Korrelationen meiiem udbud og Pris m. H. t. Frimærker.

Formentlig er Frimærkers filetalistiske Værdi et særdeles egnet Objekt til Studiet af Prisdannelsen for Luksusartikler, fordi Handelen er tilstrækkelig livlig og Prisforholdene godt kendte paa Grund af den gennemførte Katalogisering.

En enkelt dansk Frimærkeemission frembyder imidlertid særlig gode Vilkaar for Undersøgelse af Prisens Afhængighed af Tilbud, saa at det er muligt at bestemme et meget betydeligt af den Kurve, der angiver Korrelationen mellem disse to Størrelser.

I 1918 udsendte Postvæsenet et provisorisk 27 øres Frimærke,der ved at Restoplaget af 13 inddragne Mærker alle overstempledes med Værdien 27 øre. Disse 13 Mærkearter, der postalt set var ganske ligestillede, fik imidlertidvarierende Værdi, da de Oplag hvori hvert enkelt Mærke fremstilledes var meget forskellige. Fra Postvæsenetkendes nøjagtige Tal for hvert Mærkes Oplag, og da praktisk talt samtlige overstemplede Mærker opkøbtes i Samlerøjemed kan man regne med, at hele det udsendte Oplagfindes

lagfindesi Handelen endnu, og forsaavidt et ringe Procenttabhar Sted ved Brug eller ved ødelæggelse i Tidens Løb, maa dette antages at ramme alle de 13 Mærker i Flæng uden Udvalg.

Prisdannelsen har vel i de forløbne 7 Aar naaet en omtrentlig og da alle Mærkerne er ensartede og ikke særlig dyre, kan en Manipulering af Prisen for et enkelt Mærke betragtes som udelukket.

Den eneste Faktor som bestemmer Mærkeprisen er altsaa det tilstedeværende ret nøje kendte Antal af vedkommende Frimærke. Der opføres en forskellig Katalogværdi for stemplede og ustemplede Frimærker, i det følgende er der regnet med Prisen for stemplede Mærker, da man kan gaa ud fra, at et ustemplet Mærke, der indgaar i en Samling, næsten altid vil gøre et stemplet frit paa Markedet.

Stemplede Frimærker er jo uden enhver Brugsværdi og saaledes ren Luksusartikel, dog vil jeg gøre opmærksom paa, at hver Samler har et begrænset Behov, idet han i Almindelighed kun vil ønske et Eksemplar af hvert Mærke, saa at Forholdene i denne Henseende vil ligne Nødvendighedsartiklernes.

Nedenfor anføres i Tabelform og i grafisk Optegning Pris og Oplag for den her omtalte Frimærkeemission, begge Dele efter „Danmarks Frimærkei 1851 —1924", udgivne af Københavns 1925.

I Tabellens første 3 Kolonner er opført: 1) Frimærkets Nummerbetegnelse i den citerede Bog. 2) Prisnedsættelsen i Kroner efter samme Kilde. 3) Oplagets Størrelse i Ark for hvert enkelt Mærke.

I Figuren er Prisen opført som Ordinat, Oplagsstørrelsen som Abscis og det ses, at Enkeltbestemmelserne danner et nogenlunde regelmæssigt og karakteristisk formet Kurveforløb, og det er et meget betydeligt Stykke af denne Kurve, som har kunnet fastlægges.

Gennem Enkeltbestemmelserne er der lagt en Interpolationskurve,
er konstrueret efter Ligningen:

Konstanten a angiver i den foreliggende Kurve det Udbud der skal til for at frembringe Prisen 1 Krone pr. Mærke og den er ansat til en Størrelse af 1,48 Tusind Ark (se Tabelkolonne 4). Exponenten q angiver Kurvens Stigningsgrad, at voksende Værdi af q i et vilkaarligt Kurvepunkt aftagende Værdier for den Vinkel som Tangenten danner med Abcisaxen. I den tegnede Kurve er q 0,75.

Tages i Stedet for Ordinaterne deres Logarithmer, bliver

Kurven retiiniet. I Tabellen er i 4. Kolonne de i Kurven hørende Værdier for x opførte ved Siden af de iagttagne Tal. Det ses baade af Figuren og af Talrækkerne, at den beregnedeKurve godt svarer til de fundne Enkeltbestemmelser,og Tabellens 5. Kolonne er de procentiske Afvigelsermellem fundne og beregnede Tal angivne. — Den ovenfor staaende Ligning kan altsaa i det prøvede Eksempel bruges til at angive Korrelationen mellem Udbud og Pris, og yderligere ses det, at begge Kurvens Grene vil tangere KoordinatsystemetsAkser fjernt, ligesom den virkelige Priskurve maa gøre det. Et Frimærkes Værdi falder naturligvistil naar det er til Stede i übegrænsede Mængder.

Da de enkelte „Mærker" her er absolut ensartede, vil Kurven udtrykke den successive Prisvareteori for varierende Varetilbud saa længe Begær og Møntenhed holder sig uforandrede. Korrelation mellem Pris og Udbud paa Frimærker naturligvis i sig selv ingen større Interesse, selv om der næppe foreligger nogen anden Priskurve som med samme forholdsvis store Frihed for Fejl spænder over saa store Variationer i Udbuddet som 1 til 5. Større Interesse vilde den fundne Ligning have, hvis den kunde antages almengyldig enhver Vare, og paa Forhaand kan denne Mulighed ikke afvises, særlig da man apriorisk næsten med Sikkerhed kan sige at enhver Prisvariationskurve maa have en liypwbeilignendc Form. Dr_{_} .H , Rønne>