SAMMENLIGNING MELLEM FORBRUGET I KØBENHAVNSKE FAMILIER MED EN AARSINDTÆGT AF 4—5000 KRONER I 1916 OG I 1922.

De 2 Forbrugsundersøgelser, som Statistisk Departement har foretaget i 1916 og i 1922, tillader om end med noget Besvær at se, hvorledes Forbruget stiller sig i de 2 nævnte Aar, 1916 og 1922, i Indtægtsklassen 4—5000 Kroner i københavnske

Uagtet der kun er 6 Aar mellem de 2 Aar, har Forskydningerne det økonomiske Omraade været saa voldsomme i disse Aar, at man paa Forhaand maa vente at træffe betydelige

Undersøgelserne, der spænder over et helt Aars Forbrug,
omfatter i 1916 22 Familier og i 1922 10 Familier.

For at vise de sociale Lag, som Undersøgelserne omfatter,
i nedenstaaende Liste vist Husfaderens Livsstilling i
de 10 første Familier.

Det fremgaar tydeligt af denne Fortegnelse, at Repræsentanterne det legemlige Arbejde er langt talrigere i 1922 end i 1916, hvor Undersøgelsen navnlig omfattede Tjenestemandsfamilier. paa andre Punkter er der Forskel paa de 2 Rækker af Familier. Dette fremgaar af Tabel I, der viser, hvorledes de gennemsnitlige Indtægter fremkommer i de 2 Aar.

I 1922 er Familierne lidt større, men der er lidt færre Enheder pr. Familie end i 1916. I 1922 udgør Mandens Hovedfortjeneste næsten hele Indtægten, medens i 1916 hans Bifortjeneste tillige med de øvrige Familiemedlemmers Indtægter 1/s af dem samlede Indtægt.

I begge Aar løber Regnskaberne rundt med et gennemsnitligt
af 100 Kroner.

I Tabel II er vist Udgifternes Fordeling paa de 9 sædvanlige
i de 2 Aar, 1916 og 1922, og i Tabel 111
er vist den procentvise Fordeling af de samme Udgiftsposter.

Det er navnlig den højere Udgift til Føde, Varme og
Lys samt til Skatter, der karakterisere Regnskaberne for 1922
i Modsætning til Regnskaberne for 1916.

Pr. Familie er Udgiften til Føde stegen over 400 Kroner
eller med henved 10 pCt. af de samtlige Udgifter (fra 31 til
40 pCt.).

Det Fald, der ses pr. Familie fra 179 Kr. i 1916 til 108
Kr. i 1922 i Udgiften til Sprit, Tobak og „Fortæring ude",

skyldes for de 32 Kroners Vedkommende, at de med en noget kunstlet Motivering i 1922 er spaltet fra „Fortæring ude" og under Navnet „Fortæring paa Arbejdsstedet" opført under HusetsUdgifter Føde. Udgiften til Klæder og Fodtøj er gaaet omtrent 50 Kr. ned pr. Familie i de 6 Aar fra 1916 til 1922.

Udgiften til Boliger er sunken godt 50 Kr. fra 575 til 517 Kr. Dette vil med andre Ord sige, at Familierne i denne Indtægtsklasse i 1922 boer daarligere end i 1916, thi Huslejen i disse 6 Aar samtidig steget henved 50 pCt.

Det skal dog bemærkes, at en enkelt Husleje (for en Fyrbøder i Marinen) i 1922 ligger helt nede paa 84 Kr., medens de andre Huslejer ligger fra 4—7004^—700 Kr. Ser man bort fra denne enkelte meget lave Husleje, falder den gennemsnitlige ens ud i de 2 undersøgte Aar.

Brændsel og Belysning har i 1922 kostet omtrent 50 Kr.
mere end i 1916.

Naar den følgende Konto „Forsikringer, Foreninger og lign. samt Undervisning" er falden fra 353 til 257 Kr. — altsaa omtrent 100 Kr., skyldes det for største Delen, at Udgiften Undervisning i 1922 er saa langt mindre end i 1916. Som et Koriosum skal anføres, at i 1922 har de 10 Familier ofret tilsammen 1200 Kr. til Tidens store Afgud „Forsikring" og faaet udbetalt af Forsikringsselskaberne 12 Kr.

Skatterne er stegne fra 151 Kr. til 260 Kr. — altsaa med næsten 75 pCt., og heri er endda ikke medregnet Stigningen de indirekte Skatter (Forbrugsafgifterne paa f. Eks. Sukker, Sprit, Tobak, Gas og Elektricitet) til Stat og Kommune.

Udgifterne til Adspredelser (Bøger, Aviser, Sporvogn og andre Færdselsudgifter, Teaterbilletter o. s. v.) er uforandrede. Da der i 1922 faas langt mindre for Pengene, vil det i Realiteten stærkt indskrænkede.

Den meget brogede Udgiftspost „løvrigt" er drevet 150
Kr. ned i Løbet af de 6 Aar, fra 576 til 418 Kr.

Det er her navnlig Udgiften til „Læge og Medicin" samt til „fremmed Hjælp^w, der er falden. Den første fra 76 til 44 Kr., og den sidste fra 143 til 65 Kr. I 1922 var der af de 10 Familier kun en (et Par meget gamle Mennesker), der havde større Udgift (618 Kr.) paa denne Post. I 1916 havde Halvdelen af de undersøgte 22 Familier en Udgift af over 125 Kr. til fremmed Hjælp.

Da Udgiftsposterne 2, 5 og 6 under normale Forhold rummer en Del Opsparing ved Forøgelse af Klæder og af Bohave samt ved Livsforsikring, betyder det her viste absolute eller relative Fald i Udgiften, at Familiernes Evne til at forøge deres jordiske Gods er forringet.

Med Hensyn til Forbruget af Fødevarer er der — paa de
forholdsvis faa Punkter, hvor en Sammenligning er mulig mellem
forbrugte Mængder — ikke sket større Forskydninger.

Pr. Enhed er Forbruget af Rugbrød lidt over 80 kg aarlig,
medens Forbruget af Mel og Gryn er omtrent 30 kg.

Af Fedtstoffer bruges pr. Enhed i begge Aar 29 kg og
af Sukker omtrent 35 kg.

Af Æg brugtes i 1916 omtrent 100 Stykker pr. Enhed,
men i 1922 V:s flere pr. Enhed.

Forbruget af Hvidtøl var i begge Aar omtrent 40 Vi Flasker
Enhed.