Verhandlungen des 4. deutschen Soziologentages. J. C. B. MOHR. Tübingen 1925. 241 Sider.

Man ved ikke, om man skal beundre eller blot undre sig
over den Alvor og Energi, med hvilken Tyskerne kaster sig

ud i Drøftelsen af Problemer, som i overskuelig Fremtid, mildesttalt, kommer til at foreligge. At dømme efter de Forhandlinger,den „Soziologentag" hengav sig til paa sin førsteDag, man tro, at man i Tyskland stod med en højt udviklet, almindeligt anerkendt sociologisk Theori, som man nu vilde prøve at udnytte i Praksis. Som man ved, er Forholdetdet Der hersker det vildeste Chaos. Der er næppe to tyske Sociologer af Betydning, der er enige om Maal og Midler, at sige for Theorien selv. Og var de det — hvad Guderne forbyde og da hidtil ogsaa trolig har forbudt — vilde Kampen jo blot rase endnu vildere om det politiske Maal, der skulde tilstræbes gennem praktisk Anvendelse af denne Viden. At ingen theoretisk Indsigt, den være saa sikker og omfattende den være vil, nogensinde kan sige os blot det allerringeste om, hvad vi skal bruge denne Viden til, er den første Sandhed, der burde have været fremhævet under denne Drøftelse af „Soziologie und Sozialpolitik". Men det tjener ganske vist til Undskyldning, at der heller ikke er Enighed om, at Sociologienoverhovedet være en theoretisk Videnskab! Naar den franske sociologiske Skole, der alt i Aarevis har arbejdet i Materialetefter fælles Plan, i et Frikvarter morer sig med at spekulereover, nu denne Sociologi, naar der engang bliver lidt mere af den, maaske vil kunne bruges til, saa tilgiver man let denne forbigaaende Udskejelse fra det foreløbig ene fornødne: at skabe en Sociologi. Men i Tyskland — „Kategoriengerassel"!

„Wissenschaft und soziale Struktur" og deres gensidige Forhold er i det mindste ét theoretisk Spørgsmaal, men ganske vist af alle theoretiske Spørgsmaal det, der mindst tillader en præcis Besvarelse eller Undersøgelse, fordi Forholdet er saa mangesidigt, at man nødvendigvis forbliver paa Almindelighedernes men ufrugtbare Plan. Hele Spørgsmaalet om materialistisk eller ideologisk Historieopfattelse hører herindunder; det Problem, „de tre Stadiers Lov" søger at besvare, og talløse andre af lignende Omfang. Naar hele Verden, den franske Sociologis Mønster, har arbejdet samdrægtigt 100 Aar paa at skabe en theoretisk Indsigt i Kulturverdenens vil det endnu være meget for tidligt tage disse Spørgsmaal op til Løsning, — hvis da nogen den Tid skulde stille dem. Joseph Davidsohn.