lægges Told paa Varer, til hvis Produktion Landet har uudnyttede forsaavidt Produktionsomkostningerne og Prisen derved kan falde Til eller under Udlandets reelle Produktionsomkostninger. Tolden skal ophæves igen, hvis det ikke viser sig, at denne Forudsætning tilvejebringes. Samtidig skal det iagttages, at Beskyttelsen ikke anvendes til at skabe en Basis for en Række SmaabedrlfTer med høje Omkostninger. Det vil sige, at Toldsatserne skal fastsættes udfra et nøje Kendskab Produktionsmidlernes Art og Omfang og deres Produktionsevne. kræves der Hensyntagen til udenlandske Industriers Politik, særlig de store Sammenslutningers. Og endelig bør nyprotektionistisk Politik drives under Hensyntagen til et trcdie Moment, nemlig den eventueiie Udvidelse af Markedet Toldmuren ved en Traktatpolitik, der tager Sigte herpaa. Indenfor den moderne Industri er der Brancher, hvori Virksomhedernes Optimumstørrelse er meget stor, saa stor, at den ikke kan drives rationelt med sin Afsætning baseret paa et stærkt begrænset Omraade. Særlig for smaa Lande har dette Moment Vægt. Men her staar — ihvertfald teoretisk — den Vej aaben, at flere mindre Markeder kan slutte sig sammen og indrømme hinanden Toldfrihed for disse bestemte Varer.

Om de nyprotektionistiske Toldlove med den vide Adgang til administrative Forandringer af Satserne kan man med største Ret anvende Anatole France's kloge Ord om Love i al Almindelighed:Les sont bonnes ou mauvaises, moins par eux mémes que par la mode dont on les applique. Toldlove af den Art kan misbruges og gøre stor Skade, hvis de anvendesgalt. maa være klar over, at det er et meget vanskeligtInstrument spille paa, hvor et klodset Greb resulterer i en skærende Disharmoni. De Frihandelstilhængere har en Gang haft Ret, der — som Professor Heckscher — erklærer, at Frihandelvel er det ideale Princip for international Handel, men dog er at foretrække, fordi den Skade, Frihandelen kan gøre, er mindre end den, Beskyttelsen aabner Mulighed for. Dette Synspunkt bliver imidlertid modent til Revision i samme

Grad som paa den ene Side Ulemperne ved den rene Frihandelvokser, Dumpingkonkurrence og ved Prisgivelse af indenlandsk Industri overfor kraftige udenlandske Sammenslutninger,og paa den anden Side Beskyttelsens teoretiske Fordele stiger ved den forøgede Koncentration og Stordrift og den Overvægt, dette giver de faste Omkostninger i Prisberegningen.

Toldbeskyttelsen er vel til syvende og sidst et Udslag af den Trang til fast Organisation og Regulering, som er karakteristisk den moderne Industri og som er den naturlige Konsekvens af den tekniske Udvikling. Dennes Bevægelse i Retning af store varige Anlæg kræver Sikkerhed for, at en Produktion ikke "startes blot for i Dag og i Morgen, men derimod langt Sigt. Denne tekniske Udvikling har vi fulgt med Begejstring, har glædet os over Menneskeaandens voksende Herredømme over Stoffet, over de genialt udtænkte Arbejdsmaskiner, Stordriftens uanede Produktionsmuligheder. Men Medaljen har en Revers: den store Byrde, der lægges paa Samfundet, Maskinerne ikke anvendes, om Kapitalen ligger død, hvilket jo i sidste Instans vil sige Arbejdskraft, der er anvendt til ingen Nytte. For at forhindre dette rejses Kravene om Toldbeskyttelse — og hvis det er uigennemførligt — om international Samling. Formaalet er det samme i begge Tilfælde Sikkerhed for sin Afsætning og Beskyttelse mod Konkurrence, simpelt, fordi den moderne Industri ikke egner sig for fri Konkurrence, Frihandel bygger paa Frikonkurrence, og~ i samme Grad, som denne begrænses, faar ogsaa Frihandelen sin Begrænsning. I den Udvikling, vi befinder os, er det haabløst forsøge at standse denne Tendens til Konkurrenceregulering negligere den som et forbigaaende Fænomen og stadig fremhæve Frihandelens og Frikonkurrencens Fordele. Langt vigtigere er det at give Beskyttelsespolitiken dens rette Begrænsning, at finde de Midler, hvorved Beskyttelsens Ulemper bedst kan begrænses og at finde de Omraader, hvor Tolden kan gøre størst Gavn og mindst Skade.