FRIEDRICH WIESER: Das Gesetz der Macht. Verlag Julius Springer 1926. 562 S.

Ligesom en anden af de store østriske Økonomer, Böhm- Bawerk, har v. Wieser paa sine gamle Dage skrevet om Magtspørgsmaal. har imidlertid ikke — som 8.-B. gjorde med saa stort Held i sin sidste større Afhandling — taget Spørgsmaalet op, om hvorledes og i hvilken Udstrækning Magt virker ind paa de økonomiske Forhold; Wiesers Behandling tager slet ikke særlig Sigte paa de økonomiske Spørgsmaal; Materialet er langt mere den politiske Historie, Sociologien og Dagliglivets Erfaringer; blandt de behandlede Problemer indtager og Efterkrigstidens Omvæltninger en fremskudt

Her skal kun refereres nogle enkelte Punkter i det store Værk, som er præget af Forfatterens kloge og fine Personlighed men til Tider maaske kan forekomme vel langt og stærkt subjektivt, navnlig farvet af de sidste Aars bitre Erfaringer og en Tendens til alligevel at „vende alt til det gode".

En vis frivillig Tilslutning er en Forudsætning for ydre Magt. Naar en Fyrste hersker over et Folk, beror det ikke blot paa rent ydre fysisk Magt; han maa ogsaa have en indre Magt over en større Kreds af bevæbnede Medhjælpere. Man saa under Verdenskrigen, hvorledes Ententen vandt Tilhængere ved Hjælp af de nationale og demokratiske Idéer, samt hvorledes Ændring i Massernes Idéer og Sindelag befordrede Ruslands og senere Centralmagternes militære Sammenbrud. Magten beror i stor Udstrækning paa, at den har ført til gode Resultater. Det er derfor en af Wiesers første Opgaver „die grosen Formen der Machtavs der gemeinsamen Quelle des gesellschaftlichen Erfolges abzuleiten und die ebenso verbreitete als irrige Vorstellung zu wiederlegen, als ob keine andre zwingende in Frage käme, wie der äussere Gewalt." Man kan i denne Forbindelse minde om det Slagord, man tillægger de tyske Junkere, og som Wieser nævner i anden Forbindelse: der König absolut, wenn er unsern Willen tut."

Det er Massernes tekniske Beskaffenhed, ikke deres Psykologi, nødvendiggør Førerskab. Baade Krig og Erhvervsvirksomhed at Ledelsen samles hos forholdsvis faa. Mellem to eller nogle faa Personer kan en Kontrakt danne et anvendeligt Grundlag for Samarbejde. Mellem Tusinder eller Millioner af Mennesker er Oprettelsen af en Samfunds- eller Statskontrakt derimod ganske upraktisk.

Førerens Stilling og Magt beror ikke altid paa Tvang, han behøver blot at stille Forslag, som følges. Førerskabet udøves ikke blot af enkelte Personer, men ogsaa af herskende Klasser eller Nationer.

Wieser polemiserer mod Begreber som Massernes eller Folkets fælles Sjæl. Det drejer sig i Stedet om en Overensstemmelse alle de enkelte, Flertallet eller maaske blot et herskende Mindretal. Det er „der Erfolg", som faar de mange til at holde Trit. De enkelte nyder Følelsen af Magt ved den fælles Fremrykning, stiller Fordringer og Forventninger hinanden og faar til sidst hver for sig en samfundsmæssig — en Pligtfølelse, der iøvrig kan være meget svag, hvor det drejer sig om Betaling af Skat, men som f. Eks. kan føre til de største Ofre under en national Krig, hvor Deltagerne selv føler og nyder deres egen Magtindsats. Zeuthen.