Betænkning afgivet af Erhversministeriets Industriudvalg. I og II. Kjøbenhavn 1925.

1. Del omhandler særlig Tekstilindustrien og nogle denne nær staaende Industrier; dog omtales enkelte andre f. Eks. Centrifugeindustrien. indeholder 1. Del en Fremstilling af Toldforanstaltninger i forskellige Lande.

2. Del giver en Oversigt over Befolkningens Fordeling efter Erhverv, Arbejdsløsheden, Arbejdstiden, Arbejdslønnen og dennes Procent af Færdigvarens Salgsværdi, og de forskellige Erhvervs samlede Indkomst. Derefter behandles de enkelte Grene af Næringsmiddelindustrien, Beklædningsindustrien m. m. samt Læderindustrien, Jordarbejder- og Byggeindustrien, Træindustrien» Sten-, Ler- og Glasindustrien, Jern- og Metalindustrien m. m. Forskellige Industrier af teknisk kemisk Art m. m. Papir og Papirindustrien, Bogtrykkerier og Bogbinderier.

For hver enkelt Industri gives en Række interessante Oplysninger Produktionens Størrelse og Salgsværdi, Import, Beskæftigelsesgrad, og Arbejdsløshed m. m. Hovedformaalet har været at søge belyst, hvorvidt vi har været i Stand til at skaffe Beskæftigelse til den stigende Befolkning. 2. Del slutter da ogsaa med et Resumé til Belysning heraf. Betænkningen indeholder mange interessante Oplysninger og anfører Forhold, som maa kunne faa selv den mest doktrinære Frihandelsmand til at føle sig usikker. For Eksempel kan nævnes Centrifugeindustrien. Vor Industri, der saavel paa det danske som udenlandske Marked er anerkendt som leverende første Klasses Varer, er blevet udsat for en stærk svensk Konkurrence, idet de svenske Fabriker i Begyndelsen 1925 solgte her i Landet til en Bruttopris af 1800 Kr. pr. Centrifuge, hvad der skønnes at ligge en Del under den danske Fabrikationspris. Paa det svenske Marked, hvor Fabriken har en betydelig Beskyttelse, medens der her i Landet er en Værditold paa 5 pCt., holder den en Pris af 2600 sv. Kroner Brutto. Det oplyses, at vi i Udlandet kan konkurrere med Svenskerne. Aarsagen til den lave Pris antages at være den Reklame, der ligger i at sælge Centrifuger til Landbrugslandet Danmark.

Omvendt findes der ogsaa Eksempler, der viser, hvad der kan naas ved egen Hjælp uden Toldbeskyttelse. Under Krigen fik vi en Kartoffelmelsindustri, men i Aarene efter Krigen gik den meget stærkt tilbage. Nu er man begyndt at gribe Sagen mere metodisk an i Lighed med, hvad der er Tilfældet i Udlandet. synes at tyde paa, at man ved Valg af de rette Kartoffelsorter, ved en fuldstændig Udnyttelse af det dyrkede Areal, ved rigtig Anvendelse af Gødningstoffer og ved i videre Omfang at anvende Maskinkraft, vil kunne opnaa Resultater under Samarbejde mellem Industri og Landbrug.