KARL PETANDER: Kooperationen och Samhällsutvecklingen. Stockholm 1926. Kooperativa förbundets bokförlag. 576 Sider. Pris 9 Kr.

Det svenske kooperative Forbund har i de senere Aar udgivet en Række Skrifter om økonomiske Emner af lødigste Tnrihnid Dpf Hcrcrpr i INJafur at I apQpkrprkpn VinwpHsagelig blandt Arbejdere og dermed ligestillede; men dette har ikke medført, at der er slaaet af paa de Krav, man altid bør stille til en videnskabelig, d. v. s. sand Fremstilling. Der spores derfor baade i politisk og økonomisk Henseende en meget fordomsfri Aand, som dels kan være Udtryk for og dels selv virke ind paa den svenske Arbejderklasses Mentalitet.

Forfatteren af nærværende Værk, Dr. Petander, har tidligere sig bemærket som historisk-økonomisk Skribent. For Tiden er han Leder af en Højskole i Jakobsberg (i Nærheden Stockholm), hvor han i særlig Grad behandler de kooperative Spørgsmaal. Denne dobbelte Interesse gives Udtryk at „Kooperationen och Samhällsutvecklingen" tilegnes „Den svenska kooperationen och den svenska folkhögskola".

I Fortalen gør Forfatteren opmærksom paa, at det ved en systematisk Fremstilling af Kooperationen som Idé og en i Nutidslivet kæmpende praktisk Bevægelse har været nødvendigtat den i klar Belysning gennem en Sammenligning

med den moderne Kapitalisme og Socialisme. „Dette betyder imidlertid for os Analyse og Kritik til omtrent alle Sider og af adskillige socialøkonomiske Anskuelser". Han er klar over, at Bogen ikke vil finde Bifald blandt Partislaverne og de økonomiske Interessers Drabanter, men haaber, at den vil bidragesit at navnlig de unge bliver aandeligt frigjorte og villige til at stille deres Kræfter til Raadighed for et højt og levende Samfundsideal.

Bogens Fremstilling er i høj Grad teoretisk uden nogen „almindelig" og „speciel" Del, som man ellers finder i saa mange lignende Værker. Dette kunde i og for sig være en Fordel for Læserne, som ellers ofte bliver præsenteret for en Række Enkeltheder og Fakta, der ikke har saa overmaade stor Interesse for dem. En udelukkende teoretisk Fremstilling kan imidlertid let risikere at blive for abstrakt og luftig. Denne Fare synes Dr. Petander — efter Anmelderens Opfattelse — ikke helt at have undgaaet. Bogen gør i det hele Indtryk af at være paavirket i lidt for høj Grad af den specielt højskolemæssige for Veltalenhed, hvor Gentagelsen og Udtværingen det karakteristiske. Uden Tvivl kunde Bogens Tanker være udtrykt paa den halve Plads og endda have vundet i Værdi.

Forfatteren vender sig lige skarpt mod Kapitalismens og Stats-Socialismens Principer, nemlig den uindskrænkede Individualismeog absolutte Kommunisme. Modsætningen mellemdisse Opfattelser fremtræder klarest i deres Stilling til Ejendomsretten. Det kooperativistiske Standpunkt er en Syntese af de to forannævnte Standpunkter, mellem Individualismen og den frie Kommunisme, d. v. s. ved paa det frivillige SamarbejdesGrundlag skabe et Produktionsmiddel, som ejes af de ved Samarbejdet virksomme, dels individuelt, dels kollektivt gennem Virksomheden. Forfatteren lægger megen Vægt paa, at dette Samarbejde ikke alene medfører et forøget materielt Velvære, men at ogsaa de enkelte Individer derved faar en stærkere Følelse for det almene, for hele Samfundet. Bogen er inddelt i 4 Hovedafsnit: 1) den moderne Kapitalisme, 2) Kooperationens Idé og typiske Hovedformer, 3) Socialismen og det industrielle Demokrati i Forhold til den kooperative Idé og Virkeligheden, 4) Kooperative Principer og Hovedproblemer.Af Afsnit er det andet mest interessant, idet Forfatteren her kommer ind paa flere forholdsvis praktiske Spørgsmaal i den kooperative Bevægelse. I Modsætning til f. Eks. ørne indskrænker Petander ikke Kooperationen til kun at omfatte Forbrugerkooperationen, men nogen præcis Definition

gives dog ikke; thi en saa almindelig Sætning som at Kooperationensbeherskende er Menneskelighedsidealet og dets Virkeliggørelse i og gennem Samarbejdet er lidt for vag, naar man i Praksis skal afgøre, om et eller andet Foretagende er kooperativt eller ikke. Efter Petander har Idéen faaet Udtryk i følgende 5 etisk-økonomiske Principer: 1) Frivillighedsprincipet,2) („Demokratiet"), 3) det forenede Andels- og Fællesejendomsprincip, 4) det individualistisk-kollektivistiskeFordelingssystem, det relative Aabenheds- eller det relative Ligestillelsesprincip.

Forfatteren stiller sig ikke alene kritisk overfor Kapitalisme Socialisme. Ogsaa Kooperationen bliver analyseret meget grundigt og vurderet fordomsfrit. Bogens største Fortjeneste maaske netop denne uhildede Stilling af en af Bevægelsens varmeste Tilhængere. Trods den langtrukne Fremstilling man derfor alligevel have Udbytte af at læse Bogen. Den vidner om selvstændig Tænkning parret med varm Idealisme.