C. MOESGAARD-KJELDSEN: Landbrugskrisen 1925 og 1926 og dens Følger i 1927 og 1928. 71 S. H. Aschehoug & Co. Kjøbenhavn 1926.

Forf. har i det foreliggende Skrift optrykt sine i Løbet af det sidste Aar i Landbrugsblade og andet Steds offentliggjorte Artikler om Deflationens skadelige Virkninger, navnlig for Landbruget.Som meget kyndige Landøkonom, Forf. er, fortjenerhans og Dokumentation Opmærksomhed, baade naar han maler sort — og det er naturligvis det, han gør mest, selv om Indtrykket heraf vel bliver noget forstærket ved, at Skriftet er en Flerhed af Artikler om et eneste Spørgsmaal— ogsaa naar han faar en lysere Tone ind i Betragtningernesom følgende Afsnit, skrevet 7. Aug. 1926 (S. 66): „Livsvilkaar som Produktionsvilkaar kan med handelsdygtigeFolk Roret tilvejebringes i Lighed med de i 1924 tilstedeværende i Løbet af 6—lo6^—10 Maaneder. Alle ikke producerendeBorgere Arbejdere faar derved lidt gunstigere Kaar end i 1924, alle producerende noget ugunstigere, fordi de skal forrente og afdrage Papirkroner med Guldkroner, d. e. betale 5 imod 3 eller 100 imod ca. 60. Dette gaar an for det overvejendeFlertal, blot de generelle Udgifter, over hvilke man let kan blive Herre, ved Lovændringer straks sættes ned i Forhold til Kronens Værdistigning. — Lad Staten tage sit absolut nødvendige og selvfølgelige Driftstab i et eller to Deflationsaar,ganske andre Erhvervsdrivende har gjort og maa gøre, saa vil i hvert Fald Landbruget snart rette sig, og dervedgenvinder deres allerbedste Marked, en købedygtigKundekreds, mere værdifuld end noget udenlandsk Marked." Det synes mig, at man ikke stærkt nok og ikke tit nok kan fremhæve denne vort Landbrugs Betydning for IndustriensVelfærd. stor Del af vore Industriprodukter skal afsættespaa og det er derfor afgørende for denne Afsætning, om den kan finde Sted til Priser, som er indstillet efter Hjemmemarkedets Købeevne. Men denne bestemmesi Grad af Landbrugets Indtægter, og disse atter af Verdensmarkedet, d. v. s. ganske umiddelbart af Kronens ydre Værdi. Naar Landbrugets Indtægter ikke længere gaar ind i £ til Kurs 24 men til Kurs 18, saa maa Udgifterne i hvert Fald sættes ned i samme Forhold, d. v. s. at Priserne paa de Varer, Landbruget skal købe, maa gaa tilsvarende ned. Ellers standser Afsætningen uvægerligt. Denne Ligevægtstilstand mellemPriserne de forskellige Varegrupper er naturligvis i Almindelighed en Betingelse for Erhvervslivets rolige Trivsel, men den særlige Sammenknytning mellem Landbrug og Industri

her i Landet gør det særligt betydningsfuldt for os at erkende Forholdet og indrette os derefter. Saaledes som det danske Samfunds økonomiske Struktur nu engang er, betinges betydeligeDele vort Erhvervsliv af, at Landbruget kan gaa for fuld Kraft, kan have sine Bygninger og Maskiner i bedste Orden,kan og gøde i det Omfang, der er økonomisk gunstigst,for opnaa det største Overskud paa sin Eksport, af hvilken de fleste af Landets Indbyggere direkte eller indirekte lever. Alle subtile Beregninger om Værdien af Industriens Produktionsammenlignet Landbrugets rokker efter min Formeningikke Tøddel ved dette Forhold, og Industrikrisen synes til Overflod at dokumentere, at saadan er det.

Medens jeg saaledes er enig med Forf. i hans Betragtninger Forholdet mellem Landbruget og det øvrige Erhvervsliv, det mig meget farligt at følge Forf. i hans Forslag om at ordne Forholdet mellem Skattebetalerne og de offentlige Husholdninger gennem en Nedsættelse af Skatterne og en Dækning af Underskudet gennem Laan, og da navnlig farligt, hvis man som Forf. ønsker de offentlige Udgifter sat ned. Men en nærmere Betragtning af dette — ikke blot økonomiske men i stort Omfang politiske — Spørgsmaal vilde sprænge en beskeden Rammer. E. c.