INGVAR WEDERVANG: Om Seksualproportionen ved Fødselen. 438 S. Steenske Forlag. Oslo 1925.

Det for en umiddelbar Betragtning ganske naturlige Faktum, der fødes og lever omtrent lige mange Mennesker hvert Køn, rummer som bekendt et Problem, man i ganske særlig Grad har søgt at komme til Livs ad statistisk

Medens Biologerne i alt Fald for Tiden maa siges at være forrest med Hensyn til Undersøgelser over de kønsbestemmende Aarsager, har saadanne Undersøgelser indtil for nylig i overvejende været forbeholdt Statistikerne; men selv om det Materiale, Biologien med Tiden vil kunne stille til Raadighed, bliver af hel anden Art end tidligere Tiders mere raa lagttagelser, der næppe herske Tvivl om, at det — maaske snart — paany vil blive Statistikens Tur at sige de afgørende Ord om disse Spekulationer, ogsaa af den Grund, at statistiske Erkendeformer netop i vor Tid vinder enormt Terræn ogsaa i Naturstudiet.

Spørgsmaalet om Kønnenes Ligevægt er dog ikke blot af
naturfilosofisk Art, men frembyder i andre Retninger Problemer
af den største socialøkonomiske og befolkningsstatistiske Interesse.Blandt

esse.Blandtde Forskere, der tidligst har haft Øje for netop denne Side af Sagen, finder vi Siissmilch, hvis berømte Værk uden at bidrage til Løsningen af selve Spørgsmaalet om de kønsbestemmende Aarsager for lange Tider prægede den demografiskeForskning, som hans Opfattelse af Drengeoverskudetsom til at tilvejebringe Ligevægten mellem Kønnene i den giftefærdige Alder, har formaaet at gøre sig gældende omtrent til vore Dage¹).

Naar hertil kommer, at Undersøgelser vedrørende Seksualproportionen end noget andet statistisk Problem har bidraget Udviklingen af den statistiske Metode, er det fuldt forklarligt, at Forfatteren — forsynet med Midler baade til Studierejser og Publicering — har kastet sig over dette Emne. Resultatet er blevet et Værk, der allerede ved sit ydre Omfang virker imponerende, og et nøjere Studium svækker ikke paa nogen Maade dette Indtryk; Hensigten — at give en samlet Oversigt over den statistiske Forsknings Resultater paa dette Omraade — maa anerkendes som opnaaet; selv om man ikke finder noget væsentlig nyt, hverken rned Hensyn til Metoder eller Resultater, maa Forestillingen om Omfanget af det bag Fremstillingen liggende Arbejde aftvinge Læseren den største Respekt.

Efter en historisk Oversigt (paa over 100 Sider) navnlig omfattende ældre Undersøgelser, faar Læseren — bl. a. som Forberedelse de følgende rent statistiske Afsnit — i et Par selvstændige et Referat af den moderne Biologis Resultater H. t. Kønsbestemmelsens Mekanisme, herunder Kromosomlæren den paa flere Punkter mod denne stridende Siegel'ske Teori om Betydningen af Æggets Modenhedsgrad i Befrugtningsøjeblikket (Teorien om Conceptionsterminen), Kapitler, Anm. har læst med den største Interesse, omend udelukkende receptivt.

I Værkets anden henved 300 Sider store (egentlige) Del gøres derpaa Rede for Seksualproportionen dels i den tilstedeværende Befolkning, dels blandt de fødte, herunder særlig dens Afhængighedaf de forskellige Momenter, som man efterhaanden har tillagt Betydning. Forfatterens vigtigste Indsats er i denne Del den udførlige og selvstændige Paavisning af den Betydning,

---

1) At Sussmilch's Undersøgelser i denne Retning nu i væsentlig Grad synes at skyldes Leonard Euler (jfr. Eulers opera omnia, I. vol. 7, Leipzig 1923), kan næppe fratage Sussmilch Æren af at være blandt dem, der tidligst henledt Opmærksomheden paa Spørgsmaalet.

der maa tillægges Forskellen mellem den registrerede Seksualproportionog „egentlige", d. v. s. den, der gælder for samtlige grundlagte Fostre, baade dem, der naar at blive bragt levende til Verden, saavel som dem, der fødes døde eller ufuldbaarne, og hans Hovedthesis gaar ud paa, at overfor den paapegede Forskel er de Variationer, som kan paavises mellem registrerede Seksualproportioner, af saa ringe Størrelse, at man, før man griber til andre Forklaringer, først maa eftervise, at Aarsageri ikke ganske simpelt skyldes Forskelle i Hyppigheden af Fejlfødsler. Den nøjagtige Konstatering af den omtalte Forskeler vanskelig eller, naar alt kommer til alt, umulig, fordi de ganske tidlige Aborter enten slet ikke registrereseller kan kønsbestemmes. Allerede paa Grundlagaf Oplysninger, der haves vedrørende Seksualproportionenblandt eller dødfødte, finder man dog, at Seksualproportionen,der regnes at ligge omkring 512- -514 pro mille, idetmindste maa antages at ligge omkring 570 580 pro mille; men den er af mange Grunde sandsynligvis endnu langt større.

Forf. gør rigtigt opmærksom paa, at bl. a. Lexis allerede havde en tydelig Opfattelse heraf. Saa meget mærkeligere er det, at Forf. efter Paavisningen af den nævnte Forskel falder for Fristelsen til deraf at drage den altfor vidtgaaende Slutning, netop Lexis mindre end nogen anden fandt Anledning at drage, at Sandsynlighedsregningen kun kan være til liden Nytte ved Bedømmelsen af Seksualproportionens Variationer, åi dci ikke har megen Betydning at vurdere disse Variationer ved Hjælp af Middelfejl eller andre Præcisionsmaal (S. 230). Det er ikke langt fra, at Naturfilosofen med samme Ret kunde opgive Aarsagsloven som übrugelig, fordi vi trods Tusinders Anstrengelser endnu staar overfor uløste Gaader i den fysiske Verdens Mekanik.

Naar det erindres, hvor forskellige, ja svingende og ofte ufuldstændige, Registreringsreglerne er Verden over, er det ganske vist overmaade forbavsende —- men ved de store Tals Lov fuldt forklarligt og derfor egentlig ganske karakteriserende for Begrebet statistisk Regelmæssighed — at den umiddelbart ved den øjeblikkelige Registreringspraksis bestemte Seksualproportionhører de Talforhold, der i første Række har bidragettil aabne øjnene for dette Begreb og dets Betydning. Men lige saa lidt som Aarsagsloven fritager Fysikeren for stadigat at spørge rigtigere og mere nærgaaende (d. v. s. at anstille stadig bedre og mere talende Forsøg), lige saa lidt fritagerForestillingen

tagerForestillingenom Eksponentiallov og Middelfejl Statistikeren for at fremskaffe stadig renere Materiale og bedre lagttagelser, og her maa Statistikerne for Tiden vente paa Biologerne. Konstateringenaf store Forskel mellem registreret og virkelig Seksualproportioner historisk mere end tilstrækkelig Forklaring paa, at saa mange selv med teoreiisk-statistiske Hjælpemidler svært bevæbnede Forskere forgæves har søgt at komme paa Spor efter afgørende kønsbesternmende Aarsager, og den Slutning,der kan drages, fører ikke videre, end at man maa erkende Nødvendigheden af en forbedret Observationsteknik, hvad der paa den anden Side ogsaa er tilstrækkeligt. Om Nytten af Middelfejlsbegrebet i al Almindelighed kan der i denne Anledning derimod ikke strides. Selv den største Tvivlervil kunne gribe sig selv i Spekulationer over, om fundne Forskelle er „mistænkelige" eller betydningsløse (tilfældige) og i al Hemmelighed anstille maaske endog tvivlsommeMiddelfejlsbetragtninger at komme videre.

Saadan haardkogt Tvivl ligger dog næppe bag „ Slutningen snarere maa den tages som et mindre prægnant Udtryk for Anskuelser, der med større eller mindre Ret doceres i den store Verden; Forf. burde her have holdt sig nærmere sine hjemlige Lærere.

Foranstaaende Indvending vedrører kun en enkelt Bemærkning, uden iøvrigt at skade Arbejdet dog forekommer Anm. vel værd at opholde sig ved, saa meget mere som denne temmelig ukritiske Gengivelse af en Anskuelse i alt Fald i een Henseende præger store Dele af Bogen; ikke saaledes at kritiske ikke forekommer; andet vilde være utænkeligt; en Svaghed er det, at det store Stof omend med megen Troskab er gengivet i en temmelig ensformig Referatstil. over det allermeste af Stoffet hæver sig dog for at nævne enkelte Eksempler Lexis's, til Dels Geisslers og ikke mindst Tschruprows Arbejder, uden at Forf. har søgt at orientere ved karakteriserende Hjælpemidler (typografiske eller stilistiske), der kunde give en Smule Relief. Det paa Engelsk affattede „Summary" paa ti Sider, hvormed Bogen er forsynet, og som formentlig i første Række er beregnet at skulle tjene ikke-skandinaviske Læsere, vil under disse Omstændigheder ikke mindre Grad være ogsaa norsk-kyndige Læsere kærkomment.

En stor Del af de refererede Arbejder, til hvilke man
har forholdsvis let Adgang, kunde uden Skade have været
omtalt mindre udførligt, hvorved Bogen vilde have vundet

en Del i Omfang (derved at den var blevet mindre). Paa den anden Side vil alle, der beskæftiger sig med Undersøgelseraf Art, naturligvis være Forfatteren taknemligfor, en saa omfattende og udførlig Redegørelse (og Litteraturfortegnelse) for alle herhen hørende Spørgsmaal er blevet stillet til Raadighed.