ARGENTARIUS: Valuta. En Bank-Chefs Breve til sin Søn. 152 S. Oversat af Ludv. Fjærli. H. Aschehoug & Co. Kristiania 1924.

Dette Skrift fortsætter den lille Bog „Om Penge", der blev omtalt her i Tidsskriftet 1924, og er ligesom den klar og koncis, og holder hvad det lover i Retning af en Fremstilling, er tilgængelig for enhver Læser, der vil gøre sig et Mindstemaal af Umage. Dets Forf., Udgiveren af det tyske Tidsskrift: Die Bank, Alfred Lansburgh, er en kyndig Mand paa disse Omraader, vel værd at læse, baade naar han skriver sine teoretiske og praktiske Afhandlinger i Die Bank og naar han, som i det foreliggende Skrift, skriver i mere letfattelig Form.

Det værdifuldeste ved den her foreliggende Oversigt over Valutaspørgsmaalet synes mig at ligge i den Klarhed og Konsekvens,hvormed redegør for Varebevægelsernes Afhængighedaf og Valutakurser. Den „ugunstige" Handelsbalancesættes

balancesættesind paa sin Plads i den internationale Vareomsætningsom nødvendig Konsekvens af, at det indenlandske Prisniveau igennem Pengepolitiken er drevet op over Udlandets Prisniveau, uden at Vexelkurserne er fulgt helt med, og følgeligmaa strømme ind i det paagældende Land. Omvendtvises at hvis Handelsbalancen skal blive „gunstig", kan dette kun ske ved, at Indlandets Prisniveau synker saa stærkt, at Varerne strømmer ud, og dette maa ogsaa ske, hvis der skal præsteres særlige Betalinger til Udlandet. Forf. fremhæverendvidere, denne Paavirkning af Varebevægelsen, der under en svingende Papirmøntfod skal være meget stærk for at overvinde den Usikkerhed, der klæber ved Papirmønten, kun behøver at være ganske svag under en Guldmøntfod, hvor Risiko for Ændring i Priser og Valutakurser er minimale. Forf. er derfor en Tilhænger af en Tilbagevenden til Guldmøntfoden, selv om han er enig i, at principielt kan en Papirmøntfod administreresligesaa som Guldmøntfoden.