Industrien. Muligheder og Vilkaar. Ved HJALMAR GAMMELGAARD, BERTOLT, ERIK SCHOU, P. P. SVEISTRUP og KNUD KORST. Nyt Socialt Bibliotek. København 1926. 240 Sider. Pris 4 Kr.

Fællesudvalget for social Litteratur har i Løbet af kort Tid udgivet en Række Bøger, der alle, hver paa sin Vis, er af stor Betydning for den folkelige Oplysning herhjemme. Udvalgeter af Repræsentanter for praktisk talt alle de Kredse, der har sociale Interesser, hvilket er en Borgen for, at Bibliotheket vil give en virkelig alsidig Oplysning om alle Samfundsspørgsmaal. Dette medfører paa den anden Side, at man ikke kan vente nogen bestemt Linie i Arbejdet. Medens de tidligere Bøger er udarbejdet af hver sin Forfatter og dermedhar

medharfaaet et bestemt Præg, er nærværende Værk opstaaet ved Samarbejde mellem ikke mindre end 5 Forfattere, hvortil kommer, at man (efter hvad der meddeles i en Efterskrift) har modtaget Raad og Vejledning hos cand. polit. Egebjerg, IngeniørJantzen Ingeniør Marstrand. Dette har medført, at Bibliotekets almindelige Mangel paa Linje nu ogsaa spores i den enkelte Bog. Naar der er Tale om en ganske neutral og saglig Fremstilling, synes det dog nærmest at være en Fordel, at Bogen indeholder Synspunkter fra flere Lejre med forskellige Anskuelser. Man kunde endda ønske Spørgsmaalet belyst fra endnu flere Sider, f. Eks. fra Industriledernes Kreds, hvis Meninger dog maa siges at have nogen Betydning. At der ikke findes et saadant selvstændigt Bidrag synes iøvrigt mærkeligt,eftersom jo ifølge Efterskriften har modtaget Raad og Vejledning fra Personer, der maa antages at staa Industrilederne nær. For udenforstaaende forekommer dette at være misforstaaet Beskedenhed.

Bogen indeholder 5 Afsnit, behandlet af hver sin Forfatter. første Afsnit giver Gammelgaard en almindelig historiskfilosofisk over Industriens Stilling og Udvikling i Samfundet. Som Indledning behandles „det moderne Fremskridt". viser, hvorledes Fremskridtsidéens absolutte Sejr skyldes ændrede økonomiske Grundforhold, idet Menneskeheden sig i en Mutationsperiode. Derefter behandles Industrialismen, der er en ny Maade at organisere det menneskelige paa og understøtte det ved Udnyttelse af Naturens Kræfter, saaledes at Arbejdets Ydeevne øges i stærkere end selve den Indsats, der gøres. Om Forf. har Ret i det Synspunkt, at en stigende Indsats af Arbejde og Kapital giver et endnu stærkere Resultat, turde dog være tvivlsomt, som en almengyldig Sætning. — I Kapitlet om den industrielle Revolution, stilles Spørgsmaalet om, hvorfor netop England blev Skuepladsen for denne Omvæltning, og hvorfor netop paa dette historiske Tidspunkt. Forf. citerer et Brev fra Engels, hvor det hævdes, at hvis Richard Løvehjerte havde indført Frihandel i Stedet for at indvikle sig i Korstog, havde Verden været forskaanet for 500 Aars Elendighed og Dumhed. Dette Brev kaster et stærkt Lys over Vanskeligheden ved at trænge til Bunds i en historisk Aarsagsrække, samtidig med at det peger paa noget for Forstaaelsen af Udviklingen til Industrialismen meget betydningsfuldt: at nemlig international Trafik og Samhandel er dens Forudsætninger.

Under Behandlingen af Gennembrudet i Danmark viser

Förf. i Overensstemmelse hermed, hvorledes Handels- og Samfærdselsforhold først fremmedes, væsentlig ved Tietgens Initiativ. Endvidere gøres opmærksom paa, at det egentlige Udgangspunkt for Danmarks Industrialisering er Opførelsen af det første Andelsmejeri i 1882, der er det synlige Udtryk for Landbrugets Overgang fra ekstensiv til intensiv Drift. Et særligtKapitel Forholdet mellem Industrien og Landbruget. Forf. gør ganske rigtigt opmærksom paa, at man aldrig kan faa nogen „retfærdig" Opgørelse af de to Erhvervs Produktivitet,idet Ændring i Verdensprisen paa Smør fuldstændig vil omkalfatre Tallene. Man maa derfor sige, at Danmarks økonomiske Liv hviler paa to Grundpiller: Landbrugets Evne til gennem Eksport at give Erhvervslivet den Internationalitet, der betinger fortsatte Fremskridt, og Industriens Evne til at beskæftige Befolkningsforøgelsen.

I sidste Kapitel om „Surdejgen i det økonomiske Liv" vises, hvorledes Lederne i Frikonkurrencens Samfund nødvendigvis være af en fra Middelalderens Haandværker- og Lensherretyper helt væsensforskellig Art, idet det afgørende er en heldig Kombination af en Række forskellige Egenskaber. I det moderne Trustsamfund er der sket en Forskydning i det industrielle Lederskab, saaledes at Teknikeren og Organisatoren i en Milliardtrust staar mellem en Hær af dem helt fremmede passive Interessenter, af Mellemhandlere, af Arbejderne i Bedriften af Forbrugere Verden over. „Uden Tvivl vil det da vise sig at være en mere ansporende Tanke at tjene et større Fællesskab end snævrere Aktionærinteresser".

Paa de sidste Sider antydes, hvorledes Industriens mægtige ogsaa har sine Skyggesider, navnlig den sociale Der er herved skabt en naturlig Overgang til Bogens andet Afsnit: Industrien og det sociale Liv af Oluf Bertolt.

Forf. skildrer Industriens Indvirkning paa navnlig Arbejdernes Fremstillingen er baaret af en stærk Følelse og Forstaaelse for de Lidelser, som Industrialismen har paatvunget store Dele af Underklassen. Ved en saadan Skildring skal man dog altid passe paa ikke at blive for sentimental og fremhæve de gamle Forholds Fortrin for stærkt overfor den nye Udvikling. Fare har Bertolt ikke helt undgaaet, hvilket maaske forklares ved hans mangeaarige Arbejde blandt Landboere og Provinsboere og dermed følgende mindre Kendskab Storindustrien. Rent journalistisk er Afsnittet dog fortrinligt vil i vide Kredse virke gavnligt som en Modvægt mod den absolute Lovprisning af Industrialismen.

I tredie Afsnit skriver Professor Erik Schou om Danmarks Energiproblem. Det er maaske tvivlsomt, om dette Spørgsmaal burde medtages i en almindelig Drøftelse af Industriens Problemer, da der bebudes en speciel Del, hvor de enkelte skal behandles, og hvor det vilde være naturligt at lade en Række Fagmænd hver paa sit Omraade behandle forskellige tekniske Industriproblemer. Afsnittet er imidlertid klart skrevet og giver paa den knappe Plads en udmærket Oversigt over alle de herhen hørende Problemer.

Det største Afsnit er „Industriens Driftsproblemer" af P. P. Sveistrup. Det fylder 85 Sider af ialt 240 og er dermed af Redaktionen betegnet som Bogens væsentligste. I en almindeligOversigt Industriens Betydning synes disse Problemerdog at kunne paaregne saa megen Betydning, at de i den Grad gøres til det centrale, navnlig da det nye Fags Dyrkere — eller Piofeter — endnu ikke er helt klar over, hvad de egentlig vil undersøge. Dette fremgaar ogsaa af nærværende Afsnit, hvor Forf. behandler en Række Spørgsmaal,tilsyneladende nogen fast Plan. F. Eks. behandles et saa meget sigende Kapitel som „Driftsøkonomiens Hovedlove"mellem Kapitel om Taylor og Ford (med Underafdelingerne:Værkstedsarbejde en Tekstilfabrik, Murerarbejde, Nyere Synspunkter og det Fordske Arbejdsbaand) og et Kapitelom Regnskaber (med Underafdelingerne: Regnskabog Driftsstatistik, Anvendelse af løse Blade eller Kort i Bogholderiet, Dobbelt Bogholderi ved enhver Arbejdsprocessamt Meddelelser til Ledelse og Afdelinger).Umiddelbart kommer et Kapitel om Samarbejde,hvor første Underafsnit behandler Modsætningen mellem Kapital og Arbejde, det næste Timeløn og Akkord o. s. v. Det vilde dog være übilligt kun at gøre opmærksom paa disse store Svagheder. Emnet i sig selv er saa interessant og betydningsfuldt, at man altid med Interesse maa læse det, der fremkommer. Efter Anmelderens Opfattelse vil dette Afsnit navnlig have stor Interesse for Teknikere, idet Forf. flere Stederkommer Bemærkninger om, at selve den tekniske Fremstilling eller Opfindelse af en Fabrikationsmetode er utilstrækkelig.Kapitalens eller Muligheden for overhovedetat en Vare er ligesaa væsentlige Faktorer. Ogsaa paa mange andre Punkter vil Ingeniører erfare, at der i Industriener flere Problemer end de rent tekniske. Man kan derfor kun ønske, at Driftsøkonomien i Fremtiden maa blive behandlet paa rationel Maade, og at dens Afgrænsning

bl. a. overfor Nationaløkonomien bliver rnere afklaret end Tilfældeter
Tiden.

I 5. og sidste Afsnit behandles Industriens Arbejdsvilkaar af Gammelgaard og Korst. Dette Afsnit er efter Anmelderens Opfattelse langt det bedste. Her behandles paa en overordentlig og anskuelig Maade alle de Problemer, som staar i Forbindelse med Industriens Stilling i Nutiden og den nærmeste

I det indledende Kapitel gøres opmærksom paa, at den egentlige Vanskelighed i det bestaaende Samfund er Produktionens Forbrugets Afpasning til hinanden og at gøre det evige Kredsløb mellem disse to saa jævnt og gnidningsfrit som muligt. I Sammenhæng dermed staar det, at Industriens Opgave ikke alene bestaar i at producere. Dertil kan i mange Tilfælde købes en Recept færdig. Vanskeligheden kommer mange Gange først i det Øjeblik, da Varen skal sælges. Det er derfor forstaaeligt, at Sælgeren i det bestaaende Samfund har faaet en langt større Betydning end tidligere, og dette finder sit særlige Udtryk ved Købmændenes som Regel højere Indtægter.

I et Kapitel om Hjemmemarkedet gøres opmærksom paa, at de lokalt bundne Industriers Tal er meget stort, og at Salget Hjemmemarkedet er det afgørende for den moderne Industri, medens Eksporten som Regel spiller en mindre Rolle. I et særligt Kapitel om Eksporthandel gøres paa den anden Side opmærksom paa, at denne i mange Tilfælde er en Forudsætning fuld Beskæftigelse. Man ser derfor ofte, at de udførte Varer sælges til en lavere Pris end til Hjemmemarkedet. af dette Kapitel er derfor den, at Industrien herhjemme næppe kan tænkes at fortsætte sin Udvikling i det hidtidige Tempo uden ved en Forøgelse af Eksporten, hvorved vort økonomiske Liv faar en bredere Basis i Modsætning til nu, hvor det hviler paa gode Konjunkturer for Landbrugseksporten. de næste Kapitler gives en Række udmærkede Oversigter over Beskæftigelsen, Produktionen, Raastofforsyningen, samt store og smaa Bedrifter — alt med en ideel Blanding af Statistik og Tekst. I et Kapitel om Sammenslutninger hvorunder bl. a. bemærkes, at der i Danmark ikke er mange Muligheder for et virkeligt og nogenlunde varigt Monopol (maaske en lidt for dristig Paastand) — gives en Oversigt over nogle økonomiske Sammenslutninger indenfor de forskellige Industrier

I de sidste Kapitler behandles Industriens Finansiering og

Statens Forhold til Industrien. Herunder behandles ogsaa det altid aktuelle Toldspørgsmaal og efter Anmelderens Opfattelse paa en fuldstændig uangribelig Maade. De forskellige Synspunkterrefereres afvejes overfor hinanden paa udmærket Maade uden nogen Art „Doktrinarisme".

Som det fremgaar, er dansk økonomisk Litteratur blevet beriget med en folkelig Bog, der har Bud til alle de Kredse i vort Land, som har Interesse for økonomiske Spørgsmaal. Trods Ujævnhed i Redaktionen og de forskellige Bidrags forskellige maa man lykønske Fællesudvalget for social Litteratur med dette Værk. Henrv Siiemavist